Atuagagdliutit - 28.04.1977, Blaðsíða 6

umiarssualivingne
nåkutigdlfnigssaK
Atåssutip piumassarå
Atåssutip Kanigtukut Kalåtdlit-
nunånut ministere Jørgen Peder
Hansen ima telegramerfigå (tele-
grame radioavisimut ilångune-
KarpoK):
„nakorsauneKarfingmit Kanig-
tukut tamanut tusagagssiaralugo
nalunaerutigineKarpoK kinguåg-
ssiutitigut nåpautit nutåt mardluk
nunavtine atugaulersimassut isu-
makulungnaKissumigdlo siaruau-
tilertorsimaKissut. ilimanardlui-
narpoK nåpautit tåuko takornar-
tat umiarssuaisigut nunavtinut
ångusimåsassut.
tamatumunga atatitdlugo Atå-
ssutip uparuarumavå takornartat
umiarssuaisa umiarssualivingnut
pissarnerinut umiarssualivingnilo
uningassarnerinut maligtarissag-
ssat måna atutussut uvdluvtinut
nalerKukungnaerdluinarsimassut
inuiangnut ilungersornartorujug-
ssuarmik pissoKalerneranut.
Atåssutip inåssutigiumavå umi-
arssualivingme maligtarissagssat
piårnerpåmik nåmagsineKartug-
ssamik uvdluvtinut nalerKusarne-
Karnigssåt, sukangnersumigdlo
nåkutigdlinerup pilersineKarnig-
sså sujunigssame umiarssuartigut
tunitdlåussuissarnerit pingitsor-
neKarsinaorKuvdlugit".
taima Atåssutip ministerimut
sågfigingningneranut tunuleKU-
taussoK tåssauvoK ungasingitsu-
kut tusardliuneKarmat kinguåg-
ssiutitigut nåpautit nunane kiag-
tunit autdlåveKartut ardlariussut
pernautaussumik nunavtinut tå-
kusimangmata nåpautitdlo tunit-
dlangnartut siaruåutarnerånut
erKainartumik sukaKissumik sia-
ruåusimavdlutik.
miserratigineKarsinausoringi-
larput kinguågssiutitigut nåpautit
tåukua atugaulernerånut pissu-
taungmat umiarssualivingne pi-
ssutsit nåkutigineKångitdluinar-
nerat, taimalo kikutdlunit akor-
nuserneKarnatik umiarssuarnut
ikisinaunerat.
naluneKångilaK igdlonarfingne
arnat inusugtut umiartortunit
atornerdlungneKarajoKingmata,
tamtumalo Kavsérpagssuarnik ki-
ngunerissarpå arnat kinguågssiu-
timikut tunitdlagtitarnerat nå-
pautigiligkamingnigdlo siaruaer-
Kigtarnerat. åmåtaoK tamanit ili-
simaneKarpoK silarssuarme umi-
artortut akornåne Kalåtdlit-nu-
nåta issigineKarnera ajoKingmat,
tåssagoK arnartait „taima akikit-
sigissumik ingmingnut nuisitar-
mata“.
Nungme Atåssutip ingmikor-
tortåta påsisimavå umiarssuali-
vingne pissutsit månatut uvdluv-
tinut taima nalerKutingitdluinar-
tigititdlugit kinguågssiutitigut nå-
pautit nåkutiginiåsavdlugit siaru-
atsailiniåsavdlugitdlo nakorsanut
ajornardluinartoK.
umiarssuit Kalåtdlit-nunåne
umiarssualivingnut nunalitarnig-
ssånik umiarssualivingnilo uni-
ngassarnigssånik maligtarissag-
ssat 1951-imérsuput. ukiune 26-ne
tåukunane Kalåtdlit-nunåne av-
dlångornerujugssuaKarsimavoK,
maligtarissagssatdle avdlångorti-
neKarsimångitdlat!!! taimåitumik
Atåssutip nukingingnartusoriv-
dluinarpå uvdlumikut umiarssua-
livingne pissutsinut nalerKutu-
ngortitdlugit maligtarissagssat
nutarterneKarnigssåt.
tamatuma saniatigut nangåssu-
teKarnane umiarssualivingne
OKartugssautitat suniuteKardluar-
tumik umiarssuarnik nåkutiging-
nigsinautitariaKarput åmalo pigi-
naunilertariaKardlutik umiarssuit
maligtarissagssanik uniorKutitsi-
ssut akilisitarnigssånut, umiar-
ssuit autdlarsinaujungnaerat-
dlartitdlugit påpiaraisa tigumi-
nigssånut, il. il.
Nungme Atåssutip sujunersuti-
giumavå takornartat umiarssuait
umiarssualivigssisinaujumavdlu-
tik åmalo uliamik, imermik taKU-
agssanigdlo pisinaujumavdlutik
sagdlunavérKutitut 100.000 kruni-
nik ilisisineKartésassut umi-
arssualivingne maligtarissagssa-
nik maleruaiumanermingnut ug-
pernarsautigssatut. åmåtaoK Atå-
ssut isumaKarpoK umiarssualivit
isåvfiligkanik ingmikut pårssissu-
ligkanik avsserneKartariaKartut.
pissutigssaKavigdlutik umiarssu-
arnukarumassut ingmikut akuer-
ssissumik tunineKartésåput. ing-
mikut akuerssissumik pexångit-
sunik umiarssuarmitoKarsimag-
pat sagdlunavérKutitut aningau-
ssat ilineKarsimassut tamåkerdlu-
git umiarssualivingne oKartug-
ssautitaussut arsåringnissutigisi-
naussariaKarpait.
Atåssutip nautsorssutigingilå
takornartat umiarssuaisa inue ig-
dloKarfingmiutdlo ingmingnut
atåssuteKartarnigssåt pingitsu-
vingneKarsinaussoK imalunit pi-
navérsårtitariaKartoK. Atåssutiv-
dle Kularutigingilå umiarssuit
suniuteKardluartumik nåkutigi-
neKalerpata kinguågssiutitigut
nåpautit siaruåutarnerat malung-
nauteKardluartumik migdlisine-
KarsinaujumårtoK.
umiarssualivit suniuteKardlu-
artumik nåkutigineKalernigssåta
pilersiniarnigsså aningaussanik
akeKartugssauvoK, Atåssutivdle
Kularutigingilå taimailiornikut
aningaussat atordluarneKåsassut
tamatumunalo inuiaKatigit ilev-
Kågaisa aningaussartutaujumår-
tut Kångerujugssuarumårait.
Atåssut, Nuk
Atåssut vil have
kontrol med havnene
Kutterrederiet af
Jak. A S tuniniagauvoK
kikutdlunit A/S aulisariutautileKatigingnut Ilulissane naju-
galingnit, agdlagtinermut nr. 46.804, Ilulissat, Kalåtdlit-nu-
nåt, atautsimérssuarnermilo aulajangerneK 10. juni 1976-
imérsoK nåpertordlugo pigingneKatigingnermutdlo inatsime
maleruagagssat pigingneKatigit akilisinaujungnaertut pigi-
ssaisa tunineKartugssångornerånik imaKartut maligdlugit pi-
gissait tunineKartugssångorsimassunit pissagssaKarsorissut
matumuna kajumigsårneKarput nalunaerutip matuma sarKu-
merneranit Kåumatit pingasungortinagit agdlagkatigut tama-
tuminga suliaKartumut atåne atsiortumut piumassaKarnertik
ugpernarsauserdlugo nalunaerutigerKuvdlugo, erKartussissu-
serissumut P. Rønnow Køngimut, Ny Østergade 7, 1101 Kø-
benhavn K.
København, 13. april 1977
P. Rønnow Kønig, erKartussissuserissoK
Ny Østergade 7 . 1101 København K
Kutterrederiet af
Jak. A S i likvidation
Alle og enhver, som måtte have noget at fordre i Kutter-
rederiet af Jakobshavn A/S, registernummer 46.804, Ja-
kcbshavn, Grønland, og som i henhold til generalforsamlings-
beslutning af 10. juni 1976 er trådt i likvidation efter reglerne
i aktieselskabsloven om likvidation af insolvente aktiesel-
skaber, opfordres herved til inden tre måneder fra nuvæ-
rende bekendtgørelse, skriftligt at anmelde og bevisliggøre
deres krav for undertegnede likvidator, landsretssagfører P.
Rønnow Kønig, Ny Østergade 7, 1101 København K.
København, 13. april 1977
P. Rønnow Kønig , Landsretssagfører
Ny Østergade 7 . 1101 København K
Atåssut Nuuk sendte forleden føl-
gende telegram til grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansen:
„Landslægeembedet har netop
officielt meddelt, at der er kom-
met 2 nye former for kønssyg-
domme til Grønland, og at de
spredes med foruroligende hast.
Disse sygdomme er højst sand-
synligt indført via besætningen
på et fremmed skib.
Atåssut vil i denne forbindelse
gøre opmærksom på, at de nu-
gældende regler for fremmede
skibes anløb og ophold i grønland-
ske havne er helt utidssvarende
og dermed indirekte årsag til
bl. a. den akutte, yderst alvorlige
situation for det grønlandske sam-
fund.
Atåssut skal henstille, at der
øjeblikkelig tages skridt til hur-
tig gennemførelse af et tidssva-
rende havnereglement samt effek-
tive kontrolforanstaltninger til
forebyggelse af en fremtidig smit-
tespredning via skibene."
Baggrunden for Atåssuts hen-
vendelse til ministeren er oplys-
ningerne om, at 2 for Grønland
hidtil ukendte kønssygdomme af
tropisk/subtropisk oprindelse er
kommet ind i landet, hvor de
spredes med en hast, som minder
om en epidemi.
Vi må erkende, at Grønland
har fået disse nye kønssygdomme,
som skyldes de helt åbne og ukon-
trollerede forhold i havnene, hvor
alle og enhver kan komme og gå
på skibene uhindret.
Det er således enhver bekendt,
at de grønlandske byers unge pi-
ger meget ofte bliver misbrugt af
søfolk, og at resultatet ofte er, at
pigerne smittes og viderebringer
kønssygdomme. Det er også en-
hver bekendt, at Grønlands om-
dømme internationalt blandt sø-
folk er meget ringe, fordi det
grønlandske folk „lader deres pi-
ger sælge så billigt."
Atåssut Nuuk erkender, at
sundhedsvæsenet ingen jordisk
chance har for at kontrollere og
begrænse kønssygdomme-epide-
mier med de nuværende utids-
svarende havneforhold.
Reglerne for skibes anløb og
ophold i grønlandske havne inde-
holdes i et reglement fra 1951. I
de forløbne 26 år har samfundet
ændret sig totalt, men det har reg-
lementet ikke!!! Atåssut finder
derfor, at det er på høje tid, at
reglerne moderniseres, så de pas-
ser til den trafik, som i nutidens
Grønland foregår i havnene.
Derudover må det være en selv-
følge, at der gives havnemyndig-
heden mulighed for at foretage en
effektiv kontrol med skibe og be-
myndigelse til at pålægge skibe
bøde for overtrædelse af havne-
reglementet, tilbageholdelse af
skibspapirer etc.
Atåssut Nuuk kan helt konkret
foreslå, at anløb af de ikke hjem-
mehørende skibe pålægges at be-
tale et depositum på f. eks. 100.000
kr. for overhovedet at få opholds-
tilladelse og adgang til at få olie,
vand og proviant som garanti for,
at havnereglementets regler bli-
ver overholdt. Atåssut mener
også, at havneområdet bør af-
spærres, således at trafik til og
fra havnen skal passere en port-
vagt. Besøgende skal have en af
havnemyndigheden udstedt tilla-
delse til besøg på det enkelte skib,
når der foreligger rimelig grund
for besøget. Hvis der sker besøg
på skibene uden tilladelse, bør
havnemyndigheden kunne konfi-
skere hele det indbetalte deposi-
tum.
Atåssut forestiller sig ikke, at
kontakt mellem fremmede skibes
besætninger og den lokale befolk-
ning helt kan eller bør undgås,
men Atåssut er overbevist om, at
risikoen for kønssygdomsudbre-
delse vil mindskes meget betyde-
ligt, når kontrollen med havnene
bliver effektiv.
Det vil koste penge at etablere
en effektiv havnemyndighed, men
Atåssut er overbevist om, at disse
penge er givet godt ud, og at sam-
fundets besparelser herved iøvrigt
langt vil overstige omkostninger-
ne.
Atåssut Nuuk.
Til salg
1 stk. Mercedes 220 1975 model
1 stk. Mercedes 200 1973 model
Begge monteret med taxaudstyr. — Henv.:
Erling Andersen
Box 88 3900 Nuk.
Tlf. 2 24 90 efter kl. 18,00.
6