Atuagagdliutit - 25.08.1977, Síða 20

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Forsøgsfiskeriet er for hele
den grønlandske befolkning
Kommentar ti! en artikeE af F. Aa. Sørensen, Fiskeri-
fagskolen, Påmiut, i AG den 4.8.1977 af Chr. Venø,
Esbjerg.
F. Aa. Sørensen skriver, at tobis
er torskens bedste spise. At tor-
sken spiser tobis er fuldstændig
rigtigt, en torsk er en af de grå-
digste fisk, vi har, den tager in-
gen hensyn til, hvad art af fisk
den spiser, bare størrelsen pas-
ser den.
Jeg kan oplyse, at der i Nord-
søen har været fisket effektivt
efter tobis af alle nationer, der
grænser op til Nordsøen de sid-
ste 25 år, og i år har der været
flere tobis, end der har været i
mange år. Det er så lige til, des
flere der fanges, des flere vil der
Der er ikke ret mange af Grøn-
lands befolkning, der hidtil har
fået at vide, hvad afholdsforenin-
gen „Det Hvide Kors“ egentlig er.
Denne afholdsbevægelse har ikke
spredt sig ud over befolkningen,
selvom den i de sidste 25 år har
eksisteret blandt befolkningen i
den sydligste del af vort land.
Foreningen har gået på en til-
fredsstillende måde — men dens
udbredelse har været og er langt
fra nok. Derfor har man i hoved-
bestyrelsesmødet i 1976 vedtaget,
at den vigtigste opgave skulle
være at sprede kendskabet til for-
eningen og dens målsætninger.
Hovedbestyrelsen mente, at for-
eningen i for høj grad ikke var
åben for omgivelserne, og at det
nu var på tide at udbrede kend-
skabet til afholdsforeningen.
Men foreningen havde ikke råd
til at sende folk ud til kysten for
at formidle oplysninger om for-
eningen. Det vil sige, at hverken
hovedbestyrelsen eller afdelin-
gerne tilsammen ingen penge har
til dette formål Derfor har un-
dertegnede søgt muligheder og
vovet med at sende fritidskom-
missionen og landsrådets forret-
ningsudvalg en skrivelse, hvor
jeg ansøger pengemidler til for-
målet. Fritidskommissionen mis-
forstod hensigten fuldstændig.
Men landsrådets forretningsud-
valg var inde på den og gav
25.000 kroner med meget velvilje,
løvrigt gav NarssaK kommune
1.500 kroner. Derved har vi ialt
26.500 kroner at støtte sig til. Og
vi venter, at afdelingerne vil give
tilskud sådan som de er blevet
anmodet om.
Det er meget bekymrende, at
vort grønlandske samfund i skrift
cg tale gang på gang bliver be-
tegnet som „et lille samfund, som
er blevet ødelagt af spiritus —
sprittens slaver". Det er længe
siden, at vore politikere begyndte
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
vokse op og blive fuldvoksne.
Hvordan skal der blive føde til
disse store mængder. Efter den
engelske trawlskippers beretning
om at han ikke kunne lodde bun-
den for den store mængde fisk,
og i betragtning af den store
vanddybde, der er i Davis Stræ-
det, vil det ligge helt klart, at
store mængder der tobis går tabt
af underernæring.
Hvis man var begyndt at fiske
tobis for 5-6 år siden, havde det-
te fiskeri selvfølgelig fået skylden
for, at der har været så få torsk,
det ville de lærde jo sikkert hav-
de påstået.
at anvende meget kostbare ord
om spiritusproblemer, men uden
resultat. Mange timer og menne-
sker er brugt til at bekæmpe
sprittens indtog. Men alt forgæ-
ves, idet kostbare ord er blevet
benyttet uden at der er lagt vægt
på et konkret udspil.
Dette udsagn er sandt: „Menne-
sket har sin egen frihed". Vi ven-
ter, at der vil blive taget godt
imod Det Hvide Kors’ folk. Det
skal gøres opmærksom på, at den
rundrejse vil have den hensigt,
at arbejde sammen med og for
landsmænd.
Rejsen for at orientere blev
under generalforsamlingen den
17.-18. juli. Følgende skal besø-
ges: Ilulissat, K’asigiånguit, Au-
siait og hvis muligt K’eicertarssu-
aK, Sisimiut, ManitsoK, Nuk og
Påmiut. Vi vil anmode GOF-fol-
kene i disse byer at stille os mø-
delokaler til rådighed og hvis
muligt at meddele besøget gen-
nem lokalbladene. Det er bestemt,
at rejsen foretages i september.
Det skal gøres opmærksom på,
at foreningen Det Hvide Kors
hidtil må have kun mandlige
medlemmer, altså efter vedtæg-
terne fra 1893. Men udover den
forening findes en anden forening,
Det Grønne Bånd, som kvinderne
driver, og som har eksisteret i de
sidste 20 år. Men under somme-
rens generalforsamling drøftede
man meget indgående mulighe-
den for kvindeligt medlemskab i
foreningen. løvrigt har flere af
foreningens afdelinger i de sene-
re år ladet kvinder være med i
møderne sådan som det er formå-
let.
På hovedbestyrelsens vegne
David Cabrielsen, formand
David Gabrielsen har i øvrigt
sendt os Det Hvide Kors’ vedtæg-
ter, og vi bringer her lille ud-
drag af disse:
Foreningen er kun for mænd.
Man skal være mindst 16 år for
at blive optaget i foreningen.
Man må ikke blive medlem af
foreningen unden den tid, man er
dømt for at være kriminel. Det
er strengt forbudt at indtage en-
hver form for berusende drikke
— altervin og evt. lægerecept
ikke medregnet. Festlige Det Hvi-
de Kors-møder skal undgås.
At jeg rejste til Grønland hav-
de udelukkende hensigt at under-
søge, om der kunne skabes et
samarbejde mellem danske og
grønlandske fiskere, og en sådan
mulighed, mener jeg, er tilstede.
Hvis ikke denne mulighed fand-
tes, var tanken med dette fiskeri
opgivet fra min side. Jeg skulle
jo ikke selv have udbytte af et
sådant fiskeri, og ingen har sendt
mig, så jeg skulle jo ikke aflægge
regnskab for min rejse. Rejsen
har jeg selv betalt og jeg var glad
ved at gense Grønland og havde
en vidunderlig rejse og dermed
en tak til alle jeg var i kontakt
med.
For grønlænderne er et fiskeri
af så stor en betydning, at det er
Grønlands livsnerve, som fiske-
riet er det for Island, og Davis
Strædet står fuld af fisk. Nu kan
grønlænderne ikke selv oparbej-
de et nationalt fiskeri af nævne-
værdig størrelse, det er de for få
til, og der er fordelt over alt for
lang en kyststrækning. Det vil
være helt umuligt, uden fremmed
hjælp lader det sig ikke gøre. Og
skal det være ved KGH’s hjælp,
kommer de heller ikke videre, li-
gemeget mange millioner de smi-
der i Davis Strædet. Hvor langt
er de kommet med den store
trawlerflåde, de råder over, og
det samarbejde de har med Godt-
håb Fiskeindustri?
Grønlænderne skal selv igang
med at fiske. I første omgang vil
et industrifiskeri efter tobis og
lodder være det største og nem-
meste at etablere med danske fi-
skeres hjælp, for danske fiskere
er specialister i at fiske tobis. En
fiskemelsfabrik må sættes igang.
Den må være et andelsforetagen-
de med grønlandske og danske
fiskere som andelshavende. Det
er ikke vanskeligt at chartre en
flydende fiskemelsfabrik, det kan
lade sig gøre, så snart grønlæn-
derne er klar til at fiske. I kan
jo bruge de penge, som KGH får
i dag til forsøgsfiskeri. De bygger
trawlere på samlebånd og opnår
kun, at hver trawler giver en
million i underskud om året. Et
fiskeri kan kun drives af fiskere,
og ikke af et kontor i København.
Der tales og skrives om et
stort drikkeri på Grønland, men
ikke hvorfor der drikkes. Jeg har
sagt: giv grønlænderne så meget
for deres fisk, så det er lønnende
at fiske. Brug nogle af de millio-
ner, som KGH i dag får til fiske-
riforsøg, til at stabilisere fiske-
priserne med, så kommer der
gang i fiskeriet, og så har fisker-
ne ikke tid til at drikke. De dan-
ske fiskere drikker også, men det
bliver ikke til stordrikkeri, da
de kun ligger i havn et døgn ad
gangen. Jeg vil endnu en gang
råde jer, grønlandske fiskere, til
at gå igang med et industrifiske-
ri, for der er fisk i så rigelige
mængder. Tro ikke på, at det vil
skade torskefiskeriet, tvært imod.
Hvor der er så store mængder af
tobis, findes der kun enkelte an-
dre fisk. Så længe vi fisker tobis,
får vi kun tobis itrawlet, men
når sæsonen for tobis er ovre,
kommer der fisk af alle slags på
de banker, hvor der i sæsonen
var mange tobis. Hvad der be-
virker det ved vi ikke, det er må-
ske fordi, der er så mange tobis,
at de fortrænger al anden fisk.
Derfor gå igang til gavn for fi-
skerne og landet. Et mere alsidig
fiskeri er kun til gavn og glæde
for alle — hvad har industrifi-
skeriet ikke gavnet her i Dan-
mark. Det samme er tilfældet i
Norge med deres fiskeri efter lod-
de, som de har drevet i mange
år og driver endnu. I er selv klar
over hvor stort et fiskeri, det vil
blive for de små både inde på
fjorden, når I først har en fabrik
til at behandle fisken. Skal I
først vente på at KGH skal sætte
den igang, får I jo igen alt for
lidt for fisken.
Da jeg besøgte Grønland, blev
jeg spurgt, om jeg ville tage mod
en stilling som fiskerikonsulent.
Det er jeg villig til, men søges
der om penge til mig som kon-
sulent gennem Grønlandsmini-
steriet, bliver de sikkert ikke be-
vilget. Får I et industrifiskeri
igang, bliver det nok heller ikke
aktuelt, da der er lodder nok in-
de på fjorden, som kan fanges
der af de mindre både.
Fisken tobis — putorutoK — er
udbredt over et meget stort om-
råde på den nordlige halvkugle,
så findes den kun ganske få ste-
der i verden i så store mængder
som i Nordsøen. I de seneste år
er man blevet klar over, at den
også findes i store mængder i
Davisstrædet.
Det er så at sige kun danske
fiskere, der fanger tobis, men de
fanger en masse af dem. I de få
måneder sæsonen varer, tages
der visse år op mod 400.000 tons,
hvilket er omkring en fjerdedel
af den samlede danske fangst af
fisk for hele året. Da en tobis
gennemsnitlig vejer ca. 10 gram
vil det sige, at der hvert år fan-
ges omkring 40 milliarder.
Navnet tobis (på pæredansk:
sandgrævling) fortæller noget om
denne fisks levevis. Den tilbrin-
ger det meste af sin tid nedgravet
i bunden. Har man den i et akva-
rium med sandbund, kan man se,
hvordan den er i stand til lyn-
hurtigt at grave sig ned. Den går
lige på hovedet i sandet og for-
svinder fuldstændigt. Sådan lever
disse fisk nedgravet det meste af
vinteren. Ormegravere, der gra-
ver sandorm på revlerne, kan un-
dertiden finde tobiser, der har
gravet sig næsten en halv meter
ned i bunden.
Når sandgrævlingen skal æde,
og det sker altid om dagen, så
svømmer den op i vandet, for der
findes dens føde. Lige som silden
og brislingen lever den af de små
planktondyr, der driver rundt i
vandet.
Det, at der i visse begrænsede
områder f.eks. på sydskrænten af
Dogger Banke findes umådelige
mængder af denne fisk skyldes,
at der her er meget specielle
strømforhold.
To gange om dagen, når strøm-
men skifter retning, løber den
Granlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Der står som overskrift over
indlægget i Grønlandsposten:
Forsøgsfiskeri, men for hvem?
Svaret er: Forsøgsfiskeriet skal
være til gavn og glæde for Sø-
rensen og hele det grønlandske
samfund.
Til hr. Sørensens orientering
kan jeg oplyse, at jeg har fisket i
62 år og har været på fiskeri over
det meste af kloden og er blevet
hædret flere gange for mit for-
søgsfiskeri — også i udlandet.
så stærk, at fiskene må trække
sig tæt ned til bunden. Det har
fiskerne glæde af, for når det
sker, får de kæmpemæssige fang-
ster i deres trawl, der netop
trækkes hen over bunden.
Tobisen yngler midt om vinte-
ren. Den lægger små pæreforme-
de æg, der hver især hæftes til
et lille sandkorn. Efter nogen tid
klækkes de, og larverne kommer
frem. Da yngletiden kun varer
nogle få uger, så skulle man ven-
te, at larverne dukkede op i van-
det nogenlunde samtidig, men så-
dan er det ikke, der kommer der-
imod stadig nye larver over et
tidsrum på mange måneder.
Grunden hertil er, at nogle af
tobisæggene på bunden, inden de
er blevet udviklede, bliver dæk-
kede af sand. De går ikke til
grunde, men deres udvikling går
i stå,, og de ligger nede i sandet
i en slags dvaletilstand, indtil det
sandkorn, som de hæfter til, ved
vandets bevægelse en dag bliver
ført op på havbunden, så fort-
sætter de udviklingen. Det har
man for nylig vist ved en serie
engelske akvarieeksperimenter.
Man har foretaget en mængde
mærkninger af tobisen i Nord-
søen. Ved således at mærke sand-
grævlinger og udsætte dem for-
skellige steder i havet, har man
konstateret, at det er en meget
stedfast fisk, der stort set kun
svømmer lige op og ned i vandet
over det område i bunden, hvor
den lever. Enkelte af de mær-
kede sandgrævlinger havde boet
på samme sted i ikke mindre end
otte år.
Med disse oplysninger håber jeg,
at læserne bedre vil kunne vur-
dere, hvilken fisk diskussionen
drejer sig om.
Venlig hilsen
Niels Holm.
Om Det hvide Kors
Tobis'ens livshistorie
I de seneste måneder er der opstået debat bl.a. i
AG om berettigelsen af evt. tobisfiskeri i Davis Stræ-
det. Derfor vil jeg citere visse videnskabelige udta-
lelser om denne fisks historie, for at anskueliggøre,
hvilken fisk der er tale om.
20