Atuagagdliutit - 09.09.1976, Síða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
Lars Emil Johansen:
Hjemmestyret er
kun en begyndelse
— En hjemmestyreordning som
den, vi er i færd med at indføre
i Grønland, kan selvfølgelig ikke
betragtes som noget endemål. Det
må forudsættes, at en grønlandsk
hjemmestyreordning ikke bliver
et udtryk for politisk stagnation,
men en begyndelse til en mere
grønlandsk inspireret og grøn-
landsk domineret udvikling, end
forholdene i dag tillader, skriver
folketingsmand Lars Emil Johan-
sen i en artikel i den nye udgave
af „Bogen om Grønland", som er
udgivet af Politikens Forlag i for-
sommeren 1976.
Lars Emil Johansen tilføjer i
sin artikel, hvis emne er „Grøn-
lands fremtid — set fra Grøn-
land", at fremtidens mere selv-
stændige Grønland ud fra en ak-
tuel vurdering bl. a. vil komme
til at indebære, at landets med-
lemsskab af EF ophæves. Med-
lemskabet skyldes jo kun landets
nuværende statsretlige status.
Grønland vil i fremtiden begynde
at interessere sig mere aktivt for
andre samarbejdsformer med an-
dre nationer eller folk, der har
større berøringsflade med grøn-
landske interesser såvel i er-
hvervsøkonomisk som kulturpoli-
tisk henseende.
Grønland bør selv vælge
samarbejdspartner
— Her tænker jeg ikke mindst på
andre minoritetsfolk i verden, som
vi allerede i skrivende stund er
begyndt at snakke en del med for
i fremtiden at kunne etablere et
mere organiseret samarbejde i po-
litisk, kulturel, social og anden
henseende, hvor et samarbejde
kan åbne muligheder for løsning
af fællesproblemer, som vores si-
tuation som minoritetsfolk betin-
ger i dag, skriver Lars Emil Jo-
hansen.
Han tilføjer:
Jeg lægger således stor vægt på,
at Grønlands egne folkevalgte po-
litiske instanser i fremtiden får
mulighed for selv at vælge sam-
arbejdsparter såvel i erhvervspo-
litisk som i kulturel henseende.
Dette er efter min mening en af-
gørende forudsætning, hvis Grøn-
land skal gradvist kunne gøre sig
mindre afhængig af sin nuværen-
de praktisk talt totale afhængig-
hed af Danmarks indsats.
Problemerne starter i skolen
Lars Emil Johansen redegør for
baggrunden for grønlændernes
ønske om hjemmestyre, og han
skildrer den politiske bevægelse
„sujumut“s placering i disse be-
træbelser.
Han beskæftiger sig i denne for-
bindelse med det grønlandske sko-
levæsen og skriver bl. a.:
— Vi- i „sujumut“-bevægelsen
er af den bestemte overbevisning
at mange af de alvorlige proble-
mer, vi efterhånden har fået i
Grønland, kan spores tilbage til
skolen og således er konsekven-
ser af en fejlslagen skolepolitisk
målsætning. Vi mener ikke, at
skolen i dag i tilstrækkeligt om-
fang tager hensyn til elevernes
kulturelle og sproglige forudsæt-
atuarérpiuk?
Grirnrn
Kulluaraq
Titartagartai Svend Otto S.
Bi-T FORLAG
akia
25,-
pisiniarfingme pisiaruk - imalumt agdlagit unga
| Kalotdlit - nun a ne nat-c.iterisitsissarf '.J<
fm »et grønlandske forlag
* BOX 609 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAND
ninger ved undervisningens til-
rettelæggelse. Vi finder det helt
nødvendigt, at fremtidens skole-
politiske målsætning for den grøn-
landske skole udtrykkes helt præ-
cis i skolens formålsbeskrivelse,
som efter min mening bør have
følgende indhold:
„Den grønlandske skoles opgave
er at tilbyde den enkelte elev de
optimale muligheder for erhver-
velse af sådanne kundskaber, som
kan give eleven muligheder for
meningsfyldt og funktionsdygtig
deltagelse i det grønlandske sam-
fundsliv".
Demokrati udbedes
Lars Emil Johansen slutter:
— Jeg opfatter mine politiske
mål som et arbejde for at tilveje-
bringe demokratiske tilstande i
Grønland. Min opfattelse af et
samfund, der styres på et demo-
kratisk grundlag, er et samfund,
der styres af folkets egne politiske
organer. Så længe Grønlands egne
politiske instanser rent faktisk er
så indflydelsesløse, som de er det
i dag, når det gælder samfundets
styreform, mener jeg nemlig ikke,
man med rette kan sige, at der er
demokrati i Grønland.
Lars Emil Johansen:
Ugens billede sap. ak. åssinga
„Ugens Billede" er denne gang tegnet af Ole Larsen, Peter Bro-
bergsvej 355, K’exertarssuaK. Tryk og tegninger til „Ugens Bil-
lede" sendes til: AG, box 39, 3900 Nuuk.
„sap. ak. åssinga" tamatumuna titartarneKarpoK Ole Larsen-imit,
Peter Brobergsvej 355, K’exertarssuaK. naxitat titartagkatdlo „sap.
ak. åssinga“-nut nagsiuneKartåsåput: AG, box 39, 3900 NOk.
Hjemmestyre
autdlarKau-
tåinauvoK
— hjemmestyreKalemigssaK er-
Kukalugtuagarput Kalåtdlit-nu-
nåne, soruname issigineKarsinåu-
ngilaK anguniagkat naggatigsså-
tut. isumagissariaKarpoK, kalåt-
dlit hjemmestyrexalernerat imai-
lisångitsoK politikikut unigtor-
nermut erssiutingordlune, kisiåne
autdlarniutåusassoK kalålerpa-
lungnerussumik Kimagsagauvdlu-
ne kalåtdlinitdlo sunerneKarne-
ruvdlune ineriartornigssamut,
uvdlume pissutsit pisinautitsine-
rånit angnerussumik, taima ag-
dlagpoK folketingimut ilaussor-
tax Lars Emil Johansen agdlau-
serissamine atuagkame nutåme
„Bogen om Grønland", naKiter-
titausimassoK Politikens Forlag-
imit upernåkut 1976-ime.
Lars Emil Johansen-ip agdlag-
kamine ilångupå, agdlagå Kule-
KUtserneKarsimavoK „Kalåtdlit-
nunåta sujunigsså — Kalåtdlit-
nunånit issigalugo", sujunigssa-
me Kalåtdlit-nunåt nangminer-
ssornerussoK pisimassut atutut
najorKutaralugit nalilersuivdlune
ilåtigut ilaKartugssamik, nunap
EF-imut ilaussortaunerata ato-
rungnaersitaunigssånik, ilaussor-
taunerpume månåkut pissuteKåi-
narpoK måna nålagauvfik åtavi-
gissarput tungaviginaravtigo. Ka-
låtdlit-nunåt sujunigssame soku-
tigingningnerulersariaitarpoK su-
leKatigériautsinut avdlanut inui-
aKatigingnut avdlanut imalunit
inuiaKatigingnut kalåtdlit soKUti-
gissåinut tungåssuteKarnerussu-
nut inutigssarsiutitigut aningau-
ssaKarnigssap tungåtigut taima-
tutdlo kulturikut politikeitarnig-
ssap tungåtigut.
Kalåtdlit-nunata nanqmineK
sulexatigsse torxardliuk
— tamatumuna mingnerungitsu-
mik erxarsautigåra inuiait avdlat
silarssuarme nunamingne iking-
nerussuteKartut, måna tåuna ag-
dlagtitdlugo oKaloKatigissalerér-
simassavut sujunigssame suleita-
tigivdluarnerulerumavdlugit poli-
tikikut, kulturikut, inuit atugai-
sigut avdlatigutdlo, taima sulexa-
tigingneK periarfigssaKartitsiler-
sinaungmat atautsimut ajornar-
torsiutivtinik årKériarnigssamut,
sordlo uvdlume ikingnerussute-
Karnivta periarfigssarititaisigut,
taima Lars Emil Johansen ag-
dlagpoK.
ilångdpå:
taimailivdlunga agsut pingårti-
para, kalåtdlit nangmingneic Kini-
gaisa sujunigssame Kinersinåusa-
gait suleKatiginiagagssatik inu-
ssutigssarsiornikut politik pivdlu-
go taimatutdlo kulturimikut su-
leKatigissagssatik. uvanga isuma-
ga nåpertordlugo pissutaussug-
ssauvdluinarpoK Kalåtdlit-nunåt
nangminerssuleriartornigssami-
nut månåkumit Danmarkip Ka-
non iliornera kiserdluinåt najor-
Kutarinago.
ajornartorsiutit atuarfingme
autdlartitarput
Lars Emil Johansen kalåtdlit
nangminerssornerulernigssamut
norKainerisa tunulianutainik nav-
suiaivoK, oxalugtuaralugulo poli-
tikikut suliniarfiup „Sujumut“-p
taimatut suliniarnermut inigssi-
simanera.
tamatumunga tungatitdlugo
kalåtdlit atuarfiat erKartorpå ilå-
tigutdlo imatut agdlagdlune:
— uvagut „Sujumut“-kormiut
isumaKavigpugut, ukiut ingerdla-
neråne Kalåtdlit-nunåne angner-
toKissunik ajornartorsiuteKalersi-
manerput atuarfingmit autdlåve-
Karsorigigput, taimåitumigdlo a-
tuarfigtigut politikeKarnerup ku-
kusimaneranik pissuteKartoK su-
junertarissap kukuneranik. isu-
maxarpugut uvdlume atuarfiup
nåmagtumik nautsorssutigisimå-
ngikå atuartut kulturikut OKaut-
sitigutdlo pisinaussait nautsorssu-
tigisimångikai iliniartitsinerup
årKigssuneKarnerane. pissaria-
Kartitdluinarparput atuarfiup po-
litikimigut ersserKigdluinartumik
atuarfiup sujunertånut navsuiai-
nermine erssersisagå, uvanga isu-
maga nåpertordlugo imatut ima-
KartitaussariaKartoK:
„kalåtdlit mérKanut atuarfiata
suliagssarå atuartup atausiåkåp
neKerorfigineKarnigsså imatut
angnerpåmik ilisimassaKalernig-
ssaK, atuartoK periarfigssisinauv-
dlugo isumaKardluartumik sulisi-
naunermigdlo ilausinaunigssamut
kalåtdlit inoKatigit inuneråne".
demokrati pilarput
Lars Emil Johansen naggasivoK:
— uvanga politikikut sujuner-
tarissara issigåra Kalåtdlit-nuna-
ne demokratiskiussumik pissutsit
atulersitaunigssånik. uvanga isu-
maga imåipoK demokratiskiussu-
mik inoKatigit aKuneicartugssau-
ssut tungaviussumik, inoKatigit
aKunenåsassut inuit nangming-
neK ivertitåinit. Kalåtdlit-nunåta
politikikut sivnissue ilumut su-
niuteKångivigtitdlugit, sordlo uv-
dlume taimåitoK, inoKatigit Ka-
noK aKiineKarnigssåta tungåtigut,
isumaKånginama OKarsinaussugut
Kalåtdlit-nunåne demokratéKar-
tOK.
2