Atuagagdliutit - 19.06.1975, Qupperneq 20

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Grønland som rå-
stofleverandør
I dag, den 4. maj 1975, på 30-års-
dagen for befrielsen fra den tyske
besættelse, kan man ikke lade
være at tænke på, at det nu i
de kommende ur bliver Grønland,
der bliver besat. De danske avi-
ser taler ganske åbenlyst om en
vældig invasion af fremmedar-
bejdere til hele Vestgrønland i
forbindelse med den gigantiske
olieindustri, man agter at opbyg-
ge i Vestgrønland. Der har været
nævnt helt op til 10.000 frem-
medarbejdere i Grønland, og i
en enkelt by som Holsteinsborg:
900 oliearbejdere alene til denne
by, altså procentvis langt flere,
end vi hernede havde af tyskere
under besættelsen.
Døden
Et lig obducerer. Døden har
høstet. Diagnosen: Mord,
rovmord, snigmord og selv-
mord.
En kiste lukkes.
Døden har høstet.
Døde for landet.
Døde for trusten.
Faldt for reklamen:
„Gå over til Hof“!
Faldt for reklamen:
„Det er Tuborg der dur“!
Huden violet.
Hjertet sprængt.
Blod har sivet,
er størknet på kind.
Ligklæder plettet med gult
substans.
Ingen kan rammes.
Ingen kan straffes.
Tusinder falder for snig-
morderhånd!
Trusten griner: „Lad døden
kun høste,
nye ofre bindes med lastens
bånd"!
Intet at frygte.
Myrd i flæng!
Landet høster rov!
Hænder vaskes!
Judas lever!
Blodpenge klinger!
En kiste lukkes!
Th. Jørgensen,
Holsteinsborg.
Under hele danskertiden har
danskerne tildelt Grønland rollen
som råstofleverandør. Nu er det
jo en kendt sag, at den mindste
fortjeneste ligger i at fremskaffe
selve råsoffet. Forædlingen kræ-
ver mere sagkundskab, mere ud-
dannelse, — også til at sælge det
forædlede produkt på markedet.
Denne fortjeneste ved forædlin-
gen har danskerne klogt forstået
at beholde for deres egen mund.
Det begyndte med perioden
1750-1850, hvor man endnu ikke
havde fundet olie, og derfor
brugte tran til belysning overalt
i Europa. Den fik man fra Grøn-
land: dejlig grønlandsk spæk, som
blev ført til Danmark, forædlet
her i Danmark, og solgt videre
med god fortjeneste.
Siden kom kryolitten. Også her
udvandt danskerne råstoffet, mal-
men, uden at grønlænderne fik
Manitsup kommuniane aulisartut
peKatigit fællesudvalgiata ataut-
simmermine isumaKatigissutigå
piumassariniardlugo imåitoK: uk.
1974-ime kapisiligtagssaraluanut
ånaissanut taorsissutigssat lands-
rådip ministereKarfiuvdlo akueri-
simassait, aningaussat avguarne-
Karnigssåt pivdlugo påsissarigat-
dlagkavut tungavigalugit sineri-
csap isorpasigsuinituinarnut tu-
ngatineKåsagpata tamåna ericu-
ngitsutut issigiumagigput. kigsau-
tigigigputdle sinerissap xiterpa-
sigsuane aulisartut kapisilingnik
inuniuteKarnerpåt 1974-imilo
nautscrssutigingisaraluamingnik
ukiune sujugdlerne pissarissarla-
garaluamingnik piaivfiginexarsi-
massutut misigissuseKartut, tåu-
ko aningaussat ilåinik pissagssa-
icartineKåsassut.
taima piumassaKarnivtinut pi-
ssutigårput, sordlo Avangnåne
sujornatigut kapisilingniartarsi-
lov til at være med. Sendte mal-
men til Danmark, hvor danskerne
forædlede den, og solgte den vi-
dere med eventyrlig god ind-
tægt. En række danskere blev
millionærer på Grønlands kryolit.
Her havde det været rimeligt at
beskæftige grønlænderne på de
danske kryolitværker, oplære dem
i forædlingens kunst, o. s. v. Det
gjorde man ikke.
Så kom Mamorilik. I mellem-
tiden havde grønlænderne bevist,
— nemlig i K’utdligssat, — at
de var dygtige minearbejdere. Det
havde ministeriet måske overset,
ialfald gav man Greenex lov til
at opbygge og drive den kæmpe-
store mine hovedsagelig ved
hjælp af fremmede. Her kunne
man have genansat de 200 fra
K’utdligssat, opskolet og uddan-
net dem videre, taget andre grøn-
lændere med, og omdannet hele
mångitsut åneissaKarsimånging-
mata ukiup an.gnerssåne piniar-
nermik inussutigssarsiortut åmi-
nik tapisissartut, Smålo piniutit
rkilersugkat sinerissap idterpasig-
suane kapisilingniångitsornerup
matussutigssaKariisimångingma-
git.
sordlo åssersutigalugo, Avang-
nåne aagssutit 1—2 piniutigssar-
siarincKarsimagpata, sinerissap
Kiterpasigsuan'tup aagssutit 15-20
akilersugagssarsiaralugit pisiarisi-
magpagit, tåssuna takunea ajor-
narur.gnaerpoa kikut a.junårute-
aarnerpåjusimassut.
taimåitumik ilungersortumik
ainu vigir. iarpavse, landsrådip
minist ereaarfiuvdlo, aningaussat
pilersitaringmatigik nunap tamar-
me aulisartuinut ånaissaaarsima-
ssunut matussissuligssatut tugti-
rieaartariaKartut.
Manitsup kommuniane
aulisartut peaatigit.
sivn.: Isak Lyberth.
aulisartut taor-
sivfigerKussut
uvdlume Atuagagdliutit
o.
2 60
3 nJ
□
n
□
□
□ pissart. + nagsiunera, Nungme .............. kr. 167
□ pissart. + nagsiunera, Kai.-nun. sivnerane . kr. 207
□ pissart. + nagsiunera, Danm., tingmissart .. kr. 220
□ pissart. + nagsiunera, Danm., umiarss. .. . kr. 182
□ ukioK tamåt akilissarumavunga.
□ ukiup agfå akilissarumavunga.
a
3 «g
■X CtO
3 ni
83,50
103,50
110,00
91,00
atex
fri-
mærke
atorfik ...............
oostbox ................
postnummer, igdloxarfik
Atuagagdliutit
pissartagaKarfik
postbox 39
3900 Nuk
Mamorilik-bruddet til en stor
dejlig skole og højskole for grøn-
landske minearbejdere.
Det var dette, ægypterne gjor-
de ved Assuan, da de skulle til
at bygge denne verdens største
dæmning. Til denne kolossale
byggeplads strømmede ægyptiske
landarbejdere i tusindvis. Der
blev bygget boliger, skoler, høj-
skoler. Og da dæmningen, med
tilhørende kraftværk, sluseanlæg,
overrislingsanlæg, m. v. var fær-
dig nogle år efter, forlod ægyp-
terne byggepladsen som moderne,
veluddannede bygningsarbejdere.
Ministeriet for Grønland kunne
have lært meget ved at studere
dette eksempel fra Assuan, og
gennemføre de ægyptiske prin-
cipper i Grønland.
Nu kører man videre ned ad
samme skråplan. I mange år har
man ladet G.G.U. undersøge mi-
neralerne i Grønland, til gavn for
de fremmede. I disse mange år
har Ministeriet syslet med olie-
koncessionerne, i håb om at kun-
ne lokke den fremmede storkapi-
tal til. Nu er det sket. Og så
travlt har de haft med at til-
rettelægge alt bedst og billigst
muligt for de multinationale, at
man helt har glemt at uddanne
grønlændere til olieindustri. Det
har der ikke været tid til.
Igennem mange år har grøn-
lænderne i fiskeindustrien bevist,
at de også er dygtige industri-
arbejdere. Hvorfor lader man da
de multinationale føre råolien
væk, — i stedet for at føre den
i land i Grønland, og opbygge
en petrokemisk industri i Grøn-
land? Så ville der i mange år
ikke være tale om nogen arbejds-
løshed i Grønland. Der ville blive
arbejde nok til alle. Og god for-
tjeneste ved forædlingen af olien.
Eller man kunne have uddan-
net grønlænderne til arbejdet på
boreskibene. Så havde man slup-
pet for besættelsen.
Eigil Poulsen,
civilingeniør,
4. maj 1975.
pilerissut 60
AG-p tusagai maligdlugit nunav-
tine takornanaititsinerme pissor-
tagssatut atorfiningniat 60 migss.
r.alunaersimåput, tåssa atorfig-
ssap inugtagssarsiorneKalernera-
nit Kåumat Kångiungmat.
ilimagineKarpoK landsrådip
forretningsudvalgia xanigtukut
gi ønlandsrådime atautsimilerune
Københavnime, aulajangiumårtoK
atorfiup inugtagssånik.
Ord er ikke
nok - nu skal
der handles
Jeg har mange gange spekuleret
på, om politikere og ansvarlige
myndigheder gør sig den ulejlig-
hed, at læse de mange indlæg i
AG om spiritus. Hvis de gør det,
hvorfor har de ikke for længst
taget et initiativ for at begrænse
det om sig gribende spiritusmis-
brug? Hvorfor kommer man ikke
med forslag om en gradvis ind-
førelse af restriktioner?
Jeg er imod totalforbud. Man
vinder ikke noget ved det. Folk
er meget opfindsomme. Totalfor-
bud vil betyde, at folk går over
til brug af „stoffer" og andre util-
talende og skadelige erstatnings-
varer. Derfor går jeg ind for ind-
førelse af gradvise restriktioner,
der skal resultere i en meget stor
nedsættelse af forbruget.
Lad os derfor i fællesskab prøve
på at finde ud af, hvad der kan
gøres for at begrænse spiritus-
forbruget. Vi kan ikke længere
nøjes med indlæg i AG om spiri-
tusmisbruget. Ord er ikke nok.
Der skal handling til. Mange dyg-
tige grønlændere forsumper på
grund af umådeholden omgang
med spiritus. Det kan vi ikke
længere se igennem fingre med.
Det er nu på tide, at skolen
starter på en oplysningskampag-
ne om spiritus. Man må skåne
den opvoksende ungdom for spi-
ritusmisbrug og for kriminalitet,
der følger i spiritusmisbrugets
kølvand.
Man må også udbygge de eksi-
sterende fritidsfaciliteter. Vi ved,
at der bygges nye idrætshaller
og sportsanlæg. Men vi må ikke
glemme de ikke sportsinteressere-
de, som også skal have noget at
tage sig til i fritiden.
Vi må gøre noget aktivt for
at begrænse spiritusmisbruget.
Grønlands fremtid vil se alt for
mørk ud, hvis vi ikke gør noget
nu.
Vittus Heilmann,
Sukkertoppen.
□ Bestikkelse gør vismænd
blinde.
(5. mosebog 16, 19)
Maskinarbejderit - elværkimut
ingerdlatsinerme- åma aserfatdlagtailiuinerme suliaagssanut,
Nungme elværkime, pigssarsiornexarpox imerajungitsunik
maskinarbejderinik piuminarneruputdlo taimatut ingajagtu-
nik suliaKarérsimassut. piumassut dieselmotorinik angisunik
påsisimangnigtariaxarput piumavdlutigdlo pigårtussarnigssa-
nut.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Eltjenesten
Postbox 604 . 3900 Godthåb
Maskinarbejdere - elværk
Til drifts- og vedligeholdelsesarbejder ved elværket i Godt-
håb, søges ædruelige maskinarbejdere helst med erfaring fra
tilsvarende stilling. Pågældende må være kendt med større
dieselmotorer og indstillet på vagttjeneste.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Eltjenesten
Postbox 604 . 3900 Godthåb