Atuagagdliutit - 19.06.1975, Side 22

KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt
Det britiske ballet akademi i London har fået nye lokaler. De blev indviet af dronning Elisabeth, som
her modtages af de små nejende elever.
Londonime tuluit Kitigtartunut iliniarfigssuat nutånik initårsimavoK. atorKårtitauvoK arnaK kungimit Elisa-
beth-imit, uvane atuartuarKanit ilagsingnigdlutik aKupisimårfigineKartoK.
Kangerdlugssuarmut
telefone
Kangerdlugssua rmut telef onikut
atåssusiniarneK erinigineKarsima-
Kissorc nåmagsineKarpoK sapåtip
akunerane kingugdlerme. taimai-
livdlune Nanortalingmit Sisimiu-
nut Kangerdlugssuarmutdlo ig-
dloxarfit tamavmik akornåne te-
lefonertoKarsinaulerpoK. Disko-
bugtime igdloKarfit akunerming-
ne telefonikut atåssuteKartut u-
tarKisaugatdlartumik, sinerissame
telefonimut atåssuserneKartug-
ssåuput 1976-ip ingerdlanerane.
telefonitigut KutdlersaKarfing-
mit ilisimatitsissutigineKarpoK ig-
dloKarfingmut avdlamut telefo-
nerniaråine akisunerussoK igdlo-
Karfiup najugkap iluane telefo-
nernermit, tåssa telefone nangmi-
neK „Kipigaluaråinilunit".
erKåissutigssaK nutåK
Jonathan Petersenimut
nuna tamåkerdlugo Kalåtdlit-nu-
nånut peKatigigfiup tuniusimavai
9.000 kr. Nungme erKåissutigssa-
iiagssamut kalåtdlimut taigdlior-
tumut Jonathan Petersenimut.
tåssungåtaoK Kalåtdlit-nunåne
katerssorneKarsimåput 8.000 kr.,
Nungmilo kommunalbestyrelse
ikiuteKarumavdlune neriorssuisi-
mavoK tåuko saniatigut. erKåissu-
tigssaK ulérneKåsaoK Nup tunga-
viligauneranit ukiut 250-ingortor-
siornigssame 1978-ime. erKåissu-
tigssaK kiatå tikitdlugo Kiperu-
gaK suliarineKartugssauvoK Kipe-
ruissartumit Hans Lyngemit.
Hans Egedep OKalugfigtåvane
Nungme .Jonathan Petersen er-
KåissutigssiorneKarérsimavoK tug-
siusiortunine tusåmassåussutige-
Kingmago.
Japanimiut Siora-
palungme inuneK
takusavåt
japanimiut piviussunik filmilior-
nerme åssilissartuat Tsuguo Sao-
tome, aussap Kåumatai pingasut
Sicrapalungme Thulep erKåne
nunagssisimåsaoK. arfiniligssånik
Kalåtdlit-nunåliarpoK filmilio-
riartordlune. Siorapalungme inu-
neK uvdluinarne KanoK ingerdla-
ssartoK, nuånårutit ajornartorsiu-
titdlo filmiliarissugssauvai Kåu-
matine pingasune tåukunane. ki-
ngornagut japanimiut milliunilig-
pagssuit filmit alutorssautigiu-
mårpait. åma danskit TV-t neKe-
rorfigineKarunarpoK åtartornig-
ssamut.
sujornagut Tsuguo Saotome-p
Kalåtdlit-nunånit filmiliarisima-
ssainit taineKarsinauvoK filméraK
Tunume KåKasiornermik imalik,
Angmagssalingmit sermerssuaK
Karssutdlugo IlulissiarneK åmalo
misigisimassaisa takutitaunere
thulemiunik ilaxardlune Kimugsi-
mik 1200 km Siorapalungmit Ca-
nadamut Grisefjordimut angala-
nermine.
erfalassoK
Kinerdluardlugo
„Nordisk Flagskrift" — avangnå-
ne erfalassunut. peKatigigfingmut
avise — (uvane isumagineKarpoK
Europap avangnå) normumine su-
jugdlerme 1975-ime sarKumersu-
me sangmisimavå AG-p 1974-ime
erfalassumut unangmisitsinera.
agdlauserissaK naggasivoK:
uvane oKauseKarfigineKåsångit-
dlat kalåtdlit kigsautigissaKarne-
rat nangminerssornerulernigssa-
mik/nangminerssornermigdlo ti-
gusinigssamik. kisiåne Kalåtdlit-
nunåt erfalassoKalisagune tamåna
pissariaitarpoK landsrådip dan-
skitdlo pissortaisa isumaKatiging-
nerisigut. kisiåne pingårnerpåmik
sujugdliutdlugulo tåssaussaria-
rrarpoK erfalassoK kalåtdlit amer-
dlanerpåt piumassåt.
erfalassugssaK perKigsårutdlugo
KinerneKåsaoK „tuaviussåungisåi-
nartumik".
iliniartut 6
avalångitdlat
skoledirektionip inåssutigisimavå
Kalåtdlit-nunåta seminåriåne ili-
niartitsissungorniat arfinigdlit u-
kioK atauseK Danmarkimlnigssa-
raluartik kinguartisinaugåt, inat-
sisitigut piumassaugaluartoK. ili-
simatusartunut tamanut atorpoK
atuarnermik ilåne imatut sivisu-
tigissumik Danmarkimltésassut
taineKarsinaussumik „Danmark-
ime ukinermik", inatsisitigut ta-
måna piumassauvoK, skoledirek-
tionimitdlo tåukununga pissaria-
Kångitsutut issigineKarsimavoK.
taimåitumik ilimanarpoK inuner-
tik tamåkerdlugo tagpavunga ili-
niariarnaviångitsut . . .
olivineKarfik
orssugiagsioKatigit Nup Rlanitsuv-
dlo akornåne navssårsimåput aug-
titagssarujugssuarmik olivinimik.
misigssuinertigut påsineKarpoK
augtitagssaK akugigsårdluartoK
piaivfigiuminartumilo itdlune, ki-
siane akia åpasigpatdlårdlune
iluaKutigineKarnigsså akilersinau-
nane.
tamåne niobimik taigutilingmik
augtitagssalik avdlanigdlo augti-
tagssanik KaKutigortunik pilik
sule misigssuivfigineKarpoK. u-
kiut mardluk pingasutdlunit Kå-
ngiugpata aulajangerneKarsinåu-
saoK tåuko piarneKarsinaunigssåt
akilersinåusanersoK.
130 tons uran
Risø-mukåussaK
oktoberimut 130 tons uran Kuå-
nerssuarnit Risøp misiligaissar-
fianut nagsiuneKåsaoK. uranilior-
neK angnertoK sujugdliussugssaK
Kalåtdlit-nunåta uranianik tu-
nga vilik. aningaussat 1,8 miil. kr.
taimailiornigssamut akuerssissu-
tausimåput. sule ingminut akiler-
sinåungikatdlé.saoK Kuånerssuar-
ne piainigssaK 1980-ip Kångernig-
ssåta tungånut.
kalåtdlit peri-
arKårtariaKarput
— soruname piarérsimaKaugut
teknikikut, programiliornigssati-
gut avdlatigutdlo ikiunigssamut.
kigsautigissatdle periarKårneritdlo
Kalåtdlit-nunånit perKårtariaKar-
put, taima agdlauserissame OKau-
sertaKarpoK Danmarkip radioane
sulissut avisiéne Kanigtukut ra-
diorådsformand Jørgen Kleenerip
Nungme tikerårnerata kingorna-
gut.
avisip ilångupå: — pingårtuvoK
mianerssortariaKarneK taineKar-
tartup tungåtigut uvguna, ilisima-
nerorpalungniardlune angajug-
dliuniarpalugdlunilo pissuseKar-
nigssaK. kisiåne ikiukusungnerput
amigautaunaviångilaK Kalåtdlit-
nunånit kigsautigissanik tigussa-
Karångavta.
HF-mut iliniarnigssamut
tungaviussugssaK
atuartut tungavigssat nåmagput
HF-imut kursuseKarnigssamut,
imaKalo åma iliniartugssat nå-
magsinauvdlutik Kalåtdlit-nunå-
ne gymnasiame atuartitsinigssa-
mut. tamåna nalunaerutigineKar-
poK skoledirektionip atautsimlne-
rane Kanigtukut, direktionivdlo
skoledirektøre pisinautipå tama-
tumane suliaK ingerdlaterKigsi-
nautitdlugo. landsrådimut ilau-
ssortap Jonathan Motzfeldtip
1974-ime ukiåkut atautsiminerme
sujunersutigisimavå HF-imik
imalunit kalåtdlit gymnasiånik
pilersitsinigssaK.
åmerivigssaK
Narssame sulissartut peKatigigfiat
folketingime ilaussortamut Lars
Emil Johansenimut telegramerpoK
ajoralugo nunavtinut ministerip
aulajanginera åmerivigssap K’a-
Kortume inigssineKarnigssånik.
sulissartut peKatigigfiata åma
Lars Emil Johansen Kinuvigå au-
lajangineK tamåna atorungnaersf-
niarKuvdlugo.
sulissartut peKatigigfiat savau-
tigdlitdlo Narssame pilersitsiniar-
ssariput émerivigssamik.
toKutsissorissaK
Omaname arnaK 19-inik ukiulik
politinit tigussarineKarpoK arna-
me tOKuneranut pissussutut pa-
sineKardlune.
arnå ingmingne toKungassoK
navssårineKarsimavoK, tusagkat
maligdlugit paniata ajagsimavdlu-
go ardlaleriardlunilo isingmigtar-
simavdlugo. pania navsuerpoK
arne ajagsimavdlugo isingmigsar-
simånginerardlugule.
nakorsap misigssuissup tOKU-
ssok niaKuagut isingmingneKar-
simaneranik påsissutigssaKångi-
nerarpå isumaKardlunile bronchi-
tiseKarnine imersimaninilo torKU-
tigisimagai.
toKussup Kimatarai påne ernilo
DanmarkimitoK.
Udspillet bør
være grønlandsk
— Vi stiller os naturligvis meget
positive over for ethvert ønske
om teknisk, programmæssig eller
anden bistand. Ønskerne og ud-
spillet bør dog komme fra Grøn-
land, hedder det i en artikel i
Danmarks Radios personaleblad
efter radiorådsformand Jørgen
Kleeners besøg fornylig i Godt-
håb.
Bladet tilføjer: — Det er vig-
tigt, at man er forsigtig med at
komme med al sin såkaldte bed-
reviden og demonstrere en slags
storebrodermentalitet. Men det
skal ikke skorte på velvilje, når
vi får ønsker fra Grønland.
OLIVIN ! STORE
FOREKOMSTER
Kryolitselskabet har på stræknin-
gen mellem Godthåb og Sukker-
toppen lokaliseret og undersøgt
en stor forekomst af mineralet
olivin. Kvaliteten er god og be-
liggenheden ret gunstig, men pri-
sen på det'te mineral er for lav
til, at en udnyttelse kan iværk-
sættes.
Et område, som indeholder me-
tallet niob og nogle af de så-
kaldte „sjældne jordarter", er
fortsat genstand for undersøgel-
ser. Om tre år kunne det afgøres,
om udnyttelse ville være rentabel.
130 tons uran-
malm til Risø
Til oktober sendes 130 tons uran-
malm fra Kvanefjeldet til Risøs
forsøgsfabrik. Det er den første
store uranproduktion med grøn-
landsk uranmalm som grundlag.
Der er bevilget 1.8 miil. kr. til
projektet. Det vil næppe være
rentabelt at bryde uranen i Kva-
lefjeldet før efter 1980.
Begyndende lærer-
mangel i Grønland
Skoledirektør John Jensen op-
lyser, at det for første gang ser
ud til, at skolevæsenet i Grøn-
land ikke får det nødvendige an-
tal lærere. John Jensen mener,
at omkring 10 pct. af lærerem-
bederne vil forblive ubesatte.
Årsagen til det svigtende antal
ansøgere er formentlig, at lærere
i en situation, hvor der er ar-
bejdsløshed i Danmark, ikke tør
søge til Grønland. Hertil kom-
mer, at artikler i „Folkeskolen"
i foråret har omtalt, „at der er
sket en stramning af lønvilkåre-
ne ved ansættelse i Grønland".
Skoledirektøren mener, at under-
visningen i det kommende skoleår
vil kunne dækkes på et nogen-
lunde forsvarligt niveau. Situatio-
nen vil først blive alvorlig, så-
fremt lærermanglen vil fortsætte
i de følgende skoleår.
□ Laver man omelletter,
må man slå æg i stykker.
(P. L. von Pahlen)
□ Bedre godt hængt end
slet gift.
(Shakespeare)
22