Atuagagdliutit - 13.06.1977, Blaðsíða 21

Skulptør og storfanger
Andreas Lund Drosvad — i Grønland kendt som
Suko — fortæller om storfangeren og kunstneren
Johan Kreutzmann
Medens Fiskemester N. L. Niel-
sen i 1921 var i Danmark som
Medlem af den hjemkaldte Grøn-
landskommission, traf jeg ham
hos hans Søster i Jylland. Hun
var vidende om, at jeg altid ger-
ne havde ønsket at komme til Ca-
nada, hvor en ung Jæger og Fi-
sker formentligt kunde færdes i
Fred saa langt, som Himlen var
blaa. Hun mente derfor, at jeg
eventuelt i Stedet for kunde tage
med Broderen som Huslærer for
hans to Sønner Ejnar og Hans,
der havde begyndt at gaa i Sko-
le, i hvilken Anledning han hav-
de engageret en ung dansk Læ-
rerinde. Men dels vilde en ung
Pige nok længes hjem og dels
vilde Drenge i Grønland føle sig
generede ved at skulle lystre en
Kvinde. Vi blev derfor enige om,
at jeg skulde sejle op i det kom-
mende Aar og aflønnes med 350
Kroner + Kost og Logi og grøn-
landsk Fodtøj. Det maatte fore-
komme meget lidt, naar jeg ar-
bejdede som Bogtrykker for 5.000
Kr. om Aaret. Men jeg havde
trukket Frinummer som Soldat og
kun betalt 3 Kr. til Soldaterkas-
sen, saa jeg undte gerne mig selv
et Friaar — det som senere er
blevet saa almindeligt. Og jeg for-
trød det aldrig, da det blev den
bedste Tid i mit Liv.
Allerede i Marts 1922 sejlede
jeg til Sukkertoppen med S/S
„HANS EGEDE“ og jeg var en
af de første Aftener efter min
Ankomst med Nielsen ude at sky-
de Rider, den tretaaede Maage
som paa grønlandsk hedder Tå-
teråK. Det var et let Bytte, som
man kunne lokke til sig ved at
smide en allerede skudt Fugl op
i Luften eller blot vinke med en
Vinge. Jeg skød slet ikke saa faa,
selv om jeg var en Sinke ved Si-
den af Nielsen, der var en emi-
nent Skytte ogsaa med Riffel og
havde faaet tilbudt at blive hjem-
me som Skydelærer i Hæren, da
han som 19-aarig aftjente sin
Værnepligt. Men han foretrak at
tage op som Arbejder ved Ivig-
tut Kryolithbrud, hvor hans ældre
Bror allerede havde virket i flere
Aar.
Men at staa i Smedjen var ikke
det rigtige for ham, selv om han
drev Jagt i sin Fritid og skød ret
mange Ræve ved at følge dem paa
Ski og løbe dem trætte, naar
Sneen var dyb og løs. Han søgte
ind som Udstedsbestyrer under
Kgl. grl. Handels, og blev anbragt
som Handelsbestyrer ved Han-
delspladsen Kangåmiut, som
egentligt hed Sukkertoppen, da
det var der, det sukkertoplignen-
de Fjæld laa. Ved siden af at
passe Ind- og Udhandling, skulde
han oparbejde Fiskeriet og igang-
sætte en Stængegarnsfangst ved
Bopladsen Agpamiut ved under
Foraarets Nordtræk og Efter-
aarets Sydtræk med to Motorbaa-
de at drive de ind til 4—5 Meter
lange Hvidhvaler ind, saa de kun-
de skydes, Parteres, Spækket sal-
tes og hjemsendes til Danmark.
Da Nielsen gerne vilde være
mest muligt sammen med sine
Sønner, tog vi ofte med ham paa
Fiskeri ude i Distriktet og vi boe-
de ogsaa i Hvalfangsttiden hos
ham i det Fangsthus, der var op-
ført til ham ved Agpamiuts
Fangstsunde.
Af lige saa stor Betydning for
mig, var det, at Nielsen havde
giftet sig med Grønlænderinden
Cecilie af den dygtige kunstne-
riske Slægt Kreutzmann, efter at
hun havde været i huset hos den
danske præst V. V. Frederiksen
ved Holsteinsborg, som man paa
det Tidspunkt paastod var den
ene af de 6—7 Personer, der kun-
de skrive rigtig grønlandsk. De
øvrige var Grønlændere. Selv om
Cecilie var lidet talende, betød
blot det, at hun i Huset opdrog
sine Børn og de unge Slægtninge,
hun havde som Hushjælpere,
godt, meget for min Indstilling
til Sukkertoppens Befolkning og
til Folk, der kom ind paa Besøg
ude fra Distriktet.
En af dem var hendes Farbror
Johan Kreutzmann fra Kangå-
miut. Han gjorde ikke meget For-
søg paa at gøre sig bemærket,
den første Dag han kom ind i
Stuen. Men jeg erindrer ham som
en velvoksen tætbygget Mand
med kraftige Skuldre og solide
noget hjulede Ben i haarede Sæl-
skindsbenklæder og dygtigt sye-
de Kamikker af afhaarede Blaa-
side Sælskind, hvis Velholdthed
tydeligt fortalte, at han havde en
dygtig Kone.
Han talte hurtigt og fast og luk-
kede Læberne bestemt, selv om
jeg ikke af den Grund kunde fat-
te, naar han afbrød en Sætning.
Vi gjorde intet Forsøg paa at
komme i Kontakt med hinanden.
Naar jeg derfor nu efter denne
lange Indledning vil fortælle no-
get just om ham, er de mest for,
at jeg trods mit mangelfulde
Grønlandsk alligevel instinkts-
mæssigt fik fat paa hans Egen-
art, og at Nielsens periodevises
Talen om ham lod sig stykke
sammen til et Billede af, hvad
han var og havde været.
Oprindeligt havde de været 3
dygtige Brødre, men der af var
de to omkomne under Fangsten,
hvilket ikke var usædvanligt ved
en Bopæl saa nær Havet, at alene
det at færdes i en Kajak kræve-
de stor Dygtighed og alligevel
krævede mange Drukneulykker.
Johan selv var kæntret mange
Gange, men havde altid kunnet
komme paa Højkant igen. Ogsaa
engang, hvor han havde harpu-
neret en stor Klapmyds og hvor
Fangeremmen havde knyttet sig
fast i Kajakstolen, saa Dyret
slæbte af med ham med hans Ho-
vede ned ad, saa han en Tid lang
ikke kunde trække Vejret. Han
reddede sig kun ved at hale ind
paa Remmen og bide sig fast i
denne, til han -kunde faa løst
Knuden op og komme fri. Saa
genoptog han Jagten paa Sælen
og kom omsider hjem med det
gode og velfortjente Bytte.
Der fortælles adskillige Beret-
ninger om, hvordan Kangåmiut-
fangere var blevet overfaldet af
Storme paa Havet og hvor flere
og hvor flere var omkommet,
naar deres Kræfter ebbede ud.
Nogle af dem havde bundet deres
Bugsereblære fast til den venstre
Arm, saa de ikke kunde kæntre
og var blevet fundet paa ret Køl,
men frosne ihjel. Saadanne hav-
de Johan siddet i tre Døgn i Læ
bag et Isfjæld og havde han faaet
frosset sine Øjne, saa det havde
skadet ham Resten af Livet og
maaske af den Grund havde faaet
ham til at skære Figurer ud i
Drivtømmer og male dem. Kun
faa paa den Tid havde Sans for
at købe disse Ting, selv om de
havde speciel Værdi, fordi han
lavede dem iført de Dragter, Folk
gik i, eller som han kunde huske,
de havde gaaet i, og hvorom de
var stykket sammen, saa det dan-
nede Mønstre.
Nogle af hans Arbejder maa jo
stadig findes, om man blot vid-
ste hvor. Men de bør havne i
Landsmuseet i Godthaab, hvor de
retteligt hører til.
Jeg købte i 1930, da jeg under
Statsminister Staunings Rejse var
i Godthåb hos Kolonikokken, en
Golgata-Gruppe, som han i Mod-
sætning til meget andet, han hav-
de, ikke vilde af med, da det var
en Gave til ham fra en af hans
gode Venner. Men ved at tilbyde
ham en Del smukke Netsideskind
fra Nordgrønland, som hans Kone
og Døtre kunde bruge til Klæder,
lykkedes det mig alligevel at er-
hverve denne Sjældenhed, der
var af en typisk Grønlænder nag-
let til Korset med sin dybe Bryst-
kasse, korte krumme Ben og mon-
golske Skæg paa Læbe og Hage.
Direktør Daugaard-Jensen, som
jeg mødte umiddelbart efter, vil-
de straks, han saa min Erhver-
velse have den hjem til Konto-
ret. Dertil svarede jeg kun: —
Men det bliver da til mit Kontor.
Og Peter Freuchen, der umiddel-
bart efter saa mit Bytte, vilde
straks have at vide, hvor jeg hav-
de det fra. Det fik han ikke, da
sligt ikke skal eftergøres til Hus-
flid. Derfor har den staaet i Fred
hos mig. og gør det stadig.
Først nu i Aar, da jeg erfarede,
at en af Kokkens Døtre Karen
fremdeles levede som gift Kone
i Godthaab, har jeg ved Henven-
delse til hende faaet oplyst, at
Kristus paa Korset var en Gave
til hendes Far fra Johan Kreutz-
mann. Det synes jeg bør frem,
nu hvor andet, han har lavet,
dukker op. Og saa fortæller jeg
samtidigt, at hvad jeg ved om
ham og har hørt om ham.
p. T. Las Palmas,
3. December 1976,
Andr. Lund-Drosvad.
De fleste vil helst
være i selskab med
Mae Baren de
Mixture
, ' 'O/, N, •
m&z f
Johan Kreutzmannip kikiagtugaussumik Kiperugå.
Johan Kreutzmanns Kristus-gruppe.
aperKUtigiuåinåkit
tit pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
Overassistent
Stillingen som leder af Nuuk kommunes lønkontor er ledig
til besættelse snarest muligt.
Lønkontoret varetager administration af i alt 750 måneds-
lønninger, der beregnes og anvises via EDB, og 700—800
ugelønninger, som det pt. overvejes at ændre til 14-dagesløn.
Til varetagelse af kontorets opgaver er i alt ansat 7 med-
arbejdere.
Ansøgere med erfaring fra tilsvarende stilling vil blive
foretrukket.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
af 12. september 1975 mellem Ministeriet for Grønland og
Grønlands Arbejdersamenslutning eller overenskomst af 28.
marts 1974 mellem Ministeriet for Grønland og Handels- og
kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, alt efter om den
pågældende anses for hjemmehørende eller ikke-hjemme-
hørende i Grønland.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til økonomi-
chef A. Rønlov, tlf. 2 12 77 lokal 55.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og an-
befalinger bedes fremsendt senest 27. januar 1977 til:
NUUK KOMMUNALBESTYRELSE
BOX 605
3900 GODTHÅB
21