Atuagagdliutit - 08.04.1976, Blaðsíða 4

Bygdernes muligheder
for dårligt udnyttede
Bygdernes fremtidige muligheder afhænger af det
omgivende samfunds holdninger og indsats
Den nu færdige rapport om gene-
relle bygdeproblemer i Grønland
omfatter en analyse og vurdering
af en række forhold og faktorer,
som har spillet en afgørende rolle
for bygdernes udvikling på alle
områder. Der er alternative for-
slag til en bygdepolitik at finde,
og der er gjort forsøg på at be-
og afkræfte eksisterende holdnin-
ger og syn på bygder og bygde-
befolkninger.
Hovedkonklusionen af lokal-
samfundsundersøgelsens analyser
er den, at bygdebefolkningen på
grund af en række samfundsbe-
tingede faktorer står langt ringere
stillet på det erhvervsmæssige
område, end de naturbetingede
faktorer nødvendiggør, samt at
bygdebefolkningen står meget
svagt med hensyn til deres mu-
ligheder for at påvirke de sam-
fundsbetingede faktorer.
— Vores undersøgelse viser, at
bygdernes fremtidige erhvervsud-
vikling i særdeles høj grad af-
hænger af det omgivende sam-
funds holdninger, udtaler lederen
af Lokalsamfundsundersøgelsen,
lektor lic. mere. Hans Gullestrup.
Hensynet til stordrift og byernes
fiskefabrikker medfører ofte, at
bygdernes erhvervsgrundlag ikke
udnyttes til bygdebefolkningernes
fordel — eller slet ikke udnyttes.
Der er meget, der tyder på, at ud-
viklingen i Grønland fortsat vil gå
mod stordrift, hvilket man bl. a.
kan se af KGH’s planer for det
kommende rejefiskeri, der baseres
på store rejekuttere og fuldauto-
matiserede fabrikker i byerne.
ØGET AFMAGT
I BYGDERNE
— Det er ikke svært at forestille
sig et øget krav om økonomisk
rentabilitet i snæver forstand,
men konsekvenserne heraf vil gå
i retning af forringede erhvervs-
forhold og en forøgelse af bygde-
befolkningens afmagt. Alene af
disse grunde mener jeg, at det er
uhyre vigtigt at søge at få bygde-
befolkningen styrket, påpeger H.
Gullestrup.
Hvordan vil bygdernes situation
se ud under hjemmestyre?
— Hjemmestyret i sig selv me-
ner jeg er en fin ide for Grønland
som sådan, men det er ikke ens-
betydende med, at det set fra byg-
dernes synspunkt nødvendigvis
vil medføre fordele. Nuuk og di-
striktsbyerne kan godt under et
hjemmestyre blive lige så fjerne
og uforstående overfor bygdernes
forhold, som f. eks. København og
Danmark er det nu. Men hjemme-
styreordningen vil utvivlsomt væ-
re af betydning for Grønland som
sådan — det er der ingen tvivl
om.
— Der er ikke nogen form for
garanti for, at et hjemmestyre vil
betyde en styrkelse af bygderne.
Tværtimod kan man forestille sig,
at f. eks. en øget grad af selv-
stændighed for fiskefabrikkerne i
byerne — sådan som foreslået i
KGH-betænkningen — også vil
gøre dem mere afhængig af egen
økonomi. Dette vil nemt kunne re-
sultere i, at de store fabrikker vil
koncentrere sig om aktiviteter, der
er givtige og rentable, og dermed
vil der være risiko for, at de vil
være tilbøjelige til at afskrive ak-
tiviteterne i bygderne, hvis ikke
disse direkte er til økonomisk for-
del for fabrikken — også selv om
de pågældende aktiviteter er øko-
nomisk rentable og livsvigtige for
bygderne. Den samme udvikling
kunne man nemt tænke sig på
andre områder.
— Bygdernes erhvervsproble-
mer er jo ikke det centrale i de
samlede erhvervsproblemer i
Grønland. Men på grund af de
livskvaliteter, der opleves og gi-
vetvis også er ved tilværelsen i
bygderne, bør man efter min me-
ning lægge mere vægt på, at byg-
derne får udviklet deres eget er-
hverv så langt det overhovedet er
muligt.
— En sådan udvikling kunne
jeg tænke mig tilrettelagt på den
måde, at man tager udgangspunkt
i de forudsætninger og betingelser
som er tilstede i og omkring byg-
derne. Det vil sige relativt små
befolkningsenheder med mulighed
for stærkt varieret smådrift. Dette
medfører et behov for udvikling
af en „tilpasset" teknologi, svaren-
de til disse små befolkningsenhe-
der. En fuldautomatisk flække-
maskine med en meget høj pro-
duktionskapacitet vil formodent-
lig være meget anvendelig i de
fleste bygder, hvorimod en mere
fleksibel og simpel flækkemaskine
som hurtigt kan skiftes til for-
skellige fiskearter, ville være me-
get mere anvendelig.
-— Set ud fra en snæver drifts-
økonomisk betragtning vil fuld-
automatiseret erhvervsdrift i sto-
re enheder meget ofte være den
mest rentable, såfremt kravet om
en ensartet og jævn råvaretilfør-
sel er til stede. Men opfyldes dette
krav ikke, hvad der ikke vil være
muligt i bygderne, kan smådrift
uden tvivl være mere rentabel.
Og udvides de driftsøkonomiske
beregninger til også at omfatte
samfundsmæssige omkostninger
— brede sociale omkostninger —
kan bygdernes erhvervsliv meget
vel være mere rentabel end by-
ernes store fuldautomatiserede en-
heder.
SAMFUNDSSKABTE
BYGDEPROBLEMER
— Med hensyn til de ikke-økono-
nomiske faktorer er det ikke så
meget et spørgsmål om at have
„råd" eller ej. Hvis man dels ser
på de summer, der tilføres Grøn-
land nu, og dels de summer, der
kan forventes fra olie, er det nok
mere et spørgsmål om at priorite-
re og vælge, hvad man vil opnå —
om man vil bruge de midler, man
har, til at opnå nogle af de livs-
kvaliteter, som kommer til ud-
tryk blandt de ikke-økonomiske
faktorer, eller om man vil lægge
større vægt på levestandard i ma-
teriel henseende, som måske kun
kan opnås i større bysamfund.
— Bygdebefolkningen kunne
have bedre erhvervsbetingelser,
end de har. En stor del af byg-
dernes problemer synes at være
menneskeskabte, samfundsskabte
— forstået på den måde, at de
naturgivne betingelser, som byg-
debefolkningerne har, meget ofte
ikke er udnyttet nær så godt, som
- en let robust konstruktion - luftkølet
- kompakt og kendt for driftsikkerheden.
Egnede til såvel stationære som transportable formål.
Bernard motorer kan leveres med akseltap,
reduktionsgear og friktionskobling samt andre
specielle udførelser.
Motorerne anvendes til:
Dumpers, jordvibratorer, vibrationstromler, generatorer,
blandemaskiner, pumper, kompressorer,
transportbånd, spil m.v. Forlang yderligere oplysninger og tilbud.
mmkinf(ibrik%
Motorafdelingen
9700 Brønderslev
Tlf. (08) 82 02 55
Telex 69697
Ejby Industrivej 2
2600 Glostrup
Tlf. (02) 45 20 20
Telex 27065
Man bør lægge mere vægt på, at bygderne får udviklet deres eget er-
hverv så langt, det overhovedet er muligt, siger Hans Gullestrup. Bille-
det er fra andelsvirksomheden i bygden Arsuk.
pissariaKartutut pingårtltariaKarpok nunaKarftt nangmingneK inussutig-
ssarsiutitigut pisinaunerisa tamåkerniarnigssåt anguniåsavdlugo, taima
OKarpoK. — åssiliaK tåss'a nunaKarfingme Arsungme pigingneKatigtg-
dlune ingerdlataK.
de kunne være — stadig set ud
fra bygdernes synspunkt. Sådan-
ne iagttagelser giver på sin vis
grund til optimisme over for byg-
dernes fremtid, fordi de nødven-
dige ændringer da i princippet er
mulige, men samtidig er der også
grund til dyb pessimisme, fordi
så mange kræfter synes at trække
i den modsatte retning.
— Samtidig mener jeg at kunne
skimte nogle tendenser i retning
af større forståelse for lokalsam-
fundene, herunder bygderne, siger
Hans Gullestrp. Det ser jeg først
og fremmest i den voksende be-
vidsthed hos mange yngre grøn-
lændere om værdien i den grøn-
landske livsform, men også i de
tanker, der kommer til udtryk i
en række nyere lovinitiativer og
betænkninger.
Fælles for betænkningen om
Byrde- og Opgavefordelingen
samt KGH-betænkningen er så-
ledes, at de begge rummer mulig-
hed for en forbedring af bygder-
nes situation, men disse er dog
ikke nær vidtgående nok. De
Bygder 1
rummer mere muligheder end
egentlige garantier for en sådan
udvikling, mener Hans Gullestrup.
— Men samtidig med disse po-
sitive tendenser synes der også
hos mange at være stor uvilje
mod at acceptere og vise respekt
for bygdetilværelsen og den de-
centralicerede livsform. Her tæn-
ker jeg for eksempel på den se-
neste polimik omkring Greenex,
hvor man klart fra Greenex’s side
synes at prioritere hensynet til
rentabiliteten i minen fremfor de
lokale fangstrettigheder. Proble-
merne omkring issejladsen er jo
nu heldigvis blevet afklaret til
fangernes fordel, men først efter
et par måneders avispolimik, og
efter at fangernes rettigheder var
blevet trukket klart frem.
— En anden og væsentlig grund
til pessimisme for bygdernes
fremtid er den inerti, der ligger
i, at man en gang har satset på
stordrift, har etableret store fa-
brikker i åbentvandsbyerne, har
investeret i store trawlere. Eksi-
stensen af disse investeringer gør
det i sig selv vanskeligt at satse
på en væsentligt mere decentra-
liseret og dermed mere bygdeven-
lig erhvervsudvikling. Den almin-
delige opfattelse vil være, at disse
engang foretagne investeringer nu
må gøres rentable, selv om dette
kunne forværre bygdernes stil-
ling.
En af rapportens afsluttende
konklusioner lyder:
„Mange bygders utilfredsstil-
lende sociale og økonomiske for-
hold kan afhjælpes, uden at dette
vil volde uoverskuelige vanske-
ligheder, eftersom hovedparten af
de sociale og økonomiske proble-
mer, ikke mindst de erhvervs-
mæssige problemer, er samfunds-
skabte.
Erhvervsudviklingen i bygderne
vil dog først og fremmest afhæn-
ge af de politiske og administra-
tive myndigheders vilje til at er-
kende disse problemer og til at
ville medvirke til deres løsning".
De grønlandske bygder
Et forskningsprojekt omkring
de grønlandske bygders udvik-
ling og muligheder er netop af-
sluttet med færdiggørelse af
fire rapporter: „Rapport om
nogle udviklingsproblemer i
bygder", „Atangmik-rappor-
ten", „Kangamiut-rapporten"
og „Sammenfattende rapport."
Forskningsprojektet, der og-
så er blevet kaldt lokalsam-
fundsundersøgelsen, er finan-
sieret af Ministeriet for Grøn-
land og udført af Institut for
Organisation og Arbejdssocio-
logi, Handelshøjskolen i Kø-
benhavn.
Undersøgelsen blev påbe-
gyndt i 1971, og rapporterne
ventes at udkomme i bogform
i slutningen af april.
Forskergruppen, der har ud-
ført undersøgelsen, består af
lektor lic. mere. Hans Gulle-
strup, mag. scient, soc. Mar-
grethe Sørensen og cand. mere.
Henning Schwerdtfeger.
Den væsentligste del af data-
indsamlingen er foretaget i
ManitsoK-distrikt med ud-
gangspunkt i specielt Kanga-
miut og Atangmik. Desuden er
der indsamlet data fra en ræk-
ke andre bygder på kysten, så-
ledes er rapporternes analyser
og konklusioner hviler på et
omfattende datamateriale. I
alle fire rapporter har bygder-
nes erhvervsudvikling og for-
hold fået en høj prioritering,
ligesom det omgivende sam-
funds (politiske og administra-
tive myndigheder) holdning til
og vurdering af bygderne er
blevet analyseret, således at
konsekvenserne af f. eks. en
negativ holdning til bygderne
er blevet trukket klart frem.
Vi bringer i dette nummer
og de to følgende artikler om
rapporternes analyser og kon-
klusioner.
4