Atuagagdliutit - 14.08.1975, Qupperneq 10

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø
Timelærerne bør
have bedre vilkår
siger den 33-årige Isak Lothsen, der i 9 år har virket
som timelærer og kateket, der nu er begyndt på den
2-årige faglæreruddannelse i seminariet under en
samtale med AG om Grønlands fremtid på grønland-
ske forudsætninger
— Man må give timelærerne mu-
lighed for fastansættelse, når de
har arbejdet i bestemte åremål,
siger den 33-årige Isak Lothsen,
der i 9 år har virket som time-
lærer og kateket, der nu er be-
gyndt på den 2-årige faglærerud-
dannelse i seminariet, til AG.
— Der er nemlig mange time-
lærere, der trofast har passet de-
res gerning i mange år. Sådanne
lærere ville arbejde endnu bedre
og være mere trofaste og interes-
serede i deres arbejde, hvis de
vidste, at de var fastansat.
Men det værste er, at ligegyl-
digt, hvor mange år en timelærer
har arbejdet, bliver han ikke pen-
sionsberettiget. Folk kan ikke væ-
re tilfredse med deres arbejde og
deres arbejdsplads, når de ved,
at så snart man har brugt deres
arbejdsevne og -kraft, bliver de
smidt ud som ubrugelige! Der fin-
des nemlig mange timelærere der
er bedre egnet til deres arbejde
end udlærte lærere — som f. eks.
danske lærere, der ikke kan tale
grønlandsk — og der findes også
timelærere der virkelig er kvalifi-
cerede til den undervisning de fo-
retager.
DE SVAREDE IKKE
Isak Lothsen fortsætter: — Netop
derfor har jeg i 1971 taget initia-
tiv til at starte en timelærerfore-
ning. Så lavede jeg en rapport i
1972 om sagen og sendte den til
Grønlands Lærerforening — men
jeg hørte ikke et ord fra lærer-
foreningen om rapporten. Nu må
man se den netop startede Time-
lærerforening i Egedesminde som
et sundt tegn, der må støttes.
DE SKAL KUNNE FØLGE MED
— Hvor tit afholder man kursus
for timelærere?
— Man havde tænkt sig at af-
holde et kursus for timelærere i
1971, men det måtte aflyses på
grund af pengemangel, siger Isak
Lothsen. — Da man må regne med
at bruge timelærere i mange år
endnu, bør kursushyppigheden og
antallet af kurser være større.
Det er ikke tilfredsstillende at
man uden videre sætter en mæng-
de timelærere i arbejde uden sup-
plerende pædagoguddannelse, så
længe der er lærermangel.
— Undervisningsformen og
-midlerne ændres med tiden — og
hvis skolens målsætning skal væ-
re den samme — er det nødven-
digt, at timelærerne kan følge
med tiden. Jeg har adskillige gan-
ge været ude for, at rigtige lærere
misbruger deres stilling ved at
bruge timelærerne efter forgodt-
befindende. Og i nogle tilfælde
er lærernes evner og præstationer
for børnene ringere end timelæ-
rernes, siger Isak Lothsen.
BEDRE FORSTÅELSE
EFTERLYSES
— Når man regner med at skulle
bruge timelærere mange år endnu
— så er det nødvendigt at give
timelærerne en bedre uddannelse
i pædagogik — f. eks. ved kurser.
Hvis ikke, kan vi risikere, at der
bliver rpindre tilgang til timelæ-
rergerningen og måske derved
kan vi også bare miste en god ar-
bejdskraftreserve, sagde Isak
Lothsen.
DE MÅ KOBLES SAMMEN
— I sit forslag til den nye skole-
lov foreslog skoledirektøren mere
grønlandskpræget skole. Hvad
mener du om dette?
Isak Lothsen: — Som Else Kleist
har sagt til AG nr. 30, har man i
den fem-årige læreruddannelse
kun undervisning i grønlandsk i
de første 2 år, hvis man ikke har
valgt grønlandsk som liniefag. Det
er for lidt grønlandskundervis-
ning i forhold til skolens målsæt-
ning. Hvis målsætningen skal rea-
liseres, synes jeg, at man bør kob-
le de to uddannelser sammen.
Hvis ikke må man i endnu en år-
række køre videre med den to-
årige læreruddannelse indtil de
nødvendige grønlandske lærere er
tilstede. Man må så give de to-
årige uddannede lærere mulighed
for videreuddannelse.
KAN OVERVINDES
— Hvilke vanskeligheder møder
man, når man begynder som fol-
keskolelærer uden pædagogud-
dannelse og kateketgerning uden
prædikantuddannelse?
Isak Lothsen: — Efter min ef-
terskoleuddannelse blev jeg lær-
ling i Upernaviarssuk. Efter at jeg
var blevet ansat som timelærer
i 1967 deltog jeg i et kursus for
timelærere og jeg havde også del-
taget i grønlandsundervisnings-
kursus i 1970.
Derudover må jeg studere selv-
stændigt og ved at tale med og
søge råd hos de lærere, jeg arbej-
dede sammen med, har jeg forsøgt
at klare mit arbejde bedst muligt
Jeg har ikke haft store probele-
mer, da jeg begyndte at arbejde
alene i en bygd. Men sværere er
det at begynde at arbejde som
kateket, når man ikke i forvejen
har træning til det arbejde. Men
der er skriftlige instruktioner, og
når man er opmærksom på dem,
kan man overvinde vanskelighe-
derne.
Det vanskeligste arbejde, jeg
havde været ude for, er at mægle
mellem ægtepar på præstens veg-
ne. Det arbejde er det tungeste
for kirken, siger Isak Lothsen til
AG.
IKKE PASSENDE
Jeg har også erfaring med at ar-
bejde sammen med en dansk læ-
rer, der for første gang er i Grøn-
land. Det mest iøjnefaldende er,
at vedkommende, selv om han er
fuldt uddannet lærer, slet ikke er
egnet til at arbejde blandt bygde-
befolkningen. Han kan ikke kom-
munikere med befolkningen Pa
grund af sprogvanskeligheder. O g
sine pligter som skoleleder, kon-
takt med forældrene, børnene og
forældrerepræsentanterne, kan
han heller ikke klare. Men han
får sin løn som skoleleder. Deri-
mod må jeg oversætte alt for ham
uden vederlag. Derfor kan jeg ik-
ke anbefale, at der sendes nye læ-
rere, der ikke kan grønlandsk til
bygderne.
Det er også klart, at børnene
knytter sig meget mere til, og har
meget mere tillid til en lærer, der
taler deres eget sprog.
IKKE BARE FORDI MAN ER
GRØNLÆNDER
— Jeg har også arbejdet sammen
med en grønlandsk lærer, der har
taget lærereksamen på Grønlands
Seminarium, der så snart han var
færdiguddannet var blevet sendt
til Danmark som lærer i en ung-
domsskole. Efter sit virke i Dan-
mark flyttede han til vor bygd-
Men det er tydeligt, at han præ-
gedes fra sin tid som lærer for
vanskelige unge og ikke kan væn-
ne sig til undervisningen af børn
i alderen 7-14 år. Han kan være
for streng og kan indgyde frygt
for sig. Derfor er det heller ikke
anbefalelsesværdigt at grønland-
ske lærere, der har undervist van-
skelige unge, sendes til bygderne
uden overgang fra en sådan peri- 1
ode. Barnet kan selvfølgelig bedre
kontakte en grønlandsktalende
lærer og læreren kan også bedre
kontakte befolkningen. Men man
skal ikke ansætte en grønlænder,
bare fordi han er grønlænder,
sluttede Isak Lothsen.
Pdbe.
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
W\LTEI? J E55 EN
Danasvej 30, 1910 Kbh. V.
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit —• oxorsautigssat
celcdexikut åssigissaitdlo
plasticpladit
DANMARK
Er De interesseret i køb af sommerhusgrund eller parcelhus-
grund i Danmark, så skriv efter udførligt salgsmateriale hos:
H. B. Hansen, Box D 9
3910 Sdr. Strømfjord
SPANIEN
Er De interesseret i køb af ejendom, lejlighed eller grund på
Mallorca eller omkringliggende øer, så skriv efter salgsmate-
riale hos:
H. B. Hansen, Box D 9
3910 Sdr. Strømfjord
„Opmærksomheden henledes på, at al rensjagt i det på kortet
over Godthåbfjorden indtegnede område i medfør af regulativ
af 12. marts 1968 angående fredning af rensdyr i Grønland
med senere ændringer er forbudt, da der i området udøves
tamrendrift‘\
P. 1. v.
Sven Adsersen
fm.
Briller - issarusat
Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for briller. Skriv til
os, og vi sender omgående store farvefotos af de sidste nye
brillestel. Vi yder 10®/o rabat.
Med åbning af den nye grønlandsafdeling er vi i stand
til at ekspedere ordrene omgående.
OPTIOA
Østerport, 7430 Ikast.
10