Atuagagdliutit - 09.12.1976, Blaðsíða 22

Forhandlingerne foregår
mellem ligestillede parter
Hjemmestyrekommissionens formand svarer på Ing
mar Egedes åbne brev til ham i AG nr. 46
Kære Ingmar Egede.
Tak for dit åbne brev, som jeg
netop er blevet bekendt med gen-
nem Grønlandsposten. (AG nr. 46
red.).
Dit brev giver mig anledning til
følgende svar:
Forhandlingerne i hjemmestyre-
kommissionen foregår mellem li-
gestillede parter, der har gensidig
respekt for hinandens identitet.
Dette, at man respekterer hin-
andens identitet, betyder natur-
ligvis også, at man respekterer
de forskelle i baggrund og i de
forventninger til fremtiden, som
hver af forhandlingsparterne har.
Dette er selvfølgeligt for alle, der
direkte deltager i arbejdet, og det
er da også accepteret af hjemme-
styrekommissionen.
Du spørger: „Ønsker I danske
et rigsfællesskab, hvis forudsæt-
ning bygger på jeres fortid som
kolonimagt?"
Jeg har gjort mig stor umage
for at forstå dette spørgsmål, idet
jeg i hvert fald ikke i den danske
del af kommissionen har set den
ringeste antydning af, at man fra
dansk side ønsker at dominere de-
batten. Tværtimod er det netop
et af formålene at finde frem til
løsninger, hvor Grønland får et
selvstændigt ansvar uden ind-
blanding fra dansk side, og de
løsninger er i et meget vidt om-
fang formuleret af grønlandske
politikere og sagkyndige. Kom-
missionen virker her som et fæl-
les forum af personer, hvis mål
er fælles, nemlig størst muligt
grønlandsk ansvar for udviklin-
gen i Grønland, og som arbejder
sammen ud fra det ønske, at en-
hver sagkundskab, der kan frem-
skaffes til opnåelse af dette mål,
er velkomment. Dette har natur-
ligvis intet med „kolonialisme"
at gøre.
Nu nævner du specielt spørgs-
målet om „ejendomsretten", og
lad mig herom straks sige, at jeg
opfatter „ejendomsretten" som et
juridisk-ideologisk begreb, der er
stærkt følelsesladet.
At begrebet er ideologisk følel-
sesladet, er klart for enhver. For
Grønland er det et udtryk for et
ønske om at demonstrere en sam-
hørighed til selve landet. Ingen
kan være uenig i, at dette er end-
og særdeles positivt.
I den form „ejendomsretten" er
blevet præsenteret, har den også
udløst følelsesmæssige reaktioner
i den danske offentlighed. Dette
har medført følelsesmæssige kon-
frontationer, som i virkeligheden
ikke er særligt frugtbare, fordi
dette ikke bringer os nærmere
en praktisk løsning.
Juridisk har man altid opfattet
„ejendomsretten" som en sum af
beføjelser, altså et udtryk for,
hvorledes man kan disponere over
de genstande, man har ejendoms-
retten ti1. En sådan dispositions-
ret kan være mere eller mindre
omfattende. Enhver kan se, at der
er forskel mellem at eje en ting
(f. eks. en kuglepen), som man
kan gøre med, hvad man vil, en
jagtret (hvor ens rådighedsret er
stærkt indskrænket af hensyn til
miljøværdier og andres ret til at
jage), en del af et lands national-
skatte eller en del af selve landet.
Hvor uklart — og i virkeligheden
indholdsløst — selve „ejendoms-
retten" er, ses særligt tydeligt, når
man betragter en dansk familie,
der bor i „eget hus", og en grøn-
landsk familie, der bor i „eget
hus". Begge familier kan i reali-
teten gøre det samme med deres
huse. I Danmark taler man om, at
familien har privat „ejendoms-
ret" til huset og jorden. I Grøn-
land anerkender man derimod ik-
ke privat „ejendomsret" til jor-
den og har aldrig nogensinde
gjort det. Hvor er egentlig den
praktiske forskel?
Når „ejendomsretten" er et så
uklart begreb, er det da naturligt,
at kommissionen har forsøgt at
finde frem til, hvorledes landsrå-
det har opfattet „ejendomsret" i
principbeslutningen fra efteråret
1975.
Ved hjemmestyrekommissionens
første møde blev der fra grøn-
landsk side givet udtryk for (Re-
ferat 1/75 s. 17), at „landsrådets
enstemmige vedtagelse var først
og fremmest et ønske om større
kontrol og indflydelse på plan-
lægningen og udviklingen på rå-
stofområdet". Det er denne for-
ståelse af landsrådets principer-
klæring, der er lagt til grund for
kommissionen.
Det er imidlertid for forståelsen
af de problemer, der drøftes i og
udenfor hjemmestyrekommissio-
nen, vigtigt at understrege, at
kommissionen har til opgave at
stille forslag til grønlandsk hjem-
mestyre inden fer de rammer, der
er fastlagt i regeringens kommis-
sorium. Dette kommissorium er
godkendt af landsrådet. Dette be-
tyder, at der eksisterer rammer
af såvel juridisk som politisk ka-
rakter. Disse rammer er ikke nød-
vendigvis sammenfaldende, men
de har begge betydning for kom-
missionens arbejde. At der inden-
for disse faste rammer kan findes
frem til en ordning, der imøde-
kommer de grønlandske ønsker
om kontrol og indflydelse, frem-
går klart af den skitse, der blev
fremlagt ved det seneste kom-
missionsmøde.
Denne skitse bygger på en vur-
dering af, hvilke synspunkter på
råstofområdet, der er ekstremt
vigtige for det grønlandske sam-
fund, og disse synspunkter er fo-
reslået imødekommet fuldt ud.
Det er en selvfølge, at spørgsmå-
let om, hvornår et synspunkt er
vigtigt for det grønlandske sam-
fund, afgøres af Grønlands folke-
valgte politikere (vetoret).
I skitsen er det endvidere frem-
hævet, at „en konsekvens af skit-
sen er, at ingen igangsættende be-
slutning på råstofområdet vil kun-
Isi Foighel.
ne gennemføres, med mindre der
er tilslutning også fra grønlandsk
side". Dette er vel det klareste
udtryk for de beføjelser, en „ejer"
kan have over sine ressourcer, og
det er udtryk for en lighed, der
intet har at gøre med „at nogle
er mere lige end andre", som du
antyder i dit brev.
At nogen vil synes, at forslaget
ikke er vidtgående nok, medens
andre vil synes, at skitsen måske
er lige lovligt vidtgående, kan
ikke undre. Men dette er et
spørgsmål om noget mere eliler
mindre. Det har intet med kolo-
nialisme at gøre.
Du nævner endvidere i dit brev,
at den grønlandske følelse af at
være fjernstyret fra Danmark
fortsat er meget stærk, og at
at Grønland — hvis ikke kom-
missionens medlemmer løsriver
sig fra kolonitidens gamle lænker
—risikerer „i fremtiden stadig at
være den fattige modtagende og
afhængige part".
Lad mig hertil sige, at kommis-
sionen tager udgangspunkt i, at
Grønland ikke inden for over-
skuelig tid bliver i stand til øko-
nomisk at klare sig selv. Hvis
der bliver tale om råstofindtægter
af væsentlig betydning, kommer
de i hvert fald først engang i
1980’erne og skal i så fald ifølge
kommissionens forslag først og
fremmest anvendes til at gøre
hjemmestyret selvfinansierende
(og dermed økonomisk uafhæng-
igt).
Vi kommer altså ikke uden om,
at Grønland indtil videre er øko-
nomisk afhængigt af Danmark.
Dit spørgsmål til mig er nu, om
man fra dansk side ønsker en
hjemmestyreordning inden for et
rigsfællesskab, baseret på grøn-
landsk afhængighed af Danmark.
Svaret herpå må være, at kom-
missionens forslag selvfølgelig
ikke kan ophæve den økonomiske
afhængighed, men de kan baseres
på, at Grønland skal stilles så
uafhængigt som muligt i anven-
delsen af de kapitaloverførsler fra
Danmark, som fortsat bliver nød-
vendige. Og det er netop det,
kommissionen har baseret sine
forslag på om bloktilskud til
hjemmestyrets finansiering af de
opgaver, der overtages fra staten.
Mit svar på dit åbne brev blev
lidt langt, men dette skyldes, at
jeg opfatter dit brev som et ud-
tryk for hele den samme alvor
og de samme ønsker om, at ar-
bejdet skal lykkes, som findes hos
samtlige medlemmer af hjemme-
styrekommissionen og ikke mindst
dens formand.
Dit brev frister mig iøvrigt til
at tilføje følgende:
Grønlandsministeren har over
for landsrådet klart givet udtryk
for, at „hjemmestyret vil medføre
en ny æra for Grønland". Dette
vil såvel politisk, menneskeligt
som juridisk ligge fjernt fra tid-
ligere tiders koloniforhold. En så-
dan ordning vil selvsagt ikke kun-
ne skabes på en bestemt dato eller
i løbet af nogle få år. Det vil tage
sin tid og kræve megen gensidig
tilvænning og gensidig tolerance
hos alle parter, også tolerance
over for en midlertidig overop-
hedning af debatten. Vi står over
for starten til en langvarig pro-
ces.
NARSSAK’ KOMMUNE
Konstruktør
eller byggetekniker
Til teknisk forvaltning søges medarbejder uddannet som
kontruktør/byggetekniker, eventuelt teknisk assistent eller
anden tilsvarende uddannelse.
Teknisk forvaltning er under opbygning, og der kan til-
bydes et interessant og afvekslende job inden for det kom-
munaltekniske arbejdsområde, som bl. a. omfatter kommu-
nens bygge- og anlægsopgaver, vejvæsen, terrænpleje, dag-
og natrenovation, betjening af bygder, byplanlægning m. v.,
samt i øvrigt administrativ teknisk sagsbehandling.
En dobbeltsproget medarbejder vil blive foretrukket. Kom-
munen vil være behjælpelig ved eventuel flytning og anvis-
ning af bolig m. v..
Stillingen ønskes besat snarest, og ansøgning med ud-
førlige oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse
samt eventuelle referencer bedes fremsendt senest inden
1. januar 1977.
NARSSAK’ KOMMUNE
Kommunalb esty reisen
3921 NarssaK.
atorfik Kulåne pineuartoK pivdlugo ersserKingnerussumik på-
siniaissoKarsinauvoK arbefdsmarkedskontorinut sågfiging-
ningnikut.
BORTSALG
af 29 rulle nylon langliner — hovedsagelig nye — a 6—7 kg
med påmonteret kroge for ca. hver 1,6 m.
Henvendelse senest den 11. december 1976 efter hvilken
dato der vil blive taget stilling til bortsalg efter de indkomne
tilbud.
tuniniagkat
ningitagkat imussat 29 nylonit nutåt — atautsit 6—7 kg-mik
OKimåissusigdlit Karsorsai 1,6 m-inik akugtutigissut tuniniar-
neKarput.
kingusingnerpåmik 11. december 1976 sågfigingnigtoKarsi-
nauvoK, tamatuma kingorna pisiumassut aulajangivigineKå-
sangmata.
POLITIET I GODTHÅB
Boks 26 . 3900 Godthåb.
22
Venlig hilsen
Isi Foighel.