Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 03.04.1975, Page 20

Atuagagdliutit - 03.04.1975, Page 20
peKatigigfeKarnerme ilisimassariaKartut aningansserissoK — peKatigigfiup aningaussautai nålagkersorpai (ingerdlatipai) — nautsorssuserineK akissug- ssauvfigå — ilaussortaunermut akiliutig- ssaK akilerneKartisavå (sordlo akilersuisitsissoK avKutigalugo) — ilaussortat agdlagtugarisavdlu- git (kartotek) — ukiumut nautsorssutit kuku- nersiuissur.ut generalforsam- lingimutdlo sarKumiussagsså- ngordlugit suliarisavdlugit — aningaussartutigigssamågkat i- sertigssamågkatdlo pilerssåru- siorneKarnerat sujulerssuissu- nut imaKalo generalforsam- lingimut sujunersusiusavdlugo — kåtuvfingnut. (forbund og sam- menslutninger) akiliutigssat (kontingent) akilisavdlugit — peKatigigfiup aningaussanar- nera sujulerssuissut pilerssåru- siorneråne atoriåinångordlugo påsisimassaKarfigivdluartuar- tariaKarpå — aningausserissoK pivdlugo ku- larnavérusiutigssamik sitdli- masineKartariaKarpoK (aukti- onsforsikring). agdlagte — oKaluserissat agdlagtaivigssuat ingerdlatagssarå — peKatigigfiup agdlagkatigut a- tåssuteKauteKarnera sujulig- taissup unersussutai (direkti- ver) maligdlugit ingerdlatisavå — peKatigigfiup atåssuteKauti- gingnissutai nungnilerdlugit pårisavai — torKortertariaKartut torKorti- savai (arkivere) — kåtuvfingnut åssigingitsunut (specialforbund og andre or- ganisationer) nalunaerusiortå- saoK — peKatigigfiup avåmut kinå (tu- sagagssaKartitsinera, publicre- lation) akissugssauvfigå. kukunersiuissut — ilaussortat sivnerdlugit peKa- tigigfiup nautsorssutai nåkuti- gisavai — nautsorssuserinermik påsisi- massaKartusaoK — kukunersiuisaoK nautsorssutit suliarineKarnerat pivdlugo i- ssornartorsiuivdlunilo (ani- ngaussat atorneKarnerat piv- dlugo) (regnskabsmæssig og kritisk) ilerKorerKussat malig- dlugit — kalerréricangikaluardlune ani- ngaussivik misigssoriartortå- savå. sujulerssuissut atautsi- mitåsåput — sujuligtaissup tamåna pissari- aKartikångago — kingugdlermik atautsiminerme isumaKatiglssutigissaK malig- dlugo — pivfigssane aulajangersimassu- ne. sujulerssuissunut ilaussortat au- lajangersimassumik amerdlåssu- sigdlit sujulerssuissut atautsimi- nigssåt piumassarisinauvåt. aulajangigkat (dispositioner) pi- ssarnermik nalinginaussumik Ki- matsissut, suliagssanik nutånik pilersitsissut, angnertumik ani- ngaussartutigssaussut avdlatdlo sujulerssuissut aulajanginigssåt pissariaKalersitarpåt. generalforsamlingeKarnerit a- kornåne tamatigut sujulerssuissut aulajangissugssåuput. sujulerssuissut aulajangisinåu- ssusenarput taimågdlåt ilaussor- tat tamarmik sujulerssuissut a- tautsiminigssanut KaerKunexarsi- magångata (indkaldt). agdlagdlune telefonikutdlunit a- kuerssissuteKarneK atorneKarta- riaKarpoK taimågdlåt atautsimi- neKarsinausorinångikångat. suju- ligtaissup, udvalgit avdlatdlunit årKigssugait (dispositioner) suju- lerssuissut atautsimlneråne ilisi- maligait akerdlilersornagitdlo su- julerssuissunit akuerssissutigine- Kartutut issigineKåsåput. sujulerssuissunut ilaussortat ta- marmik sujulerssuissut årxigssu- gåinut (aulajangigåinut) akissug- ssaoKatåuput. aulajangigkanut a- kerdliuneK agdlagtaivigssuarnut i- lénguneKarKuneKarsinauvoK. Ka- nordlunit isumaKarfigingnigkalu- arunik sujulerssuissunut ilaussor- tat tamarmik pissugssåuput suju- lerssuissut aulajangigaisa suju- nertarissartik maligdlugo nåmag- siniarnigssåinut. I de senere år tales der mere og mere om „familieplanlægning". Nu vil vi fortælle lidt om, hvor- dan det er foregået med det ind- ledende arbejde med familieplan- lægningen i Grønland. Kvindeforeningens sammen- slutning nedsatte en komité i ok- tober måned 1971, som fik til op- gave at undersøge, hvordan op- lysningskampagne om familie- planlægning kan gribes an i Grøn- land. Denne komité har nu januar 1975 afsluttet sit arbejde og kan fortælle følgende: Efter at have holdt flere møder blev det for komiteen mere og mere klart, hvor vigtigt det er, at man tager hele Grønland med i oplysningskampagnen. Som for- søg blev der i marts måned 1972 i Godthåb afholdt et såkaldt week-end kursus. Kurset begynd- te fredag aften og varede søn- dagen med. Man henvendte sig til forskel- lige foreninger i byen. Ligeledes fik skolerne (lærerne) og lærer- studerende tilbud om at deltage. På den måde samlede man en gruppe på ca. 30 mennesker. Der var stor interesse blandt del- tagerne, og forsøget var vellykket over al forventning. Ved sammenslutningens lands- møde maj 1972 blev det påbe- gyndte arbejde forelagt for 60 deltagere — allesammen repræ- sentanter fra kvindeforeningerne over hele Grønland. Forsamlingen bakkede op om den påbegyndte kampagne. Dette vellykkede første forsøg gav os mod og kræfter til at ud- føre arbejdet videre til andre dele af Grønland. Komiteen påbegyndte at ind- samle midler til formålet, og ind- samlingen blev foretaget både i Grønland og i Danmark. Det var så lykkeligt, at alle, man rettede henvendelser til, viste sig at være parat til at støtte kampagnen, og således blev der indsamlet ialt over kr. 100.000,-. Landsrådet be- vilgede heraf kr. 60.000,- og viste herved, at rådet var parat til at støtte folk, der viste initiativ for at udføre et arbejde for samfun- det. Udover week-end kurset i Godthåb har der hidtil været af- holdt 4 familieplanlægningssemi- narer: atautsimigiaiKussineK — agdlagkatigusaoK — imarissariaKarpai oKaluseri- ssagssat agdlagsimaVfiat ima- lunit mingnerpåmik aperKutit suliagssat pingårnersgait — ima sujusigtigissumik nalu- naerutigissariaKarpoK ilau- ssortat aperKutinik påsingnig- dluarnigssanut pivfigssaKartit- dlugit. sujulerssuissune udvalginilo suliagssamik suliaring- ningneK 1. tunuliaKut (tungavigissaK). — påsissutigssat suliagssamik på- singningnigssamut pissariaKar- tut tamarmik tåssaussariaKar- put, tåukunungalo ilåuput iler- KorerKussat sujornatigutdlo pi- ssusiussarsimassut. Familieplanlægningsseminar I afvikledes august 1972 i højskolen i Holsteinsborg. Der var deltage- re fra Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedesminde — både fra byerne og deres bygder. Familieplanlægningsseminar II afvikledes oktober 1972 i Arctic Hotel i NarssarssuaK med del- tagere fra kommunerne Frede- rikshåb, NarssaK, Julianehåb og Nanortalik og deres bygder. Familieplanlægningsseminar III blev holdt i Jakobshavn februar 1973. Der var deltagere fra byerne Christianshåb, Godhavn, Jakobs- havn, Umanak, Upernavik og Thule og deres bygder. Angmagssalik skulle også have været med, men på grund af dår- ligt vejr nåede deltagerne fra Angmagssalik distrikt ikke frem. I den forbindelse kan vi ikke undlade at fortælle, at seminaret i Jakobshavn faldt samtidig med et fælleskommunalt møde samme sted. Foruden kommunalbesty- relsesmedlemmerne deltog de re- spektive kommuners landsråds- medlemmer, landsrådsformanden og grønlandsminister Knud Hert- ling. Ministeren var meget in- teresseret i familieplanlægnings- kampagnen og anmodede komi- teen — nu da Angmagssalik ikke kunne være med — at arrangere et specielt seminar i Angmagssa- lig. Hvis det skulle knibe med midler, kunne ministeren love at give tilskud. Således planlagde komiteen et familieplanlægnings- seminar i Angmagssalik i marts 1973, hvor GOF samtidig skulle holde kursus. Det blev imidlertid ikke til noget med dette seminar, da det var meget dårligt vejr i Angmagssalik på daværende tids- punkt.. Således kunne familie- planlægningsseminar IV først re- aliseres september 1974 i Ang- magssalik. Disse 4 seminarer må siges at have været vellykkede. Interes- sen har været stor, og komiteen har indhøstet stor erfaring med henblik på det fremtidige familie- planlægningskampagne og oplys- ning i Grønland. Allerede ved det indledende arbejde fandt komiteen ud af, at den stod foran et vigtigt men også vanskeligt arbejde. Det var nød- vendigt med, at kampagnen knyt- tedes til et sekretariat (kontor) samt at det var nødvendigt med at have fagfolk med. I løbet af 1972 var komiteen i kontakt med 2. erKarsautigingningneK (over- vejelse) aulajangernerdlo. — påsissutigssat, ilerKorerKussat, sujunertarissap peKatigigfiuv- dlo avdlatigut sulinera ing- mingnut ataKatiglssuteKarnerat ersserKigsarneKåsaoK. aulaja- ngineKåsacK erssendgsardlugo aulajangigaK peKatigigfiup su- lineranut ilaussortanutdlo a- tausiåkånut KanoK kinguneKé- sassoK. 3. KanoK nåmagsineKarnigsså. — aulajanginerup kingornagut er- sserKigdluartariaKarpoK — KanoK iliorneKåsassoK — kikut suiiarisagåt — KaKugo nåmagsineKåsassoK. 4. nåkutigdlineic (kontrol). — su- julerssuissut ilisimassariaKar- påt aulajangigkat nåmagsiniar- neKarnigssåta nåkutigineKar- nigssåta KanoK nåmagsiniarne- Karnera aperKutivdlo KanoK maligtariniarneKarnera, iner- neralo pivdlugo kikut ilisimå- ssutigssineKartariaKartut. sujulerssuissut atautsimine- råne oicaluserissagssat: 1. atautsimlnerup kingugdliup ki- ngornagut pisimassut. agdlag- landsrådet, landslægen, skole- direktøren, arbejds- og social- direktøren samt formanden for GOF. Der blev holdt møder med de forannævnte, ligesom komiteen har talt med landsrådsformanden og det lokale landsrådsmedlem. I landsrådsreferatet for efterårs- mødet for 1972 kan man se, at landsrådet har drøftet familie- planlægning tirsdag den 17. okto- ber 1972, dagsordenspunkt 45. I forbindelse med kurserne blev der dannet underkomiteer i by- erne med repræsentanter fra lægevæsenet, skolevæsenet, soci- almedhjælperne samt repræsen- tanter fra den gruppe, der har været med i en af familieplan- lægningsseminarerne. Ved ind- kaldelse til deltagelse i semina- rerne lagde komiteen vægt på, at der som deltagere blev ud- peget folk, der på en eller anden måde har tilknytning til emnet, f.eks. jordemødre/fødselshjælper- skere, lærere, socialmedhjælpere, aftenskoleledere, læger, repræ- sentanter for GOF o.lign. Komiteen mente, at de lokale komiteer burde støttes. Derfor foreslog man, at der blev dannet en hovedkomité i Godthåb, og man foreslog, at medlemmerne skulle udpeges fra landslæge- embedet, skoledirektionen, lands- rådet, arbejds- og socialdirektora- tet, samt sammenslutningen af kvindeforeninger. Der er flere årsager til, at de- batten omkring familieplanlæg- ning er blusset op. I Grønland sker der i disse år mange steder rivende udvikling, og forholdene i tilflytningsbyerne har ændret sig meget i løbet af forholdsvis kort tid. I det daglige lægger man måske ikke så meget mærke til det, men der findes mange men- neesker, som har svært ved at falde til i de nye forhold, de mø- der — f.eks. erhvervsmæssigt, boligmæssigt, i børneopdragelsen og mange andre ting. Der er mange børn, som lever under meget ringe kår, som se- nere kan have skadelig virkning både legemligt og psykisk. Der er børn, der går for lud og koldt vand, der er børn, der går ude langt ud på natten, til trods for de har forældre og hjem. Der snakkes meget for tiden om spi- ritusmisbrug. Hvor mange børn bliver ikke ofre for den slags forhold (tilfælde), som kan have uheldige følger senere hen? kat, kaujatdlaisitat avdlatdlo isertut (tigussat), kingugdler- mik atautsimlnerup kingorna- gut suliausimassut OKaluseri- neKarnerat. 2. nalunaerutit. udvalgit atautsi- missutåinit nailisagkat tusau- tigssatut akuerssissutigineKar- tugssatutdlunit. 3. aningaussanut tungassut. aki- lisinåussuseKarnermut påsissu- tigssiax (likviditetsoversigt) su- junigssardlo KaningnerussoK a- ningausserissup sarKumiussa- Karfigisavai. 4. pivfigssame aggersume sulinig- ssap ingmikortunut aulajanger- sunut ingmikortiternera OKa- luseralugo. 5. ungasigsumut pilerssårusior- nex, ersserKigsaineK suliariu- mågagssatdlo. 6. tugdlianik atautsimlnigssaK. 7. agdlagtaivigssuit atuarneKåså- put atsiorneKardlutigdlo (tug- dlianik atautsimlnigssame su- jugdlingortineKarsinauvoK). Når man ser den slags forhold, tænker man, at den slags for- ældre forsømmer deres børn, at de slet ikke har forståelsen af det store ansvar, de har som for- ældre. Skal børnene vokse sig sunde og glade, skal de blot ikke have mad, men de har også krav på en rolig tilværelse. Rolig og tilstræk- kelig søvn betyder meget for bar- nets sundhed. Endvidere er der mange gan- ske unge, der midt i skole- eller uddannelsestiden — før de over- hovedet kan forsørge sig selv — får børn, og på den måde kan ødelægge uddannelsesmuligheder- ne for sig selv. På samme måde kan ganske unge mænd forpligte sig selv forsørgerpligter, skønt de ikke har indtægtsmuligheder. Den slags kan være mærkbare senere hen, når den slags unge skal til at stifte familie og påtage sig bl.a. økonomiske forpligtelser. Disse ting og selvfølgelig man- ge andre ting er grundlaget i komiteens arbejde. Det er nød- vendigt, at vi grønlændere for- står, hvor vigtigt det er med fa- milieplanlægning. Skal vi danne et sundt og stærkt samfund, og som kan ligestilles med andre samfund, er vi forpligtet til at rette de fejl, som vi kan finde i os. Mange tænker, når de hører ordet familieplanlægning, at det drejer sig om ikke at få for man- ge børn, men vi, der har arbejdet med denne kampagne i Grønland, er af en anden opfattelse. Der findes jo mange forældre med mange børn, men hvis børn har fået de bedste opvækstbetingel- ser, netop fordi forældrene har forstået deres forpligtelser. Vi forstår familieplanlægning derhen, at et ægtepar planlægger deres fremtid således, at fami- lien — d.v.s. far, mor og børnene — får de bedst mulige forhold at leve under både boligmæssigt og hvad de øvrige leveomkostninger angår. Vi vil slå fast, at initiativer i retning af at oplyse folk i den slags forhold, nemt kan misfor- stås således, at der er dem der tror, at der er tale om uvedkom- mende indblanding i en families liv. Derfor bør den slags rådgiv- ning føres med respekt og uden at fornærme de mennesker, man gerne vil hjælpe. Med denne rapport og med dis- se ord vil komiteen sige tak til alle, der har støttet og hjulpet os i det indledende arbejde indeni for familieplanlægningen. Vi øn- sker de lokale komiteer held og lykke i det videre arbejde. (norm. tugdl. nangisaoK) Hvad er familie-planlægning?

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.