Atuagagdliutit - 25.03.1976, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
Grønland i dag
En debatbog „Grønland i dag“ ud-
kommer om kort tid på det lille
alternative danske forlag Krage-
stedet.
„Grønland i dag“ er en række
kritiske kapitler om det samfund,
som er skabt i Grønland under de
forløbne årtiers danske overhøj-
hed og formynderskab, skrevet af
Angmalortoq Olsen.
Artiklerne blev i efteråret først
bragt i dagbladet BT og senere i
AG, både her og i Danmark ud-
løste de debat.
„Grønland i dag“ udsendes to-
sproget. Artiklerne er oversat af
Moses Olsen, der også har skrevet
bogens efterskrift — en kommen-
tar og uddybning af artiklerne på
den politiske gruppe sujumuts
vegne.
Kalåtdlit-nunåt
uvdlurmkut
atuagaK oKatdlissutaussoK „Ka-
låtdlit-nunåt uvdlumikut" Kanig-
tunguåkut danskit naKiterisitsi-
ssarflnguånit Kragestedet-imit
sarKumersineKåsaoK.
„Kalåtdlit-nunåt uvdlumikut“
issornartorsiuissunik kapitaliler-
sugauvoK erKartordlugit Kalåt-
dlit-nunåne inuiaKatigit ukiut Kå-
ngiutut ingerdlanerine danskit
Kutdlersåinit CKartugssautitåinit-
dlo pilersineKarsimassut, agdlag-
tuvdlune AngmalortoK Olsen.
agdlautigissat ukiarmåna avisi-
kut uvdlormut sarKumersartukut
kingusingnerussukutdlo AG-mit
sujugdlermértumik sarKumersi-
neKarput månilo kisalo Danmark-
ime OKatdlineK autdlarnersimav-
dlugo.
„Kalåtdlit-nunåt uvdlumikut"
Kavdlunåtujuvdlunilo kalåtdlisu-
juvoK. agdlautigissat Moses Ol-
senimit nugterneKarsimåput, nug-
terissuvdlo atuagkap kinguliaKU-
tå agdlagsimavå, politikimik su-
liaKartut Sujumut sivnerdlugit
agdlautigissat pivdlugit navsuiau-
teKarsimavdlune itisilerisimav-
dlunilo.
AngmalortoK Olsen
indiånerit oxalugtuautait atuagå-
ngordlugit atuagkiortumit Vagn
Lundbyemit katerssomeicarsi-
mavdlutik sarKumerKåmerput, a-
tuagaK ateKardlune „suna tamar-
me umåssuseKarpoK“. imarissaisa
amerdlanerssait indiånemit Ame-
rikavdlo avangnåne eskimunit ag-
dlatåuput, katerssugkatdle tåuko
nåmåssutigssaKartiniardlugit nag-
gatågut atuagkiortup „naggasiut“
kalåtdlinut Inungnut tungassoK
agdlagsimavå.
naggasiume agdlagsimavoK ka-
låtdlit sivnerdlugit aulajangisima-
nemut pingasunut pingåruteKar-
tunut atatitdlugo danskit Kutdler-
saisa politikerisalo atortorisima-
ssait sordlo åssersutigalugo Afri-
Alt er
Der er netop udkommet en india-
ner-antologi samlet af forfatteren
Vagn Lundbye med titlen „Alt er
Liv“. Indholdet er i overvejende
grad skrevet af indianere og nord-
G-75
En kritisk digtsamling om Grøn-
land i dag udkommer om kort tid
på det lille alternative danske for-
lag Kragestedet. Digtsamlingen
hedder Grønland G-75, er dobbelt-
sproget og skrevet af Yvonne
Levy. Temaet er Grønland, som
det fremtræder i dag: Resultatet
af danske ekspertkomiteers ideer
og danske politiske beslutninger
igennem årene, oplyser forlaget
Kragestedet.
Digtsamlingen er oversat af Jo-
han Abeisen.
kame Amerikavdlo avangnåne pi-
ngitsailivdlune iliuseKartarsima-
nernit avdlaunerussuteicartut. au-
la jangisimaneme pingasune tåu-
kunane Vagn Lundbyep ericarsau-
tigai 1953-ime inatsisinik tunga-
viussunik avdlångortitsineK, 1972-
ime nunanut niuveicatigingnut i-
laussortångortitsineK sujornalo
uliasiornigssamut akuerssissutinik
tuniussaKameK.
atortorisimassat tåuko suniute-
KardluarsimaKåutaoK, oKautigiså-
ngikåine Kanga nunasiaKartarner-
me iliusaussartunut åssiliginar-
nerussut torratdlataussut, Vagn
Lundbye „suna tamarme umåssu-
seKarpoK“-me agdlagpoK.
liv
amerikanske eskimoer, men for at
komplettere antologien har for-
fatteren i slutningen skrevet et
såkaldt „efterord" om de grøn-
landske inuitter.
Det hedder til slut heri, at de
midler, som danske embedsmænd
og politikere har taget i brug i
forbindelse med tre afgørende be-
slutninger på grønlændernes veg-
ne, er anderledes end de voldsme-
toder, som kendes fra f.eks. Afrika
og Nordamerika. De tre tilfælde,
som Vagn Lundbye tænker på, ér
grundlovsændringen i 1953, ind-
lemmelsen i Fællesmarkedet i 1972
og uddeling af oliekoncessioner
sidste år.
Midlerne har været lige så„virk-
ningsfulde, for ikke at sige, at de
er raffinerede udgaver af tidligere
tiders former for kolonialisme,
skriver Vagn Lundbye i „Alt er
liv".
G-75
uvdluvtine Kalåtdlit-nunarput
pivdlugo issornartorsiuissumik
taigdliat katerssat naKiterivingua-
mit danskinit pigineKartumit Kra-
gestedet-imit Kanigtunguåkut
sarKumersineKåsåput. taigdliat
katerssat ateKarput Grønland G-
75, Kavdlunåt kalåtdlitdlo OKau-
sé atordlugit agdlangneicarsimav-
dlutik, agdlagtuvdlunilo Yvonne
Levy. erKartorneKarpoK Kalåtdlit-
nunåt uvdluvtine taimatut inger-
dlassoK: danskit påsisimassaKar-
dluartut komitit isumagssarsiari-
ssartagaisa danskitdlo politikerit
aulajangertamerisa ukiut inger-
dlanerine pilersisimassåt, taima-
tut Kragestedet naiciterisitsissar-
fik nalunaerpoK.
taigdliat katerssat nugteme-
Karsimåput Johan Abelsenimit.
atuarérpiuk?
H. C. Andersen
QEERLUTUUARARNAQ
iissiliartaletsuisua: Svend Otto S.
, icƫ. 1
fn i (fKONL,\,S*DSKr.ix>fti.A<f
akia 28,50
pisiniarfingme pisiarQk - imalumt agdlagit Onga
\ Kalåtdlit - nun ane naKiterisitsi s s a r f iU
^ DET (.ItOVI WDSIli; FORLAG
’ BOX 609 *. 3900 GODT H AB . GRØNLAMC3
suna tamarme
umåssuseKarpoK
„Ugens Billede" er denne gang lavet af Hans Chr. Petersen, 2.
real, Skolen, Påmiut. Hans Chr. har også lavet den tilhørende
tekst.
„sap. ak. åssinga" tamatumOnåkut Hans Chr. Petersenimit Påmiut
atuarfiåne 2. realiussumit sananeKarsimavoK. agdlangnertå åma
Hans Christiåmit agdlangneKarsimavoK.
Qivittoq
niaqua ersinangaartoq
nujai aalariarsinnaanngitsut
atia Qivi
kinguliaqutaa tusaamasarsuaq
Pedersen
isai ammalungaartut.
ullussai imillungasut
qingaa milinngatsi.
umii erinangaartut
niaqua kamappasingaartoq
kikkut tamarmik ersigaat.
Hans Chr.
Troldmanden
Hans ansigt grimt
håret ubevægeligt
hans navn qivi
efternavnet berømt
Pedersen
øjnene rigtige, runde.
Hans indfaldne kinder
næsen fyldt med bussemænd.
Skægget uhyggeligt
meget vredt ansigt —
alle er bange for ham.
Hans Chr.
i
assilissat sarsuasut
assilissat sarsuapput
tassa kisimi seqqulussuaq.
inuit tamarmik siumut ukisisut
pisassaqarlunga isersimavunga
oqariartuuteqarlunga.
assilissat sarsuapput
oqaatsit atugaasut
paasineq ajomaqåat
„umiulerpusi umiulerpusi"
suaartalerpunga,
inuit asasama tusaanngilaannga
nalunngisareqaakka ornitakka
taakku
kiisa kappiasulerpunga
oqariartuutiga paasitinneq
ajulerlugu.
inip iluani uniffeqamanga
suaartuarpunga „umiulerpusi"
ilama assilissat sarsuasut
kisiisa isigaat
tiguagaasimapput tussajuma-
nanga
ersilerlunga pasitsalerpunga
ilaallu attorakku paasilerpara
plastikkimit sanaasoq
sarsuasut qivianngilakka
paasigakku susimasut ilakka.
Ono Fleischer.
taigdlaK una normorume kingug-
dlerme ilångussaK utertamera ar-
dlaligtigut kukuneKarmat mauna
iluarsivarput.
2