Atuagagdliutit - 19.02.1976, Blaðsíða 8

Vort sprog er
drivkraften
bag det hele
AG bringer her 8. og sidste artikel i serien „repor-
tager fra Færøerne11, skrevet af AxigssiaK Møller
og Leif Aidt
Fra første færd har den færøske
natinale bevægelse været ledet af
unge digtere. Frederik Petersen,
Effersøe og Joånnes Patursson
hed de dengang. De skrev fæd-
relandssange. Senere slog færin-
gernes ejendommelige groteske
fantasi, deres politiske sans og
humor igennem i moderne litte-
ratur med navne, hvoraf flere er
kendt udenfor Færøerne: Hedin
Bru, Jørgen-Frantz Jakobsen,
William Heinesen o.a. Båret af
visionære begavelser indenfor al-
le kunstarter, dog især litteratur
og malerkunst, har den nationale
åndelige kultur udviklet sig til et
forbløffende omfang og niveau.
Digteren Steinbjørrv B. Jakobsen,
højskoleforstander i Torshavn,
koncentrerer sig om børnebøger.
Han mener, at den nationale ud-
fordring i dag ligger i at skabe
en modvægt til den omsiggriben-
de sprogforvirring i de vigtige
børneår, hvor modersmålet udvik-
les.
— Hvordan er det færøske
sprogs stilling i dag, Steinbjørn
B. Jakobsen?
Vi har kæmpet og kæmpet for
det færøske sprogs eksistens. Det
startede med den nationale be-
vægelse i 1880’erne. I dag må vi
sige, at vi har vundet kampen.
Vi har et veludviklet færøsk un-
dervisningsvæsen, en færøsk lit-
teratur, en mængde kulturelle in-
stitutioner o.s.v. Sproget er ikke
mere truet af undergang. Det er
en naturlig del af den moderne
virkelighed.
Men vanskelighederne er der
jo altid. I dag består de i, at på-
virkningen udefra er så stor. Mi-
ne børn går f. eks. ned og køber
Anders And, de ser danske film
o.s.v. Det fremmede kommer ind
alle vegne. Det kan være svært
at skabe samme ro og forbydelse
omkring udviklingen af moders-
målet, som bare min generation
havde. Børnenes sproglige stimu-
lans-baggrund må gøres så rig
som mulig i de vigtige år, hvor
den sproglige udvikling finder
sted. Derfor mener jeg, at det er
meget vigtigt, at vi får mange
bøger ud på færøsk som en mod-
vægt til alt det fremmede.
MODERMÅLETS BETYDNING
Jeg ser efterhånden dybere og
sandere, hvor stor betydning
sproget, modersmålet, har.
Dengang vi kom tilbage her til
Færøerne, talte man ikke færøsk,
hvis man var dansker. Min kone
er dansk, men hun begyndte alli-
gevel at tale færøsk og lærte det
ret hurtigt. Jeg hjalp hende, for
jeg mente, at det var meget vig-
tigt for hende, at hun talte fær-
øsk. Ellers ville hun jo altid væ-
re en fremmed her i landet, hvor
hun havde valgt at leve.
Vores 4 børn taler selvfølgelig
også færøsk. Undertiden siger
man til os, at de også burde tale
dansk. Jeg tror ikke på det. Vi
mennesker må have noget op-
rindeligt i os til at falde tilbage
på, og en dyb forankring i mo-
dersmålet er noget vigtigt. Den
STILLINGSOPSLAG
UMANAK’ KOMMUNE
Følgende stillinger opslås herved ledige til besættelse 1. april
1976:
FULDMÆGTIG
1 fuldmægtig som skal være daglig leder af kommunens
kommende økonomiafdeling, hvorunder bogholderi, lønnings-
kontor, incasso samt skattekontor henhører. Fuldmægtigen
skal samtidig være kommunaldirektørens stedfortræder.
Stillingen aflønnes efter den grønlandske tjenestemands-
lovs 20. lønramme eller efter gældende overenskomst.
OVERASSISTENTER
1 overassistent som leder af bogholderi og kassefunktioner.
Stillingen aflønnes efter den grønlandske tjenestemands-
lovs 15. lønramme eller efter gældende overenskomst.
1 overassistent som daglig leder af kommunens boligkontor,
der bl.a. omfatter arbejdsområder indenfor bolig- og er-
hvervsstøttelån, boligudlejning og fartøjsforsikring. Vedkom-
mende vil senere blive overført til kommunens tekniske for-
valtning og vil blive underlagt kommende kommuneingeniør.
1 overassistent som daglig leder af kommunens socialkontor.
Pågældende er samtidig sekretær for det sociale udvalg.
Sidstnævnte 2 stillinger vil blive aflønnet efter gældende
overenskomst.
Ansøgninger indsendes til kommunalbestyrelsen senest den
15. marts 1976.
UménaK kommunalbestyrelse
3961 UmånaK
Fra en færøsk skole — Savalingmiune atuarfit ilåt.

sproglige udvikling, hele begrebs-
dannelsen, hos børn må ikke for-
virres ved, at man påtvinger dem
flere sprog på samme tid. De bli-
ver spaltet af det.
Selvfølgelig skal børnene lære
det, før de har udviklet deres
eget sprog sådan, at de kan ope-
rere med det, udtrykke sig selv,
forstå og være fortrolig med om-
verden og begrebene.
BØRNEBØGER FRA
FÆRØSKE MILJØER
— Du skriver selv for børn....
Jeg startede jo med at skrive
digte, skuespil og noveller for
voksne, og jeg skriver stadig den
slags, når jeg har tid, men det
med bøger for børn er blevet me-
get vigtigt for mig. Mine bøger
foregår i færøske miljøer, for jeg
tror, at det er vigtigt, at børn
genkender noget, — ligesom eu-
robrer omverdenen med sproget.
Færøske børn skal selvfølgelig
også læse historier fra Grønland
og mange andre steder, men hvis
de kun læser historier fra Grøn-
land eller Kina eller USA, så
mangler der noget. For at udvikle
barnet må det kunne genkende
noget af sin egen virkelighed i
det, det læser, husene, fjordene,
fjeldene, det som er hjemligt. Jeg
mener, at det drejer sig om at
udvikle begrebsverdenen via
sproget i det hjemlige miljø. Det
er noget meget vigtigt noget, og
jeg tror, at det har stor indvirk-
ning på menneskers senere hold-
ninger til deres eget samfund.
EN PIONER-INDSATS
— Hvordan er betingelserne for
udgivelse af børnelitteratur?
Ja, nu tror jeg, at det går, men
i begyndelsen var det noget af
et pionerarbejde, som fuldstændig
afhang af os selv. Jeg skrev 5
børnebøger, som Bardur Jacob-
sen har illustreret. Vi aftalte selv
udgivelsen, og har iøvrigt ikke
tjent en øre.
Nu har vi startet en børnebogs-
klub, foreløbig med 20 titler under
udgivelse, færøske og oversatte
mellem hinanden. Der er efter-
hånden mange, som er blevet op-
mærksomme på problematikken,
og som gerne vil hjælpe til, for
eksempel med at oversætte til
færøsk. Jeg kan også nævne at
lærerforeningen heroppe har
planlagt at udgive 20-25 bøger på
færøsk i de nærmeste år, så jeg
tror, at vi i løbet at bare 5 år
vil kunne have en nogenlunde
omfattende børnelitteratur.
Nu er myndighederne nok ved
at vågne lidt op med hensyn til
økonomisk støtte, men nu behø-
ver vi den ikke, nu går det. Så-
dan er det. Da vi stod og kæmpe-
de'med de der børnebøger, da var
der ingen der hjalp. Nu i år er
politikerne blevet enige om at
overdrage forfatterforeningen
100.000 kroner af landskassens
midler til støtte for bogudvigel-
ser af enhver art på færøsk. Bog-
udgivelser er en meget vigtig
front at kæmpe på, og hidtil har
det været meget vanskeligt, Dan-
skerne har f. eks. aldrig givet
støtte til så meget som et eneste
færøsk bogstav.
ET ALSIDIGT KULTURLIV
— Det færøske kulturliv har man-
ge facetter ..
Ja, vi har lidt af hvert. En mu-
sikskole for klassisk musik, et
akademi for færøsk sprog og kul-
tur, et kunstmuseum, et teaterliv-
Men især står malerne stærkt,
ja det er nok den stærkeste kunst-
gren heroppe med navne som In-
golvur av Reyni, Bardur Jacob-
sen, Zacharias Heinesen, Fridtiof
Joensen, Jakup Glerfoss, Tummas
Arge, Trondur Patursson — der
er endnu flere, og de lever af det.
Skrive digte og fortælle histori-
er, det har man altid gjort, men
malerkunsten er ret ny på Fær-
øerne. Nu blomstrer den op.
DET NYE SAMFUND
— Det sproglige og det nationale
er stærke drivkræfter i den færø-
ske befolkning, Tror du, at det vil
være muligt, at forene den fær-
øske nationalbevidsthed med en
anden styringsmodel af samfunds-
kræfterne, end den man har nu?
Jeg har sagt det således: Hvis
vi kunne holde os udenfor EEC
bare til 1980 eller 1985, så tror jeg
virkelig, og det er selvfølgelig og-
så mit håb — at vi kunne lave
noget nyt. Vi tre kan sagtens sid-
de her og drømme om det, men
jeg må sige, at vi skal holde van-
dene klare: Det som vi kan gøre,
det er at rydde op, sige hvad der
er sandt og hvad der er løgn, så-
ledes at næste generation mulig-
vis kan lave detteher nye sarn-
fund— som jeg tror på, det er
indlysende: Hvis man ikke tror
på det, så tror man på jordens
undergang. Helt enkelt. Så enkelt
er det.
Bytte frimærker
Send stemplede frimærker fra
Grønland og jeg vil sende sam-
me antal og kvalitet af danske
frimærker.
Poul Kristensen,
Virkelyst 42,
9800 Hjørring
AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 390,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
! Jeg ønsker flere oplysninger om:
! A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
! Navn: ...............................................
! Adresse: ............................................
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 140, Svendborg, Danmark
Telefon (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.
b><....................................................
8