Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.03.1977, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 31.03.1977, Blaðsíða 6
landsrådip hjemmestyre pivdlugo oKatdlinera . Landsrådets hjemmestyredebat . landsrådip hjemmestyre pivdlugo oKatdlmera . La Hjemmestyrede samfundsområder Landsrådsformand Lars Chemnitz forklarer her, hvil- ke områder, der bliver hjemmestyrede i første om- gang — Det er meningen, at vi med denne drøftelse skal finde frem til, hvilke opgaver, der skal over- drages til det nye hjemmestyre i 1979, sagde landsrådsforman Lars Chemnitz i en forelæggelsestale til landsrådets drøftelse af det kommende hjemmestyre. — Vi skal finde frem til, hvilke opga- ver, der bør overdrages indenfor en rimelig tid efter hjemmestyrets indførelse, sagde han. Gerd Schulze NORDWESTDEUTSCHE KLASSEN LOTTERIE D 2 Hamburg 52, Osdorler Weg 40 P.O.Box 520 725 Telefon: 89 54 63 Commerzbank, Hamburg, Konto: 18/15 695 Postgiro Hamburg 794 15 UND DEM SELV FORNØJELSEN AT VÆRE MILLIONÆR! Kære ven af vort klasselotteri! Vi er meget stolte af vor nye trækningsplan. Nu er millionen mere end 50 gange i spillet — deriblandt endda 12 gange som største gevinst. Hele millionen er altid med, i kontanter, og i Tyskland endda skattefrit. VI HAR FORDOBLET MILLION-GEVINSTERNES ANTAL! Vind en formue med Deres lodseddel i DET NORDVEST- TYSKE KLASSELOTTERI! Det er lotteriet med det klare system og den faste trækningsplan. Den første million er allerede forfalden den første træknings- dag. Og således bliver det ved: Hovedgevinst efter hoved- gevinst — 121 ialt — og den ene million efter den anden. Mere end 50 millioner DM ialt. Spil med, for fra og med. 1. april 77 drejer lykkehjulene sig atter. Udfyld medfølgende bestillingskupon og send den til mig. Bedst endnu i dag. De vil da omgående få tilsendt Deres lykkenummer. Rigtig god held ønskes Dem af Deres lotteri-kollektør. Gerd Schulze GERD SCHULZE Tel.: 040 - 89 54 63 D 2 HAMBURG 52 P. O. Box 520 725 Osdorfer Weg 40 Send mig den officielle træknings- plan og fra og med JEG SPILLER MED Det NORDVESTTYSKE STATSLOTTERIETS 1. klasse Q Vi lodseddel i DM 80,- □ Vi lodseddel i DM 20,- □ Vi lodseddel k DM 40,- □ V6 lodseddel i DM 10,- plus 1,50 DM for porto og trækningslisterne per klasse. Priserne for lodsedlerne er at forstå per klasse for 4 trækninger med 12 hovedgevinster. Den officielle trækningsplan får jeg gratis. Betalingen har jeg foretaget samtidig/sker umiddelbart efter at jeg har modtaget original-lodsedlen inden trækningen begynder. Send mig efter trækningerne de officielle trækningslister. Adressen bedes skrevet med blokbogstaver. Send bestillingskupo- nen afsted omgående. Navn Gade DK Bopæl — Men det er også af stor be- tydning, at landsrådet giver ud- tryk for, hvilken iver eller for- sigtighed, der bør ilægges for da- gen i forbindelse med overdra- gelse af opgaver, sagde forman- den. — Det er også vigtigt at få et nogenlunde billede af, hvordan landsrådet prioriterer de enkelte opgaver i forhold til hinanden. FEM OPGAVER Allerede i foråret 1976 var lands- rådet inde på, hvilket omfang det grønlandske hjemmestyre skulle have. Der var enighed om, at Grønlands egen styrelsesordning, de grønlandske kassers økonomi, skolevæsenet og øvrige kulturelle forhold, socialvæsen og arbejds- markedsforhold og visse dele af erhvervssektoren burde være det væsentligste af hjemmestyreop- gaverne i 1979. Med baggrund i landrådets før- ste tilkendegivelser og det hidti- dige arbejde i hjemmestyrekom- missionen ser det for mig ud til, at fem opgaver ligger klar til hjemmestyret pr. 1. maj 1979 — nemlig: a) Grønlands indre styrelse — de landstingslove, der regulerer landstingets virksomhed — herunder også landstingets for- valtning, kommunernes virk- somhed, valg, m.m. b) Landstingets økonomi — landstingsfinanslove og skatte- og afgiftslandstingslove. c) Det kulturelle område — folke- skolen, fritidsvirksomhed, ra- diofoni, biblioteker, folkeop- lysning, museumsvirksomhed og kulturel virksomhed i øv- rigt. d) Arbejdsmarkedsforhold og so- ciale forhold svarende til, hvad der hører under Arbejds- og sccialdirektionen. Arbejderbe- skyttelse er ikke med her. Der mangler en del regler vedrø- rende arbejdsretlige forhold i Grønland, men til en vis grad bruger man bestemmelserne i danske love. e) Erhvervsforhold. I dag er det kun erhvervsudvikling, der sor- terer under landsrådet, og de øvrige erhvervsforhold er ikke nærmere forklaret på nuvæ- rende tidspunkt. Derfor er det nok i særlig grad dette område, der savner klarhed over, hvad landsrådet mener bør overfø- res til hjemmestyret i første omgang eller snarets herefter. Der er allerede i ret vidt om- fang udarbejdet udkast til et an- tal love, landstingslove, lands- tingsforordninger, cirkulærer, m.v. for alle disse områders overgang til hjemmestyre, og man er altså så langt fremme, at opgaverne virkelig kan overføres i 1979. Al- ligevel er tiden knap. Det er bl.a. folketingsvalget, der sinkede ar- bejdet. Og der er ret snævre grænser for, hvilke områder, der i øvrigt kan gøres klar til over- dragelse i 1979. TRE SÆRLIGE OPGAVER Tre områder har særligt haft landsrådet interesse, sagde lands- rådsformanden Lars Chemnitz, — nemlig erhverv, miljø og over- enskomst- og indkomstforhold. Med erhvervslovgivningen tæn- ker jeg specielt på næringsloven og på de love, der regulerer fi- skeriet, sagde Lars Chemnitz, — men også et stort antal love, der regulerer dels selskabsdannelse og -virksomhed, dels mere spe- cielle forhold i tilknytning til er- hvervslivet. Miljølovene vil omfatte fred- ning, forurening, landsplanlæg- ning, m.m. Det tredie område er love om aftaler og overenskomster om løn- og indkomstforhold. Området er ikke mindst interessant på grund af dets betydning for den samle- de økonomi. Et andet sted på siderne refe- rerer vi Lars Chemnitz oriente- ring om, hvad der sker med et samfundsområde, når det bliver hjemmestyret. -den Virkningen af hjemmestyret Landsrådsformand Lars Chemnitz redegjorde forle- den for, hvad der i grunden sker når et samfunds- område kommer ind under hjemmestyret — Hjemmestyrets indførelse be- tyder først og fremmest, at hjem- mestyrets organer fastsætter be- stemmelser enten som love eller forordninger, sagde Lars Chem- nitz i en indledning til hjemme- styredebatten i landsrådet forle- den. — Beslutningerne herom fo- retages af landstinget i overens- stemmelse med nogle meget vide bemyndigelseslove fra folketinget. Hjemmestyrets indførelse bety- der ikke en indholdsmæssig re- form af alle de lovregler, der fremover skal fastsættes af lands- tinget. Hjemmestyrekommissio- nen skal alene sikre, at der ikke i en overgangsperiode før hjem- mestyrets indførelse helt mangler regler. Hjemmestyrekommissio- nen skal altså sørge for, at den virksomhed, der finder sted i dag også skal finde sted under et hjemmestyre. Hvis hjemmestyret derefter vil ændre de gældende regler, så må landstinget gøre det. STYRING OG ANSVAR Hjemmestyret medfører for det andet, at den kommende kultur- og undervisningsdirektion styrer skolen, m.m. ansvar overfor landstinget. Og arbejds- og soci- aldirektionen styrer arbejdsmar- kedsmæssige og sociale anliggen- der med ansvar overfor landstin- get. På samme måde styrer mange kommunale udvalg nogle kommu- nale anliggender med ansvar overfor kommunalbestyrelserne. ADMINISTRATION — Administrationen og den of- fentlige service vil også blive et mærkbart forhold ved overdra- Sekretær til GRØNLANDSFLY A/S, Godthåb Til selskabets sekretariat i Godthåb søges med snarlig til- trædelse en velkvalificeret, kvindelig medarbejder. Arbejdsopgaverne består hovedsagelig af dansk og engelsk korrespondance. Færdighed i dansk stenografi vil være en fordel men ingen nødvendighed. Vi tilbyder et interessant og levende arbejde og vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og et omgængeligt væsen. Gage i henhold til selskabets tariffer. Efter 1 års ansættelse er der mulighed for køb af rabat- billetter. Ansøgning bedes stilet til: Personaleafdelingen GRØNLANDSFLY A/S . Box 612 . 3900 Godthåb Tlf. 2 12 88 gelse af styringsopgaverne, sagde Lars Chemnitz i sin indledning. — Det er klart, at man kan gø- re sig mange politiske overvejel- ser om overførelse af sagsområ- der fra staten til hjemmestyret. Udgangspunktet må imidlertid være, at hjemmestyret overtager et område, som det er, for enten at udvikle det eller begrænse det. Man må gøre sig klart, at eks- pertisen for en del områders ved- kommende findes uden for Grøn- land. Vi vil ikke kunne undvære fiskeribiologisk og geologisk as- sistance og hjælp fra andre vi- denskabelige institutioner i Dan- mark. Og i juridisk og økonomisk henseende må vi have hjælp i det daglige. Kun få grønlændere er uddannet i disse dicipliner. Vi må altså være helt klar over, at vi nødvendigvis fortsat må bygge på administrativ bistand udefra. FINANSIERING Den danske stat skal principielt hverken tabe eller vinde på hjemmestyret, og det betyder, at statens tilskud fryses fast. Fryg- ten for, at statens tilskud skulle bortfalde eller „bortsmuldre" vur- derer jeg som ubegrundet. Fastfrysningen af statens til- skud skal ikke tages helt bogsta- veligt. Der vil blive taget hensyn til pristalsudviklingen og den ge- nerelle økonomiske situation i Danmark. Erfaringerne fra Fær- øerne Viser, at der godt kan ske en betydelig stigning i statstil- skuddet til et landsområde med hjemmestyre. Men fastfrysningsproblematik- ken kan få det resultat, at et om- råde i kraftig vækst bremses ved overgang til hjemmestyre. Det kan ske indenfor en rammebevil- lingsordning, ved at landstingets ressourcer i alt selv sagt er mindre end ministeriets ressour- cer i alt. Det kan derfor blive vanskeligt at lade et aktivitets- område ekspandere på bekost- ning af andre. -den. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.