Atuagagdliutit - 19.06.1975, Side 19

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Kriminalloven
. bør revideres
Det er ikke mere end 25 år si-
den, strafferetslig set, at Grøn-
land har været helt old-nordisk,
idet såvel de indfødte som de ud-
sendte, og herunder et begrænset
antal grønlændere med dansk
status — straffedes eller blev for-
fulgt i strafferetslig henseende
efter her sin hørende straffelov,
hvis sanktioner var adskilt fra
hverandre. Straffesagerne for
indfødtes vedkommende behand-
ledes af den såkaldte sysselret,
der var den instans, der tog sig
af såvel anklager, som doms-
mandsvirksomhed samtidig, me-
dens for de udsendtes vedkom-
mende sagerne behandledes af
landsfogeden. Dette var jo en
åbenbar diskriminaion af de to
befolkningsgrupper. Daværende
kolonibestyrere, som var guver-
* nører — ved siden af deres re-
præsentation af statens interesser
— var fødte sydselsmænd. Denne
skitserede ordning eksisterede
indtil slutningen af 1940 og i be-
gyndelsen af 1950-erne. I 1950, da
Grønlandskommissionen blev
stablet på benene — kritiseredes
ordningen og da fremkom straffe-
lovskommissionen af 1948 med en
betænkning — påbegyndte ud-
formningen af de såkaldte: „Ver-
dens mest moderne Kriminallov",
der trådte i kraft i 1954. Grønland
blev endnu engang offer for at
være prøveklud til et nyt-straffe-
lovs-forsøg og grønlænderne blev
dømt til at være forsøgskaniner.
Der er nu gået over 20 år, siden
loven trådte i kraft — hvad så?
Det tør påstås, at samfunds-
strukturen i Grønland har ændret
sig i tiden fra 1950 til 1975. Den-
ne ændring fra fangersamfund til
industrialiseret samfund er sket
brat — medens kriminallovens
forudsætninger med hensyn til et
foranstaltningssystem, der bygge-
des på at skulle virke i små for-
holdsvis isolerede samfund, hvor
retsmyndigheedrne var i nær kon-
takt med den lokale befolkning
— ikke eksisterer længere. Krimi-
nallovens ånd med resocialisering
som den dominerende faktor,
fremfor begrebet straf, har skabt
forvirring såvel hos den lovlydige
som den lovulydige, men til for-
del for den lovulydige — idet
man får den opfattelse fra begge
sider, at forbrydelse i Grønland
kan betale sig.
Hvad har vi betalt for at have
verdens mest moderne kriminal-
lov — ja, retsmyndighederne
(kredsretterne- og politiet) føler
sig mere og mere magtesløse og
føler sig spyttet i ansigtet.
Når man kritiserer kriminal-
loven svarer de såkaldte eksper-
ter, at kriminalloven fejler ikke
noget — men at det var bevil-
lingerne, der svigtede. Sådan sag-
Socialisme
nødvendigt
Nogle mennesker spørger en gang
imellem „Vi hører i radioavisen
om politikere, der er højreorien-
V terede eller venstreorienterede, og
hvad de har gjort hver især.
Hvad er disse højre- og venstre
folk?“.
Man plejer at svare dem: Højre-
orienterede er politikere, der er
„moderate", „demokratiske" og
„frihedselskende" personer, der
vil arbejde politisk for disse prin-
cipper.
Men når man taler om venstre-
orienterede, bruger man betegnel-
ser som „yderligtgående", „dum-
me" og folk, der er ude på at
berøve andre mennesker deres
„frihedsrettigheder".
F. eks. bragtes der for nylig
et såkaldt svar fra en nærings-
drivende fra Godthåb, Roar Chri-
stiansen, til en artikel fra Lund-
beck Hansen, Julianehåb. En in-
teressant artikel, men svaret er
p helt hen i luften. Folk som Roar
Christiansen er meget vanskelige
at diskutere socialisme med. Den
slags mennesker vil først fatte
meningen, når den er gentaget
utallige gange. De vil ikke ind-
rømme, at de forstår forklarin-
gerne — for de er bange for at
miste deres magt ved at gøre en
indrømmelse. Hvad er det i øv-
rigt for en „frihed", Roar Chri-
stiansen taler om, at den vest-
\ lige verden har?
Den frihed, han nævner, må
være den meget store magt, som
folk med mange penge har er-
hvervet i de samfund, de tilhø-
rer. I disse amfund er de mindre-
bemidlede og lavestlønnedes magt
meget ringe. Er det demokrati?
I de socialistiske lande skal man
bekæmpe folk, som uden selv at
producere ret meget tilegner sig
en „stor rigdom" takket være, at
de udnytter de arbejdendes pro-
duktion. I socialistiske lande er
ethvert menneske lige så „værdi-
fuldt" som alle andre — bare han
gør et nyttigt arbejde for sam-
fundet. Renovationsmanden, fa-
briksarbejderen eller en ledende
kontorfunktionær skal have sam-
me rettigheder og magt.
Når man tager rigdom som en
værdimåler for menneskeværd, er
dette ikke demokrati, men magt-
havernes undertrykkelse af andre
mennesker. Det er netop dette,
Roar Chrisiansen understregede
som værdifuldt.
Et socialistisk, grønlandsk sam-
fund bør bryde ud af EF, da det
har en umådelig kapitalistisk
magt.
I dag bør man give en intensiv
politisk oplysning. „Socialisterne
er fandens tjenere, I må ikke
komme sammen med dem!“. Den
slags inddoktrinering og kortsy-
net undervisning i skolerne bør
afskaffes.
U sussårmiarssunguaK.
(Redaktionen har skribentens rig-
tige navn).
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mefe end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
de man for 10 år siden og sådan
siger man i dag. Det vil sige,
vi har en kriminallov i Grøn-
land, der ser godt ud på papiret
— men dog ikke virker efter hen-
sigten på grund af de svigtende
bevillinger og dermed er demora-
liserende. Det har vi gjort for-
sætligt i over 20 år.
Hvordan bliver det i de næste
20 år? Det vil være ønskeligt,
at vi forinden indførelse af hjem-
mestyre eller selvstyre — finder
frem til en straffelov, der kan
honorere kravet.
Holger L. Poulsen.
Sukkertoppens
fiskere kræver
også erstatning
Fællesudvalget for fiskeriforenin-
gen i Sukkertoppen kommune
har på et møde vedtaget at kræve
følgende: Vi vil gøre gældende
over for landsråd og grønlands-
ministeriet, at fiskerne i Midt-
grønland får del i de penge, som
er stillet til rådighed som erstat-
ning for ikke brugt andel af lak-
sekvotaen. Vi har nemlig erfaret,
at erstatningspenge, som er be-
vilget af landsråd og grønlands-
ministeriet, skal kun tilfalde fi-
skere i yderdistrikterne. Det fin-
der vi urimeligt. Fiskerne i Midt-
grønland gik i 1974 glip af den
laksefangst, som de regnede at få.
Vi begrunder vort krav med,
at fiskerne i Nordgrønland ikke
har fanget laks tidligere og har
således ikke mistet noget. Er-
hververne i Nordgrønland fanger
sæler det meste af året, og de
får bonus for deres skind.
Der er også stor forskel på ud-
gifter på redskaber i Syd- og
Nordgrønland. Hvis en fanger i
Nordgrønland anskaffer sig 1-2
sælgarn, må en laksefisker i Syd-
grønland købe 15-20 laksegarn på
afbetaling. Sammenligningen vi-
ser, hvem der har størst udgift
til redskaber.
Derfor vil vi indtrængende an-
mode, at de sydgrønlandske fi-
skere får del i erstatningspenge.
På vegne af fiskeriforeningen
i Sukkertoppen.
Isak Lyberth.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
„iDet synkende skib" kaldes denne nybygning i Tokio. Den er et
'forsøg på at bryde med traditionelt boligbyggeri.
„umiarssuaK kivilersoK" Tokiome igdlo una taima taigQteKarpoK,
Kangatut igdluliortauseK sanerxutdlugo sananermik misiligut.
AG utileKå?
Atuagagdliutit nr. 15 17. april
sarKumersut Kuperardlugit avdla-
mik isumerneK ajornarpoK sordlo
mérKat pinguardlutik titartaissar-
fikorssuat.
Atuagagdliutit normoro tåunar-
piaK imaKa uvangåinåungitsoK,
nunarputdle tamåt eritarsautiga-
lugo, Kilanårisimavara pissutiga-
lugo normorume tåssane Kinersi-
nermik ilångutausinaussut inigssi-
simanigssait ilimanarmata, åma-
lume uvanga pernardlunga ilå-
ngutagssiåka normorume tåssane
ilimagigavkit, pakatsivungale.
tauvalo aperKutingorpoK: pit-
saunerungila Atuagagdliutit mér-
Kanut avisiliutdlugit? SermitsiaK
Kalåtdlit-nunarput tamåkerdlugo
avisitårinaruvtigo? Sermitsiarme
Atuagagdliutinit eKåinerussutut
ingmat.
imaKauna Atuagagdliutit utor-
Karmut utertorssuångortut?
Jonathan Heilmann,
Upernavik.
Annoncér
i
GRØN LAN DSP0STEN
YANKIEBAR
Toms Yankie Bar giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
19