Atuagagdliutit - 27.02.1975, Qupperneq 2

mmmmmwm ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annonce-
chef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungomex sarxu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, naxi-
tarpox: Kujatåta naxiteriviane.
kulture su-
migmaga«
J. F. hjemmestyreudvalgip isuma-
liutigssissutåne sujugdlerme ilåti-
gut tainexarpoK kulturimut tunga-
ssui hjemmestyrigss'ap suliagssari-
sagai. sujunersut tåuna ajungitdlui-
narpox nuånårutigissariaxardlunilo.
nunarput kulturip iungåtigut uvdlu-
mikut aitsåt taima kingussautigiler-
simavox. kulturimik amigautexar-
nex ukine måkunane nunavtine
malungniusimavoK kalåtdlit inuiag-
tut nikanarsagaunerånik kingune-
xartumik. kulturimut tungassut nu-
navtine nutåme sumiginarneKaKaut,
mingnerungits'umik aningaussat a-
tugagssångortitaussartut tungaisi-
gut.
hjemmestyrip suliagsså akima-
nerpåx tåssaussariaxarpoK kalåt-
dlit kulturimik kågtut tåussuminga
åtsivigisavdlugit. kulturimik inger-
dlatsiniarnermut tungas'sut uvdlumi-
kut nunavtine kångunåinangajag-
put. atausTnarmik nuna tamåkerdlu-
go siaruartartumik atuagagssiaxar-
pugut, pissariaxartineKarnerpåt-
dluntt nåmagsiniåsavdlugit saper-
dluinartumik. Atuagagdliutit ani-
ngaussatigut periarfigssaxångitdlat
xåumarsainerup kulturivdlo tungå-
tigut suliagssamik ilåinaminingua
nåmagsisavdlugo. Atuagagdliutit
nunamik tamåkissumik oxatdlivfiu-
sinåungitdlat. atuartartut agdlagar-
pagssuinik xalagpugut, ilångutisav-
dlugit inigssaKartingisavtinik. inig-
ssaxartitsiniarnerdlo ajornakuso-
xaox tapTssutaussartut pissutigalu-
git avcilatut ajornartumik sut ta-
marmik oxautsil mardluk atordlu-
git naKitariaKarmata. kisiåniliuna
kalåtdl’t tåssaussut atuagagssamik
pissariaxartitsinerussut.
uvdlumikut nunavtine amigautigi-
nexarpox atuagagssiax kulturimut
tungassox nunamut tamarmut sia-
ruartartox. tamatumunga tungatit-
dlugo apererxajånångitsungilaK nu-
navtine xåumarsainermut kåtuvfiup
årxigssuneKarnera erxornersoK —
åmalo sulissut pitsaussut atorner-
dlungnexangineisut. aningaussat
pitsaunerujugssuarmik atornexåsa-
galuarput atuagagssiamut tamati-
gortumut Kåumarsainermut ku Itu ri -
mutdlo tungassumut. tåuna pilersi-
nexarsinauvox AG-ip agdlinexar-
neratigut, erxars’autdle tamåna pi-
ssortat iluaringigpåssuk, tauva a-
tuagagssiamik nutårdluinarmik pi-
lersitsissariaxåsaox. i lisi massari a-
xarpordle nutåmik pilersitsinigssax
akisunerujugssusangmat nuna ta-
måkerdlugo siaruartartup avisip
piorérsup agdlinexarnigssånit.
kulturimut tungassut uvdlumikut
nunavtine xanox iliQsexarfigissaria-
xalerput. tamatumunga aningaussat
sipårtariaxångitdlat. kulturikut e-
xérsainikut aitsåt kalåtdlit ingming-
nut ilisarilertugssåuput. tamåna ki-
ngunexésaoK inuiangnik perkigsu-
nik ajornartorsiutitdlo ikilinerånik.
Kulturlivet
J.F. Hjemmestyreudvalgets delbe-
tænkning nævner bl.a. kulturvirk-
somhed som arbejdsområde for
det kommende hjemmestyre. Det
var et godt forslag, som må hilses
med glæde. Grønland har aldrig
været så langt tilbage i kulturel
henseende som netop nu. Kultur-
nød præger landet i disse år med
fornedrelse af det grønlandske folk
til følge. Kulturlivet er et stort for-
sømt område i det nye Grønland,
ikke mindst bevillingsmæssigt.
Hjemmestyrets fornemste opga-
ve må være at bringe kultur til det
i den henseende hungrende grøn-
landske folk. Vilkårene for kultur-
livet i Grønland er i dag nærmest
skandaløse. Vi har kun eet lands-
dækkende trykt blad, som langt fra
er i stand til at klare det mest nød-
vendige behov. Grønlandsposten
har ikke økonomisk mulighed for
at løse en brøkdel af sine opgaver
som kulturelt og oplysende organ.
Grønlandsposten kan ikke befordre
en landsdækkende debat. Vi druk-
ner i læserbreve, som vi ikke har
spalteplads til. Det gør ikke sagen
bedre, af bladet af tils'kudsmæssige
årsager er nødt til at bringe alt
stof på to sprog. Men det er grøn-
lænderne, som har mest behov for
læsestof.
Grønland savner i dag et kultu-
relt tidsskrift for hele landet. I den
forbindelse kan man ikke lade væ-
re at sætte spørgsmålstegn ved or-
ganiseringen af Grønlands Oplys-
ningsforbund. Det synes, som om
oplysningsforbundet drives forkert
— og at der er tale om misbrug
af gode kræfter. Pengene vil være
langt bedre givet ud til et alsidigt,
oplysende kulturelt tidsskrift. Det
kunne skabes ved en udbygning af
AG, og hvis myndighederne ikke
finder denne tanke god, så må der
oprettes et helt nyt blad. Man skal
blot være klar over, at den løs-
ning vil være langt mere kostbar
end at udvide den eksisterende
landsdækkende avis.
Der må gøres noget ved kultu-
ren i Grønland nu. Der må ikke
spares penge til det formål. Kun
gennem en kulturel vækkelse kan
grønlænderne finde sig selv. Det
vil betyde et sundt folk og færre
problemer.
900 til Sisimiut
hvis der er olie
To oliebaser er planlagt ved Holsteinsborg til en
samlet pris på ca. 63 mili. kr. — også forsynings-
baser i Egedesminde og
Godthåb, Holsteinsborg og Ege-
desminde tænkes som forsynings-
baser, når den grønlandske olie
springer. For Holsteinsborgs ved-
kommen^ er der planer om to
baser. Dejr ene skal ligge i selve
byen og den anden uden for byen
på den ariden side af Ulkebugten.
Man regrier med, at Holsteins-
borgs indbyggere vil blive forøget
med 900 mennesker, når baserne
er fuldt udbygget.
Om planerne fortæller borgme-
ster Emilie Lennert, Holsteins-
borg, til Grønlandsposten:
— Sidste efterår fik kommunen
besøg af planlæggere fra mini-
steriet, som orienterede kommu-
nalbestyrelsen om planerne med
hensyn til Holsteinsborgs kom-
mende rolle som olieforsynings-
base. Der er ønsker om, at et 10
hektar stort landområde stilles til
rådighed til formålet. Der vil blive
tale om to baser, den ene ved den
lille bugt Pårårssuk på den anden
side af havnen, og den anden ved
Akia, nordsiden af Ulkebugten.
Godthåb
Pårårssuk-projektet vil koste 30,4
mili. kr. og Akia-projektet 32,3
mili. kr. Olieselskaberne har ytret
ønske om, at oliebaserne må blive
koblet til byen med hensyn til
skole og andre bymæssige facili-
teter.
— Hvor langt er planerne frem-
me?
— Kommunalbestyrelsen er me-
get interesseret i det spørgsmål,
men på forespørgsel hos ministe-
riet fik vi det svar, at planerne
endnu svæver i det uvisse. Olien
skal først springe, før man kan
begynde at realisere de skitserede
projekter.
— Oliebaserne vil betyde øget
behov for boliger i byen?
— Ja. I øjeblikket er der ca.
170 boligsøgende i Holsteinsborg
by. At skaffe bolig til yderligere
900 mennesker vil kræve omfat-
tende byggeri. Fra kommunalbe-
styrelsens side ønsker vi at vide,
hvor stort boligbehovet vil blive
og hvem der skal financiere byg-
geriet, men ministeriet svarer, at
Sisimiune borgmestere, fru Emilie
Lennert.
Borgmesteren i Holsteinsborg, fru
Emilie Lennert.
det er for tidligt at sige noget om
det.
Flere selskaber har allerede
meldt sig som interesserede i for-
syningsvirksomheden. Af hensyn
til grønlandsk deltagelse, som vil
betyde formindskelse af vinterar-
bejdsløsheden ønsker vi nærmere
orientering. Men en ting er sik-
kert, hvis Holsteinsborg bliver
forsyningsbase for den kommende
olieindustri, vil kommunen gøre
alt for at få grønlandsk deltagel-
se tilgodeset.
Julut.
Sisimiut inue 900-nik
ilåsåput uliasiulerpata
Nuk, Sisimiut Ausiaitdlo erxar-
sautiginexarput uliasiornerme pi-
lersuivfigssatut. Sisimiunut tu-
ngatitdlugo pilerssårutiginexar-
poK pilersuivfigssanik mardlung-
nik sananigssax. åipå igdloxar-
fingme nangminermtsaoK åipålo
Kangerdluarssungup igdlua’tu-
ngåne. pilersuivfigssat inerpata
nautsorssutiginexarpox igdloxar-
fiup inue 900-nik amerdlisimåsa-
ssut.
pilerssårutit pivdlugit borgme-
ster Emilie Lennert, Sisimiut, o-
KalugtuarpoK Atuagagdliutinut:
— sujorna ukiékut ministere-
xarfingmit pilerssårusiortut mau-
nga tikerårput, kommunalbesty-
relse tusardleriartordlugo ulia-
siornerme Sisimiut pilersuivfi-
ngornigssanik erxarsautaussunik.
kigsautiginexarpox nuna 10 hek-
taritut angnertutigissoK sujuner-
tamut tamatumunga atugagsså-
ngortinexåsassox. pilersuivfigssat
mardlusåput, åipå kangerdliuma-
ninguame Pårårssungme, umiar-
ssualiviup igdlua’tungåne, åipålo
Akiane, Kangerdluarssungup ig-
dluatungåne. Pårårssungme sa-
naortugagssat 30,4 mili. kr.-xåsé-
put Akianilo suliagssat 32,3 miil.
kr.-Kåsavdlutik. uliasiortitsexati-
git kigsautigåt igdloicarfingmut
kåtunexarnigssax atuarfexarne-
rup igdloKarfingmilo iluaxutau-
ssut avdlat tungaisigut.
— pilerssårutit sumut kigdlig-
pat?
— aperxut tamåna kommunal-
bestyrelsip soxutigexå, ministere-
xarfigdle aperigavtine akivoK pi-
lerssårutit takordlugåinartut ikat-
dlartut, uliaxartox sukumerdlugo
aitsåt ugpernarsineKarpat piviu-
ssungortiniarnexalerumårdlutik.
— uliasiortunik pilersuivfigssat
ilangårxutåusaxaut igdlugssanik
atorfigssaKartitsinermut?
— åp. månåkut Sisimiut igdlo-
xarfiåne inuit 170 migssåinitut
inigssarsiorput. inuit sule 900-nik
ilagpata angnertumik igdlugssa-
nik sanaortortariaKåsaoK. kom-
munalbestyrelsip tungånit påse-
rusugparput igdlugssanik pissa-
riaKartitsineK xanoK angnertuti-
gisanersoK igdluliortiternigssardlo
kia akilisanerå, ministerexarfig-
dle akivoK tamåna oxautigisav-
dlugo sule piårpatdlårtox.
sulisitsexatigit xavsit nalunae-
rérsimåput uliasiortitsexatiging-
nik pilersuinigssax soxutigigigtik.
måne sulivfigssaxarnigssamut tu-
ngassut ilungersutigissugavtigik
taimalo kalåtdlit sulissorinexar-
nigssåt pingårtexigavtigo kigsau-
tigårput pilerssårutinik iluamik
kommunalbestyrelsip påsitinexar-
nigsså. atauserdle nalunångilax,
Sisimiut uliasiornerme pilersuiv-
fingusagpata kommunalbestyrel-
sip tamaviårutiginiarå pilersui-
nerme kalåtdlit tunugdliunexå-
nginigssåt.
Julut.
PårårssQp ilå, Qliasiortunik pilersuinerme sulivfigssanik 30,4 miil. kr.-nik akexartugssanik sanavfigssatut piu"
korutiginexartoK.
En del af Pårårssuk-området, hvor der er projekteret en olieforsyningsbase til 30,4 mili. kr.
2