Atuagagdliutit - 16.09.1976, Side 30

Jeg prøver at betale tilbage
Professor Jean Malaurie laver 4 timers
TV-fHm om eskimoerne
Den franske professor Jean Ma-
•laurie er i gang med at produ-
cere en filmserie på ialt 4 timer
om eskimoerne til fransk TV. Der
er lavet optagelser i Alaska og
Canada, og Jean Malaurie er net-
op kommet til Grønland for at
la've optagelser her indtil den 9.
oktober. Derefter går turen til Si-
birien.
Jean Malaurie, 53 år, er profes-
sor i geomorfologi — læren om
naturkræfternes indflydelse på
jordoverfladens form. Men siden
han i 1948 første gang var i Grøn-
land med en ekspedition, har han
været dybt optaget af eskimoisk
kultur og levevis. Han har været
i Grønland adskillige gange siden
og bl. a. levet i K’ånåK-bygden
Siorapaluk i 14 måneder. Han har
været på mange ekspeditioner i
arktisk Canada og også arbejdet
i både Alaska og Sibirien.
Vil betale tilbage.
Om baggrunden for filmen siger
Malaurie:
— Man kan ikke se og opleve
så meget blandt eskimoerne, som
jeg har gjort, uden at prøve at
betale tilbage. Og jeg prøver at
betale tilbage.
Officielt
„PERMAGREEN ENTREPRE-
NØRSELSKAB ApS", hvis hjem-
sted er Ho’steinsborg kommune,
Postadresse Eliasvej 1, Holsteins-
borg, Grønland. Selskabets ved-
tægter er af 14. september 1975.
Formålet er at drive entreprenør-
virksomhed og handel. Indskuds-
kapitalen er 100.000 kr. fuldt ind-
betalt, fordelt i anparter på 5.000
kr. Hvert anpartsbeløb på 5.000 kr.
giver 1 stemme. Der gælder ind-
skrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægterne § 3.
Bekendtgørelse til anpartshaver-
ne sker ved anbefalet brev. Sel-
skabets stiftere er: Ingeniør Ge-
org Thomsen Adserballe,, Kulsvi-
ertoften 2, arkitekt Jens Preben
Knudsen, Sverigesvej 13 A, „AD-
SERBALLE & KNUDSEN A/S",
Lyngby Hovedgade 96, alle af
Lyngby, kontorchef Mogens Erik
From, Firhøj 9, Karlslunde, inge-
niør Hans-Wiggo Frederik Knud-
sen, Eliasvej 1, Holsteinsborg,
Grønland. Bestyrelse: Nævnte
Georg Thomsen Adserballe, (for-
mand), Hans-Wiggo Frederik
Knudsen, samt advokat Anners
Preben Dahl, Box 36, Godthåb,
Grønland. Direktion: Nævnte
Hans-Wiggo Frederik Knudesn,
Selskabet tegnes af bestyrelsens
formand alene eller af en direk-
tør alene. Selskabets revisor: De
forenede Revisionsfirmaer, Box 12,
Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår: 1. marts — 28. febru-
ar.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. september 1976.
På baggrund af sit ophold i Sio-
rapaluk skrev Malaurie bogen
„De sidste konger i Thule", der
er oversat til 14 sprog — men
ikke til grønlandsk, hvilket han
er ked af. I 1970 lavede han en
to timers film til fransk TV med
samme titel som bogen. Han ar-
rangerede i 1969 den første eski-
mo-konference, der er blevet
holdt, og i 1973 arrangerede han
en konference for eskimoerne om
olie og naturgas.
Malaurie siger om den film,
han nu er i gang med:
— Den har til formål at vække
eskimoernes bevidsthed og hjæl-
pe de hvide til at tænke over de
problemer, der er opstået, efter
at den hvide mand kom til eski-
moernes land. Jeg har ingen løs-
ning på problemerne, men jeg vil
i filmen prøve at vise de vanske-
ligheder, der er, for at hjælpe
begge grupper — eskimoerne og
de hvide — til at tænke.
Filmen vil være færdig i 1977.
Der bliver optaget ialt 40 timer,
som skal klippes ned til 4 timer.
Filmen er på forhånd solgt til
Sovjet, Canada og Alaska, og Ma-
laurie håber, den også vil blive
vist i Danmark og Grønland.
I Grønland vil der blive lavet
optagelser i Nuuk, Sisimiut, Ilu-
lissat, OmånaK, SancaK og Ka-
ngerdlugssuaK.
Eskimoerne er folk, som føler.
— Da jeg første gang kom til
K’ånåK-distriktet, var jeg meget
fattig, fortæller Jean Malaurie.
Jeg skulle organisere min ekspe-
dition, som jeg var alene om —
Skulle have hundeslæde o.s.v.
Eskimoerne lærte mig ganske
stille at blive en mand i naturen.
De lærte -mig også at gå ind i
mig selv, i min personlighed. Det
er en god gave. De fleste hvide
tænker dialektisk, tænker gen-
Grønlandsk Kunst
indkøb-eksport
Kemko
3953 Godhavn
nem hjernen. Eskimoerne tænker
gennem deres instinkt. De er ikke
drømmere, men de modtager ind-
tryk gennem deres hud, deres
sind, deres sanser. Pludselig for-
står. De føler. Eskimoerne er folk,
som føler.
De er dybt præget af naturen,
og de har lært meget af naturen.
Man kan ikke isolere disse men-
nesker fra deres omgivelser. Man
må forstå eskimoerne gennem de-
res land. Når en grønlænder er
udenfor sit land, er han ikke me-
re en grønlænder.
Jeg kom til eskimoerne og var
en stolt franskmand. De kuede
mig ikke, men klogt byggede de
mig op. De er kloge undervisere.
Eskimoernes børneopdragelse
bygger på, at barnet skal være
lykkeligt, og at det skal opbygge
sig selv. Det kunne de danske
lærere i Grønland lære meget af.
Vi har også meget at lære af
den måde, eskimoerne organise-
rer deres samfund på, siger Jean
Malaurie videre. — Det er socia-
lisme, kommunisme eller nærme-
re en naturbetinget kommunisme.
Vi har jo aldrig set et 'kommu-
nistisk samfund. Sovjet er et so-
cialistisk samfund, men hos eski-
moerne har man et kommunistisk
samfund: Et klasseløst samfund,
der bygger på fællesskab og fæl-
leseje, og hvor enhver yder efter
evne og modtager efter behov.
Presses ind i civilisationen.
Her i Grønland er der to typer
mennesker — grønlændere og
danskere. Der er også to typer
mennesker i Canada og Alaska.
Eskimoerne er ikke mere alene,
og jeg mener, de bør drage dette
„ægteskab" med de hvide i tvivl.
For hvorfor fungerer danskerne
og grønlænderne i Grønland så
dårligt sammen? Svaret er, siger
Malaurie: Danskerne er kapitali-
ster, grønlænderne er kommuna-
lister (kommunalisme: at leve i
et fællesskab under et lokalt
selvstyre). F. eks. tilhører jorden
i Grønland ikke den enkelte, men
samfundet.
Der er et system i ethvert sam-
fund. I-sær i et barskt klima skal
der være et stærkt system. Det
er forkert at sige, at eskimoerne
havde et svagt organiseret sam-
fund. Det modsatte var tilfældet.
Ellers havde de ikke været der,
havde ikke kunnet overieve. Eski-
moerne er et oprindeligt folk,
som har et specielt slægtsskab
med naturen. Hvis man laver et
kunstigt samfund, er de i fare.
De vil forsvinde.
> i | ^ > |
o; £ to £ o; £ to £•£
►x< -TO K »TO X »TO Q. K “TO Q,
□ □ abonn. + porto, Godthåb ................ fa_ 175 8750
□ □ abonn. + porto, Grønland ................ fa. 225 112 50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly ............ ^r. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ................200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn .............................................................
Stilling .........................................................
Postbox ..........................................................
Postnummer, by .. I...............................................
fri-
mærke
Det, der sker nu, er, at vi pres-
ser de arktiske folk ind i vores
civilisation, hvor der er meget
godt, men også meget Skidt.
eg vil i filmen vise det hele —
og vise, hvor forskellige forhol-
dene er fra land til land. Filmen
Skal ikke bare vise de dårlige ting
ved det nye — spiritusproblemer,
selvmord o.s.v. — men også de
gode ting. Den vil også vise, hvad
det er, der har taget livets hem-
melighed fra eskimoerne — nem-
lig kolonialismen. Det er positivt,
at bygge nye huse, men hvis eski-
moerne ikke er tilfredse i dem,
hvad så?
En eskimo sagde engang til mig:
Livet er for stor en gave til at
blive ødelagt. Vi har kun ét liv,
det er meget kort. Jeg holder af
at leve. Og hvem vil drage om-
sorg for mit liv? Jeg selv!
Det er det, eskimoerne har at
lære os — og det er det, jeg vil
vise i filmen.
Lykkelige med ingenting.
Folk siger ofte til mig: Hvorfor
tilbringe så megen tid blandt
eskimoerne? De er jo så få.
— Jeg svarer: — Jeg har lært
noget meget værdifuldt af dem.
De er lykkelige med ingenting.
Visdommen starter, når du er en
gammel mand. Så er det for sent.
Men eskimoerne har lært at nyde
livet fra starten.
— Vi har lært, at vi må inve-
stere, kapitalisere, at vi må frem-
skridt, materielt fremskridt, so-
cialt fremskridt: Penge, sikker-
hed.
Eskimoerne forstod tidligere
slet ikke disse ord. Hvis de havde
noget, så delte de. De havde ingen
kapital. De måtte jage. De var i
live.
Der er to ting, eskimoerne har
•svært ved at forstå: Det ene er
det at kapitalisere— den eski-
moiske etik er at give — og det
andet er tiden. Industrialisering
er tid, og tid er penge, men det
forstår eskimoerne ikke. Hvis de
ikke er glade og tilfredse, så går
de. De er klogere end proletarer-
ne. For en eskimo er livet ferie.
En amerikaner sagde engang
om en mand i K’ånåK, der lavede
nogle Skønne benfigurer: Hvis
han lavede 10 eksemplarer af
samme figur, ville det være let-
tere for ham, og figurerne ville
blive billigere. Det blev oversat
for manden, der svarede: Vær så
venlig at fortæl amerikaneren, at
jeg ikke kan lide hans ide. Jeg
ville blive træt af at lave de sam-
me figurer. De ville blive dyrere
og dyrere, fordi jeg ville blive
mere og mere træt af at gentage
og gentage.
Malaurie fortsætter: — Filmen
skal også vise, at tiden er meget
kort for eskimoerne, hvis de øn-
sker at rejse sig. Deres ledere går
tabt, opsuges i „systemet". Eski-
Jean Malaurie.
moerne taler for meget i dag.
Handler for lidt med hensyn tål
deres uddannelse. De har meget
at lære af den tredje verden.
De skal se og lære for at und-
gå de fejl, der er blevet begået
andre steder. Tragedien er jo, at
eskimoerne er meget få. De har
ikke råd til mange fejltagelser.
Derfor håber jeg inderligt, at der
i Grønland vil blive oprettet et
arktisk institut — oprettet af
eskimoer med eskimoiske ledere.
For eskimoerne kan åndeligt
konkurrere med den hvide mand.
Grønland bør være
selvforsynende.
Om erhvervssituationen i Grøn-
land i dag siger Malaurie:
— Hvorfor bliver Grønland
ikke selvforsynende med madva-
rer? Landet er så stort. Der skal
kunne produceres, hvad der kan
spises.
Kun ganske få af de mange
penge, der er givet til Grønland,
er gået til at holde fangererhver-
vet på et højt niveau. Jeg mener,
man bør subsidiere 'fangererhver-
vet.
I dag kører man med en mono-
dkonomi, altså satser på et enkelt
produkt. Før var det torsken, nu
er det rejen. Det er helt galt,
lisær her, hvor bestanden fornyer
sig langsomt. Klimaet skifter —
alle ved det, og alle ved, hvad
det kan betyde for fiskeriet. Men
teknokraterne blæser på det. Det,
der er nødvendigt, er at indstille
sig på de betingelser, der nu en-
gang er. En masse små bygder
ville kunne blive velhavende og
lykkelige gennem en fornuftig
udnyttelse af landets og havets
ressourcer. De sidste 20 år har
været en stor lektion, som man
må drage lære af.
Jean Malaurie slutter: — Vi
må huske, at nu er tiden over,
hvor den hvide mand kun skal
undervise. Nu skal vi rådgive. Det
er dumt af den hvide mand at
tro, at fordi et folk er materielt
fattigt, så er det også underud-
viklet. Vi åkal give råd og komme
med forslag, men det er eski-
moerne selv, der skal vælge. Og
jeg håber ikke, de laver de sam-
me fejl, som vi har lavet.
b.
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
DRONNING INGRIDS HOSPITAL
ernisugsiortunut ikiortitut/perKingnigssame ikiortitut pisi-
naussumik pigssarsiorpugut mérKanut mgmikortortamut.
GAS-ip ministeriavdlo isumaKatigissutåt nåpertordlugo akig-
ssarsiaKåsaoK. inigssaKartitaugunarpoK. sågfigissagssaK: for-
standerinden, D.I.H., postbox 601, 3900 Nuk, telefon 2 11 01,
lokal 158, nal. 11,00 åma 12,00 akornåne.
DRONNING INGRIDS HOSPITAL
En stilling som fødselshjælperske/sundhedsmedhjælper søges
til børneafdelingen. Løn i henhold til overenskomst mellem
Grønlands Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grøn-
land. Tiltrædelse snarest. Værelse kan evt. anvises. Henven-
delse til forstanderinden D. I. H., Postbox 601, 3900 Godthåb,
telf. 2 11 01 lokal 158 mellem 11.00 og 12.00.
30