Atuagagdliutit - 03.04.1975, Blaðsíða 20

peKatigigfeKarnerme
ilisimassariaKartut
aningansserissoK
— peKatigigfiup aningaussautai
nålagkersorpai (ingerdlatipai)
— nautsorssuserineK akissug-
ssauvfigå
— ilaussortaunermut akiliutig-
ssaK akilerneKartisavå (sordlo
akilersuisitsissoK avKutigalugo)
— ilaussortat agdlagtugarisavdlu-
git (kartotek)
— ukiumut nautsorssutit kuku-
nersiuissur.ut generalforsam-
lingimutdlo sarKumiussagsså-
ngordlugit suliarisavdlugit
— aningaussartutigigssamågkat i-
sertigssamågkatdlo pilerssåru-
siorneKarnerat sujulerssuissu-
nut imaKalo generalforsam-
lingimut sujunersusiusavdlugo
— kåtuvfingnut. (forbund og sam-
menslutninger) akiliutigssat
(kontingent) akilisavdlugit
— peKatigigfiup aningaussanar-
nera sujulerssuissut pilerssåru-
siorneråne atoriåinångordlugo
påsisimassaKarfigivdluartuar-
tariaKarpå
— aningausserissoK pivdlugo ku-
larnavérusiutigssamik sitdli-
masineKartariaKarpoK (aukti-
onsforsikring).
agdlagte
— oKaluserissat agdlagtaivigssuat
ingerdlatagssarå
— peKatigigfiup agdlagkatigut a-
tåssuteKauteKarnera sujulig-
taissup unersussutai (direkti-
ver) maligdlugit ingerdlatisavå
— peKatigigfiup atåssuteKauti-
gingnissutai nungnilerdlugit
pårisavai
— torKortertariaKartut torKorti-
savai (arkivere)
— kåtuvfingnut åssigingitsunut
(specialforbund og andre or-
ganisationer) nalunaerusiortå-
saoK
— peKatigigfiup avåmut kinå (tu-
sagagssaKartitsinera, publicre-
lation) akissugssauvfigå.
kukunersiuissut
— ilaussortat sivnerdlugit peKa-
tigigfiup nautsorssutai nåkuti-
gisavai
— nautsorssuserinermik påsisi-
massaKartusaoK
— kukunersiuisaoK nautsorssutit
suliarineKarnerat pivdlugo i-
ssornartorsiuivdlunilo (ani-
ngaussat atorneKarnerat piv-
dlugo) (regnskabsmæssig og
kritisk) ilerKorerKussat malig-
dlugit
— kalerréricangikaluardlune ani-
ngaussivik misigssoriartortå-
savå.
sujulerssuissut atautsi-
mitåsåput
— sujuligtaissup tamåna pissari-
aKartikångago
— kingugdlermik atautsiminerme
isumaKatiglssutigissaK malig-
dlugo
— pivfigssane aulajangersimassu-
ne.
sujulerssuissunut ilaussortat au-
lajangersimassumik amerdlåssu-
sigdlit sujulerssuissut atautsimi-
nigssåt piumassarisinauvåt.
aulajangigkat (dispositioner) pi-
ssarnermik nalinginaussumik Ki-
matsissut, suliagssanik nutånik
pilersitsissut, angnertumik ani-
ngaussartutigssaussut avdlatdlo
sujulerssuissut aulajanginigssåt
pissariaKalersitarpåt.
generalforsamlingeKarnerit a-
kornåne tamatigut sujulerssuissut
aulajangissugssåuput.
sujulerssuissut aulajangisinåu-
ssusenarput taimågdlåt ilaussor-
tat tamarmik sujulerssuissut a-
tautsiminigssanut KaerKunexarsi-
magångata (indkaldt).
agdlagdlune telefonikutdlunit a-
kuerssissuteKarneK atorneKarta-
riaKarpoK taimågdlåt atautsimi-
neKarsinausorinångikångat. suju-
ligtaissup, udvalgit avdlatdlunit
årKigssugait (dispositioner) suju-
lerssuissut atautsimlneråne ilisi-
maligait akerdlilersornagitdlo su-
julerssuissunit akuerssissutigine-
Kartutut issigineKåsåput.
sujulerssuissunut ilaussortat ta-
marmik sujulerssuissut årxigssu-
gåinut (aulajangigåinut) akissug-
ssaoKatåuput. aulajangigkanut a-
kerdliuneK agdlagtaivigssuarnut i-
lénguneKarKuneKarsinauvoK. Ka-
nordlunit isumaKarfigingnigkalu-
arunik sujulerssuissunut ilaussor-
tat tamarmik pissugssåuput suju-
lerssuissut aulajangigaisa suju-
nertarissartik maligdlugo nåmag-
siniarnigssåinut.
I de senere år tales der mere og
mere om „familieplanlægning".
Nu vil vi fortælle lidt om, hvor-
dan det er foregået med det ind-
ledende arbejde med familieplan-
lægningen i Grønland.
Kvindeforeningens sammen-
slutning nedsatte en komité i ok-
tober måned 1971, som fik til op-
gave at undersøge, hvordan op-
lysningskampagne om familie-
planlægning kan gribes an i Grøn-
land.
Denne komité har nu januar
1975 afsluttet sit arbejde og kan
fortælle følgende:
Efter at have holdt flere møder
blev det for komiteen mere og
mere klart, hvor vigtigt det er,
at man tager hele Grønland med
i oplysningskampagnen. Som for-
søg blev der i marts måned 1972
i Godthåb afholdt et såkaldt
week-end kursus. Kurset begynd-
te fredag aften og varede søn-
dagen med.
Man henvendte sig til forskel-
lige foreninger i byen. Ligeledes
fik skolerne (lærerne) og lærer-
studerende tilbud om at deltage.
På den måde samlede man en
gruppe på ca. 30 mennesker. Der
var stor interesse blandt del-
tagerne, og forsøget var vellykket
over al forventning.
Ved sammenslutningens lands-
møde maj 1972 blev det påbe-
gyndte arbejde forelagt for 60
deltagere — allesammen repræ-
sentanter fra kvindeforeningerne
over hele Grønland. Forsamlingen
bakkede op om den påbegyndte
kampagne.
Dette vellykkede første forsøg
gav os mod og kræfter til at ud-
føre arbejdet videre til andre
dele af Grønland.
Komiteen påbegyndte at ind-
samle midler til formålet, og ind-
samlingen blev foretaget både i
Grønland og i Danmark. Det var
så lykkeligt, at alle, man rettede
henvendelser til, viste sig at være
parat til at støtte kampagnen, og
således blev der indsamlet ialt
over kr. 100.000,-. Landsrådet be-
vilgede heraf kr. 60.000,- og viste
herved, at rådet var parat til at
støtte folk, der viste initiativ for
at udføre et arbejde for samfun-
det.
Udover week-end kurset i
Godthåb har der hidtil været af-
holdt 4 familieplanlægningssemi-
narer:
atautsimigiaiKussineK
— agdlagkatigusaoK
— imarissariaKarpai oKaluseri-
ssagssat agdlagsimaVfiat ima-
lunit mingnerpåmik aperKutit
suliagssat pingårnersgait
— ima sujusigtigissumik nalu-
naerutigissariaKarpoK ilau-
ssortat aperKutinik påsingnig-
dluarnigssanut pivfigssaKartit-
dlugit.
sujulerssuissune udvalginilo
suliagssamik suliaring-
ningneK
1. tunuliaKut (tungavigissaK). —
påsissutigssat suliagssamik på-
singningnigssamut pissariaKar-
tut tamarmik tåssaussariaKar-
put, tåukunungalo ilåuput iler-
KorerKussat sujornatigutdlo pi-
ssusiussarsimassut.
Familieplanlægningsseminar I
afvikledes august 1972 i højskolen
i Holsteinsborg. Der var deltage-
re fra Godthåb, Sukkertoppen,
Holsteinsborg, Egedesminde —
både fra byerne og deres bygder.
Familieplanlægningsseminar II
afvikledes oktober 1972 i Arctic
Hotel i NarssarssuaK med del-
tagere fra kommunerne Frede-
rikshåb, NarssaK, Julianehåb og
Nanortalik og deres bygder.
Familieplanlægningsseminar III
blev holdt i Jakobshavn februar
1973. Der var deltagere fra byerne
Christianshåb, Godhavn, Jakobs-
havn, Umanak, Upernavik og
Thule og deres bygder.
Angmagssalik skulle også have
været med, men på grund af dår-
ligt vejr nåede deltagerne fra
Angmagssalik distrikt ikke frem.
I den forbindelse kan vi ikke
undlade at fortælle, at seminaret
i Jakobshavn faldt samtidig med
et fælleskommunalt møde samme
sted. Foruden kommunalbesty-
relsesmedlemmerne deltog de re-
spektive kommuners landsråds-
medlemmer, landsrådsformanden
og grønlandsminister Knud Hert-
ling. Ministeren var meget in-
teresseret i familieplanlægnings-
kampagnen og anmodede komi-
teen — nu da Angmagssalik ikke
kunne være med — at arrangere
et specielt seminar i Angmagssa-
lig. Hvis det skulle knibe med
midler, kunne ministeren love at
give tilskud. Således planlagde
komiteen et familieplanlægnings-
seminar i Angmagssalik i marts
1973, hvor GOF samtidig skulle
holde kursus. Det blev imidlertid
ikke til noget med dette seminar,
da det var meget dårligt vejr i
Angmagssalik på daværende tids-
punkt.. Således kunne familie-
planlægningsseminar IV først re-
aliseres september 1974 i Ang-
magssalik.
Disse 4 seminarer må siges at
have været vellykkede. Interes-
sen har været stor, og komiteen
har indhøstet stor erfaring med
henblik på det fremtidige familie-
planlægningskampagne og oplys-
ning i Grønland.
Allerede ved det indledende
arbejde fandt komiteen ud af, at
den stod foran et vigtigt men også
vanskeligt arbejde. Det var nød-
vendigt med, at kampagnen knyt-
tedes til et sekretariat (kontor)
samt at det var nødvendigt med
at have fagfolk med. I løbet af
1972 var komiteen i kontakt med
2. erKarsautigingningneK (over-
vejelse) aulajangernerdlo. —
påsissutigssat, ilerKorerKussat,
sujunertarissap peKatigigfiuv-
dlo avdlatigut sulinera ing-
mingnut ataKatiglssuteKarnerat
ersserKigsarneKåsaoK. aulaja-
ngineKåsacK erssendgsardlugo
aulajangigaK peKatigigfiup su-
lineranut ilaussortanutdlo a-
tausiåkånut KanoK kinguneKé-
sassoK.
3. KanoK nåmagsineKarnigsså. —
aulajanginerup kingornagut er-
sserKigdluartariaKarpoK
— KanoK iliorneKåsassoK
— kikut suiiarisagåt
— KaKugo nåmagsineKåsassoK.
4. nåkutigdlineic (kontrol). — su-
julerssuissut ilisimassariaKar-
påt aulajangigkat nåmagsiniar-
neKarnigssåta nåkutigineKar-
nigssåta KanoK nåmagsiniarne-
Karnera aperKutivdlo KanoK
maligtariniarneKarnera, iner-
neralo pivdlugo kikut ilisimå-
ssutigssineKartariaKartut.
sujulerssuissut atautsimine-
råne oicaluserissagssat:
1. atautsimlnerup kingugdliup ki-
ngornagut pisimassut. agdlag-
landsrådet, landslægen, skole-
direktøren, arbejds- og social-
direktøren samt formanden for
GOF. Der blev holdt møder med
de forannævnte, ligesom komiteen
har talt med landsrådsformanden
og det lokale landsrådsmedlem. I
landsrådsreferatet for efterårs-
mødet for 1972 kan man se, at
landsrådet har drøftet familie-
planlægning tirsdag den 17. okto-
ber 1972, dagsordenspunkt 45.
I forbindelse med kurserne blev
der dannet underkomiteer i by-
erne med repræsentanter fra
lægevæsenet, skolevæsenet, soci-
almedhjælperne samt repræsen-
tanter fra den gruppe, der har
været med i en af familieplan-
lægningsseminarerne. Ved ind-
kaldelse til deltagelse i semina-
rerne lagde komiteen vægt på,
at der som deltagere blev ud-
peget folk, der på en eller anden
måde har tilknytning til emnet,
f.eks. jordemødre/fødselshjælper-
skere, lærere, socialmedhjælpere,
aftenskoleledere, læger, repræ-
sentanter for GOF o.lign.
Komiteen mente, at de lokale
komiteer burde støttes. Derfor
foreslog man, at der blev dannet
en hovedkomité i Godthåb, og
man foreslog, at medlemmerne
skulle udpeges fra landslæge-
embedet, skoledirektionen, lands-
rådet, arbejds- og socialdirektora-
tet, samt sammenslutningen af
kvindeforeninger.
Der er flere årsager til, at de-
batten omkring familieplanlæg-
ning er blusset op. I Grønland
sker der i disse år mange steder
rivende udvikling, og forholdene
i tilflytningsbyerne har ændret
sig meget i løbet af forholdsvis
kort tid. I det daglige lægger man
måske ikke så meget mærke til
det, men der findes mange men-
neesker, som har svært ved at
falde til i de nye forhold, de mø-
der — f.eks. erhvervsmæssigt,
boligmæssigt, i børneopdragelsen
og mange andre ting.
Der er mange børn, som lever
under meget ringe kår, som se-
nere kan have skadelig virkning
både legemligt og psykisk. Der
er børn, der går for lud og koldt
vand, der er børn, der går ude
langt ud på natten, til trods for
de har forældre og hjem. Der
snakkes meget for tiden om spi-
ritusmisbrug. Hvor mange børn
bliver ikke ofre for den slags
forhold (tilfælde), som kan have
uheldige følger senere hen?
kat, kaujatdlaisitat avdlatdlo
isertut (tigussat), kingugdler-
mik atautsimlnerup kingorna-
gut suliausimassut OKaluseri-
neKarnerat.
2. nalunaerutit. udvalgit atautsi-
missutåinit nailisagkat tusau-
tigssatut akuerssissutigineKar-
tugssatutdlunit.
3. aningaussanut tungassut. aki-
lisinåussuseKarnermut påsissu-
tigssiax (likviditetsoversigt) su-
junigssardlo KaningnerussoK a-
ningausserissup sarKumiussa-
Karfigisavai.
4. pivfigssame aggersume sulinig-
ssap ingmikortunut aulajanger-
sunut ingmikortiternera OKa-
luseralugo.
5. ungasigsumut pilerssårusior-
nex, ersserKigsaineK suliariu-
mågagssatdlo.
6. tugdlianik atautsimlnigssaK.
7. agdlagtaivigssuit atuarneKåså-
put atsiorneKardlutigdlo (tug-
dlianik atautsimlnigssame su-
jugdlingortineKarsinauvoK).
Når man ser den slags forhold,
tænker man, at den slags for-
ældre forsømmer deres børn, at
de slet ikke har forståelsen af
det store ansvar, de har som for-
ældre.
Skal børnene vokse sig sunde
og glade, skal de blot ikke have
mad, men de har også krav på en
rolig tilværelse. Rolig og tilstræk-
kelig søvn betyder meget for bar-
nets sundhed.
Endvidere er der mange gan-
ske unge, der midt i skole- eller
uddannelsestiden — før de over-
hovedet kan forsørge sig selv —
får børn, og på den måde kan
ødelægge uddannelsesmuligheder-
ne for sig selv. På samme måde
kan ganske unge mænd forpligte
sig selv forsørgerpligter, skønt de
ikke har indtægtsmuligheder. Den
slags kan være mærkbare senere
hen, når den slags unge skal til
at stifte familie og påtage sig
bl.a. økonomiske forpligtelser.
Disse ting og selvfølgelig man-
ge andre ting er grundlaget i
komiteens arbejde. Det er nød-
vendigt, at vi grønlændere for-
står, hvor vigtigt det er med fa-
milieplanlægning. Skal vi danne
et sundt og stærkt samfund, og
som kan ligestilles med andre
samfund, er vi forpligtet til at
rette de fejl, som vi kan finde i os.
Mange tænker, når de hører
ordet familieplanlægning, at det
drejer sig om ikke at få for man-
ge børn, men vi, der har arbejdet
med denne kampagne i Grønland,
er af en anden opfattelse. Der
findes jo mange forældre med
mange børn, men hvis børn har
fået de bedste opvækstbetingel-
ser, netop fordi forældrene har
forstået deres forpligtelser.
Vi forstår familieplanlægning
derhen, at et ægtepar planlægger
deres fremtid således, at fami-
lien — d.v.s. far, mor og børnene
— får de bedst mulige forhold at
leve under både boligmæssigt og
hvad de øvrige leveomkostninger
angår.
Vi vil slå fast, at initiativer i
retning af at oplyse folk i den
slags forhold, nemt kan misfor-
stås således, at der er dem der
tror, at der er tale om uvedkom-
mende indblanding i en families
liv. Derfor bør den slags rådgiv-
ning føres med respekt og uden
at fornærme de mennesker, man
gerne vil hjælpe.
Med denne rapport og med dis-
se ord vil komiteen sige tak til
alle, der har støttet og hjulpet
os i det indledende arbejde indeni
for familieplanlægningen. Vi øn-
sker de lokale komiteer held og
lykke i det videre arbejde.
(norm. tugdl. nangisaoK)
Hvad er familie-planlægning?