Atuagagdliutit - 09.09.1976, Page 14

kommunit namagigtaitdliortut
isumaKatigmgniutit inernerånut
suliagssat — åma nangmagagssat avguatårnig-
ssåinut kommunit, nålagauvfiup landsrådivdlo
akornåne 1977-imut Nungme isumaKatiglssutigalugit
aulajangersarneKarsimassut
Kalåtdlit-nunåta landsrådia, ka-
låtdlit kommunisa kåtuvfiat åma
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fik Nungme atautsimitdlutik isu-
maKatigingniarsimåput suliagssat
nangmagagssatdlo avguatårne-
Karnigssåinik nålagauvfiup, lands-
rådip kommunitdlo akornåne. a-
visinut atautsimtneK pivdlugo na-
lunaerume tamåna ersserpoK, pi-
ngårtumik kommunit inernerinik
nåmagigtaitdliortuvdlutik.
atautsimlnerup isumaKatiglssu-
tai pingårnerit tåssa:
nålagauvfingmit najorKUtat pi-
viussut tungavigalugit kommuni-
nut tapIssuteKåsaoK katitdlugit
33,5 miil. kr., tåukunånga 2,5 miil.
kr. kommunit teknikikut agdlag-
feKarfinut, tamånalo isumaKarpoK
nålagauvfik tamatumunga tapi-
nigssaminik akuerssisimassoK å-
ma najorKutaralugit perKåumut
sujunertarineKartut nangmagag-
ssanik suliagssanigdlo avguatåri-
nigssamut nutåliornerme.
tamatuma saniatigut taplssuti-
gineKåsåput kommunine atausiå-
kåne agdlagfigtigut ingerdlatitsi-
nernut 22,9 miil. kr.-nik, åmalo
8,1 miil. kr. avKusernit avdlatdlo
aserfatdlagtailinerånut.
kommunit ajussårutigåt nåla-
gauvfingmut ajornarsimangmat
agdlagfeKarfingnut aulajangersi-
massunik taplssutigssat aulajangi-
savdlugit aningaussartutivit 1975-
ime atorsimassut najorKutaralu-
git.
Kalåtdlit-nunåne ikiuiniarnermut
aningaussartutinut nålagauvfik
tapIssuteKåsaoK 47,7 mili. kr.-nik,
nalenartut 35 “/o-inik 1977-ime a-
tugssamågkanut.
kommunit landsrådivdlo ajtisså-
rutigåt, nålagauvfik tapisinåu-
ngingmat inatsisitigut angnerpå-
mik tapissutausinaussumik, tåssa
40 “/o-imik, taimatutdlo nerior-
ssuisinaunane aulajangersimassu-
mik atortunut utertitsinigssamut
procentimut 1977-imut.
Kalåtdlit-nunånut ministeria-
Karfik neriorssuivoK 1978-imut a-
ningaussanik akuerssissartut aku-
erssitiniarumavdlugit, ukiune
tugdlerne taorslssutigssanut pro-
centit aulajangersimanigssånut.
landsrådip kommunitdlo akor-
nåne isumaKatigingneKarpoK a-
ningaussartutit åssigingmik avig-
tarumavdlugit (tamarmik ingmi-
kut 32,5 »/o) aningaussartuteKar-
fingne kommunit ikiuiniarnernut
peKatauvfigissåine.
kommunit landsrådilo nåmagig-
taitdliuteKarput nålagauvfik ani-
ngaussagssaileKinine uparuartor-
dlugo åmalo kommuneKarfit ani-
ngaussautaisa nålagauvfiup isumå
nåpertordlugo, pisinåunginerar-
mat akit akigssarsiatdlo iluarsi-
lernere nåmagtitdlugit pissusiviu-
ssut najorKutaralugit taplssute-
Karsinåungingmat, taimatutdlo
tapIssuteKarsinaunane ikiuissar-
nermut.
Kalåtdlit-nunånut ministeria-
Karfik neriorssuivoK aningaussa-
nik akuerssissartunut ilungersuti-
giumavdlugo, akinut akigssarsia-
nutdlo iluarsilinerit isumangnait-
dlisarneKarnigssånut 1978-imut.
isumaKatiglssutigineKarpoK tapi-
ssuteKartuarnigssamik landsrådi-
mit nålagauvfingmitdlo nunaKar-
fingne sanaortugagssat tapivfigi-
ssarnigssåinut.
akilerårutinut åssigigsåruteKar-
tarnigssaK kalåtdlit kommunisa
akornåne 1977-ime atortitaugina-
ratdlåsaoK 1976-ime tungaviussut
najorKutaralugit, imailivdlugule
kigdlilerneKaratik kommuninut
akilerårutitigut isertitaKancalår-
patdlårtunut taplssutigssat. åncig-
ssussineK najorKutaujuartugssau-
titauvoK tungaveKardlunilo 1975-
ime nautsorssutinik, agtordlugit-
dlo inuit akilerårutait åmalo pi-
gingneKatigit akilerårutait, tåssa
landsrådip forretningsudvalgiata
neriorssutigingmago, tåssa suju-
nersutitut tigusimassat ukiåkut
Ifølge AG’s øj en vidne-referat vil
de unge (i NarssaK) ikke accepte-
re en dansk styring i Grønland og
mener, at vi må tage roret selv.
Danske love må ophæves og er-
stattes af grønlandske. Samfunds-
strukturen må ændres. Klasseskel
må fjernes, skriver fhv. folke-
tingsmand Moses Olsen i en le-
dende artikel i „sujumut" nr. 33.
Han fortsætter: Essensen af de
folkevalgte politikeres kommen-
tarer må siges at være en af-
standtagen fra de unges holdning
og meningstilkendegivelser som
værende helt urealistiske. De
folkevalgte mener stort set alle-
sammen, at så stærke udtalelser
er til skade for hjemmestyrebe-
stræbelserne, og at hjemmestyre-
arbejdet, sådan som det køres i
hjemmestyrekommissionen, er
det eneste realistiske.
Begge refererede meningstil-
kendegivelser må siges at være
typiske for det ofte firkantede og
noget overfladiske forsøg på at
diskutere den hér omhandlede
problematik.
Det grønlandske samfund af i
dag er i alt væsentligt en tro ko-
pi af det danske, nemlig et tradi-
tionelt klassesamfund, hvor et så-
dant systems vrangsider og
mangler er lette at få øje på.
Hvad angår madvarer og andre
fornødenheder er vi med årene
blevet mere og mere afhængig af
tilførslerne fra Danmark. Admi-
nistrationsapparatet kører stort
set på danske principper og dan-
ske krav om standard.
Det er ikke helt ved siden af at
sige, at man hidtil har lovgivet på
den måde, at de grønlandske for-
udsætninger søges tilpasset den
den danske ret i det omfang dette
lader sig gøre.
De politiske skridt og foran-
staltninger forberedes og formu-
leres i alt væsentlig af danske
embedsmænd, således at mulig-
hederne for substantielle ændrin-
ger er små, når sagerne lægges
på politikernes borde til. drøftel-
se og afgørelse.
Kort og brutalt sagt har vi i
dag et grønlandsk samfund, som
lever af kunstigt åndedræt.
Det er åbenbart denne tingenes
tilstand, de folkevalgte har er-
197e-ime atautsimmigssamut, pi-
gingneKatigit akilerårutait lands-
kassimut atulersitåusångitsut
1977-imut.
kommunit erssersipåt tungaviu-
ssutut akerdliugamik, kommunit
akornåne åssigigsårineKartarnig-
ssånut akilerårutitigut, tåssa kig-
sautigigamiko åssigigsårinigssaK
avdlatigut aningaussagssaKarti-
tauniartariaKartoK. kommunit pe-
Katigititdlugo ajussårutigåt, nåla-
gauvfik 1977-ime pisinåungine-
rarmat kommuninut ajornartor-
siortunut aningaussalinigssami-
nut.
kigsautigineKarpat åssigigsåri-
nigssamut årKigssussinigssaK
kendt, betegner tilstanden som
„det eneste realistiske" grundlag
og i de unges holdning ser en ri-
siko for, at iltslangen bliver klip-
pet over.
Målet med grønlandspolitik må
være skabelsen af et samfund ba-
seret på grønlandske betingelser
og realiteter. Det er efter vor me-
ning, hvad der ligger bag ved de
unges noget bombastiske udtalel-
ser. Og dette har alle dage været
SUJUMUTs politik.
De folkevalgte siger i deres ud-
talelser, at det gælder om at ind-
føre c.': hjemmestyre« ipdenfpr
rigsfællesskabet på grundlag af
det i dag eksisterende samfund.
1976-ime årKigssussinertut itoK a-
tortitåusassoK, kommunit kåtuv-
fiata pitsaunerutipå åssigigsåri-
nigssaK 80 ®/o-iusassoK inuit atau-
siåkåt 1975-ime avguaKatigigsit-
dlugo akilerårutigisimassånit.
landsrådip aulajangiupå kommu-
nit aningaussarigsårtutut OKauti-
gineKarsinaumissårnerat uparuar-
tordlugo sujornagut aulajangersi-
massartik niorKutigssat erKUssat
akilerårutåinit kommunit pissar-
tagait ikilisikumavdlugit 33 1/3
procentimit 10'9/o-imut 1977-ime.
taménåtaoK pissutigalugo lands-
rådip tunisinåunginerarpai kom-
munit pigingneKatigit akuerissau-
simassut iluanårutimingnit akile-
rårutåinik, motorinut akileråruti-
nit åmalo imiåncat akilerårutig-
ssånit sujunersutigineKarsimassu-
mit.
kommunit kåtuvfiata tamåko
inernere ajussårutigai 1977-ime
kommunit aningaussartutigissa-
riaKagait uparuartordlugit.
Hvis dette betyder at vi blot
skal overtage ansvaret for det
kunstige samfund uden ændrin-
ger i de grundliggende princip-
per så må SUJUMUT klart sige
fra.
Vi opfordrer hjemmestyrekom-
missionen til nu at rydde bordet
for alle de sager fra småtings-
afdelingen, som den har beskæf-
tiget sig med hidtil, og fra næste
møde at koncentrere sig om at
debattere, om hjemmestyret skal
administerer et „dansk samfund"
i Grønland eller om det overhove-
det er muligt at opbygge et grøn-
landsk samfund „indenfor rigs-
fællesskabet", slutter Moses Ol-
sen.
- kendt for deres
enestående driftsikkerhed
og kvalitet. Motorerne
starter under ålle
klimatiske forhold. Kan
leveres sammenbygget
til komplette aggregater
med f.eks. generatorer,
pumper og
kompressorer etc.
Lister dieselmotorer fra
6-155 HK.
Anvendes til:
Dumpers, gravemaskiner,
vejtromler, generatorer,
blandemaskiner, pumper,
kompressorer, trucks,
spil, transportører etc.
trækkraft
L//M v/j/7///i 9700 Brønderslev ocoo'GlostrupJ 2
’iltWlflW Tlf (08)820255 ?f?02) 452020
mwikmfnbnk% Telex 69697 ToJv 07ORe
Motorafdelingen leiex Z/UOO
Moses Olsen i Nuuk med en af sine små døtre ved hånden.
Fhv. folketingsmand Moses Olsen:
Grønland lever af
kunstigt åndedræt
„sujumut“-kommentar til ungdomsarrangementerne
14