Atuagagdliutit - 25.08.1977, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
Bygdernes problemer
er samfundsskabte
og de kan afhjælpes
Mange bygders utilfredsstillende
sociale og økonomiske forhold
kan afhjælpes, uden at det vil
volde uoverskuelige vanskelighe-
der. Og det kan de, fordi hoved-
parten af disse sociale og økono-
miske problemer — mindst de er-
hvervsmæssige — er samfunds-
skabte.
Det er konklusionen i en nyud-
kommet dobbeltsproget bog „Ud-
viklingsproblemer i grønlandske
bygder — Sammenfattende rap-
port".
Bogen er den fjerde og sidste
i rækken af publikationer fra
„Lokalsamfundsundersøgelsen i
Grønland" — en undersøgelse, der
blev startet i 1971 på initiativ af
Det rådgivende udvalg vedrøren-
de samfundsforskning i Grønland.
Lokalsamfundsundersøgelsens
opgave har været at belyse byg-
dernes udviklingsforløb og søge
Voyage to
Greenland
A Personal Initiation
into Anthropologj
at forklare årsagerne til proble-
mer i den faktiske udvikling.
Hensigten er at skabe større for-
ståelse for disse udviklingsforløbs
betydning for de indblandede par-
ter samt at give bygdebefolknin-
gerne større mulighed for frem-
over selv at påvirke bygdeudvik-
lingen.
Undersøgelsen blev gennemført
af en forskergruppe på tre fra
Institut for Organisation og Ar-
bejdssociologi, Handelshøjskolen i
København.
Sidste år udkom de tre egent-
lige forskningsrapporter „Bygde-
samfund i Grønland — rapport
om nogle udviklingsproblemer" af
Hans Gullestrup, Atangmik —
Påtvungne udviklingsproblemer i
en grønlandsk bygd" af Henning
Schwerdtfeger, og „Kangamiut —
Påtvungne udviklingsproblemer i
en grønlandsk bygd af Margrethe
akia kr. 91,30
Sørensen. Disse tre bøger blev
kun udgivet på dansk, men er
ved at blive oversat til grøn-
landsk.
Den fjerde og sidste bog i ræk-
ken — „Udviklingsproblemer i
grønlandske bygder — Sammen-
fattende rapport" — er, som titlen
angiver, en sammenfatning af lo-
kalsamfundsundersøgelsens tre
første bøger, og alle tre forskere
står som forfattere.
I denne fjerde bog tegnes et
både pessimistisk og et optimis-
tisk billede af bygderne: Pessi-
mistisk, fordi mange forhold i
bygderne ikke er så gode, som
man kunne ønske sig. Optimis-
tisk, fordi udviklingen i bygderne
så langt fra alene skyldes natur-
betingede, uafvendelige forhold,
men derimod i meget stor ud-
strækning er bestemt af sam-
fundsskabte betingelser.
Det understreges, at bygdebe-
folkningernes nuværende er-
hvervssituation er væsentlig rin-
gere, end naturforholdene betin-
ger. Og bygdernes fremtidige er-
hvervsudsigter må således vurde-
res bedre, end mange giver ud-
tryk for, hedder det i bogens kon-
klusion, hvor det også tilføjes:
Billedet er optimistisk, fordi sam-
fundsskabte probler kan ændres,
såfremt den fornødne vilje og
indsigt er til stede.
De tre forskere er her stærkt
uenige med Socialforskningsinsti-
tuttets rapport om undersøgelse
om Grønland fra 1975. Heri var et
vurderende udsagn om bygdernes
fredtidsmuligheder: „Den forelig-
gende undersøgelse har dog pe-
get på en række utilfredsstillende
sociale og økonomiske forhold for
bygdernes befolkning, som kun
vanskeligt kan afhjælpes, uden at
befolkningen flytter til de grøn-
landske byer".
Hans Gullestrup, Margrethe Sø-
rensen og Henning Schwerdtfeger
mener absolut disse utilfredsstil-
lende forhold kan afhjælpes, men
de understreger, at forudsætnin-
gerne herfor er, at de politiske og
administrative myndigheders syn
på det grønlandske samfund æn-
dres. De fortsætter:
Betragtningen af Grønland som
bestående af en række forskellige
erhverv, såsom fiskerierhvervet,
fangererhvervet og fåreavlerer-
hvervet, samt af enkelte virksom-
heder indenfor disse erhverv må
ophøre. I stedet må Grønland be-
tragtes som sammensat af en
række regioner eller lokalsam-
fund, der igen er sammensat af
mindre enheder såsom byer, byg-
Kvindens situation
Den 11. september åbner på Na-
tionalmuseets etnografiske afde-
ling en udstilling, der beskæfti-
ger sig med kvindens situation i
forskellige kulturer rundt om i
verden — specielt med henblik
på de problemer, moderniserings-
processen medfører. Den grøn-
landske kvinde og hendes situa-
tion indgår i udstillingen, der er
tilrettelagt af en række kvinde-
lige etnografer.
Qaagit- Qanorooq
1 aamma 2
Atuakkaat taakku marluk meeq-
qanut anginerusunut nammiinneq
atuarsinnaalluuttillu paasinnillu-
arsinnaanerusunut atuagassiaris-
sallugit piukkuunnaarnerupput..
Ilaatigut titartagartai mikissunut
paasiuminaassinaammata. Aliik-
kutatulli isiginnaagginnaarlugit
minnernut piukkunnarsinnaallu-
tik. Atualeqqaanut atuagaritissa-
llugit piukkunnarluinnarput.
Atuakkicrtoq: Jørgen Clevin.
Nnutserisoq: Peter K. S. Heil-
mann.
nånungniarneK
KavdlunåK sulissarton, Jørgen
Liljensøe, Kalåtdlit-nunåne Kav-
dlunåt sulissartut pivdlugit atu-
agkiorsimassoK ateKartumik „ba-
der og familier. Ud fra dette syn
må udviklingsstrategien tage ud-
gangspunkt i de enkelte lokalsam-
fund som en helhed og udvikle
disse, og ikke som i de sidste to
årtier, hvor udviklingen har ta-
get udgangspunkt i de enkelte er-
hverv og virksomheder.
Det tilføjes dog, at erhvervs-
udviklingen i bygderpe først og
fremmest vil afhænge af de poli-
tiske og administrative myndig-
heders vilje til at erkende disse
problemer og til at ville medvir-
ke til deres løsning.
Disse fire bøger fra lokalsam-
fundsundersøgelsen er meget an-
befalelsesværdige og bør ud til
flest mulige.
råkit", åma måncanut atuagkior-
simavcK Kalåtdlit-nunånik ima-
Kartumik.
atuagaK ateicarpoK „nånungni-
arneK". atuagkame oKalugtuari-
neKarput mérKat tunumiut angi-
lårtukasit mardluk, nukagpiaraK
niviarsiarardlo, nukagpiarxap å-
tåta CKalugtuarissartagainit agsut
pisanganartorsiortitaussartut.
mérKat nånungniardlutik aut-
dlarput sikorssuarnilo såvissauv-
dlutik. ajunårtutut isumaKarfigi-
neKarput, åtavdle piniarnilersså-
rutai ukissarnilerssårutailo er-
Kaimagamikik aniguiput.
Bjørnejagten
Den danske håndværker Jørgen
Liljensøe, der har skrevet bogen
„Barakkerne" om danske hånd-
værkere i Grønland, har også
skrevet en børnebog fra Grøn-
land.
Børnebogen hedder „Bjørnejag-
ten". Den handler om to halv-
voksne børn på østkysten, en
dreng og en pige, som føler sig
stærkt draget af drengens bedste-
fars fortællinger.
Børnene tager på bjørnejagt og
kommer i drift på en isflage i
storisen. De anses for at være
omkommet, men fordi de husker
bedstefaderens beretninger om
fangst og overvintring klarer de
sig.
¥
Åndemaneren
□ Frederica de Laguna: VOYAGE TO GREENLAND
□ Ove Bak: BØRNENE PÅ NÆSSET
Navn/ateK
Adresse/najugaK
Postnr.
By/igdloKarfik
BOX 609 . TELF. 2 13 37
3900 GODTHAB/NUUK
Ugens billede
sap. ak. éssertå
„sap. ak. åssertå" tamatumuna titartagauvoK Christian Zethsenimit, box 237, Nuk. naKitat titartagkatdlo
„sap. ak. åssertå“-nukartut unga nagsiuneKartarput: AG, box 39, 3900 Nuk.
„Ugens Billede" er denne gang tegnet af Christian Zethsen, box 237, Nuk. Tryk og tegninger til „Ugens
Billede" sendes til: AG, box 39, 3900 Nuk.
2