Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 16.09.1976, Page 20

Atuagagdliutit - 16.09.1976, Page 20
Grønlandsministerens pressemeddelelse om den første olieboring I AG nr. 34 omtalte vi kort den resultatløse olieboring ved Vest- grønlands kyst ud for Kangerdlu- ssuaK. I det følgende gengiver vi i fuld udstrækning den presse- meddelelse, som grønlandsmini- ster Jørgen Peder Hansen ud- sendte den 23. august 1976 om den første efterforskningsboring efter olie og gas: Den første efterforskningsbo- ring efter olie og gas ud for Vest- grønland er nu afsluttet. Boringen „Kangåmiut no 1“ på- begyndtes på grund af vestisens uventede lange forbliven ud for Vestgrønland ikke som oprinde- ligt planlagt medio maj, men først en af de første dage i juni d. å. Selve borehullet var placeret i TGA-Grepco gruppens konces- sion nr. 34 i havområdet ca. 120 km vest for mundingen af Sdr. Strømfjord, eller på 66°09’00.92’ nGrdlig bredde og 56°11’24.28’ vestlig længde, på 179 m vand. Operatøren for TGA-Grepco gruppen, som består af Total Grønland Olie A/S, Gulf Canada Greenland A/S, Aquitaine Den- mark A/S og Grepco K/S, er To- tal Grønland Olie A/S, som til udførelsen af dette års eneste ef- terforskningsboring ved Grønland har benyttet det dynamisk posi- tionerede boreskib „Pelican", et skib der inden for de sidste år bl. a. har udført dybdeboringer i eftersøgningen efter kulbrinter i isfyldt farvand ud for den cana- diske østkyst ved Labrador. „Kangåmiut no 1“ nåede i be- gyndelsen af august sin endelige dybde imellem 3500 og 4000 m. Under borearbejdet samt efter af- slutningen af selve borefasen har Total udført en række undersø- gelser af de gennemborede geolo- giske lag. Hele operationen er blevet afsluttet med en afprøv- ning gennem borestrengen af vis- se geologiske lag med mulighed for indhold af kulbrinter. Afprøvningen, som foregik un- der gunstige forhold, viste imid- lertid alene en tilstrømning af saltholdigt vand. Selv om der un- der borefasen til tider har været konstateret visse spor af kulbrin- ter, iagttoges der således ingen tegn på kulbrinter under afprøv- ningen. De fortsatte studier af samtlige de under boreoperatio- nen indsamlede data og prøver m. v. formodes herefter at ville bekræfte resultatet af de nu af- sluttede egentlige afprøvninger af borehullet, nemlig at „Kangåmiut no 1“ må betragtes som et „tørt“ hul. Yderligere undersøgelser, stu- dier og bearbejdning af prøver m. v. fra boringen vil, i lighed med, hvad der har været tilfældet under hele operationen, blive foretaget af såvel koncessionsha- verne som Ministeriet for Grøn- land. Efter afslutningen af undersø- gelser og afprøvning er borehul- let blevet forsvarligt lukket med bl. a. en række cementpropper på op til 200 m’s længde og der- efter opgivet af Total. TGA- Grepco gruppen har således ikke til hensigt at vende tilbage til „Kangåmiut no 1“. Foringsrør etc. er fjernet til en dybde af 3 m un- der havbunden, og efterforsk- ningsboringen efterlader således ikke installationer eller lignende af nogen art på havbunden som kunne være til gene f. eks. for trawlfiskeri. Boreskibet „Pelican" forlader nu borestedet og skal nu i de kommende måneder udføre nye efterforskningsboringer ud for Labrador. „Kangamiut no 1“ må boretek- nisk anses at have været en suc- ces selv om visse boretekniske vanskeligheder, især i den sidste halvdel af borefasen undervejs forårsagede forsinkelser. Videre har boringen givet et væld af geologiske oplysninger samt tekniske og miljømæssige data, om nu nærmere skal stude- des og bearbejdes og som vil være af stor betydning for den videre olieefterforskningsvirksomhed på kontinentalsoklen ud for Vest- grønland. Allerede længe inden „Pelican" sejlede ind i grønlandsk farvand, er borestedet, boreskibet med mandskab og udstyr, de tilslut- tede fartøjer og hele borearbejdet incl. sikring af boringer med ven- tiler, foringsrør og borevæske samt en række beredskabsplaner blevet vurderet og godkendt af Ministeriet for Grønland samt andre danske myndigheder. Under vurderingsarbejdet har ministeriet modtaget værdifuld hjælp fra Oljedirektoratet i Norge og Department af Energy, Mines and Resources i Canada. I vurde- ringsarbejdet indgik bl. a. en for- udgående besigtigelse af „Peli- can.“ Den forudgående vurdering og godkendelse af det af Total ud- arbejdede detaljerede borepro- gram for „Kangåmiut no 1“ har omfattet alle dele og faser i bore- operationen. Under hele operatio- nens forløb har Ministeriet for Grønland og dets institutioner derefter kontinuerligt fulgt denne gennem detaljerede dag- og uge- rapporter samt andre oplysninger modtaget fra Total suppleret med samtaler/møder og hyppige in- spektioner af borevirksomheden, især når boringen befandt sig i faser, hvor særlige sikringsforan- staltninger kunne komme på tale. Et efterforskningsarbejde af den art, som netop er afsluttet, fordrer bl. a. en omfattende for- synings- og beredskabstj eneste m. v. Under arbejdet med efter- forskningsboringen har der ligget 2 forsyningsfartøjer „Joseph- turm“ og „Edda Salvator" i nær- heden af „Pelican". „Josephturm" har ligget standby ved „Pelican" og foretaget enkelte forsynings- sejladser mellem Total’s midler- tidige oplagringsbase i Færinge- havn og „Pelican" og herunder bl. a. bragt skrot og affald fra borevirksomheden til losseplad- sen i Færingehavn. „Edda Salva- tor“, som er et kombineret forsy- nings- og slæbefartøj har obser- veret is og bugseret isfjelde bort fra området omkring „Pelican". Midtvejs på flyveruten mellem „Pelican" og land har man haft hjælpefartøjet „Skarvur" liggen- de i beredskab. Fly fra iscentra- len i NarssarssuK har endvidere jævnligt recognosceret for vestis og isfjelde i stor afstand fra „Pe- lican". Et led i de opstillede bered- skabsplaner har været forholds- regler i tilfælde af evt. oliespild samt andre mulige ulykker i for- bindelse med efterforsknings- virksomheden. Også måling af miljøfaktorer er indgået i forberedelsen af bore- operationen. Grønlands Fiskeri- undersøgelser har f. eks. optaget fauna-, flora-, vand- og sedi- mentprøver på og omkring bore- stedet. Prøveoptagningen bliver gentaget for at vurdere, hvorvidt aktiviteten evt. skulle have for- årsaget ændringer i havmiljøet. Under borearbejdet med „Kan- gåmiut no 1“ er der tillige såvel fra Total’s som fra statens side, foretaget løbende registreringer af bølger, strøm, vind, is m. v. Målingerne er i forbindelse med vejrforudsigelser brugt til at sik- re, at boreoperationen fandt sted under sådanne forhold, at Total til hver en tid kunne standse borearbejdet, før vind og vejr gjorde dette risikabelt. Selve boringen af „Kangåmiut no 1“ gik i begyndelsen af bore- fasen en del hurtigere end ventet, bl. a. på grund af uventet gode vejrforhold. Senere gjorde såvel en række boretekniske problemer som skiftende vejrforhold, at bo- rearbejdet forløb langsommere og afslutningen af borearbejdet blev derved forsinket. Alt i alt har „Pelican" dog kun i forholds- mæssig få tilfælde måttet indstil- le borearbejdet på grund af vej- ret. Man stødte ikke på vinteris/ vestis under arbejdet med „Kan- gåmiut no 1". En del isfjelde ob- serveredes dog under borearbej- det, og alle isfjelde, der kom in- den for en vis fastand af „Peli- can", blev positionsbestemt og de- res drift til stadighed nøje fulgt såvel fra boreskibet som fra slæ- befartøjet „Edda Salvator", der i flere tilfælde trak isfjelde bort fra en kurs i retning af bore- stedet. Boreskibet blev på intet tids- punkt under arbejdet tvunget til at forlade borestedet på grund af isfjelde. To gange kom et isfjeld på omkring 3 mili. tons imidler- tid så tæt på med en sådan drift- retning, at iværksættelsen af de opstillede forholdsregler af sik- kerhedsmæssig karakter med hen- syn til at sikre boring (og bore- skibet) og evt. forlade borestedet blev indledt. PRESSEMEDDELSE N/edr.: Beskyldninger mod Branlaco ApS for påstået forretningsforbin- delse imellem selskabet og statens maskinfaglige konsulent ved Er- hvervsuddannelsen i Godthåb. Branlaco ApS startede i foråret 1974 en af- .deling, hvis formål var at levere maskintek- nisk udstyr (det vil sige motorer, mekaniske og hydrauliske spil m. v.) samt komplette fiskekuttere til grønlandske fiskere. I den forbindelse tog man fra selskabets side kontakt med maskinfaglig konsulent Chr. Bollerup og forelagde ham selskabets planer, ligesom selskabet også tog kontakt med fiske- rikonsulent Ewald Knudsen, Godthåb. Både Chr. Bollerup og Ewald Knudsen var af den opfattelse, at såfremt et sådant fore- tagende skulle have nogen berettigelse i Grøn- land, så skulle der til selskabets salgsapparat være knyttet et serviceapparat. Dette syns- punkt delte man fra Branlaco ApS’ side med konsulenterne. Selskabets kontakt med fiskerikonsulent Ewald Knudsen blev begrænset til et møde om Fero-cementskibe, fordi konsulenten kort tid efter fratrådte sin stilling. Der har i den mellemliggende tid været kontakter med maskinfaglig konsulent Chr. Bollerup på områderne: uddannelse, produkt- og projektvurdering. Man vil i en meget stor del af selskabets korrespondance med firmaer uden for Grøn- land finde, at der henvises til Grønlandsban- ken A/S og maskinfaglig konsulent Chr. Bol- lerup, hvis man fra firmaernes side ønskede nærmere oplysninger om Branlaco’s virksom- hed. Det er meget vigtigt for et firma at kun- ne henvise til neutrale referencer, når man ønsker at etablere en ny kontakt, og fra Branlaco’s side har man betragtet såvel Grøn- landsbanken som konsulenten som neutrale kontakter, henholdsvis for såvidt angår den økonomiske side som den faglige side. At have neutrale referencer er specielt vigtigt, når af- standen mellem selskabet og firmaerne er meget lang, idet enhver jo må erkende, at forbindelsen imellem Grønland og Danmark kan virke noget langsommelig. Chr. Bollerup har introduceret Branlaco ved flere danske producenter af udstyr, som han mente ville være gavnlig for det grøn- landske fiskerierhverv. Allerede i foråret 1974 tog direktør Asbjørn Larsen fra Branlaco ApS i en samtale med konsulent Chr. Bollerup spørgsmålet op om selskabets kontakt til kon- sulenten, herunder såvel kontaktens form og omfang, idet ingeniør Asbjørn Larsen, der er direktør i selskabet, forespurgte, om det var foreneligt med konsulentens instruks også at yde konsulentbistand til private firmaer. Kon- sulenten oplyste da, at han kunne yde konsu- lentbistand til alle, som kontaktede ham, blot skulle det have relation til det grønlandske fiskerierhverv. Et andet spørgsmål, man har beskæftiget sig med i de danske og grønlandske dagblade, er ejerforholdene til skibene. Her har man fra Branlaco’s side ment, at det bedste for fiskerne var, at de kunne se og afprøve det nye skib under grønlandske forhold, inden de gav endelig godkendelse på, at skibet var i orden. Tilsyneladende er hele diskussionen i øje- blikket centreret omkring skibshandlerne, fordi man kan læse om disse i Statstidende, men det vil i denne forbindelse være relevant at gøre opmærksom på, at Branlaco har en betydelig leverance af teknisk udstyr i for- bindelse med modernisering af fiskekuttere i Grønland. I disse tilfælde foregår også over- levering og afprøvning af udstyret i Grønland. Fra Branlaco’s side kån man ikke undgå at spekulere over, om ikke hele sagen er dukket op, fordi en vis skibsmægler i Danmark er skuffet over, at han har fået en konkurrent, bosiddende i Grønland. Det er imidlertid Branlaco’s erfaring, at der kan være så bety- delige forskelle i specifikationerne for skibe til dansk og grønlandsk fiskeri, at det ikke umiddelbart er rigtigt, at leverancen udføres af et firma, som ikke har indgående kendskab til grønlandske forhold og grønlandsk fiskeri i det hele taget. Da man ikke fra pressens side overhovedet har rettet henvendelse til Branlaco for at få indhentet en kommentar til de fremsatte be- skyldninger, har man fra Branlaco’s side gen- nem selskabets advokatforbindelse i Danmark og Grønland anmodet såvel den føromtalte skibsmægler som et stort dansk dagblad om at få præciseret nærmere, hvorpå man støtter påstanden om, at der skulle eksistere en odiøs forretningsmæssig forbindelse imellem Bran- laco ApS og statens maskinfaglige konsulent ved Erhvervsuddannelsen i Godthåb. Der er i den forbindelse fra selskabets ad- vokats side rettet henvendelse til såvel mæg- leren som dagbladet i Danmark med anmod- ning om at få tilstillet det materiale, som man påstår at være i besiddelse af, og som skulle dokumentere, at der er tale om kor- ruption ved Erhvervsstøtten i Grønland. Nær- værende forespørgsel er fremkommet ved, at end ikke Grønlandsministeren, på trods af utallige forespørgsler, har kunnet få det ma- teriale at se, som man påberåber sig skulle dokumentere, at der eksisterer korruption. Godthåb, den 6. september 1976. Asbjørn Larsen, direktør. 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.