Atuagagdliutit - 27.02.1975, Qupperneq 18

kommunikationsdebatten — tusagagssissarnermik oKatdlineK — kommunikationsdebatten — tusagagssissarnermik oKatdlineK —
AG, kultur og
kommunikation
Åf landsrådsformand Lars Chemnitz
Det er et almindeligt indtryk, at
kultur- og kommunikationspoli-
tikken i landsrådet har en ten-
dens til at komme i klemme mel-
lem fiskerigrænser, laksekvoter,
koncessionspolitik m.v. Dette er
ikke ganske rigtigt, idet der jævn-
ligt er kulturpolitiske emner. Selv
om disse aldrig kan blive behand-
let så nuanceret og detaljeret, som
i specialistkredse, giver de første
diskussioner dog udtryk for visse
hovedhensyn, som landsrådet øn-
sker iagttaget.
Skal jeg kort give udtryk for
min opfattelse af kulturpolitikken
i relation til avisen, radio og TV,
er den i hovedtræk, at den offent-
lige kommunikation skal sigte på
at give den grønlandsksprogede
del af befolkningen en tilnærmel-
sesvis så god nyhedsformidling og
orientering i øvrigt, som de dansk-
sprogede har mulighed for at få.
Dette er i sig selv en meget
krævende målsætning, som ikke
umiddelbart kan realiseres fuldt
ud, men som må søges gennem-
ført.
Jeg kan ikke her angive en
nærmere procentfordeling for,
hvor stor en del af stoffet, der
bør være på grønlandsk, hen-
holdsvis dansk, i de forskellige
medier. Hvis vi derimod foretager
en grov opdeling af det kommu-
nikerede stof i nyhedsformidling,
grønlandskstof og anden oriente-
ring, f.eks. Danmarks- og udlands-
stof, er det min opfattelse, at så-
vel de grønlandsk- som de dansk-
sprogede har krav på en ligelig
dækning af nyhedsstoffet, sådan
som tilfældet er i dag. Ligeledes
har begge sproggrupper krav på
en nogenlunde god og alsidig dæk-
ning af, hvad der sker i det sam-
fund, de lever i. Dette gælder især
for det mere generelle stof, me-
dens der for en del af det mere
specielle stof, som direkte hen-
vender sig til grønlandsksprogede
læsere, ikke er behov for over-
sættelse til dansk.
For AG’s virksomhed, kan man
her tænke på oplysende artikler,
som direkte henvender sig til f.eks.
fiskere og fangere. Noget tilsva-
rende gælder en del af læser-
brevene.
For Danmarks- og udlands-
orienteringen, samt en væsentlig
del af stoffet i øvrigt, er der intet
særligt behov for, at det serveres
på dansk af de offentlige, grøn-
landske kommunikationskanaler,
idet dette stof kan enhver interes-
seret dansksproget læser få dæk-
ket ved abonnement på danske
aviser, hvortil kommer, at fjern-
synet i Grønland i en årrække
frem hovedsagelig vil være hen-
vist til at sende dansksprogede
programmer.
For AG vil en opfyldelse af den
skitserede målsætning betyde, at
man må forlade den hidtidige
stramme fifty-fifty-fordeling af
stoffet, en ændring som vil kræ-
ve en redaktion med faste ret-
ningslinier, således at berettigede
klager så vidt muligt undgås.
For radioen må det ligeledes
betyde en forskydning over mod
en større andel af udsendelserne
på grønlandsk end i dag.
De mere detaljerede retnings-
linier for sprogfordelingen må ud-
arbejdes i AG’s tilsynsråd og i
Radiostyrelsen, hvor også lands-
rådet er repræsenteret.
Generelt er det min opfattelse,
at der er behov for en udvidelse
af den almindelige orientering om
forhold uden for Grønland. Det
gælder især orientering om be-
slutninger i Danmark, EF og in-
ternationale organer, der har be-
tydning for Grønland og oriente-
ring om, hvordan beslægtede pro-
blemer er løst andre steder, men
også en mere generel orientering.
Der er meget at lære udenfor
Grønland, og det er vigtigt, at vi
har mulighed for at suge nyt ude-
fra.
Det er vanskeligt at afveje de
enkelte medier overfor hinanden,
og jeg vil også anse det for tvivl-
somt, hvor frugtbart det vil være-
at stille AG og radio-tv op mod
hinanden, bl.a. fordi de funktio-
ner, som skal udfyldes, ikke umid-
delbart er sammenlignelige, og
fordi omkostningsforholdene er så
fundamentalt forskellige. Medens
økonomien kan blive meget af-
gørende for, hvilken TV-løsning,
der vælges, vil AG kunne udbyg-
ges for ret beskedne summer.
Der er en lang række vægtige
Grønlands-politiske argumenter,
der taler for et bedre og udvidet
AG. Bl.a. må nævnes styrkelsen
af sprogets anvendelighed, det
sparsomme udbud, der i dag fin-
des af grønlandsk-sproget stof,
det store antal læsere, som kun
har udbytte af at læse grønlandsk
og styrkelsen af de kommende ge-
nerationers sprogkundskab. End-
videre har AG det argument at
spille på, at det skrevne bedre
kan gemmes og tages frem ved
passende lejligheder.
Det må imidlertid erkendes, at
bevillinger gør det ikke alene. Der
må andre knaphedsfaktorer, f.eks.
er grønlandsksprogede journali-
ster og tolke en mangelvare, som
det vil tage nogle år at afhjælpe,
med mindre man vil „hugge" an-
det steds fra, hvilket i praksis er
ensbetydende med fra skolevæ-
senet.
For AG er det derfor lige så
vigtigt, at bladet gør opmærksom
på, hvad det konkret vil bruge en
øget bevilling til, og at ideerne er
praktisk realisable.
Skal jeg forsøge at placere AG’s
rolle indenfor den samlede presse,
må AG’s hovedopgave være, at
give en mere dybtgående og alsi-
dig behandling af sit stof, end der
er mulighed for i de andre medi-
er, hvilket stiller store krav til
den saglige kvalitet. AG skal ikke
være konkurrent — men et supp-
lement — til radioavisens korte
og hurtigt glemte meddelelser.
Dette udelukker ikke, at AG
skal være debatskabende, men
ikke i kraft af en bevidst provo-
kationspolitik, men i kraft af de
saglige oplysninger, der ligger i
det publicerede stof.
Det forekommer mig vigtigt, at
AG’s, radioen’s og TV’s mulighe-
der gennem en koordineret ind-
sats, udnyttes effektivt til gavn
for forbrugerne. Dette kunne f.
eks. ske ved, at der oprettes en
fælles redaktionskomité — eller
hvad man nu vil kalde det. Denne
skal dog ikke have indflydelse på
de enkelte institutioners uafhæn-
gighed, pressefrihed, redaktionelle
ansvar m.v.
Det er i denne forbindelse nær-
liggende kort at komme ind på
AG som institution. AG betegnes
ofte som landsrådets blad eller
som statens og landsrådets blad.
Realiteten er, at AG nærmest —
i hvert fald redaktionelt — har
kørt som en uafhængig institution
under landsrådet. Det synes nu
ønskeligt, at der bringes orden
i bladets tilhørsmæssige forhold.
Det mest naturlige synes at væ-
re, at bladet gøres til en selv-
ejende institution, således at bla-
det også får sin formelle frihed,
og at hverken landsråd eller an-
den offentlig myndighed kan an-
klages for at øve direkte indfly-
delse på avisspalternes indhold.
Dette gør naturligvis ikke bla-
det økonomisk uafhængigt af
landsråd og stat, men når den
direkte indflydelse ikke eksiste-
rer, vil de tilskudsgivende alene
have mulighed for at bedømme
den almindelige kvalitet og prio-
ritere støtten til bladet i overens-
stemmelse hermed.
Jeg vil gerne pointere, at lands-
rådet hidtil har vist vilje til at
udbygge AG, først ved at gøre det
til ugeblad og senest under efter-
årssamlingen ved. at forøge side-
antallet.
AG har indenfor det sidste år
taget en række prisværdige ini-
tiativer, bl.a. indført indlægsavi-
ser fra landsråd, KNAPP m.fl.
Kan denne linie følges op, er der
ikke tvivl om, at bladet bliver
mere levende og interessant at
læse og dermed også mere støtte-
værdigt.
Lars Chemnitz
ULTRAFLEX
styringer
3 typer
F. E. I. T.
vandtryksystem
og håndlænsepumper
WILCOX
Head Mate toilet
det mest solgte
B. L. PALBY
AKTIESELSKAB
GL. KOGEVEJ 486
DK-2650 HVIDOVRE
TELF. 01 -781393
•X)amnaehj ssi&csie
en cjea*sifaeeetninij
(oc ssbibsstilbeliøe
VETUS
ankerspil
også elektriske
VETUS
Skylights
forcromet bronze
ULTRAFLEX
Kontrolboxe for alle
typer motorer
IS
r
BENNETT
trimplaner
elektrohydrauliske
ORIGO
kogeapparater
og varmeovne
Grønlandske frimærker
GRØNLANDS-PRISLISTE 1975 nr. 1 tilsendes gratis.
JENSENS FRIMÆRKER . POSTBOKS 320 . 3900 GODTHÅB
Lægesekretær
En stilling som lægesekretær ved medicinsk afdeling på
Dronning Ingrids Hospital er ledig til tiltrædelse pr. 1. marts
1975. Løn i henhold til overenskomsten mellem Ministeriet
for Grønland og GAS-HK. Ansøgning bedes tilsendt overlæ-
gen ved medicinsk afdeling senest den 28. februar 1975.
Hospitalsinspektøren