Atuagagdliutit - 27.02.1975, Side 24

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Jeg har ikke mis-
brugt mit embede
Jeg er taknemmelig for den klare
redegørelse, som KNAPP’s for-
mand Niels Carlo Heilmann gav
i AG nr. 6. Som sædvanlig sva-
rede han klart og redeligt, uden
polemisk hensigt.
Til hans slutspørgsmål om kon-
trollen af de danske fiskeres lak-
selandinger er der kun det svar
at give: Jeg håber — og går ud
fra som givet — at KNAPP på
sine medlemmers vegne har væ-
ret nøje opmærksom på dette
spørgsmål, da man i sin tid ind-
gik kvoteringsaftalen. Ansvaret
for, at kontrollen af de danske fi-
skeres lakselandinger i Danmark
er i orden, må påhvile Fiskeri-
ministeriet. I dette spørgsmål er
det ret så underordnet, om jeg
har kendskab til kontrolordnin-
ger eller ei.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz betegnede mig i sin grøn-
landske version af sit svar som
den „overeksponerende embeds-
mand". Ikke et ord om „den alle-
rede temmelig meget politiserende
embedsmand", som han beteg-
nede mig som i sin danske ver-
sion.
Hans ordvalg i den grønlandske
version er direkte nedladende og
må betegnes som upassende. Jeg
kommer dog nok over det med
årene.
Hvad angår hans polemiserende
bemærkninger om mig „som den
allerede temmelig meget politise-
rende embedsmand" vil jeg give
følgende svar, klart og kort: Den
slags bemærkninger er hørt før
og er temmelig intetsigende. Mon
han har det forfængelige håb, at
jeg på grund af min ringe em-
bedsmandsstilling skal klappe
gællerne fuldstændig i, når det
drejer sig om spørgsmål, der har
vital betydning for Grønland?
Min indblanding i laksesagen
har intet at gøre med min em-
bedsførelse. Lars Chemnitz kunne
med rette have haft grund til at
kritisere mig, såfremt jeg i for-
bindelse med mit arbejde som
embedsmand havde prøvet at
politisere overfor politikerne. Det
var der absolut ikke tale om.
Jeg har det samme håb som
Lars Chemnitz, at de grønlandske
fiskeres laksekvote om ikke længe
bliver forhøjet. Dette er ikke ale-
ne ønskeligt, men også nødven-
digt at kæmpe for, selvom ver-
densmarkedsprisen for laks har
været og er stadig dalende.
Min egen personlige, politiske
vurdering af kvotaoverskridelsens
betydning baserer jeg bl.a. på en
artikel i AG nr. 34, hvor KNAPP’s
sekretariatschef Moses Olsen efter
sin deltagelse i ICNAF-mødet i
Halifax har skrevet, og hvor der
bl.a. står: „men hvis kvoten for
3. gang blev overskredet, ville det
være en sag, USA må betragte
med største alvor".
Da laksekvoten for de grøn-
landske fiskere ikke bliver for-
højet i 1975, vil det være nød-
vendigt med ordninger, der kan
sikre standgarnfiskernes andel i
fangsten. Man må her finde på
ordninger, der så vidt muligt til-
godeser småfiskerne og storfisker-
nes interesser. Der er her ideer
at hente fra Vie McGregor’s arti-
kel i AG nr. 49 og H. C. Thom-
sen’s indlæg i AG nr. 49.
Til Lars Chemnitz’s direkte
spørgsmål til mig, vil jeg give
følgende svar: Jeg håber, at min
indblanding i laksesagen kan bi-
drage til at forstærke bestræbel-
serne for at opnå bedre resultater
i kampen for forhøjelsen af den
grønlandske laksekvote. Et af for-
målene med mit indlæg vil også
være nået, hvis den hovedansvar-
lige i laksesagen holder op med
at prøve at kaste ansvaret fra sig
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
med mistænkeliggørende angreb
på sin efterfølger i posten.
Og til slut: Hvem var det i
grunden, der i efteråret startede
hele debatten og pustede det hele
op — og på så højt et plan, hvor
selv ministre ikke var fredet?
Emil Abeisen
Oplysningskampagne
om partidannelse?
AG’s leder den 6. februar er et
godt indlæg i debatten om parti-
dannelser i Grønland. Lederen
påpeger kort og klart fordele og
ulemper, der kan opstå. En for-
håndsorientering — og vurdering
skader ikke, tværtimod. Man får
bedre mulighed for at forebygge
de skader, der kan ske ved over-
ilet og uovervejet handling.
Som den, der i sin tid lagde op
til denne debat i mit indlæg i
„SermitsiaK", håber jeg på en
livlig og saglig gennemgang af
spørgsmålet. En sådan debat er
nødvendig som en vigtig del af
forberedelserne til vort kommen-
de hjemmestyre.
Nogle har misforstået mit op-
læg i „SermitsiaK" i efteråret 1974.
De tror, at jeg er modstander af
partidannelser i Grønland, men
det passer altså ikke. Jeg ønsker
blot — ud fra samfundsmæssig
hensyn — at så vidt muligt vi
alle på forhånd er klar over, hvad
det er, vi går ind i, når partisyste-
met til sin tid indføres for alvor.
Det er særdeles vigtigt, at sy-
stemet hele tiden bruges til fordel
for samfundet, og ikke for egois-
tisk og ensidig politik. Misbrug
af partimagten har vi set mere
end rigelige eksempler på i vor
egen europæiske del af riget. Hvor
er så demokratiet, der i sin tid
var grundlaget for partisystemets
indførelse, må man spørge.
OPLYSNINGSKAMPAGNE
Jeg tror, at en oplysningskampag-
ne er nødvendig, og jeg vil fore-
slå, at hjemmestyreudvalget tager
initiativet med en konkret hen-
vendelse til Grønlands Oplys-
nings-Forbund. Der er materialer
til brug for en sådan orientering,
men supplerende materiel vil væ-
re nødvendigt, f.eks. indlæggene
i den nu (heldigvis) igangværende
debat. Det er klart, at en sådan
oplysningskampagne skal være
saglig, grundig og alsidig på
grundlag af uvildig tilrettelæg-
gelse.
Dette forslag betyder ikke, at
jeg forsøger at hindre det igang-
værende arbejde med at danne
partier allerede nu. Næh, men en
alsidig orientering skal bl.a. gerne
medvirke til, at vi under hjemme-
styret har levedygtige partier, der
forstår at arbejde sammen, finde
sammen, til fordel — og ikke til
gene — for udviklingen i det
grønlandske samfund, hvor — ja,
jeg siger det igen med en stor
streg under — alle er afhængige
af hinanden meget mere end i
større samfund.
FÅ PARTIER
Det er min opfattelse, at vi her-
oppe skal bestræbe os på at have
et fåtal af velfunderede partier.
Mine tanker herom, som jeg her
vil prøve på at skitsere, kan kun
være indlæg i debatten som bi-
drag til nærmere overvejelse, i
håbet og med ønsket om, at vi
finder frem til den bedst mulige
løsning af spørgsmålet.
Kan f.eks. KNAPP og GAS
danne et parti sammen? Eller er
det irrelevant at gøre det? Jeg
finder selv tanken værdig til en
nærmere overvejelse i stedet for
at kassere den med det samme.
Arbejderne, fiskerne og fanger-
ne er i mange tilfælde særligt af -
hængige af hinanden i et lille
samfund som det grønlandske i
social, økonomisk og politisk hen-
seende. Det betyder, at de ofte
må optræde sammen, hjælpe hin-
anden, i den politiske arena. Men
det kræver en grundig planlæg-
ning om fælles politik.
Man kan selvfølgelig også have
et politisk samarbejde, selv om
fiskere/fangere og arbejdere har
hver sit parti. Men partifælles-
skab kan altså også overvejes for
at finde ud af, om det vil være
det bedste, stærkeste politiske
redskab for de nævnte samfunds-
grupper.
Særinteresser kan så behandles
ad andre veje, så de ikke svækker
— eller i værste fald ødelægger —
partifællesskabet.
Hvem andre kan der så tænkes
at danne et rimeligt grundlag for
at stifte andre partier? Den vok-
sende private forretningsverden?
Den store tjenemands- og funk-
tionærgruppen? Eller...?
Foranlediget af konflikten mel-
lem magistrene og Ministeriet for
Grønland vil vi gerne fremsende
følgende opfordring til Dem, idet
vi samtidig henviser til Knud
Hertling’s tanker desangående,
udtrykt i Grønlandsposten den 2.
januar 1975:
Landsrådet bør undersøge mu-
lighederne for, at den ansættende
myndighed overdrages fra mini-
steriet til landsråd eller kommu-
ne, når det drejer sig om udsendt
arbejdskraft.
Endvidere bør landsrådet un-
dersøge mulighederne for i tilslut-
ning hertil at udarbejde lønram-
mer, der er i overensstemmelse
DEN HELLIGE HELHED
Der er næppe flere muligheder i
Grønland, og lad mig understre-
ge, at jeg naturligvis er klar over,
at enhver vælger har ret til at
melde sig ind i det parti, han fin-
der mest passende for sin politi-
ske overbevisning, uanset hvilken
samfundsgruppe, han hører til, og
man kan jo altid også skifte me-
ning. Blot det ikke medfører, at
man danner et nyt parti, så snart
man føler sig en lille smule for-
urettet eller trådt over tæerne.
Hvor uønskværdigt det er, har vi
set i Danmark, hvor f.eks. socia-
listgruppen har delt sig i adskil-
lige partier til trods for, at deres
principper og målsætninger er
ens, og det samme er tilfældet
med den borgerlige gruppe.
Og hvad er resultatet? De spæn-
der ben for hinanden, de forstyr-
rer hinanden, de plejer deres sær-
interesser, de tilsidesætter arbej-
det for samfundet, der danner den
hellige helhed.
UvdloriånguaK Kristiansen
med de principbeslutninger,
landsrådet allerede har vedtaget,
dels vedrørende fødestedskriteri-
ets ophævelse, dels en forbedring
af de lavestlønnedes forhold.
Ansættelser kunne derved ske
på landsrådets betingelser, uden
om fagforeninger og ministerium.
Samtidig vil det blive muligt
for landsrådet at få øget indfly-
delse på den politiske udvikling i
Grønland.
Der vil være mange, store pro-
blemer, der vil stille sig i vejen
for en sådan udvikling. — Måske
kan de overvindes, og vi er nogle,
der stadig tror på, at der findes
mennesker i Danmark, for hvem
det at arbejde i Grønland er an-
det og mere end de kroner og
ører, fagforeningerne i Danmark
foreskriver, og for hvem det er
va'sentligt at være solidarisk med
landsrådet og dermed det grøn-
landske folk.
Bodil Madsen
Frederik Madsen
KangatsiaK
3950 Egedesminde
Træskostøvler 50 kr.
verdens bedste langskaftede støvler nye i str. 37—42 kr. 200,
samme i brugte alle str. kr. 75, som træskostøvle 80, kort-
skaftede støvler str. 45—48 kr. 100, 3Ai lange br. kampstøvler
50, varme uldne bukser 60 kr., svær varm militærfrakke 75,
samme som stortrøje kr. 60, nye pilotjakke med imit, lamme-
foer og hætte 185 kr. Opgiv højde vægt og livmål. Sendes
pr. efterkrav. 8 dages ombytningsret. Ønskes luftpost må
medsendes 50 kr. ved bestilling. ARMY-VARER, 5610 Assens.
træskostøvlit 50 kr.
kamigpagssuit takisut silarssuarme pitsaunerpåt nutåt angi-
ssusigdlit 37-nit 42-nut kr. 200, tåuko åssinge atornikut ta-
manik angissusigdlit kr. 75, tåuko træskostøvlisut kr. 80,
kamigpagssuit naitsut angissusigdlit 45-nit 48-nut kr. 100,
3/4-imik takissusigdlit atornikut kr. 50; Kardlit savat mer-
Kuinit sanåt oxortut kr. 60, såkutut kavåjåt ivssusoK OKortoK
kr. 75, tåussuma åssinga naitsoK kr. 60, tingmissartortartut
jåkiat nutåK savåraussamik iloKutilik nasavialigdlo kr. 185.
— angissutsit, OKimåissutsit Kititussutsitdlo nalunaerutigikit.
tigunerane akiligagssatut nagsiuneKåsåput uvdlune 8-ne
utertineKarsinautitdlugit. tingmissartukut nagsiussinigssaK
kigsautigineKarpat 50 kr.-nik ilångussivdlune agdlagtitsine-
KåsaoK. — ARMY-VARER, 5610 Assens.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
Åbent brev til
landsrådet
20