Atuagagdliutit - 21.04.1977, Side 26

Hvorfor
køber schweizerne
17'/2 tons GULD
om ugen?
Ved de noget
vi ikke ved?
Køb guld
Det er ikke blot schweizerne, men også vestty-
skerne, franskmændene, italienerne, hollænderne,
englanderne, amerikanerne og en lang række an-
dre nationaliteter, der bytter deres papirpenge til
guld for at sikre sig. Deres køb afspejler frygt for
valutauro, løbende inflation, arbejdsløshed, pen-
geombytning, krige, politisk uro osv.
De sidste år har man verden over set valutakri-
ser, bank- og børskrak samt en stigende arbejds-
løshed i forbindelse med inflation. Inflationen
dræber opsparinger, arbejde og håb om en god
levestandard.
Frygten for fremtiden
Når inflationen raser og valutakurserne flyder,
regnes guld som en af de få sikre investeringer.
Guld har altid været et lager af realværdi og gi-
vet sikkerhed. Guldets stærke og stadig stigende
værdi afspejler papirvalutaernes svaghed. Dette
bevirker, at mennesket
over hele verden med
forøget kraft investerer i
guld.
På aktie-markedet har
kursdykkene givet aktio-
nærer verden over milli-
ardtab. De penge, man
sparer op i banker og
sparekasser bliver min-
dre værd hver dag.
Guldbarre = Krugerrand
Med mindre De er Den danske Nationalbank, må
De ikke købe guld i barreform, men ved køb af
Krugerrand køber De faktisk en lille guldbarre.
Krugerrand handles hver dag på basis af guld-
noteringen, og møntens pris er kun nogle få pro-
cent højere end rent guld. Hvis man havde inve-
steret 10.000 kr. i Krugerrands i 1971, ville de i
dag have været 40.000 kr. værd.
Man investerer skattefrit i en mønt, der indehol-
der en fast værdi, hvor man betaler for møntens
guldindhold og ikke for møntens affektions- og
samlerværdi.
Krugerranden er let at omsætte, idet den handles
til gældende dagspriser. Samtidig er den lettere
at opbevare og transportere end guldbarrer.
Markedsprisen ændres fra time til time og noteres
af banker, vekselerere og metalmæglere i de fle-
ste lande. Guldprisen noteres dagligt i de ledende
danske morgenaviser.
Sikkerheden er af guld
Køb af guld betyder sikkerhed. Sikkerhed mod
inflation, depression og økonomisk sammenbrud.
Og den vestlige verden trues af økonomisk sam-
menbrud. Lykkes det ikke at forandre kursen, vil
vi få en ny depressionsperiode, som kan sidestilles
med 30’rne.
X-
Kupon til guld.
Køb guld nu for at sikre Deres fremtid. Send denne bestillingskupon til SCE.
Undertegnede bestiller hermed: □ Jeg ønsker yderligere information
O stk. Krugerrand å kr. 1.133,00 vedr. investering i guldmønter,
□ stk. Krugerrand å kr. 1.121,00 sølv- og platinbarrer.
(Kun ved køb af 10 stk. eller flere).
Krugerrand. Vægt 33,9 gram. Guldindhold: 1 oz = 31,l gram rent guld. Diameter 32 mm.
Ovennævnte priser er dagsprisen pr. 12.4.77, der findes begrænset oplag til denne pris.
Salg udover dette oplag vil blive afregnet til dagsprisen. Beløbet bedes vedlagt i check,
og levering vil ske ca. 14 hverdage efter ordreindgang. Bemærk: Priserne er incl.
mæglersalær og forsendelse.
Stilling:_________________Navn:____________________ _______________ Capital Exchange
Scandinavian
Adresse:
Tlf.:
Østergade 8 1100 København K.
Tlf. (01) 12 49 50
SCE noterer til enhver tid både en købs- og en silgsdagspris. SCE garanterer tilbagekøb til denne dagspris.
De utålmodige er velkomne i vores filial på Højbro Plads 21, hverdage kl. 9—17 for at besigtige mønten
eller handle kontant over skranken.
atuartartut agdlagait . la
navsuiautexardle
folketingimut ilaussortap Kalåt-
dlit-nunåne inutigssarsiutit piv-
dlugit radiukut aperssorneitarner-
mine (imiuneKarsimasscK 21. ja-
nuar J. Hertlingimit) 17. åma 20.
februar autdlakåtineKartume o-
aautigissaisa ilagåt nunavtine sa-
våraap atautsip toKuneicardlune
tunissagssiarineKarnerane nåla-
gauvfik 2—3.000 kr-nik tapissu-
teKartartoK. tamåna angivatdlå-
rujugssuaKacK. ama OKautigå nå-
lagauvfik Kalåtdlit-nunåne nu-
kagsautausimassoK.
matumuna Helge Dorhmann
navsuiauteKarKuvdlugo Kinuvi-
giumagaluarpara kisitsisit taima
erKumitsigissumik oKautigissane
KanoK ilivdlugit tamavtinut påsi-
narnerussungordlugit nalunaeru-
tigisinåunginerai. ilåtigume uva-
gut ukiune 50-ine savauteKarner-
mik malingnausimassugut tapl-
ssutinik takuneK ajordlutalo misi-
gissaKarsimångilagut. navsuiau-
tigssamut Kujarérdlunga.
Abel Kristiansen.
inatsisit åssigft?
måna oxausigssåka nåikaluartut
agdlagpåka. Kalåtdlit-nunåne i-
natsisit ajorugtoramik encarsau-
tigineK ajornarputdlunit. Dan-
markime inuit 5 milliunit inatsi-
sait måne Kalåtdlit-nunåne i-
nungnut 40 tusintinut atortutisav-
dlugit. kalåtdlime erKartuneKar-
tarput Kavdlunåt inatsisait malig-
dlugit. nalerKUtungilaK inungnut
sujuarsagkanut Kavdlunåt inatsi-
sait atortisavdlugit.
Kristoffer Reimer.
ilivse susagavsiuk
Kingmimik toKutsineK pivdlugo
måtdlåtorssuit imaKa OKarfigit-
dlaréine: aitsåt ilivse susagavsi-
uk! imaKalunit piumassarinialer-
påt iluliarmiut nunagisagåt nu-
naKarfik inungminit amerdlaner-
nik Kingmilik. pissaritsumik to-
KutsineKarsinåungigpat KanoK i-
lutseKalisava? ImaKa sordlo Ka-
ngiane tigerit erKigsisitaugamik
inungnik pissaKartalerneratut? —
tassaKame inunguåkuluit tamåko
soKutigineKarpat. sunatoK-una u-
vagut måtdlatigeKisigo. nipiliuti-
galugo uparuartortuguvtigik nu-
navta ujarainik misigssuiniusså-
nguaK autdlarussuissut. unia si-
låinarssualiarnerme atugagssatik
augtitagssat imåinåungitsut nu-
navtinit pissarait tåssalume lisse-
ruminartugavta ugpertitaraluta
kalåtdlit pigissait sutdlunit aki-
lersinåungitsut.
Louise Petersen
kalåtdlisut
atuartitsineK
unigtitauvoK
Siumut Kavdlunåt måne najuga-
Kartut kalåtdlisut iliniarnerånut
akerdliuva?
aperKut tamåna patsiseKartine-
KarpoK Siumup måne igdloKar-
fingme inatsissartune kingorår-
tigssåta Kavdlunåt månltut kalåt-
dlisut iliniartineKarnerata ilånik
unigtitsisimaneranik, navsuiarne-
Kardlune AKigssiaK Møllerip Thue
Christiansenivdlo „iliniartitsissut
nunalisitut atugarissait" pivdlugit
agdlauserissånik (Siumup atua-
gagssiåne nr. 42, AG nr. 3) per-
KuteKartoK.
agdlauserissame tåssane taima-
tut påsissagssauva, imalunit Siu-
mup måne sivnissuata tåuna pait-
sorsimanerpå? ajoraluartumik
månamut ersserKingnerussumik
navsuiautigssarsissusimånginav-
ko, tamåko KanoK ingmingnut
atanersut, neriutigåra månåkut
taimatut agdlagaKarnikut oKar-
tugssaussut ardlånit ikiorneKar-
nigssara. Peter Rasmussen
26