Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 19.06.1975, Síða 17

Atuagagdliutit - 19.06.1975, Síða 17
akigssautit nali- gingnigssåt nor- Kåissutiginiaråt mérKanik ikiuissarfingme sulissut kåtuvfiåne sujulig- taisscx Erling Christensen isumaKartoK, nunavtine kåtuvfik ingmikortoKalertariaKartoK GAS-imut atdle- Kutaussumik. mérKanik ikiuissarfingme suli- ssugssat Nungme iliniartineKar- nigssåt KanoK årKigssuneKåsava? iliniartitsineK autdlartisaoK uki- ordlo Kår.giugpat ikiuissarfingme sulissugssat Kavsit inerérsimåså- put. Dansk Socialpædagogit (mér- Kanik ikiuissarfingne sulissut) kå- tuvfiåne su.iuligtaissoK Erling Christensen NungmérKåmerpoK pissutsit tamatumunga tungassut misigssuatårsimavdlugit. Erling Christensen nalunaerpoK oKaloKatigisimavdlugit sulinikut ikiuissarnikutdlo KutdlersaKar- fingmiut, taimatutdlo kommuni- me sulissartutdlo kåtuvfiåne siv- nissussut. GAS-ip sujuligtaissua OdåK Olsen måna Københavni- mlpoK tåssanilo Erling Christen- sen nåpisavdlugo OKaloKatigérKi- savdlutik. Dansk Socialpædagogit kåtuv- fiata tungånit isumaKartoKarpoK, nunavtine kåluvfingmut atassu- mik peKatigigfeKalisagpat ilau- ssortat tamarmik akigssarsiami- kut Kagfariautigisagaluaråt. — noiKåissutigårput mérKanik ikiui- ssarfingne sulissut kalåtdlit Kav- dlunåtdlo akigssautimikut naligi- lernigssåt Danmarkime kåtuv- fingmut atassumik Kalåtdlit-nu- nåne peKatigigfeKalisagpat tamå- na anguniagagssatut tungavigssa- tuauvoK, Erling Christensen OKar- POK. —kikut Dansk Socialpædagogit kåtuvfiata ilaussortarai? sujugdlermik børnehjemine, inusugtunut angerdlarsimavfing- ne uvdlukutdlo mérKanik paor- Kingnigtarfingne sulissut. åmale kommunine sulissut ilaussortå- ngortartut amerdliartuinarput sordlo inusugtunik sujunersui- ssartut, Erling Christensen OKar- poK ersserKigsardlugulo kåtuvfiup akigssarsiat pitsångorsagaunigssåt sulissutiginångikå åmale iliniar- titaussarnerup pitsångorsarneKar- Erling Christensen, DSL. r.igsså. — pingårnerdle tåssa Kav- dlunåt kalåtdlitdlo peKatigigfiv- tinut ilaussortaussut akigssar- siaisa åssigilernigssåt, isumaKar- pungalo tamatuma angujartorne- icarnigssånut iluaKutåusassoK Ka- låtdlit-nunåne peKatigigfeKaler- pat. GAS sujunersorsimavarput tåssunga atdleKutångordluta pe- Katigigfiliusassugut, sordlo barne- hjælperinut tungatitdlugo, Erling Christensen OKarpoK. Erling Christensen OKarportaoK nunavtine socialpædagoginik ili- niartitsissarneK nutåK erKordlui- nartussoK. — taimatut iliniarsi- massut atorfigtik piårnerujugssu- armik sungiutarpåt, åmale taima iliniarsimassut sulinerat eKåine- rujugssuarmik ingerdlassardlune. nangigdlune iliniartarnigssaK åma pilerssårutine isumangnaitdli- saivfigineKarsimavoK, Erling Christensen naggasivoK. Jens Helbo. Helikoptere Kimugsimut angatdlåmutdlo taortau- gfnartartugssauvoK folketingip aningaussanut udval- giata isumaKatigissutigisimavå aningaussartutigssat 623.000 kr. sisamanik inoKarsinaussumut „Jet Ranger“-helikopterimut atorta- riaKartut. helikoptere 15. juni Thule Air Baserne inigssineKar- tugssauvoK. tåssångånit Thule er- Kålo kivfartutilertugssauvai ame- rikamiut helikopteré taorserdlu- git, tåuko umgtugssaungmata 1. juli. aningaussat tåuko 623.000 kr. pigssarsiarineKåsåput atuarfeKar- fingmit avdlaligut aningaussau- ssat taima amerdlatigissut sipår- nerisigut. Kalåtdlit-nunånut ministeria- Karfiup kigsautigå taimatut heli- kopteritigut årKigssussinerup ta- manik angatdlåssinerme pissaria- Kartut nåmagsisinåusagai — pi- ngårneruvdlugit, sujugdliutdlugit- dlo nåparsimassunik angatdlåssi- nerit åmalo iliniariarniartut a- ngatdlåneKarnere. — tingmissar- tumik angatdlåssissarnerit pissa- riaaavigput Kangatut Kimugsimik pujortuléi Kanigdlo angatdlåssi- ssarnernut ikiorsiutaunigssamut, taima ministeriamit finansudval- gimut Kinutigissame agdlagsima- VOK. aningaussartutigssat katitdlutik nautsorssuneKarput 923.000 kr.- nut ilångutdlugit åtartornermut aningaussartutigssat 20. majimit 15. novemberimut ilångutdlugulo helikopterip Aalborgimit Thule- mut ingerdlåneia uterdlugulo. ta- matuma saniatigut tingmissartup inugtaisa mardluk Thuleme ine- Kartitaunerat Kåumatine 4 ’/2-ine, nal. ak. 200 åtartorneK benzina- mutdlo akigssaiautit. isertitagssa- nut nautsorssutigineKarput 300.000 kr., taimailivdlune nålagauvfing- mut akigssaiautigssat mingnerpå- mik amerdlåssuseKåsavdlutik 623.000 kr. finansudvalgime suliarineKar- mat Fremskridtsparti akerdliu- VOK. -rg. Socialpædagogers landsforbund vil kæmpe for ligeløn Forbundsformand Erling Christensen mener, at DSL kan være en underafdeling af GAS Kommission skal forberede hjemmestyret Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen regner med at fastsætte kommissionens opgaver til efteråret Hvordan skal folk, der uddannes på Socialpædagogisk Skole i Godthåb organiseres? Uddannel- sen starter til januar, og allerede et års tid efter er et antal barne- hjælpere uddannet. Formanden for Danske Socialpædagogers Landsforbund, Erling Christensen, har netop været i Godthåb for at undersøge disse forhold. Erling Christensen oplyser, at han har forhandlet både med Arbejds- og Socialdirektionen og kommunen samt Grønlands Ar- bejder Sammenslutning. For- bundsformanden for GAS, OdåK Olsen, er i denne måned i Kø- benhavn, og her kontakter han atter Erling Christensen for at forhandle videre. Danske Socialpædagogers Landsforbund mener, at en dansk fagforening i Grønland vil kunne skabe almen lønfremgang for samtlige medlemmer. Vi til- stræber en lønmæssig ligestilling mellem grønlændere og danske inden for området. Et sådant mål er den eneste berettigelse for en dansk organisation i Grønland, si- ger Erling Christensen. — Hvem er omfattet af Danske Socialpædagogers Landsforbund i Grønland? — Det er primært ansatte på børnehjem og ungdomspensioner — døgninstitutionsområdet. Der- til kommer, at flere og flere bli- ver ansat af kommunerne som f. eks. ungdomsrådgivere, siger Erling Christensen, der under- streger, at DSL ikke kun arbejder for en bedre løn til medlemmer- ne, men også vil styrke den pæda- gogiske uddannelse. Den vigtigste opgave er dog ligeløn mellem dan- ske og grønlændere, og her me- ner jeg, at det er en stor fordel, at man er organiseret i samme forbund. Dette forudsætter sam- arbejde med GAS. Vi har fore- slået GAS, at vi bliver en under- organisation af forbundet, når det f. eks. drejer sig om gruppen af barnehjælpere, siger Erling Christensen. Erling Christensen betegner i øvrigt den nye social-pædagogiske uddannelse i Grønland som den helt rigtige løsning. — Den giver de uddannede langt bedre mulig- hed for at indstille sig på et nyt erhverv, og den sikrer en mere fleksibel anvendelse af den ud- dannede arbejdskraft. Efterud- dannelsen er også godt sikret i planerne, slutter Erling Christen- sen. j. h. Slaget om ny overenskomster skal finde sted i Sydgrønland Overenskomstforhandlingerne mellem Ministeriet for Grønland og Grønlands Arbejder Sammen- slutning finder sted i august „et sted i Sydgrønland", oplyser for- bundsformand OdaK Olsen, GAS, til AG. OdaK Olsen er sammen med overenskomstkonsulent Jens Lyberth og GAS-næstformand Chr. Nielsen i Danmark, hvor de har haft indledende samtaler med ministeriet om GAS’ overens- komstoplæg. I mødet deltog også LO’s næstformand, Knud Chri- stensen, og de private arbejds- givere i Grønland var repræsen- teret af formanden for Den Grønlandske Arbejdsgiverfore- ning, malermester Søren V. Pe- dersen, Sukkertoppen. Det bliver — som kort omtalt i AG nr. 23 — dr. jur. Isi Foigel, der skal lede hjemmestyrekom- missionen. Grønlandsminister Jør- gen Peder Hansen siger til AG, at det vil være rimeligt, hvis fol- ketinget og landsrådet sigter mod at få afsluttet de endelige forma- liteter vedrørende hjemmestyret inden for de kommende fire år. — Endnu er det for tidligt at udtale sig om kommissoriet for hjemmestyrekommissionen, siger ministeren, som tidligere har lo- vet landsrådets forretningsudvalg at drøfte dette til efteråret med landsrådet. — Men der er ingen tvivl om, at arbejdet vil blive baseret på delbetænkningen om hjemmestyre. Betænkningen blev afleveret i begyndelsen af året af det hjemmestyreudvalg, som ned- sattes af den tidligere socialde- mokratiske grønlandsminister Knud Hertling. Hjemmestyrekommissionen skal bl. a. arbejde med de statsretlige ændringer, der i form af lovfor- slag skal bane vejen for grøn- landsk hjemmestyre. Hjemme- styre-sagen er i øvrigt på dags- ordenen i Grønlandsrådets møde i denne måned — men kun som et proceduremæssigt anliggende. Herreskjorter, dameskjortebluser Tunika m/lange ærmer, Top m/korte ærmer — stort udvalg tilbydes detailhandlere. Priser fra kr. 19.80. Prøvesending ca. 24 stk. sendes pr. postefterkrav med en måneds returret. Fa. CREDAY-SKJORTEN DK, 7400 Herning Telefon (07) 12 22 99 17

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.