Atuagagdliutit - 04.12.1975, Blaðsíða 22
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Til lærer Per
Wiberg Sisimiut
Kære Per Wiberg!
Tak for dit bidrag (AG nr. 46)
til den debat vi prøver at føre
om Grønlands problemer. Der må
vel være mange danske, der tæn-
ker som du, for ellers var du vel
ikke kommet med sådant et ind-
læg?
Jeg vidste blot ikke, at min
person i debattens sammenhæng
var så interessant, at du ville
ofre så meget spalteplads på mig
alene, da jeg selv betragter min
person som aldeles uvedkommen-
de for debatten som sådan.
Det har været vanskeligt at
fatte nogen mening bag ved ind-
lægget, dog har jeg fået dette ud
af det:
1) Grønlandske børn der sen-
des på skoleophold i Danmark og
som efter skoleuddannelse arbej-
der i en årrække i Danmark, og
derved opnår intimt kendskab til
sproget og forholdene (integreres),
har ikke mere lov til at betragte
sig som grønlændere.
Mener du virkelig det som læ-
rer?
2) Personer af ovennævnte
slags må i hvert fald ikke udtale
sig, hverken på egne eller grøn-
lændernes vegne, om grønland-
ske forhold.
Mener du virkelig det, både som
lærer og som privatperson?
Hvad med danske, politikere
og andre, og deres mening om,
hvordan de grønlandske forhold
bør ordnes?
Med hvilken ret kommer du så
med dit eget indlæg?
Hvad med den grundlovssikrede
ytringsfrihed?
3) Personer der „har deres på
det tørre", må på ingen måde for-
søge at hjælpe andre, selv om de
kunne trænge nok så meget til
hjælp og vejledning, både prak-
tisk og principielt.
Mener du virkelig det?
»Kryds-metoden«
bør indføres
Er det ikke snart på tide at an-
vende krydse-af-metoden ved
valg af nye landsråds- og kom-
munalbestyrelsesmedlemmer?
Den gamle fremgangsmåde ved
valg, hvor man skriver kandida-
tens navn op, har gang på gang
sat tvivl hos valgbestyrelsen, og
kommunalbestyrelsesformanden i
en valgkreds bliver ofte nødsaget
til at henvende sig til lands-
høvdingeembedet, for at dette
skulle tage en beslutning med
henhold til rådvildhed over valg-
sedlerne.
På grund af det er der rejst
klager langs kysten sidste gang,
der var valg, og man debatterede
problemet i lokalbladene. Med
dette som baggrund skulle man
tro, at det er betydeligt bedre at
gå over til en valgmåde, hvor
man blot sætter et kryds i de
kommende valg i Grønland, og
man kunne derved reducere alle
de forekommende fejl. Det er et
oplagt forslag at opstille alle
valgkandidaternes navne i et
stykke papir, hvor vælgeren sim-
pelthen sætter et kryds ud for
den, han ønsker at vælge.
Det tør dog siges, at et så om-
fattende stykke arbejde ikke kan
lade sig praktisere i så kort tid.
Men når man skal tænke på, hvor
hurtigt vore tekniske hjælpe-
midler forbedres i dag, bliver
man tilbøjelig til at tro, at det
alligevel kunne lade sig gøre i
hvert fald at forsøge.
Jeg vil til slut ønske, at lands-
høvdingeembedet kunne frem-
lægge en forklaring på de even-
tuelle hindringer, der kan ramme
det ovennævnte forslag.
Peter Lundblad
Nanortalik
ukiunerane atuarusugpit?
tauva NOA-forlagip, kristumiut Kalåtdlit-nunane naKiterisitsi-
ssarfiata måko neKerorutigisinauvai:
..... stk. „inup Gute atorfigssaKartipå" ............. kr. 12,00
..... stk. „nuna asanerpaussara" ..................... kr. 8,00
..... stk. „ånagtitauneK tåmarsimanerdlunit" ......... kr. 3,00
..... stk. „soKångissuseK åma Gute" .................. kr. 3,00
..... stk. „tapisiatut pivara"........................ kr. 6,00
..... stk. „såningassulik savigdlo ukussartoK" ....... kr. 10,00
..... stk. „Ujuåp misigisså angisox" ................. kr. 2,00
..... stk. „kristumiutut inuneK pissusigssamisortoK" kr. 3,00
..... stk. „ugperissat! ånagtitauneK! kuisitarneK,
åmalo anersåK ivdlernartoK!" .............. kr. 2,00
..... stk. „anersåK ivdlernartoK" .................... kr. 2,00
..... stk. „eraigsinerup nålagå" ..................... kr. 3,00
..... stk. „Jisuse inungormat" ....................... kr. 3,00
..... stk. kassettebånderssutit — kalåtdlisut ........ kr. 10,00
atuagkat akeKångitsumik sumutdlunit nagsiuneKarsinåuput. ag-
dlagfigssaK nagsiuguk: NOA-forlaget, box 120, 3900 Godthåb.
ateK: ........................................................
najugaK: .....................................................
Jeg troede det var en alminde-
lig menneskepligt!
De mere intime ytringer om
min person må jeg nok afstå fra
at svare på. Dog vil jeg gerne
sige dig, at når man sendes som
barn til Danmark, går man en
hel del igennem. Allermest gør
det ondt at man glemmer sit
modersmål og ikke kan snakke
med sin mor, eller må lade sig
tolke i forsamlinger for ikke at
blive misforstået. Men som du
selv antager i indlægget, går det
helt godt igen, og det bliver stadig
bedre — gudskelov!
Lennon’s digt var jeg meget
glad for. Han var jo en oprører,
som gjorde op med den vestlige
civilisation, og det, den stod for.
Alle, der har fået en stor snert
af denne civilisation — måske
især vi to — må nok acceptere
at være blevet „krøblinge inden
i“.
AngmalortoK Olsen
Sisimiut
Det bør støttes
Frede Sørensen’s artikel i AG nr.
39 om den nedværdigende lakse-
ordning bør støttes. Jeg er ikke
fisker og bor i det gamle Thule.
Men jeg synes, at der må gøres
noget for at hjælpe fiskrene.
Politikerne må støtte Frede
Sørensen’s forslag om en bedre
lakseordning. Fiskerne er i store
vanskeligheder i disse år, man
må gøre alt for at lette deres kår.
Fiskebestanden ved Grønland
har været genstand for rovdrift
i mange år. Torsken er så godt
som væk, og nu er rejen også
truet fra udenlandske fiskeres
side. Den grønlandske fiskers ek-
sistens står på spil. Der må sim-
pelthen gøres noget.
Arrutau Kristiansen
Dundas
Nu må bygderne
have elektricitet
Der kræves meget af bygdebe-
folkningen i dag. I byerne betaler
staten opførelsen af el-værker.
Men den slags skal bygdebefolk-
ningen selv klare gennem andels-
selskaber. Men folk i bygderne
har ikke så mange penge mellem
hænderne. Bygderne står jo me-
get tilbage for byerne med hensyn
til økonomisk udvikling. Derfor
må staten bekoste opførelsen af
el-værker i bygderne.
Produktionen af sælskind er
den eneste form for eksportvirk-
somhed i Grønland, der kan be-
tale sig. Ved de årlige skindauk-
tioner omsættes der millionbeløb.
Men der gøres slet ikke noget for
at rationalisere produktionen. Det
er fangerkonerne, som står for
behandlingen af sælskind uden
moderne hjælpemidler. De har
ikke engang adgang til elektrici-
tet, som er en selvfølge i byerne.
Vi må have strøm i bygderne!
Lønnings-
dagens for-
bandelser
Man føler at skulle være med
til at nedsætte det store spiritus-
forbrug. Til formålet må man
bruge alt, der synes at kunne få
virkning.
Fabrikken er en
arbejdsplads -
ikke en legeplads
Der er flere ting i Margrethe Je-
rimiassens indlæg i AG for nylig,
der trænger til en korrektion.
Nu må Margrethe Jerimiassen
ikke glemme, at fabrikken er en
arbejdsplads og ikke en legeplads.
Problemerne med de mange unge
på fabrikken kender alle. Derfor
må flere ofte sendes hjem. Man
kan ikke basere en produktion på
skolebørns arbejdskraft i ferien.
Det kan være et supplement, men
ikke mere.
Den udenbys arbejdskraft kan
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
fabrikken ikke undvære. Det er
jo for hovedpartens vedkommen-
de voksne mennesker, som er på
fabrikken hele sæsonen.
Problemet har i år været den
manglende tilslutning til nathol-
dene, især fredag nathold. Såle-
des måtte vi til august allerede
standse håndpilleholdet p.g.a.
manglende tilslutning. Normalt
køres der nathold helt til oktober.
Der har i år været ansat ca. 600
forskellige medarbejdere. Det si-
ger lidt om vilkårene, når 250 tro-
faste medarbejdere er rigeligt til
at dække fabrikkens behov i sæ-
sonen.
Heldigvis har vi da mange tro-
faste og dygtige folk på fabrik-
ken. Disse mennesker (deriblandt
også Margrethe Jerimiassen) skal
selvfølgelig have ros for en god
indsats sæsonen igennem, men
bør det ikke i højere grad være
en pligt, at møde stabilt på ar-
bejde?
M.h.t. min og andres ferier kan
jeg anføre, at de selvfølgelig er
planlagt i god tid, både hvad an-
går tidspunkt og afløsning.
Med venlig hilsen
Poul Bagger,
Fabriksleder,
Christianshåb.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtaruuvdlu-
git. ilångutagssiat Okautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årkigssuissOKarfiuP
nailisartariakartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunea ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk finga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Skal man først samle ind til for*
målet? Det kræves ikke af by'
befolkningen.
Det er vigtigt med gode hjæl-
pemidler for at behandle skind
på den rette måde. Kvaliteten af
skind vil blive bedre, hvis fan-
gerkonerne får adgang til strøm
og vand. Derfor må staten be-
koste anskaffelsen af hjælpemid-
ler, som kan lette skindproduk-
tionen i bygderne.
Pavia Nielsen
I dag føler man sig ikke mere
tryg i de grønlandske byer, navn-
lig i lønningsdagene. Man får den
mening, at fredagen som lønnings-
dag ikke mere er nok. Den dag
kan man nemlig alt for tydelig1
mærke drikkeriet og dets mulig®
følger. For den sags skyld ma
man også tænke på de mange
månedslønnede. Det kan f.eks-
være en god idé at indføre flere
lønningsdage om ugen, således st
de store virksomheder, private
o.s.v. fastsætter en bestemt dag
til at udbetale løn. På den måde
kan man undgå eller nedsætte
de mange episoder, der plejer at
ske om fredagen, nemlig penge-
nes dag.
Med venlig hilsen
Marius Petrussen
KangåtsiaK
Hvem har
ansvaret?
Selvom der utvivlsomt er mange>
der synes om radioens morgen-
gudstjeneste om søndagen, er
denne faste udsendelse strøget si
programmet til stor ærgrelse f°r
os, der i øvrigt ikke kan fordrage
den slette form for gudstjeneste-
genudsendelser, der finder sted
i dag.
Nu har jeg adskillige gange be-
mærket, at gudstjeneste-afspil-
ningerne fra klokken 17 blev af-
brudt pludselig til fordel for mu-
sik ved spisetid. Når vi på en
grønlandsk vis holder gudstjene-
ste, forlader vi ikke kirken, sa
snart evangeliet er læst op.
Hvem vil tage ansvaret f°r
disse kedelige afbrydelser? Man
behandler derimod ikke de andre
udsendelser så respektløst. Er det
radiofonichefen, programudvalget
eller radiostyrelsen, der skal tage
ansvaret?
Hvis der i radioen ikke er rejst
protester mod kristendommen, el
det ønskeligt, at gudstjenesterne
udsendes i deres fulde længde.
Sem Dorph
22