Atuagagdliutit - 04.12.1975, Blaðsíða 6

Mange opgaver
til bygderådene
Bygderådsvalg 16. december — de nye bygderåds
opgaver fastlægges ved forhandling med de respek-
tive kommunalbestyrelser
Tirsdag den 16. december er der
bygderådsvalg i Grønland. Ved
afstemningen for nylig beslutte-
de befolkningen i 59 bygder, at
man gerne vil have et bygderåd.
På valgdagen 16. december skal
vælges medlemmer til rådene. De
større bygders råd får 5 medlem-
mer, de mindre bygders råd 3
medlemmer.
— Hvad skal bygderådene tage
sig af?
— Spørgsmålet kan ikke umid-
delbart besvares, siger fuldmæg-
tig i landshøvdingeembedet, Lars
Vesterbirk, for efter loven er det
kommunalbestyrelserne, som skal
afgøre bygderådenes funktion. Der
må forhandles mellem bygderåde-
ne og deres respektive kommu-
nalbestyrelser om opgaverne. Men
efter loven skal „bygderådet efter
bemyndigelse fra kommunalbe-
styrelsen varetage den umiddel-
bare forvaltning af kommunale
anliggender i bygden. Endvidere
kan bygderådet afgive indstilling
til kommunalbestyrelsen om byg-
dens forhold. Bygderådets udtalel-
se skal så vidt muligt indhentes
over alt, hvad der vedrører byg-
dens anliggender, og som ikke er
henlagt til bygderådets egen af-
gørelse", hedder det i lov om
landsråd og kommunalbestyrelser.
FLERE MENINGER OM
BYGDERÅDENES OPGAVER
Lars Vesterbirk fortsætter: — På
det nyligt afholdte kæmner- og
borgmestermøde blev bygderåds-
ordningen diskuteret, og det viste
sig her en temmelig forskellig op-
fattelse af, hvad man skal lade
bygderådene beskæftige sig med.
Nogle kommunalbestyrelser over-
vejer at give bygderådene, det di-
rekte ansvar for al kommunal
drift i bygden — altså også kom-
petance til at administrere bevil-
linger. Andre kommunalbestyrel-
ser er stemt for at lade bygderå-
dene have indstillingsret til kom-
munalbestyrelsen. Andre igen fo-
restiller sig en kombination af
indstillingsret og egentlige admi-
nistrative funktioner.
Derfor kan det allerede nu si-
ges, at bygderådene får forskel-
lige opgaver, som fastlægges ef-
ter forhandling mellem bygderå-
dene og kommunalbestyrelserne.
BYGDERÅDENE KAN STØTTE
BYGDENS KOMMUNAL-
BESTYRELSESMEDLEM
Nogle områder, som bygderådene
vil få væsentlig indflydelse på,
kan dog nævnes: Oprettelse og
drift af elværker, frysehuse, sal-
terier og andre fælles faciliteter.
Desuden kommunale opgaver som
etablering af vand- og vejvæsen
vil kunne administreres lokalt.
Bygderådene vil også være en
støtte for bygdens kommunalbe-
styrelsesmedlem, der ikke skal
vælges til rådet, men er født med-
lem og formand. Han eller hun
kan i kommunalbestyrelsen frem-
føre bygderådets opfattelse af
bygdens problemer, så han ikke
blot taler som enkeltperson, slut-
ter fuldmægtig Lars Vesterbirk.
nunaKarftt råde
suliagssaKåsaKaut
nunaKarfingne rådinut KinersineKasaoK decemberip
16-iåne — rådit suiiagssait aulajangerneKåsåput tåu-
kunane kommunalbestyrelse atautsiméKatigineKar-
neratigut
mardlungornerme decemberip 16-
iåne Kalåtdlit-nunåne bygderådi-
mut KinersineKasaoK. ungasingit-
sukut taisisitsineKarmat nuna-
Karfingmiut nunaKarfingne 59-
inérsut bygderådinik pilersitsi-
nigssamut akuerssårput. decem-
berip 16-iåne uvdlorme Kinersi-
viussume rådinut ilaussortagssa-
nik KinersineKasaoK. nunaKar-
fingne angnerussune råde 5-inik
ilaussortaKåsaoK, nunaKarfitdlo
mingnerit 3-nik ilaussortaKåsav-
dlutik.
— bygderådit sunik suliaKar-
tugssåupat?
— apereut imailinardlugo aki-
neKarsinåungilaK, landshøvdinge-
Karfingme fuldmægtigiussoK Lars
Vesterbirk oKarpoK, tåssame i-
natsit maligdlugo kommunalbe-
styrelsit tåssåuput bygderådit su-
nik suliaKarnigssåinik aulajangi-
ssugssat. taimalo bygderådit kom-
munalbestyrelsitigdlo suliagssat
sussariaKarnersut isumaKatiging-
niutigisavait. kisiånile inatsit ma-
ligdlugo bygderådip kommunal-
bestyrelsimit piginautineKardlu-
ne nunaKarfingme suliagssat
kommunimut tungassut nalingi-
nait isumagissagssarai. kisalo
bygderåde aulajangigagssane nu-
naKarfingmut tungassune kom-
munalbestyrelsimut sujunersute-
KarsinauvoK. suliagssat sussutdlu-
nit nunaKarfingmut tungåssute-
Kartut bygderådip nangminérdlu-
ne aulajangivfigissagssaringisai
pivdlugit sapingisamik bygde-
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
LysTiiborg-til hverdag.
\

J

sapåme novemberip 23-åne tungavilerneKarpoK Sisimiune mérKa-
nut angerdlarsimavfigtågssaK „Gertrud Raskip erKåissutigsså11-
angerdlarsimavfigssap isersimaortarfigssåne Karmaliunekarput u-
jarKat sisamat. tåuko pissuput Norgemit, Igdluerunernit, K’eKertar-
ssuatsiainit Agdluitsumitdlo. åssime Kutdlerme tåssa visitatsprovst
Rink Kleist, ujarKamik kingugdlermik inigsstssoK. åssime atdlerme
takugssåuput såmerdlernit: nunavta provstia Jens-Christian Chem-
nitz, visitatsprovst Rink Kleist åma palase Jens Nielsen, Sisimiut.
(åss.: B. Thomsen, Sisimiut).
Søndag 23. november blev grundstenen lagt til det nye børne-
hjem i Holsteinsborg „Gertrud Rasks Minde". Der blev indmuret
fire sten i væggen i den kommende opholdsstue i hjemmet. Ste-
nene var hentet fra Norge, Håbets 0, Fiskenæsset og Lichtenau.
Det øverste billede viser visitatsprovst Rink Kleist, der anbringer
den sidste sten. Nederste billede viser fra venstre landsprovsten,
Jens-Christian Chemnitz, visitatsprovsten og pastor Jens Nielsen,
Holsteinsborg. (Foto: B. Thomsen, Holsteinsborg).
rådimut OKauseKarfigitineKartåså-
put“ taima agdlagsimavoK lands-
rådimut. kommunalbestyrelsinut-
dlo inatsfme.
rådit suliagssåinik
isumat åssiglngitdlat
Lars Vesterbirkilo nangigpoK:
kæmnerit borgmesteritdlo Kanig-
tukut atautsimlneråne bygderåde-
KalernigssaK OKatdlisigineKarpoK,
atautsimlnermilo tåssane påsinar-
poK bygderådit sunik suliaKamig-
ssait åssigingikulugtunik isuma-
KarfigineKartoK. kommunalbesty-
relsit ilait isumaKarput nunaKar-
fingme kommunip ingerdlånera
tamåt bygderådip akissugssauvfi-
gisagå — tåssalo åma aningau-
ssatigut atugagssatut akuerssissu-
taussut KanoK atornigssait OKar-
tugssauvfigisavdlugit. kommunai-
bestyrelsit avdlat isumaKarput
bygderådit kommunalbestyrelsi-
mut sujunersuteKarsinautitaussa-
riaKartut. avdlatdlo isumaKarput
sujunersuteKarsinautitaujutiga-
lutik nangmingneK suliagssanik
aKutsissusassut.
taimåitumik manangåK OKarsi-
naulerérpugut bygderådit åssigi-
ngitsumik suliagssaKartut, tåuku-
lo sunigssait bygderådit kommu-
nalbestyrelsitdlo akunermingne i-
sumaKatigingniutigisavdlugit.
kommunaline ilaussor-
tartik tapersersinauvåt
suliagssat ilait bygderådinit ang-
nertumik sunivfigineKarslnau-
ssugssat taineKarérsinåuput: tå-
ssalo elværkit pilersineKarnere i-
ngerdlåneKarnerilo, Kerititsivit,
tarajorterivlt avdlatdlo nunarKa-
tigingnut atautsimut atugagssau-
sinaussut. kisalo kommunip isU'
magissagssarissai sordlo imeKar'
titsineK avKusineKarnerdlo åma'
taoK bygderådinit isumagineKar-
sinåusåput.
bygderådit nunaKarfingme
kcmmunalbestyrelsimut ilaussor-
taussumut åmåtaoK tapertaussug'
ssåusåput, tåuna rådimut UaU'
ssortatut Kinigaussugssåungd3*
kisiånile ingerdlåinartumik rådi'
me ilaussortaussugssauvoK suju'
ligtaissuvdlunilo. tåuna nunaKar-
fingme pissutsit pivdlugit bygde'
rådip isumainik kommunalbesty'
relsimut OKalugtussugssauvoK tai'
mailivdlune inuk atausinartut
Kalugtugssaunane, naggasivoK
fuldmægtig Lars Vesterbirk.
uliasiornermik
påsiniaititat
Sisimiut kommunalbestyrelsiat
novemberimit 21. novemberimu
norskit uliasiornerme katerssuv^
figssuånut igdloKarfingmut Sta
vangerimut påsissagssarsiordlm1
angalasimåput.
aussaK kommunalbesty relsim^
aperKutigineKarsimavoK Kala
dlit-nunånut ministerimut JØfSe^
Peder Hansenimut taimatut anga^
latitaKarsinaunerdlutik pissutig3^
lugo Sisimiut taineKarsimangn33^
ta sujunigssame uliasiornerme tu
lagtarfigssatut. tåssa Kalåtdli ^
nunånut ministeriaKarfiup anga
laneK ånrigssusimavå.
6