Atuagagdliutit - 19.08.1976, Blaðsíða 18

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Derefter kommer regningen
når minen er tømt, for så er byen
større, end der er naturligt grund-
lag for.
Det samme vil naturligvis gæl-
de andre byer, der kan komme til
at opleve et „eventyr". Muligvis
bliver det en tragedie. Det er i det
mindste forhold, man må have for
øje, når man giver koncessioner.
Muligvis er det et spørgsmål, om
vi overhovedet har nogen fordel
af minedrift. Det er meget svært
at fordele indtægterne fra mine-
og olieudvinding retfærdigt. Den
kommune, som har vanskelighe-
derne med minen (sociale og na-
turmæssige forureninger), vil jo
nok også mene, at de skal have
indtægterne, idet man mener, at
undergrunden er kommunens per-
sonlige ejendom (kommunens) i
stedet for at sige, at det er staten
eller hele Grønland, der ejer un-
dergrunden.
Ejendomsforholdet til under-
grunden er bare en del af hele
den problematik, der hører ind
under hjemmestyredebatten.
Tidligere kunne det jo bare ord-
nes på samme måde som Ivigtut-
afgifterne, der tilfaldt staten, som
fordelte pengene til Grønland.
Finn Vanggaard
Er minedrift overhovedet
fordelagtig for Grønland?
undvære (1/3 af alle mænd i al-
deren 20—60 år), desuden skal der
bruges uddannede mænd. Hvis
man bygger en normal by op, er
det et nyt Kutdligssat om 25 år,
og det er næppe ønskeligt.
Derfor må vi regne med, at det
bliver en arbejdslejr (som Mar-
morilik). Det vil sige et samfund,
hvor der kun er få sociale udgif-
ter og meget store indtægter. Det
er nok et spørgsmål, om Nuuk
kan opsuge en sådan kapital.
Byens forretningsliv vil blive dre-
vet op på et stade, som det om 25
år skal kravle ned fra igen. Det
kan give stor arbejdsløshed og
anden social uretfærdighed. Lad
os se lidt på indtægterne. Først er
der afgifterne på selve minen. De
vil tilfalde staten og landsrådet,
og her vil Nuuk også få sin del.
Så er der de personlige skatter.
Og her kammer problemerne. Lad
os sige at indtægterne (lønninger-
ne) er de samme som i Marmori-
lik, ca. 10.000 kr. pr. md. eller
120.000 om året pr. mand. Da de
fleste nok er ugifte, skal der her-
fra trækkes 20.000 kr. (personfra-
drag). Resten beskattes med 15 “/o,
det giver 15.000 kr. pr. mand om
året, eller 60 millioner i kommu-
neskat fra en befolkningsgruppe,
der ikke har behov for socialfor-
anstaltninger (skoler, alderdoms-
hjem, veje etc.). Selv om landsrå-
det får halvdelen, vil det være
mange gange mere end Godthåbs
nuværende budget. Disse penge
vil betyde bedre veje, huse, skoler
(hvis de er kommunale) og vil
tiltrække mange mennesker.
Det er så et spørgsmål, om de
andre byer kan tåle, at Godthåb
tiltrækker sig så mange menne-
sker, idet vore menneskeressour-
cer jo er begrænset til ca. 50.000
mennesker.
ITT farveTV
til at ta’ med...
1740 ideal-color, 16"
kræver kun en stikkontakt.
Antenner er indbygget.
Og farvekvaliteten er fantas-
tisk. 16" in-line billedror giver
det skarpeste billede, De
nogensinde har set. Electronic
skift mellem 8 forvalgte
stationer og rulleknapper giver
uhyre let betjening. Og ind-
byggede bærehånatag,
forsænkning af alle knapper og
beskeden vægt, gør det lige til
at tage med overalt. Leveres i
sort/sølv.
Katalogpris kr. 3.885,-
u
9270 KLARUP
Nærmeste forhandler anvises
Isua-projektet vil kræve en arbejdsstyrke på ca. 4000 mand
Her et glimt over byen.
kan Nuuk kommune klare denne „eksplosion"?
ITT
bygges bedre boliger, bedre sko-
ler (hvis det er kommuneskoler)
og kommunen vil derved kunne
tiltrække endnu flere. Pludselig er
minen (oliefeltet) tømt, og byen
uden indtægt, men stor. Det er
forhold, man må have i tankerne,
når man giver udnyttelseskonces-
sioner. Den kommunale udlig-
ningsfond kan kun rette noget af
det op.
Vi kan prøve at tænke os frem
til en situation:
Hvis Isua-projektet bliver til
noget, er det nødvendigt med en
stordrift (af økonomiske grunde).
Der skal brydes så meget malm,
at forekomsten er tømt på ca. 25
år, ellers kan det ikke betale sig.
Man kan så beregne, at der skal
bruges ca. 4000 mand. Så mange
kan det grønlandske samfund ikke
Nogle kommuner er blevet store
og rige, bl. a. Nuuk. Her er skatte-
procenten lav. Når skatteprocen-
ten er lav, vil den tiltrække de
mennesker, der tjener mange pen-
ge, og kommunen bliver endnu
rigere. Omvendt vil det gå de små
kommuner. Hvis en kommune
pludselig bliver rig (UmanaK), vil
den kunne tilbyde bedre forhold,
fordi den har flere penge. Der kan
Johnson 6 HK
Fuldt gearskift.
60 W lysudtag er standard.
Fås topbetjent til sejlbåde
(tilbehør).
Se 6 HK og alle
1976 nyhederne
hos:
3913 Angmagssalik. Fa. Osvald Christensen & Søn.
395 1 Christianshåb. Fa. Olsvig's Butik. v/H. Olsvig. Box 57.
3950 Egedesminde, Brugsen Ausiait.
3940 Frederikshåb, Mekanikerværkstedet Frederikshåb. v/Johansson & Christoffersen.
3900 Godthåb. Fa. Godthåb Elektroværksted A/S, Box 38.
3922 Nanortalik. Fa. Nanortalik Entreprenørcompagni. v/Jiramy Witved, Box 53.
3921 Narssaq. Fa. Lars Schjøtt. Box 31.
3912 Sukkertoppen. Fa. Sukkertoppen Båd og Motorservice, v/Jacob Pedersen. Box 15.
KGH. alle udsalg på Grønland.
0
Verdens mest solgte.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
18