Atuagagdliutit - 16.09.1976, Page 20

Grønlandsministerens
pressemeddelelse
om den første olieboring
I AG nr. 34 omtalte vi kort den
resultatløse olieboring ved Vest-
grønlands kyst ud for Kangerdlu-
ssuaK. I det følgende gengiver vi
i fuld udstrækning den presse-
meddelelse, som grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansen ud-
sendte den 23. august 1976 om
den første efterforskningsboring
efter olie og gas:
Den første efterforskningsbo-
ring efter olie og gas ud for Vest-
grønland er nu afsluttet.
Boringen „Kangåmiut no 1“ på-
begyndtes på grund af vestisens
uventede lange forbliven ud for
Vestgrønland ikke som oprinde-
ligt planlagt medio maj, men først
en af de første dage i juni d. å.
Selve borehullet var placeret i
TGA-Grepco gruppens konces-
sion nr. 34 i havområdet ca. 120
km vest for mundingen af Sdr.
Strømfjord, eller på 66°09’00.92’
nGrdlig bredde og 56°11’24.28’
vestlig længde, på 179 m vand.
Operatøren for TGA-Grepco
gruppen, som består af Total
Grønland Olie A/S, Gulf Canada
Greenland A/S, Aquitaine Den-
mark A/S og Grepco K/S, er To-
tal Grønland Olie A/S, som til
udførelsen af dette års eneste ef-
terforskningsboring ved Grønland
har benyttet det dynamisk posi-
tionerede boreskib „Pelican", et
skib der inden for de sidste år
bl. a. har udført dybdeboringer i
eftersøgningen efter kulbrinter i
isfyldt farvand ud for den cana-
diske østkyst ved Labrador.
„Kangåmiut no 1“ nåede i be-
gyndelsen af august sin endelige
dybde imellem 3500 og 4000 m.
Under borearbejdet samt efter af-
slutningen af selve borefasen har
Total udført en række undersø-
gelser af de gennemborede geolo-
giske lag. Hele operationen er
blevet afsluttet med en afprøv-
ning gennem borestrengen af vis-
se geologiske lag med mulighed
for indhold af kulbrinter.
Afprøvningen, som foregik un-
der gunstige forhold, viste imid-
lertid alene en tilstrømning af
saltholdigt vand. Selv om der un-
der borefasen til tider har været
konstateret visse spor af kulbrin-
ter, iagttoges der således ingen
tegn på kulbrinter under afprøv-
ningen. De fortsatte studier af
samtlige de under boreoperatio-
nen indsamlede data og prøver
m. v. formodes herefter at ville
bekræfte resultatet af de nu af-
sluttede egentlige afprøvninger af
borehullet, nemlig at „Kangåmiut
no 1“ må betragtes som et „tørt“
hul.
Yderligere undersøgelser, stu-
dier og bearbejdning af prøver
m. v. fra boringen vil, i lighed
med, hvad der har været tilfældet
under hele operationen, blive
foretaget af såvel koncessionsha-
verne som Ministeriet for Grøn-
land.
Efter afslutningen af undersø-
gelser og afprøvning er borehul-
let blevet forsvarligt lukket med
bl. a. en række cementpropper
på op til 200 m’s længde og der-
efter opgivet af Total. TGA-
Grepco gruppen har således ikke
til hensigt at vende tilbage til
„Kangåmiut no 1“. Foringsrør etc.
er fjernet til en dybde af 3 m un-
der havbunden, og efterforsk-
ningsboringen efterlader således
ikke installationer eller lignende
af nogen art på havbunden som
kunne være til gene f. eks. for
trawlfiskeri. Boreskibet „Pelican"
forlader nu borestedet og skal nu
i de kommende måneder udføre
nye efterforskningsboringer ud
for Labrador.
„Kangamiut no 1“ må boretek-
nisk anses at have været en suc-
ces selv om visse boretekniske
vanskeligheder, især i den sidste
halvdel af borefasen undervejs
forårsagede forsinkelser.
Videre har boringen givet et
væld af geologiske oplysninger
samt tekniske og miljømæssige
data, om nu nærmere skal stude-
des og bearbejdes og som vil være
af stor betydning for den videre
olieefterforskningsvirksomhed på
kontinentalsoklen ud for Vest-
grønland.
Allerede længe inden „Pelican"
sejlede ind i grønlandsk farvand,
er borestedet, boreskibet med
mandskab og udstyr, de tilslut-
tede fartøjer og hele borearbejdet
incl. sikring af boringer med ven-
tiler, foringsrør og borevæske
samt en række beredskabsplaner
blevet vurderet og godkendt af
Ministeriet for Grønland samt
andre danske myndigheder.
Under vurderingsarbejdet har
ministeriet modtaget værdifuld
hjælp fra Oljedirektoratet i Norge
og Department af Energy, Mines
and Resources i Canada. I vurde-
ringsarbejdet indgik bl. a. en for-
udgående besigtigelse af „Peli-
can.“
Den forudgående vurdering og
godkendelse af det af Total ud-
arbejdede detaljerede borepro-
gram for „Kangåmiut no 1“ har
omfattet alle dele og faser i bore-
operationen. Under hele operatio-
nens forløb har Ministeriet for
Grønland og dets institutioner
derefter kontinuerligt fulgt denne
gennem detaljerede dag- og uge-
rapporter samt andre oplysninger
modtaget fra Total suppleret med
samtaler/møder og hyppige in-
spektioner af borevirksomheden,
især når boringen befandt sig i
faser, hvor særlige sikringsforan-
staltninger kunne komme på tale.
Et efterforskningsarbejde af
den art, som netop er afsluttet,
fordrer bl. a. en omfattende for-
synings- og beredskabstj eneste
m. v. Under arbejdet med efter-
forskningsboringen har der ligget
2 forsyningsfartøjer „Joseph-
turm“ og „Edda Salvator" i nær-
heden af „Pelican". „Josephturm"
har ligget standby ved „Pelican"
og foretaget enkelte forsynings-
sejladser mellem Total’s midler-
tidige oplagringsbase i Færinge-
havn og „Pelican" og herunder
bl. a. bragt skrot og affald fra
borevirksomheden til losseplad-
sen i Færingehavn. „Edda Salva-
tor“, som er et kombineret forsy-
nings- og slæbefartøj har obser-
veret is og bugseret isfjelde bort
fra området omkring „Pelican".
Midtvejs på flyveruten mellem
„Pelican" og land har man haft
hjælpefartøjet „Skarvur" liggen-
de i beredskab. Fly fra iscentra-
len i NarssarssuK har endvidere
jævnligt recognosceret for vestis
og isfjelde i stor afstand fra „Pe-
lican".
Et led i de opstillede bered-
skabsplaner har været forholds-
regler i tilfælde af evt. oliespild
samt andre mulige ulykker i for-
bindelse med efterforsknings-
virksomheden.
Også måling af miljøfaktorer er
indgået i forberedelsen af bore-
operationen. Grønlands Fiskeri-
undersøgelser har f. eks. optaget
fauna-, flora-, vand- og sedi-
mentprøver på og omkring bore-
stedet. Prøveoptagningen bliver
gentaget for at vurdere, hvorvidt
aktiviteten evt. skulle have for-
årsaget ændringer i havmiljøet.
Under borearbejdet med „Kan-
gåmiut no 1“ er der tillige såvel
fra Total’s som fra statens side,
foretaget løbende registreringer
af bølger, strøm, vind, is m. v.
Målingerne er i forbindelse med
vejrforudsigelser brugt til at sik-
re, at boreoperationen fandt sted
under sådanne forhold, at Total
til hver en tid kunne standse
borearbejdet, før vind og vejr
gjorde dette risikabelt.
Selve boringen af „Kangåmiut
no 1“ gik i begyndelsen af bore-
fasen en del hurtigere end ventet,
bl. a. på grund af uventet gode
vejrforhold. Senere gjorde såvel
en række boretekniske problemer
som skiftende vejrforhold, at bo-
rearbejdet forløb langsommere
og afslutningen af borearbejdet
blev derved forsinket. Alt i alt
har „Pelican" dog kun i forholds-
mæssig få tilfælde måttet indstil-
le borearbejdet på grund af vej-
ret. Man stødte ikke på vinteris/
vestis under arbejdet med „Kan-
gåmiut no 1". En del isfjelde ob-
serveredes dog under borearbej-
det, og alle isfjelde, der kom in-
den for en vis fastand af „Peli-
can", blev positionsbestemt og de-
res drift til stadighed nøje fulgt
såvel fra boreskibet som fra slæ-
befartøjet „Edda Salvator", der i
flere tilfælde trak isfjelde bort
fra en kurs i retning af bore-
stedet.
Boreskibet blev på intet tids-
punkt under arbejdet tvunget til
at forlade borestedet på grund af
isfjelde. To gange kom et isfjeld
på omkring 3 mili. tons imidler-
tid så tæt på med en sådan drift-
retning, at iværksættelsen af de
opstillede forholdsregler af sik-
kerhedsmæssig karakter med hen-
syn til at sikre boring (og bore-
skibet) og evt. forlade borestedet
blev indledt.
PRESSEMEDDELSE
N/edr.: Beskyldninger mod Branlaco ApS for påstået forretningsforbin-
delse imellem selskabet og statens maskinfaglige konsulent ved Er-
hvervsuddannelsen i Godthåb.
Branlaco ApS startede i foråret 1974 en af-
.deling, hvis formål var at levere maskintek-
nisk udstyr (det vil sige motorer, mekaniske
og hydrauliske spil m. v.) samt komplette
fiskekuttere til grønlandske fiskere.
I den forbindelse tog man fra selskabets
side kontakt med maskinfaglig konsulent Chr.
Bollerup og forelagde ham selskabets planer,
ligesom selskabet også tog kontakt med fiske-
rikonsulent Ewald Knudsen, Godthåb.
Både Chr. Bollerup og Ewald Knudsen var
af den opfattelse, at såfremt et sådant fore-
tagende skulle have nogen berettigelse i Grøn-
land, så skulle der til selskabets salgsapparat
være knyttet et serviceapparat. Dette syns-
punkt delte man fra Branlaco ApS’ side med
konsulenterne.
Selskabets kontakt med fiskerikonsulent
Ewald Knudsen blev begrænset til et møde
om Fero-cementskibe, fordi konsulenten kort
tid efter fratrådte sin stilling.
Der har i den mellemliggende tid været
kontakter med maskinfaglig konsulent Chr.
Bollerup på områderne: uddannelse, produkt-
og projektvurdering.
Man vil i en meget stor del af selskabets
korrespondance med firmaer uden for Grøn-
land finde, at der henvises til Grønlandsban-
ken A/S og maskinfaglig konsulent Chr. Bol-
lerup, hvis man fra firmaernes side ønskede
nærmere oplysninger om Branlaco’s virksom-
hed. Det er meget vigtigt for et firma at kun-
ne henvise til neutrale referencer, når man
ønsker at etablere en ny kontakt, og fra
Branlaco’s side har man betragtet såvel Grøn-
landsbanken som konsulenten som neutrale
kontakter, henholdsvis for såvidt angår den
økonomiske side som den faglige side. At have
neutrale referencer er specielt vigtigt, når af-
standen mellem selskabet og firmaerne er
meget lang, idet enhver jo må erkende, at
forbindelsen imellem Grønland og Danmark
kan virke noget langsommelig.
Chr. Bollerup har introduceret Branlaco
ved flere danske producenter af udstyr, som
han mente ville være gavnlig for det grøn-
landske fiskerierhverv. Allerede i foråret 1974
tog direktør Asbjørn Larsen fra Branlaco ApS
i en samtale med konsulent Chr. Bollerup
spørgsmålet op om selskabets kontakt til kon-
sulenten, herunder såvel kontaktens form og
omfang, idet ingeniør Asbjørn Larsen, der er
direktør i selskabet, forespurgte, om det var
foreneligt med konsulentens instruks også at
yde konsulentbistand til private firmaer. Kon-
sulenten oplyste da, at han kunne yde konsu-
lentbistand til alle, som kontaktede ham, blot
skulle det have relation til det grønlandske
fiskerierhverv.
Et andet spørgsmål, man har beskæftiget
sig med i de danske og grønlandske dagblade,
er ejerforholdene til skibene. Her har man
fra Branlaco’s side ment, at det bedste for
fiskerne var, at de kunne se og afprøve det
nye skib under grønlandske forhold, inden de
gav endelig godkendelse på, at skibet var i
orden.
Tilsyneladende er hele diskussionen i øje-
blikket centreret omkring skibshandlerne,
fordi man kan læse om disse i Statstidende,
men det vil i denne forbindelse være relevant
at gøre opmærksom på, at Branlaco har en
betydelig leverance af teknisk udstyr i for-
bindelse med modernisering af fiskekuttere
i Grønland. I disse tilfælde foregår også over-
levering og afprøvning af udstyret i Grønland.
Fra Branlaco’s side kån man ikke undgå at
spekulere over, om ikke hele sagen er dukket
op, fordi en vis skibsmægler i Danmark er
skuffet over, at han har fået en konkurrent,
bosiddende i Grønland. Det er imidlertid
Branlaco’s erfaring, at der kan være så bety-
delige forskelle i specifikationerne for skibe
til dansk og grønlandsk fiskeri, at det ikke
umiddelbart er rigtigt, at leverancen udføres
af et firma, som ikke har indgående kendskab
til grønlandske forhold og grønlandsk fiskeri
i det hele taget.
Da man ikke fra pressens side overhovedet
har rettet henvendelse til Branlaco for at få
indhentet en kommentar til de fremsatte be-
skyldninger, har man fra Branlaco’s side gen-
nem selskabets advokatforbindelse i Danmark
og Grønland anmodet såvel den føromtalte
skibsmægler som et stort dansk dagblad om
at få præciseret nærmere, hvorpå man støtter
påstanden om, at der skulle eksistere en odiøs
forretningsmæssig forbindelse imellem Bran-
laco ApS og statens maskinfaglige konsulent
ved Erhvervsuddannelsen i Godthåb.
Der er i den forbindelse fra selskabets ad-
vokats side rettet henvendelse til såvel mæg-
leren som dagbladet i Danmark med anmod-
ning om at få tilstillet det materiale, som
man påstår at være i besiddelse af, og som
skulle dokumentere, at der er tale om kor-
ruption ved Erhvervsstøtten i Grønland. Nær-
værende forespørgsel er fremkommet ved, at
end ikke Grønlandsministeren, på trods af
utallige forespørgsler, har kunnet få det ma-
teriale at se, som man påberåber sig skulle
dokumentere, at der eksisterer korruption.
Godthåb, den 6. september 1976.
Asbjørn Larsen,
direktør.
20