Atuagagdliutit - 25.08.1977, Qupperneq 8

Statsministeren i Grønland . Statsministeren i Grønland . Statsministeren i Grønland . Statsministeren i Grønland . Statsminis
Dronningens højrehånd
Statsministeren, hvis grønlandske titel er dronnin-
gens højrehånd, fik i Ausiait en modtagelse, der er
en dronning værdig.
Kun få steder langs kysten blev
statsminister Anker Jørgensen
budt velkommen af en begejstret
grønlandsk ungdom som i Ausiait.
Så snart helikopteren landede,
omringedes regeringschefen af en
glad ungdom, der viftede med
små dannebrogsflag. — Så er der
noget om, at grønlænderne kalder
mig dronningens højre hånd eller
hendes nærmeste medarbejder,
tænkte Anker Jørgensen vist.
Var velkomsten hjertelig, var
præsentationen af byens proble-
mer til gengæld lige på og hård.
Det sørgede borgmester Knud
Sørensen for ved en reception
lige efter byturen.
NYE ARBEJDSPLADSER
— Grønlands problemer er vokset
i takt med nedskæringer i bevil-
lingerne, sagde Knud Sørensen.
Udviklingen stagnerer, og den er
særlig mærkbar i vor by. Vort
største ønske er at få skabt nye
arbejdspladser. Nu til vinter bli-
ver arbejdsløsheden katastrofal.
Hvis vi ikke får en landingsbane,
vil vor fine mesterstand forlade
byen. Derfor efterlyser vi mere
åbenhed og mere støtte hos de
bevilgende myndigheder.
Også i vor by er boligmanglen
stor. Man skammer sig gang på
gang at afvise de boligsøgende,
der må friste tilværelsen under
så elendige boligforhold. Huslejen
i Grønland er dobbelt så stor som
i Danmark og dertil kommer de
tårnhøje el- og varmepriser.
Tænk hvor det ville styrke vor
selvtillid, hvis den almindelige
arbejder kunne eksistere uden at
skulle ty til socialhjælpen, slut-
tede borgmester Knud Sørensen.
OGSÅ EN DEMONSTRATION
Kommunalbestyrelsens middag i
Ausiait var nok toppunktet af de
kulinariske oplevelser på rejsen.
Kok Bo Millerup viste sig som
uovertruffen madkunstner. Menu-
en lød på helleflynder i carry-
sauce, lammesteg og karamelrand.
Desserten var simpelt hen en him-
merigsmundfuld.
Under middagen svarede Anker
Jørgensen borgmesterens tale: —
Jeg forstår byens store problemer
men samtidig er jeg klar over,
at Ausiait vil få endnu større
vanskeligheder, når hjemmestyret
indføres. Men jeg håber, at vi i
fællesskab vil overvinde vanske-
lighederne.
Her i byen blev jeg modtaget
af børn, unge og ældre med røde
flag med hvidt kors på. Det er
også en slags demonstration. Det
er alt sammen udtryk for følel-
ser. Jeg har stor forståelse over-
for de følelser, den grønlandske
befolkning kan have.
Kommunalbestyrelsesmedlem
Karl Siegstad efterlyste større
lydhørhed overfor byens ønsker
og understregede, at Grønland vil
have 200 sømils grænsen for sig
selv, da man heroppe aldrig har
sagt ja til EF.
Karl Siegstad mente, at Grøn-
lands ressourcer bør udnyttes, da
Grønland og Danmark er i øko-
nomiske vanskeligheder. Men vi
ønsker at Grønland og Danmark
stilles lige, når det gælder det
økonomiske udbytte. På den må-
de kan vi understrege rigsfælles-
skabet, sagde han.
Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt beskæftigede sig med byens
lyse sider og sagde: — Lad os
ikke alene tale om skyggesiderne
men også om de lyse sider. Lad
Grønlands lyse sider blive for-
talt også i Danmark. Det vil frem-
me gensidig forståelse, som vi alle
ønsker. Lad os i Grønland vise,
at vi også kender noget til tak.
borgmester Holger Sivertsen,
KartoK.
lullssat, ministerinik tikerånik oKaloKate-
Borgmester Holger Sivertsen, 11uI Issat, i samtale med de to mi nstre.
De høje boligpriser
skal nu søges løst
Borgmester Holger Sivertsen, Ilu-
lissat, udbragte et leve for fæl-
lesskabet, da „Hvidbjørnen" med
statsministeren ankom til byen.
Opholdet i landets tredjestørste
by gav gæsterne fra Danmark et
indblik i Grønlands storslåede
skønhed. Allerede fra morgen-
stunden overfløj regeringschefen
Marmorilik og UmanaK
Statsministeren fik endnu et ufor-
glemmeligt indtryk af den grøn-
landske natur under flyveturen
fra Ilulissat til Marmorilik. Man
så storsøen ved Atå, hvor der fin-
des brakvandstorsk. En kort bred
å forbinder søen med havet, og
den løber begge veje alt efter ti-
devandet. UmånaK-fjorden lå i al
sin utilnærmelige skønhed med
frygtindgydende fjeldtinder og
majestætiske isfjelde sejlende på
det spejlblanke hav. Man behøver
ikke at være turist for at blive
overvældet af Grønlands storhed.
Straks efter ankomsten til Mar-
morilik iførte gæsterne sig ar-
bejdsdragter og tog tovbanen op
til minen, der ligger 600 meter op-
pe i fjeldet. Fra gondolen et godt
stykke oppe gjorde grønlandsmi-
nisteren statsministeren opmærk-
som på en kirkegård fra marmor-
bruddets tid før krigen. Anker
Jørgensen sagde: Jørgen Peder,
nu er du grønlandsminister og ik-
ke kirkeminister! Da vi nærmede
os indgangen bemærkede grøn-
landsministeren: Det er vel nok
godt, de har lavet et hul dér! Det
er vi alle enige i. En stejl tovbane
ligner ikke andre transportmid-
ler.
EN ORDENTLIG RYSTETUR
Efter en ordentlig rystetur på la-
det af en slags lastbil hen ad sno-
ede minegange nåede rejseselska-
bet frem til en kæmpehal i fjel-
dets bælgderavende mørke indre,
hvor malmen brydes. I denne
klamme, men meget støvede ar-
bejdsplads talte ministrene med
boremandskabet og man fik lov
til at samle malmstykker til
erindring om besøget. I marmor-
hallen — kantinen ikke ret langt
fra indgangen — sludrede stats-
ministeren med nogle grønland-
ske minearbejdere.
Rejseselskabet smagte Marmo-
riliks berømte kolde bord, en
overdådighed af alskens lække-
rier. Der var 29 store skåle med
sild, salater og frugt. Dertil man-
ge lune retter og ost. Det skulle
være dagligdags mad, men der
var gjort lidt mere stads af bor-
det i anledning af ministerbesø-
get.
NY STOR MALMFOREKOMST
Så var der tid til at fortælle om
virksomheden Man fik at vide, at
Greenex satser på at få 66 grøn-
landske medarbejdere til efter-
året. I løbet af 2-3 måneder skal
15 grønlændere uddannes til mi-
nearbejdere. Under dette punkt
understregede grønlandsministe-
ren, at det er ministeriets ønske,
at så mange grønlændere som
muligt søger arbejde i den Sorte
Engel.
Man har reserver til endnu 6
års brydning, men hvis man ikke
finder mere malm, kan der tæn-
kes, at de egentlige afgifter slet
ikke kan udbetales. Imidlertid er
man optimistisk. Sidste år fandt
man ved Uvkusigssat en meget
stor malmforekomst, men man
ved endnu ikke om det bare dre-
jer sig om „kosmetik". Næste års
boringer vil afsløre om forekom-
sten kan danne grundlag for mi-
nedrift.
Man kom også ind på spørgs-
målet om forurening. Departe-
mentschef Erik Hesselbjerg sag-
ge, at der indtil nu ikke har væ-
ret overtrædelser af reglerne,
men efter fiskeribiologernes øn-
ske forhandles der nu om, hvor-
dan man skal løse en eventuel
forurening. Det er planen at byg-
ge en dæmning ved udmundingen
af den lille fjordarm Arfardlikav-
så, hvor affald smides ud. Det er
hovedsagelig marmor og udgør
600.000 tons om året
Statsministeren spurgte, om
man kan anlægge smelteri i
Grønland og bearbejde sølvet i
malmen. Men produktionen er for
lille til at det kan betale sig. Et
smelteri koster 500 mili. kr., men
sølvet fra Mårmorilik giver kun
15 miil. kr. om året, eller mere
end produktionen i Kongsberg i
Norge.
ANKER SOM JOURNALIST
Ved ankomsten til UmånaK med
helikopter udbragte borgmester
Edvard Zeeb et leve for statsmi-
nisteren og hans følge. Anker
Jørgensen kvitterede med at ud-
bringe leve for byen UmånaK.
På UmånaK kommunekontor
optrådte Anker Jørgensen som
journalist og interviewede kom-
munalbestyrelsens medlemmer og
de to brødre, kommunaldirektør
Severin Johansen og folketings-
medlem Lars Emil Johansen.
Statsministeren fik at vide, at
kommunen foranstalter vinterbe-
skæftigelse som stensamling til
vejarbejder i stedet for social-
hjælp. Mineanlægget i Mårmorilik
lik har givet problemer for en
enkelt bygd, nemlig Uvkusigssat,
i form af drikkeri. Folk fra mi-
nebyen besøger tit den nærliggen-
de bygd.
I UmånaK har man ikke så sto-
re problemer som i fiskerbyerne
sydpå, men Lars Emil Johansen
gjorde ministeren opmærksom på,
at fangerne er meget utilfredse
med, at de ikke fik bonus for
sidste års gode sælskindsind-
handling. I 1976 fangedes der i
en enkelt bygd 2000 sæler på en
måned.
Opholdet i UmånaK sluttede
med, at statsministeren uden for
programmet besøgte byens smuk-
ke stenkirke og hørte Lars Emil
Johansen spille en grønlandsk
salme. Julut
landets berømteste isbræ. Op ad
dagen viste borgmesteren sin by,
hvor man besøgte forskellige in-
stitutioner og den store fabrik.
Statsministeren så bl.a. det nye
byggeri ved Igdlumiut, hvor et
enfamiliehus på knap 100 kva-
dratmeter koster 500.000 kr. An-
ker Jørgensen fotograferede iv-
rigt og talte med både børn og
gamle, han mødte på vejen.
Rundturen sluttede med en op-
visning i kajakkunst. Den over
70-årige Manasse Mathæusen vi-
ste sig atter suveræn på sit felt.
Alle var imponerede. Trods sin
alder er Manasse Mathæusen
stadig den bedste til den vanske-
lige kunst i Vestgrønland.
MEGET DYR HUSLEJE
Om aftenen var kommunalbesty-
relsen vært ved en middag, hvor
de to ministre Anker Jørgensen
og Jørgen Peder Hansen smagte
grønlandske specialiteter, bl.a.
måtak-suppe på hotel Hvide Falk.
I sin tale efterlyste borgmeste-
ren billigere huse. — Så længe
en grønlænder betaler 75 pct. af
sin indkomst til husleje, bliver
de sociale udgifter ikke mindre,
sagde han og udtrykte håbet om,
at ministerbesøget gav anledning
til tilbundsgående undersøgelse af
boligpriser. Holger Sivertsen så
gerne, at statsministerbesøget re-
sulterede i ophævelse af føde-
stedskriteriet. — Lønmæssig for-
skelsbehandling kan ikke længe-
re forsvares. Vi må indføre sam-
me løn for samme arbejde, sagde
han.
Borgmesteren advarede i øvrigt
imod, at manglende orientering
om arbejdsområder ved overgan-
gen til kommunalt selvstyre ikke
gentager sig ved indførelse af
hjemmestyre. Vi må vide, hvad
vi går ind til. Vi kan ikke slå
os til tåls med den sædvanlige
vending: Det går nok alligevel,
sagde Holger Sivertsen.
ET STORSLÅET SYN
Statsministeren gennemgik i sin
takketale de indtryk, han fik af
besøget, det storslåede syn over
Isfjorden, rundturen i den drif-
tige by og det spændende øje-
blik at se „den gamle, garvede
grønlænder" vende i kajak. —
Den kajakmodel, som kommunal-
bestyrelsen gav mig vil netop
minde om den oplevelse, sagde
Anker Jørgensen.
Om de høje boligpriser sagde
statsministeren: — Vi må gøre
noget for at få løst det problem
på en lidt bedre måde gennem
grønlandsministeriet. Vedrørende
placeringen af landingsbanen i
Diskobugten forsikrede regerings-
chefen, at spørgsmålet vil blive
behandlet seriøst i regeringen.
70-inik ukiulik Manasse Mathæussen kingussaKåtåralugtualersoK.
Den 70-årige Manasse Mathæussen gør sig klar til kajakopvisning.
8