Atuagagdliutit - 21.04.1977, Síða 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Landsrådet forringer
læreruddannelsen
Landsrådet har forringet lærer-
uddannelsen i en sådan grad, at
den grønlandske ungdom må se
sig svigtet endnu en gang af po-
litikerne.
Under pres af lærerkonflikten
har man vedtaget at forringe læ-
reruddannelsen ved at indføre et
års praktik i stedet for et halvt
år. Forringelse har medført, at
man fra lærerforeningen, ikke
kan anerkende uddannelsen. Den
vil således ikke give mulighed
for de grønlandske lærere at vi-
dereuddanne sig. Følgen heraf
bliver, at man i mange år frem-
over bliver nødt til at være af-
hængig af danske eksperter, der
har det store sproglige handicap.
Det bliver umuligt for grøn-
lændere at uddanne sig til semi-
narielærer, skolepsykolog, leden-
de stillinger, der alle kræver en
ged og grundig uddannelse.
Landsrådet besluttede at lukke
ørerne for fagkundskaben og har
Malersvende søges
omgående. Fri rejse, logis kan skaffes, akkordlimeløn: 30 kr.
MALERMESTER JØRN FRYDENSBERG
Box 41 . Nanortalik . Tele/on 3 32 45
Konsulenter i
Oplysningsforbundet
Da ansættelseskontrakten for 2 konsulenter i Grønlands Op-
lysnings Forbund udløber 1. august 1977, genopslås begge
stillinger ledige.
Begge stillinger, som dækker et meget bredt område, be-
står bl. a. af:
1. Tilrettelæggelse af møder og ledelse af kurser samt ud-
arbejdelse af materialer.
2. Tilrettelæggelse af kampagner og udarbejdelse af pjecer.
3. Varetagelse af rådgivning for lokalafdelinger og admi-
nistration af løbende sager for lokale afdelinger, samt
4. Udarbejdelse af materialer til voksenundervisning.
Der må regnes med en del rejseaktiviteter for begge kon-
sulenter.
Da grønlandsk overvejende benyttes i korrespondance og
i andre opgaver, vil dobbeltsprogede ansøgere blive fore-
trukket.
Løn efter tjenestemandslovens lønramme 24.
Sekretariatet vil være behjælpelig med bolig.
GRØNLANDS OPLYSNINGSFORBUND
Sekretariatet
Postbox 620 . 3000 Godthåb.
K'åumarsainerme
kåtuvfingme konsulentit
Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainerme kåtuvfingme konsulenti-
tut atorfingnut mardlungnut pivfigssautitan 1. august 1977
nåssugssaungmat atorfit mardluk inugtagssarsiorneKandgput.
sujusingnemssukut nalunaerutiginenarérsutut Kinuteicautit
1. juli 1977 agdlagfenarfingme tiguneKarérsimåséput.
1. atautsimlnigssanik kursusernigssanigdlo tåukunapilo
atortugssanik piarérsaineK ingerdlatseKataunerdlo.
2. nuna tamåkerdlugo påsisitsiniainernik atortugssanigdlo
piarérsaineK ingerdlatsinerdlo.
3. ingmikortortanik sujunersuissarneK uvdluinarnilo ing-
mikortortat suliagssaisigut åtaveKarneK isumagingning-
nerdlo, kisalo
4. inersimassunik atuartitsinerme atortugssanik isumaging-
ningneK.
konsulentit angalassarnigssartik nautscrssutigissariaKarpåt.
agdlagkatigut suliagssanilo avdlane amerdlanertigut kalåt-
dlit OKausé atorneKarmata mardluinik OKausigdlit Ki'nuteKau-
tilingne sagdliutineKåsåput.
aningaussarsiagssat tjenestemandit pivdlugit inatsime løn-
ramme 24.
konsulentit inigssaKarniarneråne agdlagfeKarfik ikiuku-
mårpoK.
K’åumarsainerme Kåtuvfingme agdlagfeKarfik
agdlagjexarfik
Postbox 620 . 3900 Godthåb.
handlet i panik. Det er den grøn-
landske ungdom, der skal betale.
Forældrene er ladt i stikken. Bør-
nene bliver henvist til ukvalifice-
ret undervisning. En del lærer-
studerende er gået ind til en læ-
reruddannelse under falske forud-
sætninger. De har regnel med at
blive uddannet til at skulle bære
skelen ind i en ny fase, hvor man
kunne tillade sig at satse på kva-
litet i stedet for kvantitet. De må
nu lage til takke med en plads
på anden række. Forældrene der
har set hen til, at den tid skulle
komme, hver deres børn kunne
blive hjemme og modtage en for-
svarlig undervisning må sende
deres børn til Danmark. Båndet
til Danmark er derved blevet
stærkere, men det er sket på et
forkert grundlag. Det bliver nem-
lig af trang.
Man må forvente, at når kom-
munerne under hjemmestyret skal
evertage skelerne, vil de vægre
sig ved at overtage disse lærere,
de vil blive henvist til udsteder.
Udstederne skal således atter ta-
ge sig til takké med det materiale
man ikke kan bruge i byerne.
Det er vanskeligt at se, hvordan
Siumut som en samlet gruppe kan
gå ind for noget sådant.
Forældre og lærerstu-
derende ved Grønlands
Seminarium
Atuagapdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amcrdla-
sut sapatit akiinere tajnaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarKuvdlu-
git. ilångutagssiat OKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
angatdlatit amerdlane-
russut mingnerussutdlo
AG nr. 8-me 24. februar 1977-
imérsume soKutigingnigdlunga a-
tuarsimavara agdlauserissaK er-
hvervsstøttep 29 mili. kruninik
avguatårineranut tungassoK, o-
KautigineKarsimavoK aningaussa-
nit tåukunånga 16,7 miil. krunit
trawlerit ingmingne aulisagkanut
påssussissarfiutigissut pingasut
tamarmik ingmikut 100 tonseKar-
tut sananeKarnigssåinut atorneKå-
sassut.
agdlauserissame tåssane OKau-
tigineKarsimavortaoK angatdlatit
30—80 fodsinik angissuseKartut
sananeKarnigssåinut erhvervsstøt-
te aningaussanik atortitsiumå-
ngitsoK.
angatdlatinik taimatut angner-
tussuseKartunut sanassarnermut
erhvervsstøttep pissusilersornera
pivdlugo ilångussaK una agdlag-
tariaKalersimavara.
Fiskeriårbogen maligdlugo Ka-
låtdlit-nunane 1976-ime angatdla-
tit nalunaerssorneKarsimassut i-
måiput:
angatdlatit 5—10 tonsi-
nik angissuseKartut ... 112-iuput
angatdlatit 10—19 tonsi-
nik angissuseKartut ... 72-iuput
angatdlatit 20 tonsinik
angissuseKartut ....... 53-iuput
angatdlatit 20-50 tonsi-
nik angissuseKartut .. • 23-uput
angatdlatit 50-100 tonsi-
nik angissuseKartut ... 9-uput
angatdlatit 100 tons siv-
nerdlugo angissuseKar-
tut ................... 13-iuput
tamarmik .............. 282-iuput
Kulåne takuneKarsinaussutut
kalåtdlit aulisariutaisa agfait 10
tonsinit 20 tonsinut angissuseKar-
titerpul.
100 tons sivnerdlugo angissuse-
Kartut kalåtdlinit pigineKartut si-
samåinåuput.
taimailivdlunilo nautsorssoriåi-
nauvoK trawlere atauseK 100
tonseKartoK ingmine aulisagkanik
påssussiviutigissoK 5,6 mili. krunit
migssåinik akeKåsassoK. trawlere
20 tonsilik tåssunga nalerKiutisa-
gåine 1,4 mili. krunit migssåinik
akeKåsaoK. tåssa imåipoK trawle-
rimut ingmine aulisagkanut på-
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
ssussiviutigissumut 100 tonseKar-
tumut atautsimut måna pigssar-
siarineKarsinaussumut taorsiut-
dlugit akigineKartugssamut tå-
ssunga trawlerit sisamat 20 tonse-
Kartut pigssarsiarineKarsinaussut.
kalåtdlit aulisartue aulisariuti-
nik nutånik sanatitsiniardlutik
aningaussanik atorniarnigssa-
mingnut atausinarmik periarsi-
nauvfeKarput. tåssalo erhvervs-
støtte.
akigssat taima kigdleKartigitit-
dlugit amerdlanerussunut iluaKU-
tigssångordlugit avguatårneKarta-
riaKaraluarput. angatdlatinik 100
tonseKartunik mardlungnik pini-
arnigssamut atortitsisinauneK
torKarneKarsimassugpat aningau-
ssat atugagssat sivnere angatdla-
tinut sisamanut 20 tonseKartunut
atorneKarsinaugaluarput, taimai-
liornikutdlo angatdlatit manatut
pingasuinaunatik arfiniliussut
pigssarsiarineKarsinaugaluarput.
aningaussat atugagssat amer-
dlanerussunut avguatårneKartug-
pata isumangnångissusiat åmå-
taoK agdlisagaluarpoK.
suliagssaKarniarnertaoK erKar-
sautigalugo tamåna iluaKutausi-
nauvoK. oKartoKartarpoK aulisar-
toK suliaminik ingerdlatsissoK a-
tauseK nuname inungnik Kulingi-
luanik suliagssaKartitsissartoK. ki-
sitsisit erKussusiat pivdlugo OKau-
seKarsinåungilanga, kisiånile tå-
ssa taimåisimånguatsiarpoK.
aulisariutit 100 tonseKartut
mardluk sanatineKarnigssåt tor-
KarneKåsagpat. torKåinartumik
aulisartut 12-it suliagssaKartine-
Karsinaulisåput. peKatigitinardlu-
go aulisariutit 20 tonseKartut si-
samat pigssarsiarineKarnigssåinut
atortitsineKartugpat aulisariutit
tåukutaoK angutit 12-it suliagssa-
Kartisagaluarpait. åndgssussine-
ruvdlo taimåitup inuit 162-iussug-
ssaugaluartut 216-ingortitdlugit
suliagssaKartisinaulisagaluarpai,
tåssa inungnik 54-inik amerdle-
riartitdlugit.
nalungilara aulisariutinik 30—80
fodsinik angissuseKartunik sana-
titsinigssamut erhvervsstøttep a-
ningaussanik atortitsiumånginera
pissutauvdlune aulisartorpålug-
ssuit angatdlatinik taimatut ang-
nertussuseKartunik pisinigssa-
mingnut soKUtigingnigtut pakatsi-
sineKartut. ilumut OKåsagåine er-
KarsautigineKarpoK atornigssaK,
tåssa asule aningaussanik tunio-
råinginigssaK. tamåna tungaviga-
lugo ei'KortusaoK erhvervsstøtte
ima aningaussanik peKartigisa-
ssok atorniardlulik KinuteKartu-
nut atornermilo piumassarineKar-
tunik namagsingnigsinaussunut
aningaussanik atortitsisinauvdlu-
ne.
rejenarfit sinerissamut Kanigtu-
mitut pingårtumigdlo Diskobugti-
mitut agdlautigissame taineKar-
tutut tamåkissumik atorneKaler-
simanersut ugpernarsaruminait-
suput. kisiåne aulisartut rejerni-
arnerme tamatumane peKatausi-
massut okaloKatiginerisigut påsi-
narpoK rejerpagssuaKartoK rejet-
dlo tamåko pitsåussuserigdluinar-
tussut.
Kalåtdlit-nunfinisaoK aulisariu-
tit anginerussui atorneKaleriar-
tuinånguatsiarput. aulisariutit a-
nginerussut akisunerussutdlo pi-
gingneKatigigfingordlutik inger-
dlåneKalersarput. pigingneKati.
gingnikut ingerdlatsineK angisu-
mik issigalugo påsinarsisimavoK
iluanårutcKarnånginerussoK, tå-
ssa niuvernikut torKåinartumik
amigartoruteKarnartussoK, pi-
gingneKatigingnermutdlo ani-
ngaussatigut penataulersinane ta-
måna isumaliutigivdluarKårtaria-
KarpoK pigingneKatigingnermut
isernigssaK ajornångitsuararssu-
ssarmat — ajornartorujugssussar-
dlunile tamatumånga anerKing-
nigssaK.
Knud Rugholt.
Hvad rager det jer?
Man får lyst til at sige til alle
de mennesker, som har ondt af
hundehængningssagen: Hvad ra-
ger det egentlig jer!
De er måske endda ved at for-
lange, at der skal være flere hun-
de i Ilulissat end der er menne-
sker. Såfremt man ikke har en
nem måde at aflive hunde på,
hvad skal man så gøre? Det bliver
måske ligesom i østen, hvor fre-
dede tigre fanger folk? Dér reg-
ner man nok ikke mennesker for
noget.
Hvad skal vi dog finde på at
klage over. Tænk, hvis vi råbte
ud i verden, at de med påskud om
at undersøge vore ressourcer ta-
ger en masse fra os i berigelses-
hensigt. Vi hører jo, at de endda
får materialer til deres rumraket-
ter fra os. Vi er så lette at føre
bag lyset, at vi tror, at alt der
kommer fra os grønlændere, ikke
kan svare sig.
Louise Petersen.
27