Atuagagdliutit - 21.04.1977, Blaðsíða 24

— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiag
Vi har selv brug
for vores hvaler!
Et enigt landsråd er meget tilba-
geholdende overfor, at fremmede
fiskere tildeles fangstkvoter for
sildepiskere (vågehvaler). Ligele-
des går et enigt landsråd ind for
at søge at få fastlagt en nord-
grænse for fremmede fiskeres
hvalfangst.
Landsrådet debatterede spørgs-
målet på baggrund af en fore-
spørgsel fra Lars Godtfredsen om,
hvordan udenlandske hvalfange-
res kvota ved Grønland vil blive
fastsat i forbindelse med udvi-
delsen af fiskerigrænsen.
Det blev oplyst, at kvoten for
sildepiskere ved Vestgrønland er
nedsat fra 550 til 325, og det bety-
der, at der i år og fremover ikke
er plads til, at både den hidtidige
grønlandske og norske hvalfangst
kan fortsætte. Det blev også op-
lyst, at færingerne nu ønsker en
del af kvoten. Der er fra færøsk
side rette henvendelse til Grøn-
landsministeriet om muligheden
for at påbegynde fangst af silde-
pisker ved Østgrønland og Vest-
grønland med en planlagt fangst
på cirka 70 hvaler i hvert af de to
områder i år. Henvendelsen er fra
færøsk side begrundet med, at der
er stor efterspørgsel efter hval-
kød på Færøerne. Man har i de
senere år fået væsentlig mindre
tilførsler af grindehvaler, og no-
gen hvalfangere har derfor købt
en fartøj med henblik på at drive
hvalfangst ved Grønland.
Ligeledes er islændingene in-
teresserede. Island har uformelt
henvendt sig til Norge om en
drøftelse af spørgsmålet.
Ifølge hvalfangst-konventionen
kan hvalfangst-kommissionen ik-
ke fordele kvoten mellem med-
lemslandene. Hidtil er fordelin-
gen løst ved forhandling mellem
de interesserede medlemslande.
Under debatten i rådet sagde
Niels Carlo Heilmann: — Det
kommer lidt bag på os, at færin-
gerne nu igen har brugt denne
fremgangsmåde: De retter først
henvendelse om fangstkvota ved
Grønland efter at have anskaffet
sig et fartøj til formålet. Jeg skal
advare landsrådet mod at tage
hensyn til, at der allerede er an-
skaffet et fartøj til formålet. Jeg
er meget betænkelig ved at gå
ind for færingernes ansøgning, og
jeg mener i hvert fald ikke, de
skal have så stor en kvota, som
de har bedt om.
Lars Godtfredsen var enig med
Niels Carlo Heilmann. Han øn-
skede udarbejdet retningslinier
for, hvor langt mod nord, man må
drive hvalfangst. — Hvis hval-
fangerne kommer for langt nord-
på, kan hvalfangsten forstyrre
fangererhvervet, sagde han.
Bendt Frederiksen anbefalede,
at man arbejder hen imod at for-
byde hvalfangst nord for 71 gra-
der nordlig bredde. Han tilføjede:
— Jeg vil anbefale, at vi, der har
fangst som erhverv, bliver be-
skyttet ved eventuelt kommende
forhandlinger.
Otto Steenholdt sagde, at de
norske hvalfangere havde startet
deres fangst ved Grønland så sent
som i 1968, og at han derfor ikke
mente, de kunne have historiske
rettigheder. Han tilsluttede sig
både Bendt Frederiksens forslag
cg Niels Carlo Heilmanns udta-
lelser.
Lamik Møller var også enig i
de udtalelser, der var faldet: —
Vi skal være forsigtige med at
give andre nationer tilladelse til
hvalfangst, sagde han.
Hans Johansen sagde, at tidli-
gere var der sildepiskere nok i
OmånaK-fjorden. Men efter nord-
mændene har startet deres hval-
fangst, er bestanden dalet betyde-
ligt. Han fortsatte: Hvert år kom-
mer mindst 4 norske hvalfanger-
både til UmånaK-fjorden. Jeg vil
foreslå, at man forbyder andre
landes hvalfangst indenfor den
200 sømiles økonomiske zone.
Hvalfangsten har stor betydning
for Nordgrønland.
Jørgen Olsen sagde, at man un-
der forhandlingerne skal bestræ-
be sig på at begrænse nordman-
denes kvote, så den grønlandske
kvote ikke formindskes. Og med
hensyn til færingerne foreslog
han: — Til dem må man sige: Der
Lars Godtfredsen.
er ingen sildepiskere til jer. De er
frosset ihjel allesammen.
Landsrådsformanden indstille-
de, at rådet vedtager, at der skal
vises tilbageholdenhed overfor til-
deling af kvoter til fremmede
hvalfangere, også de færøske, og
at man arbejder for at få en
nordgrænse for fremmed hval-
fangst ved 71 grader nordlig
bredde.
Og det blev tiltrådt.
I den kommende tid skal der så
forhandles om fordelingen, og her
vil bl.a. fiskeriministeriet og
udenrigsministeriet være invol-
veret.
Uændret fordeling
Landsrådet har vedtaget en uæn-
dret fordeling af indførelsesaf-
gifterne melle landsrådet og kom-
munerne for 1978: 9/10 til lands-
kassen og 1/10 til kommunekas-
serne.
Fordelingsforholdet skal fast-
sættes for tre år ud i fremtiden.
Der har været protester fra
kommunernes side over forde-
lingsforholdet. Men landsrådet
fastholdt fordelingsforholdet un-
der hensyn til den usikkerhed,
der gør sig gældende vedrørende
udviklingen i afgiftsprovenuet.
Protesterne fra kommunerne
går ud på, at kommunerne på-
lægges større udgifter, men ikke
større andel i indtægterne. Lands-
rådsformanden pegede på, at det
ikke skyldtes landsrådet, men at
derimod var en følge af byrde- og
opgavefordelingen, hvor kommu-
nrene overtager opgaver fra sta-
ten.
VRALTER J E55EN &&)%
Sdr. Ringvej 27, 2600 Glostrup
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit —• oKorsautigssat
celcdexikul åssigissaitdlo —
plasticpladit
Ferie i
Syddanmark
Køb en vogn på qrænseplader
fra kr. 12.879
rent a car
lej en vogn hos aut. forhandler
forespørgsler besvares omg.
FIAT CENTRET - Ringkøbingvej
99-101, DK 7400 Herning
Tlf. 07-12 63 33 aften 07-26 82 33
Kalaallit Nunaata nalunaarasuartaaseri-
veqarfia
llinniartussarsiorpoq
16-nit 22-llu akornanni ukioqarpiit?
Realeksamen, udvidet teknisk forberedelseseksamen ima-
luunniit tamatuma assigisaanik soraarummeeruteqarnikuu-
viit, ukiorluunniit manna soraarummiissuiit?
Kalaallit-nunaata nalunaarasuartaaseriveqarfiani atorfi-
ninnissarnut eqqarsaateqarpiit, siunissami tjenestemand-itut
atorfeqalernermik kinguneqarsinnaasumik?
Ilinniartunngornissarnut qinnuteqaammik illoqarfimmi na-
jukkarni nalunaarasuartaaseriveqarfiup naalagaanut tun-
niussaqarsinnaavutit kingusinnerpaamik 15. MAJ 1977, atuar-
simanermut paasissulissat taavalu scraarummeersimanermi
uppemarssaatit aammalu atuarfiup oqaaseqaatai ilanngul-
lugit nassiutissavatit.
Nalunaarasuartaaseriviup naalagaata oqaloqatigissallutit
qaqqussuaatit, taassuminngalu paasissutissat assigiinngittut
ilinniarnissarnut tunngasut paasissuatit.
Ilinniartunngorniarnernut qinnuteqaatit suliarineqareerpat
nalunaarfigineqassuutit kingusinnerpaamik juunip aallaqqaa-
taani, ilinniartunngorniarnernut akuerineqarsimanerlutit.
Ilinniarluni atuarneq aallartissaaq augustip aallarqaataani
TELESKOLE-mi Qaqortumiittumi. Ilinniarneq ukiuni pinga-
suni sivisussuseqarpoq teleelevitullu soraarummeemermik
naggateqassalluni.
Ilinniartuunerpit nalaani, TELESKOLE-milu atuarnerpit
saniatigut, illoqarfimmi imaluunniit illoqarfinni allani suli-
sassaatit. kisianni nalunaarasuartaaseriveqarfinni aalaja-
ngersimasumik ukunaniittuni Aasianni, Nuummi Qaqortu-
milu suliffeqassuutit.
Inissaqarniarnissat uvagut isumagissavarput. Qaqortumi
TELESKOLE-mi najugaqassuutit taavalu Nuummi Aasian-
nilu sulinerni taakkua nalunaarasuartaaseriveqarfiisa inissa-
qarniarnissat isumagissavaat.
Inissaqarniarnermut nerisaqamiarnermullu akiliutissat
aalajangerssagaasimasut malillugit pissaaq.
Ilinniartuunerit naammassigukku, MEDHJÆLPER-inngus-
saatit misiliutaasumik, ukiuni marlunni sivisussuseqartumik,
atorfinivinnissavit TELEASSISTENT-itut tungaanut, akis-
sarsiaqassallutillu kalaallit tjenestemand-iisa malittarisassaat
malillugu akissaateqarfiup qulaaluaani.
Ilinniartuunerit naammassillugu soraarumeerutit angusiffi-
gisimagukku periarfissaqarputit RADIOTELEGRAFIST-itut
atuarnissamut tamannalu TELESKOLE-mi pissaaq ukiullu
aappaata qeqqata missaani sivisussuseqassalluni.
Massakkut ilinniartuunerup nalaani akissarsiat imaapput:
Ukiumi siullermi ilinniartuunermi .. qaammammut 1519,98 kr.
Ukiup aappaani ilinniartuunermi .. qaammammut 1857,76 kr.
Ukiut puingajuani ilinniartuunermi qaammammut 2026,64 kr.
Qinnuteqaatit soqutiginnittuninngaaniit, 1977-mi realeksame-
neqarnissaminnik imaluunniit udvidet teknisk forberedelses-
eksameneqamissaminnik ilimasuttunit piumaneqarput.
1LINNIARTUUNISSAMUT AAMMALU KALAALLIT
NUNAANNI NALUNAARASUARTAASERISOQARFIUP
S1UNISSAANUT TIKILLUARIT
TELESKOLEN
BOKS 162 . 3920 JULIANEHÅB
PÅ MI UT
Pamiut/ Frederikshåb er den sydligste af de vestgrønlandske
åbentvandsbyer. Kommunen har ca. 2800 indbyggere fordelt
på selve byen Pamiut og 2 bygder — Arsuk og Avigait.
I kommunen er der rig lejlighed til at dyrke forskellige
former for hobbies, såsom lystfiskeri, jagt, skiløb og andre
udendørsaktiviteter. Desuden er der mulighed for indendørs-
aktiviteter om vinteren.
I Pamiut findes skole med afgang fra 10. klasse, samt for
mindre børn 1 vuggestue og 2 børnehaver.
Til kommunekontoret søges
Overassistent
LEDER AF SKATTEKONTORET
Lederen af skattekontoret er organisatorisk underlagt økono-
michefen og har direkte reference til denne.
Arbejdsområderne omfatter ledelsen af den kommunale
skatteforvaltning herunder også folkeregisteret. Kendskab til
den grønlandske/danske skattelovgivning er en betingelse.
Til samme forvaltningsgren søges
assistent
der skal deltage i alt forefaldende arbejde på skattekontoret,
hvorfor der også i denne stilling kræves kendskab til den
grønlandske/danske skattelovgivning.
For begge stillinger gælder, at der ønskes ansat velkvalifi-
cerede ansøgere, hvorfor ansættelsestidspunktet ikke er det
afgørende, men kan forhandles.
Kommunen yder fri rejse til Pamiut — og efter 2 års tje-
neste fri ferie eller hjemrejse.
Ligeledes vil der blive stillet bolig til rådighed efter fa-
miliens størrelse. Der vil blive opkrævet boligbidrag efter de
for tjenestemænd i Grønland gældende regler.
Aflønning vil ske efter overenskomst mellem G.A.S. og
Ministeriet for Grønland for hjemmehørende og efter over-
enskomst mellem HK og Ministeriet for Grønland for ikke
hjemmehørende ansøgere.
Ansøgning bilagt eksamensbeviser, udtalelser m. m. bedes
indsendt senest den 20. maj 1977 til
PAMIUT KOMMUNALBESTYRELSE
Box 93 . 3940 Frederikshåb
24