Atuagagdliutit - 27.02.1975, Page 20

Narssarssup sujunigsså
nalunartOKartinei<artOK
ingmikut ilisimassagdlit sujuligtutigigåt Narssarssup
tingmissartorfigineKarnera ukiune aggersune angner-
tuseriarujugssuarumårtoK, Narssarssuarmile rmtar-
fiup teknikikut atortuisa ukioK kaujatdlagdlugo atu-
gaunigssaisa akuerssissutigineKarnigssåt silåinåkut
angatdlånerme Kutdlersat nangåssutigigåt
Narssarssup tingmissartorfiglne-
Karnera ukiune måkunane ang-
nertusiartortorujugssfivoK, Dan-
markimilo påsisimassaicarnerpåt
påsiniainerat maligdlugo Narssar-
ssup 1980-ime tingmissartorfigi-
neKarnera Kangerdlugssflp ting-
missartorfigineKarneranit Kuleri-
åumik angnerujumårpoK.
1980-ip aussaunerane Kåumatip
atautsip ingerdlanerane Narssar-
ssuarmit tingmissartortarnigssat
ima amerdléssuseKåsangatineKar-
put: Narssarssuarmit København-
imut 62-eriardlune, Islandimut
sisamariardlune Kangerdlugssu-
armutdlo Kuleriardlune.
tingmissartortarnerit sule a-
merdlanerussugssåusåput takor-
nariat amerdliartuinésagpata. Nu-
nap lsuata ei'Kånit avangnamut
oliasiortoKalisagpat tingmissar-
tortarnerit amerdleriangåtsiarto-
rujugssusåput. sårdlo sikunik ala-
pernaerssuivfiup, Narssarssuarmi-
tup, isumagissane angnertuneru-
lersisavai uvdlut tamaisa ilulissa-
nik alapernaerssuissalisagame.
Kuånerssuarne augtitagssarsior-
toKalisagpat tamåna tingmissar-
tortarnermut suniuteKartugssau-
jurnårpoK, Narssarssuvdlo erKåne
imeK ingnåtdlagissiornerme ilua-
KutigineKalisagpat Narssarssuar-
me tingmissartunut mitarfiup a-
tugaunera angnertupilorujugssu-
ångortugssaujumårpoK.
taimåikaluartoK Narssarssuar-
me mitarfiup ukioK kaujatdlag-
dlugo atorneKarnigssåta akuerssi-
ssutiginigsså silåinåkut angatdlé-
nerme Kutdlersanarfiup nangå-
ssutigå teknikikut atortut pitsåu-
nginerat pissutigalugo. mitarfik
1958-ime amerikamiut såkutuinit
tingmissartortartunit Kimangne-
Karnerme kingorna avdlångorti-
neKångingajagpoK, tamatuma ki-
ngornatigut pissariaKarnerpågina-
vigtigut iluarsaivigineKatsiartar-
dlune.
Narssarssuarme pissortaK Aage
Barsted matuma Kulåne nalunae-
rutigineKartunik sarKumiussaKar-
toK oKarportaoK Narssarssuarme
teknikimut tungassut pitsångor-
sarneKarnigssåt 1966/67-ime GTO-
mit 12—14 miil. kr-nik akeKar-
tugssatut nautsorssorneKartoK —
aningaussat nålagauvfiup atugag-
ssainik akuerssissartunit tamanit
ingassagineKardlutik. Narssarssu-
ardle Kalåtdlit-nunåta kujasing-
nerussortåne tingmissartornikut
pingåruteKarnerpåjuåsagpat ma-
na 15 åma 20 mili. kr. akornånik
akilingnik sanaortorfigissariaKar-
poK. sananeKartugssat ilagisavait
igdlorssuaK tingmissartunut tor-
KorsiviusinaussoK igdlorssuardlo
avdla nutåK tikitut autdlalersut-
dlo isersimassarfiat, nagsatåinik
ugtortaivigtalik sutorniartarfigta-
ligdlo. åma mitarfik nunamut ag-
tumangajagtunik Kutdlilersorta-
riaKarpoK teknikimutdlo atortu-
nik avdlanik pitsaussunik atortu-
lersortariaKardlune.
mitarfik tingmissartunut iser-
titsiviusinaussumik igdlorssuarta-
Kalersinago sikunik alapernaer-
ssuissut tingmissartunik atusav-
dlugit piukunauteKardluartunik
åtartugaKarsinåungitdlat. mitar-
fingme tingmissartunut isertitsi-
vigssaKångitsume uningatitsisso-
Karnigsså silåinåkut angatdléner-
me Kutdlersat. akuerineK saper-
dluinarpåt. såkutut tingmissar-
tortartut silåinåkut angatdlåner-
me Kutdlersat aulajangersagåinik
pingitsoratik maligtaringnigtug-
ssautitåungitsut, sapingisartigdle
maligdlugo malingnauniartut, a-
ngivatdlångitsunik ilåtigut Kalåt-
dlit-nunåne atugagssamingnik
tingmissartuteKaligssamårput. ig-
dlorssuarmik isertitsiviusinaussu-
mik amigauteKartoKarnera pissu-
Usikker fremtid
forNarssarssuaK
Stationsleder Aage Barsted.
tigalugo tingmissartunik taimåi-
tunik NarssarssuarmitoKarnigsså
KularnarpoK.
Narssarssuarme mitarfiup ator-
tuisa pitsångorsaivigineKarnigssåt
OKartugssaussut piårnerpåmik au-
lajangivfiginiartariaKarpåt. tai-
mailiortoKångigpat mitarfik aju-
tordluinartineKåsaoK, Narssar-
ssuarme pissortaK Aage Barsted
naggatågut OKarpoK.
Sagkyndige spår en meget livlig flyveaktivitet fra
NarssarssuaK i den kommende tid, men Luftfarts-
direktoratet nærer betænkeligheder med at godken-
de flyvepladsens tekniske faciliteter til helårsbrug
isumaliutigssTssut
naleKardluartoK
nangminerssornerulernigssaK sujunertaralugo atautsimititaliap isumaliu-
tigssTssuta sujugdleK pivdlugo nunavta ministeria Jørgen Peder Hansen
OKarpoK.
I disse år sker der en meget
stærk flyveaktivitetsstigning i
NarssarssuaK, og ifølge en prog-
nose, udarbejdet af landets stør-
ste sagkyndige, bliver flyveaktivi-
teten i 1980 ti gange større end
flyveaktiviteten til Søndre Strøm-
fjord.
Antallet af flyvninger fra Nar-
ssarssuaK pr. måned sommeren
1980 er beregnet til: 62 flyvninger
til København, 4 flyvninger til
Island og 10 flyvninger til Søndre
Strømfjord.
Flyveaktiviteten vil blive endnu
større, såfremt turistantallet fort-
sætter med at stige. En tildeling
af oliekoncessioner i området fra
Kap Farvel og nordover vil med-
føre en væsentlig stigning i an-
tallet af flyveoperationer. Iscen-
tralen i NarssarssuaK vil bl.a. ud-
vide sin tjeneste med daglige is-
fjeldsobservationer. Etablering af
minedrift i Kvanefjeldet vil få
indflydelse på beflyvningen, og
bliver planerne om en el-produk-
tion ved hjælp af vandkraft reali-
seret, vil NarssarssuaK flyveplads
gå en voldsom udvikling i møde.
Til trods herfor nærer Luft-
fartsdirektoratet betænkeligheder
med at godkende NarssarssuaK
flyveplads’ tekniske faciliteter til
helårsbeflyvning. Flyvepladsen
henligger stort set, som den blev
forladt af det amerikanske luft-
våben i 1958 og er siden kun nød-
tørftigt vedligeholdt.
Stationsleder Aage Barsted, der
fremkom med ovenstående op-
lysninger, sagde endvidere, at en
sikring af de tekniske faciliteter i
NarssarssuaK blev af GTO bereg-
net til at koste 12—14 mili. kr. i
1966/67 — et beløb, som alle be-
vilgende myndigheder veg til-
bage for. Hvis NarssarssuaK fort-
sat skal være indfaldsvej for luft-
trafikken i den sydlige del af
Grønland må den nu sikres for
mellem 15 og 20 mili. kr. Der skal
bygges bl.a. en hangar og en ny
lufthavnsbygning, og der skal
etableres startbanebelysning og
andre tekniske forbedringer.
Iscentralen har ingen mulighe-
der for at chartre velegnede fly
til isrekognoscering, så længe fly-
vepladsen ikke har fået en han-
gar. Lufthavnsmyndighederne
nægter simpelthen, at der bliver
udstationeret et fly i en lufthavn
uden hangar. Luftvåbnet, som ik-
ke er underlagt luftfartsmyndig-
hedernes bestemmelser, men som
i muligt omfang søger at følge
dem, har planer om at anskaffe
mindre fly bl.a. til brug i Grøn-
land. Disse fly kan næppe blive
stationeret i NarssarssuaK på
grund af hangarmangel.
Myndighederne bør snarest tage
stilling til en forbedring af Nar-
ssarssuaK flyveplads’ faciliteter i
modsat fald løbes flyvepladsen
helt overende, slutter stationsle-
der Aage Barsted.
nunavta ministerertåvata Jørgen
Peder Hansenip ministeritut su-
liarerKågaisa ilagåt nangminer-
ssornerulernigssaK sujunertaralu-
go atautsimititaliap isumaliutig-
ssissutåta sujugdliup tigunera.
Jørgen Peder Hansen AG-mut
OKarpoK:
— isumaliutigssissut soKutiga-
lugo atuarpara. akissugssåussutsit
pissugssångortitauvfitdlo kalåtdlit
Kinigkat sulivfeKarfinut nugsiar-
tuårnermik sulinerup nangissu-
magisterit Kalåtdlit-nunånutdlo
ministerianarfiup isumaKatigigsi-
naujungnaeraluarnerat pissutig-
ssarsivfigalugo matumuna inåssu-
teKarfigumagaluarpavse imåitu-
mik: Knud Hertlingip tamåko
pivdlugit erKarsautai uparuartuti-
galugit, Atuagagdliutine 2. januar
1975-ime:
„landsrådip misigssortariaKara-
luarpai periarfigssat, atorfinigtit-
sissartugssat ministeriaKarfingmit
nugdlugit landsrådimut kommu-
ninutdlunit pisinigssait, aggersita-
nik atorfinigtitsineKåsatitdlugo.
tamatuma saniatigut åma lands-
rådip misigssortariaKaraluarpå
periarfigssap sujuline taineKartu-
nut atatitdlugit suliariniåsavdlu-
tigssåtut naleKardluinartutut tu-
ngavigssausoråra. måna landsråde
peKatigalugo erKartorniarpara
nangminerssornerulernigssap isu-
maliutigssartai KanoK ilivdlugit
sujumut årKirigniarneKåsanersut.
nangminerssornerulernigssaK
sujunertaralugo atautsimititaliap
sujuligtaissua, landsrådip sujulig-
taissua Lars Chemnitz, OKarpoK
landsrådip forretningsudvalgiata
(suliagssaminik aulajangersaissar-
tutut atautsimititåta) Kularnå-
git akigssausersuinermut najor-
Kutagssat, landsrådip tungavig-
ssatut aulajangersarigai najoricu-
taralugit, ilåtigut sume inungor-
simancK najorKutaralugo akiler-
sugauneK, ilåtigut akigssarsiaki-
nerpåt akigssarsiaisa Kagfangnig-
ssait.
taimailivdlune atorfinigtitsine-
i it landsrudip piumassai malig-
dlugit pissalisagaluarput, peicati-
gigfit kåtuvfé ministerialo avar-
Kutdlugit.
peKatigalugit landsrådimut a-
jornarungnåisagaluarpoK angne-
russumik politikikut suniuteKa-
lernigssaK Kalåtdlit-nunåta ine-
riartortitauneranut".
ngitsumik nangminerssorneruler-
nigssamut piarérsautit Kanger-
dlugssuarme martsip 7-iåne mi-
nisterivtinik OKaloKatigingnigfigi-
sagai — tåssame taimanikugssa-
mut forretningsudvalge katerssu-
tisaoK uliasiornigssamik akuerssi-
ssutigssat ministereKarfivta sivni-
ssuinik oKaloKatigingnigfigiartor-
dlugit. — ilimanarpoK kommissio-
niliortoKåsassoK (atautsimitita-
liaK aulajangersimassunik suliag-
ssalik amerdlasunik ilaussorta-
KartoK åmalo sivisunerussumik
sulisinaussoK) nangminerssorne-
rulernigssaK sujunertaralugo su-
liagssarititat årKingniarneKåsag-
pata, Lars Chemnitz OKarpoK.
amerdlaKissunik ajornakusor-
torpagssuarnigdlo taimatut ineri-
artortitsinigssaK akornutigssaKar-
tåsaoK. — imaKa ajugauvfigine-
Karsinåuput, uvagutdlo ardlalia-
luvugut sule isumaKartut Dan-
markime inoKartoK Kalåtdlil-nu-
nane sulinigssaK aningausséinait
pivdlugit pilerisungitsunik, Dan-
markime peiratigigfit piumassari-
ssait soKutiginagit, inuitdlo tai-
måitut pingårtinerusagåt lands-
rådimik taimailivdlutigdlo inui-
angnik kalåtdlinik peKafiging-
ningnigssaK.. .
Bodil Madsen
Frederik Madsen
KangåtsiaK.
Petter-imérsut aulisariutinut . . . .
Petter’s sipilit hydraulikimik (Gliap naKitsineranik) ingerdlatig-
dlit. Petter's kiagsautit petroleutortut. atortut hydraulikimik
ingerdlatigdlit aulisariutinut atugagssiat. rQjorit, slangit, kob-
lingit, pumpit, motorit. ikussornere iluarsartarnerilo.
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 24 60
atuartartut agdlagait:
agdlagkat angmassut
landsrådimukartitat
16