Atuagagdliutit - 27.02.1975, Blaðsíða 16
I
årKigssorneKartoK:
Redigeret af: Sekretariatet, postbox 620, 3900 Godthåb, telefon 2 16 33
GOFs indlægsavis i AG
I det første nummer af indlægs-
avisen vil vi i sekretariatet kom-
me med et par bemærkninger om,
hvad det er meningen med ind-
lægsavisen.
Indlægsavisen skal være et tale-
rør. Vi vil understrege, at den
ikke alene er talerør for sekreta-
riatet. Den skulle gerne være
talerør for alle der har interesse
i oplysningen.
Indhold:
Meddelelser fra sekretariatet,
hvorved de interesserede i oplys-
ningsarbejdet får bedre mulighed
ADMINISTRATION
Før 1971 (før GOF eksisterede)
blev al filmvirksomhed i Grøn-
land varetaget af Kulturministe-
riet og oplysningsrådet under sko-
ledirektionen i Godthåb havde til
opgave at administrere Filmcen-
tralen i Godthåb.
Men efter at GOF blev startet,
fik GOF’s sekretariat i Godthåb
til opgave at overtage hele admi-
nistrationen af selve FILMCEN-
TRALEN I GODTHÅB. Denne
ADMINISTRATIVE opgave går
KUN ud på, at sørge for at Film-
centralen i Godthåb fungerede,
d.v.s. personaleforhold, distribu-
tion af film til byer og bygder
omkring GODTHÅB, f.eks. fra
Godthåb — Holsteinsborg — Suk-
kertoppen og de omkringliggende
bygder. Endvidere til Angmagssa-
lik og de omkringliggende bygder,
samt Thule distrikt. Filmcentra-
len i Godthåb skal ligeledes til-
byde reparation af fremvisnings-
apparater m.m. fra samtlige for-
samlingshuse m.fl. Filmcentralen
i Godthåb skal også drage om-
sorg for at samle samtlige film-
regnskaber fra forsamlingshusene
og filmrapporter skal ligeledes
samles i Filmcentralen i Godthåb
til videre behandling til bl.a. sta-
tistikker til fremtidig udvælgelse
af film.
Kulturministeriet havde, i sam-
arbejde med STATENS FILM-
CENTRAL, varetaget den egent-
lige filmudvælgelse og herunder
indkøb af disse. STATENS FILM-
CENTRAL indkøbte, på Kultur -
ministeriet’s vegne, film hos for-
skellige filmselskaber i Danmark.
Disse indkøbte film, blev bearbej-
det af STATENS FILMCENTRAL,
bl.a. grønlandsk versionering, ko-
piering og videresendelse af fil-
mene til de respektive FILM-
DISTRIBUTIONSBYER (Juliane-
håb — Godthåb — Egedesminde).
Og efter endt brug af filmene i
til at følge med i, hvad GOF-sek-
retariatet arbejder med.
Vi vil benytte indlægsavisen i
forbindelse med oplysningskam-
pagner.
Meddelelser eller indlæg fra
GOF-afdelinger, hvorved der bli-
ver mulighed for at drøfte fæl-
lesproblemer eller for gensidig in-
spiration.
Indlæg eller spørgsmål fra læ-
serne.
Alle er velkommen til at kom-
me med indlæg vedrørende op-
lysninger. Indlæggene sendes til:
Oplysnings Forbund, postbox 620,
3900 Godthåb.
Grønland, modtoges disse af STA-
TENS FILMCENTRAL.
Tidligere grønlandsminister
Knud Hertling fik sørget for at
denne filmvirksomhed, sammen
med andre institutioner i Grøn-
land, blev flyttet over til Grøn-
landsministeriet, og Ministeriet
for Grønland har siden varetaget
al filmvirksomhed i Grønland, og
i fortsat samarbejde med STA-
TENS FILMCENTRAL, og senere
i samarbejde med andre organer,
bl.a. GOF.
Foruden filmudvælgelse og ind-
køb af film samt administrationen
af Filmcentralen i Godthåb, sør-
gede ministeriet endvidere for
inddrivelse af filmleje gennem de
stedlige kæmnerkontorer, på hvil-
ken måde det i dag fungerer.
FILMUDVÆLGELSEN
Som ovenfor nævnt, foretager
Ministeriet for Grønland den
egentlige filmudvælgelse. Denne
filmudvælgelse har fungeret på
forskellige måder i årenes løb.
Først under Kulturministeriet
og dernæst under Ministeriet for
Grønland har STATENS FILM-
CENTRAL alene udvalgt film til
Grønland. Senere har Ministeriet
for Grønland udpeget nogle per-
soner til 4 udvælgelsesgrupper,
som gennemså film, og derefter
udvalgte egnede film til Grønland.
Denne sidste udvælgelsesordning
blev, af mange forskellige årsa-
ger, opgivet ultimo 1974. Og igen
fra 1. januar 1975 foretager STA-
TENS FILMCENTRAL alene
filmudvælgelsen.
Der har igennem tiderne i Grøn-
land været en meget stærk kritik
af de film, vi har fået op til Grøn-
land. Nogle har ment, at filmene
har været for grove og for mange
voldsscener i, andre mener at fil-
mene har været for milde og for
kedelige og uspændende. Enkelte
andre mener at der er for meget
„porno" i nogle af filmene. F.eks.
er der nogle der mener, at filmen
„Mazurka på Sengekanten" var
for pornografisk og andre mener
det modsatte. For få BØRNE-
FILM og for mange film forbudt
over henholdsvis 14—16 år, er der
nogle der siger, og andre siger,
at der er for få spændende film.
Netop de meget spændende film
er censoreret af STATENS FILM-
CENTRAL og må ikke ses af de
14—16 årige o.s.v.
Det er meget tydeligt, at KRI-
TIKKEN er vendt til alle sider,
og derfor er det en yderst van-
skelig opgave at udvælge film til
Grønland, fordi meningerne er så
forskellige.
I 1967 vedtog man i STATENS
FILMCENTRAL en „målsætning"
for udvælgelse af film til Grøn-
land, og denne målsætning lød
bl.a. på: At de udvalgte film ikke
måtte indeholde kraftige volds-
scener, at de heller ikke måtte
indeholde pornoscener, at man i
udvælgelsen af film skulle tage
hensyn til, at der også kom nogle
kulturelle og oplysende film
iblandt, og at man så vidt muligt
skulle undgå decideret dialog-
film m.m. Denne målsætning er
stadig grundlaget for udvælgel-
sen af film til Grønland, i mangel
på bedre, hvorfor det sikkert er
den egentlige grund til den om-
fattende kritik af de spillefilm,
som der sendes herop.
En grundig revidering af denne
målsætning må da være løsnin-
gen fremover, hvis der overhove-
det skal være en målsætning.
På dette grundlag blev der i
april 1974 på GOF’s repræsentant-
skabsmøde vedtaget, at GOF
skulle nedsætte en arbejdsgruppe,
som fik til opgave, nøje at kule-
grave problemerne omkring den
fremtidige filmvirksomhed i
Grønland, og komme med en be-
tænkning til repræsentantskabet
i 1975.
Denne arbejdsgruppe påbe-
gyndte sit arbejde i august 1974,
og har medio januar 75 udgivet
en delbetænkning, som omhand-
ler selve problemet omkring
FILMUDVÆLGELSEN. Denne
delbetænkning indeholder flere
forskellige løsninger på udvæl-
gelsen, bl.a. følgende:
1. at filmudvælgelsen, på bag-
grund af omtalte kritik, så vidt
det overhovedet er mulig, i
fremtiden foregik i selve Grøn-
land.
2. og der til denne udvælgelse
kunne opstilles følgende løs-
ninger:
a) anskaffelse af 35 mm frem-
visningsapparat, beregnet til
forevisning for et bredt ud-
valgt gruppe personer, af
praktiske grunde, bosidden-
de i Godthåb, som efter gen-
nemsynet af filmene, skulle
udvælge egnede spillefilm til
hele Grønland.
b) alternativt at overspille 35
mm spillefilm til TV-kasset-
tebånd, som ligeledes skulle
vises for samme gruppe per-
soner.
c) hvis ikke disse to løsninger
(a + b) kunne realiseres, da
at foretage filmudvælgelsen
gennem filmanmeldelser, og
at den i pkt. a og b udvalgte
gruppe på samme måde
skulle udvælge filmene, blot
ved gennemlæsning af for-
skellige filmanmeldelser fra
dagblade i Danmark.
3. hvis det ikke kunne lade sig
gøre at få filmudvælgelsen til
Grønland, da at gå ind for det
af Ministeriet for Grønland
foreslået, at kombinere udvæl-
gelsen med at man i Grønland
udvalgte et antal film via film-
anmeldelser, og derefter til-
sendte dem til en udvalgt grup-
pe i Danmark, som derefter
skulle gennemse disse film, og
på den måde kontrollere om
filmene nu også var egnet til
forevisning i Grønland.
Arbejdsgruppen konstaterede li-
geledes, at det var meget på-
trængt at få revideret denne om-
talte målsætning.
For at arbejdsgruppen kunne
danne sig et erfaringsgrundlag,
påbegyndte man at lave en for-
søgsudvælgelse af film, sideløben-
de med den egentlige filmudvæl-
gelse hos STATENS FILMCEN-
TRAL. Og denne forsøgsordning
skulle da prøves ved at abonnere
på danske filmanmeldelser på nye
spillefilm i Danmark, og på
grundlag af disse anmeldelser
skulle arbejdsgruppen lave en li-
ste over egnede film til STATENS
FILMCENTRAL, som skulle gen-
nemgå disse og komme med sin
vurdering om de af arbejdsgrup-
pen udvalgte spillefilm var til-
strækkeligt egnede set ud fra et
professionelt synspunkt. Denne
ordning er først påbegyndt for
nyligt, hvorfor der ikke i denne
artikel kan komme nogle resul-
tater fra denne forsøgsordning.
Men hvilken løsning skal man
vælge, hvis filmudvælgelsen skal
til Grønland? Er det overhovedet
muligt at bruge løsning 2a, det
med 35 mm fremvisningsappara-
tet. I hvert fald hævder Ministe-
riet for Grønland, at denne løs-
ning er helt urealistisk, bl.a. på
grund af at filmselskaberne ikke
kan undvære kopier til et sådant
formål i så lang tid, men hvordan
gør man det på Færøerne og på
Island, eller for den sags skyld
andre lande med en lille befolk-
ning? Jamen, løsning 2b må da
være et godt alternativ til løsning
2a, eller måske er den endnu
bedre? NEJ! ! ! siger Ministeriet
for Grønland, det er alt for kost-
bart, det vil på årsbasis komme
op på ca. 70—80.000 kroner for
45 film, hvilket er en størrelses-
orden, der for overspilningsbelø-
bet kan anskaffes 2—4 film ekstra.
Spørgsmålet er så bare: Gør det
noget at man evt. får 2—4 film
mindre på et år, men at man i
stedet for får de film, man gerne
vil se, mon ikke 2—4 af de film
der er vist i henholdsvis 1973 og
1974 godt kunne undværes? ? ?
Det er helt sikkert en meget
vanskelig opgave, dette med at
udvælge film, man skal hele tiden
skele til, at det generelt tilfreds-
stiller samtlige eller den største
del af samfundet’s befolknings-
grupper.
Når nu arbejdsgruppen er inde
på at forsøge en udvælgelsesord-
ning via filmanmeldelser, kunne
man jo i samme åndedræt godt
stille det spørgsmål, hvorfor er
det kun en lille gruppe menne-
sker som skal udvælge film her-
op til Grønland? Hvorfor må vi
andre ikke også være med til at
udvælge filmene, så er vi da sikre
på, at det bliver de rigtige film,
ikke? Ja, hvorfor ikke ! ! ! Man
kunne tænke sig, at samtlige for-
samlingshuse i hele Grønland fik
en liste over film som har haft
Danmarkspremiere og at film-
anmeldelserne kunne blive publi-
ceret og uddelt til samtlige for-
samlingshuse og filmledere. F.eks.
én gang hver måned, og tilsende
en ønskeliste over, hvilke film
pågældende forsamlingshus eller
filmleder kunne tænke sig at få
at se. Man kunne på denne måde
samle samtlige ønsker i Filmcen-
tralen i Godthåb og evt. via en
udvælgelsesgruppe udpege de
film (naturligvis er det begræn-
set, hvor mange film vi kan få
på grund af økonomien), man øn-
skede sig mest i gennemsnit. Ja,
så er hele filmudvælgelsesproble-
met løst ? ? ? eller er det? Nej,
naturligvis er det ikke løst, for
hvis det var så nemt at løse, som
jeg skriver det er, ville der jo
aldrig have været nogle proble-
mer. Det første problem ved en
sådan løsning er selvfølgelig, hvor
lang tid vil der gå fra man be-
stiller filmen på sin ønskeseddel,
og til mah får den at se?
Ministeriet for Grønland oply-
ser, at fra det øjeblik filmanmel-
delsen er en udvælgelsesgruppe i
Grønland i hænde, og til det tids-
punkt filmen er gjort klar til op-
sendelse, vil der gå ca. 6—12 må-
neder, hvorfor det jo ville være
umuligt at sende nye julefilm op
til det tidspunkt, hvor julen står
for døren. Men hvor mange men-
nesker her i Grønland har nogen-
sinde set en julefilm omkring
juletiden? ? ? Det er der vist kun
få der har, og det er kun de men-
nesker, som bor i de byer, som får
filmene først, d.v.s. de nærmeste
omkring Julianehåb — Godthåb
og Egedesminde. Jo, selvfølgelig
er der også nogle andre byer/
bygder som ser julefilm omkring
juletid, men det er 1 eller 2 år
efter at filmen er kommet til
Grønland, og så er filmene jo ikke
nye mere, så mon ikke det er lige-
gyldigt, hvor lang tid der går in-
den filmen kommer herop. Det
sagen drejer sig om er, at det er
nogle gode og underholdende film
der bliver vist, og ikke hvor lang
tid og hvor gamle filmene er. For-
manden for arbejdsgruppen har
på et møde bl.a. sagt: Der er jo
også mange gode film fra 1938.
Det kan de som har mulighed for
at se TV sikkert godt skrive under
på, ikke?
I øvrigt skal det her nævnes, at
GOF’s forretningsudvalg har ud-
talt sig enige i de af arbejdsgrup-
pen fremkomne forslag til den
fremtidige filmudvæigelse, men
at hverken Ministeriet for Grøn-
land eller STATENS FILMCEN-
TRAL deler GOF’s forretnings-
udvalgs opfattelse på disse punk-
ter.
FILMDISTRIBUTIONEN
1 GRØNLAND
For mange år siden foregik film-
distributionen på den måde, at
filmen sammen med et specielt
rejsefremvisningsapparat kom fra
by til by/bygd, således at film og
apparat altid fulgtes ad. Man hav-
de ikke nogen fremvisningsappa-
rater rundt omkring i forsam-
lingshusene. Men efterhånden
blev flere og flere interesseret i
selv at anskaffe sig apparater,
således at man kunne få flere
film at se, fordi det så kun var
filmene der skulle tilsendes, og
det var ikke så kostbart, som når
apparatet også var med. Men
efterhånden som de fleste forsam-
lingshuse selv havde fremvis-
ningsapparater gik man over til
en anden filmdistribution, stort
set den samme, som det er i dag.
Filmene bliver fremstillet i 3
kopier og tilsendt fra STATENS
FILMCENTRAL til distributions-
byerne Julianehåb, Godthåb og
Egedesminde. Administrationen
og forsendelsen af filmene foregik
over kæmnerkontorerne. Filmene
bliver derefter videresendt til de
tre byer’s respektive bygder, og
derfra til næste by i rækken, og
denne by videresender filmene til
deres bygder o.s.v. Denne distri-
butionsmetode kan godt virke me-
get langsom, og for nogle steders
vedkommende meget uretfærdigt,
dels på grund af at der altid vil
være steder, hvor filmene kom-
mer til sidst (nogen gange op til
2 år, efter filmen er kommet til
Grønland), men det skulle ikke
betyde så meget. Det er værre
med filmens kvalitet. En film som
har været rundt til ca. 20 forskel-
lige forsamlingshuse er helt givet
i meget dårlig tilstand. Nogen
gange sikkert helt kassabel, såle-
des at det ingen nytte har været
at vise en sådan film. Jamen,
skulle en film ikke kunne vises
mere end ca. 20 gange, før den
er kassabel? Jo, teoretisk set. Hvis
samtlige filmledere og filmopera-
tører i hele Grønland var per-
fekte fagmænd på dette område,
FILMVIRKSOMHED
I GRØNLAND