Atuagagdliutit - 25.08.1977, Side 23

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
GAS-ip isumaKatiging-
ningniamere unigtortut
arssartartut Kågssagssuk, ManTtsoK, Sisimiune ajungitsumik ar-
ssardluartarérdlutik angerdlariartordlutik erKigsisimårujårtut. tåu-
kua SAK-mut ajugåuput 4—3 åma 5—1, kisiånile ajorssarsimav-
dlutik S-68-imut 1—4. (åss.: Pia Rosing Heilmann).
Fodboldholdet Kågssagssuk, ManttsoK, slapper af på vej hjem
efter en serie velspillede fodboldkampe i Sisimiut. Holdet vandt
over SAK 4—3 og 5—1, men måtte se sig slået med 1—4 i en
kamp mod S-68. (Foto: Pia Rosing Heilmann).
GAS-ip Kavdlunåtdlo sulisitsissut
(Dansk Arbejdsgiverforening) a-
kigssarsiatigut isumaKatigingni-
arnere unigtorsimåput. Kavdlunåt
sulisitsissut GAS-ip Mårmori-
lingme sulissut åssigingmik suli-
agdlit åssigingmik akigssarsiaita-
lernigsssanik piumassaKarnera a-
kueriuméngilåt. Mårmorilingme
åssigingmik akigssarsiaKarneK
sulissartut Kavdlunåt kåtuvfiåne
ilaussortanut (tåssa LO-mut ilau-
ssortanut) atortineKarpoK. GAS-
ip piumassarisimavå LO-p Gree-
nex-ivdlo isumaKatigissutåt ka-
låtdlinut Mårmorilingme sulissu-
nut åma atortutineKåsassoK.
isumaKatigissut månamut ator-
tussut maligdlugit Mårmoriling-
me kalåtdlit sulissartut aitsåt u-
kiune mardlungne sulerérsimagu-
nik suliane åssigingne åssiging-
mik akigssarsiaKalersinåuput. uv-
dlumikut Mårmorilingme kalåt-
dlit sulissartut 64-it sulissorine-
Karput.
Kavdlunåt sulisitsissut isuma-
Katigingningniartuisa pissortåt,
S. Ravndahl-Jensen OKarpoK
Greenexip åssigingmik akigssar-
siaxarnigssaK isumaKatiglssume
ingmikortume akuerisinåungikå
Kalåtdlit-nunåta sivnerane åssi-
gingmik akigssarsiaKartarneK a-
tortutineKartinago. Greenex-ip
åssigingmik akigssarsiaKalernig-
ssamut akuerssiumånginera i-
ssigissariaKarpoK Kalåtdlit-nunå-
ne akilerårutigineKartartut ang-
nertussusisa Kagfasissusiat (tå-
ssa akigssarsianut nalerKiutdlu-
git) tungavigalugutaoK tåssame
Kavdlunåt augtitagssarsiorfingme
sulissut ukiune mardlungne su-
jugdlerne Kavdlunåt nunåne aki-
lerårutigineKartartut åssinginik
nautsorssugkanik akilissariaKar-
tarmata. Ravndahl-Jensen åmå-
taoK OKarpoK isumaKatigingning-
niarnerme aperKutit tamarmik
politikertaKartorujugssussut.
tamåna tungavigalugo GAS-ip
isumaKatigingningniartuisa suju-
lerssortåta, GAS-ip sujuligtaissu-
ata OdåK Olsenip ministererput
Jørgen Peder Hansen taima isu-
maKarnermut KanoK isumaKarne-
ranik isumasiorsimavå. Jørgen
Peder Hansenivdle GAS-ip Mår-
morilingme åssigingmik suliaKar-
tunut åssigingmik akigssarsia-
figiumasimångilå. ministererput
OKarpoK GAS-ip piumassarissai
tåssaussut isumaKatigingniutig-
nakorsat akigssautart
p'rtsånguatdlétut
Kavdlunåt nakorsat nalinginau-
ssumik peKatigigfiat (Den almin-
delige Dansk lægeforening) Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereKar-
fik ukiunut tugdlernut mardlung-
nut isumaKatigissuteKarsimåput
nutåmik.
isumaKatigissut nutåK isuma-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne nakor-
sat 4,25 pct-imik akigssarsiami-
kut pitsångorsauteKarfigineKar-
nerånik, ukioK måna nakorsanut
3 procentimik iluåtdlautaussug-
ssamik åipågulo 1,24 procentimik.
nakorsat peKatigigfiata piumassa-
rå Kalåtdlit-nunånmermut tapi-
siaKalernigssaK, nakorsat ukiune
mardlungne månisimassut sivisu-
nerussumik månisagångamik pi-
ssartagagssånik. nakorsat åma sa-
niatigut suliniarnermingnut aki-
lerKuput. tåssa sulianut isumang-
naitdlisautitut ingerdlåssaming-
nut, ilåtigut tuberkulosemik nå-
pautipilungnigdlo misigssuiner-
mingnut.
nakorsatut ikiutut ak’igssarsiait
åma iluarsineKarput.
ssatut sarKiimiussat ministere-
Karfivta akuliuvfigissagssaringi-
sai.
åmåtaoK GAS-ip ministereKar-
fivtinik isumaKatigingningniar-
nigssane autdlarnersardlugit Kø-
benhavnime ministereKarfivtinik
OKaloKatigingnilersimavoK. taima
OKaloKatigingningnerit isumaKa-
tigingniarneruinaratik sangmeru-
jornerinauneruput.
OKaloKatigingnerne tamåkuna-
ne GAS-ip sujuligtaissuata OdåK
Olsenip nunavtine sulisitsissut
peKatigigfiata, nunavtine kom-
munit kåtuvfiata landsrådivdlo
isumaKatigingningnialivingnig-
ssane autdlartitaKarnigssaming-
nik kigsauteKarnerat sarKumiupå.
ministererput Jørgen Peder Han-
sen tamåna pivdlugo nalunaersi-
mavoK aperKut månåkoipiaK a-
kissuteKarfigisinaunago.
OKaloKatigingningnerne tamå-
kunane GAS-ip piumassarissane
sarKumiupai — piumassaKautit
pingårnerssaralugo GAS malig-
dlugo akigssausersorneKartut 47
procentinik KagfaivigineKarnig-
ssåt.
GAS-ip akigssarsianik isuma-
KaUgingningnialernerminut må-
na autdlarnersarnerminut patsi-
sigå kåtuvfik isumaKarmat tele-
grafistit suliumajungnaernerata
årKingneKarnigsså utanæncår-
tariaKångitsoK. GAS-ip piumaga-
luarpå isumaKatigingniarnivig-
ssat nunavtinisassut patsisigalu-
go ministereKarfivta isumaxati-
gingniartugssaisa pingasussut nu-
navtinukartinigssåt GAS-ip isu-
maKatigingningniartugssainit ku-
liussunit Danmarkimukartitsinig-
ssamit ajornånginerungmat.
OdåK Olsen neriugpoK isuma-
Katigingniarnerit måna autdlar-
tineKarsinaussut måna isumaKa-
tigissutip atutup septemberip
autdlarKautåne atorungnaernig-
sså sujorKutdlugo nåmagsineKar-
sinauniåsangmata.
Mårmorilingme direktørip Erik
Sprunk-Jansenip GAS-ip Kav-
dlunåtdlo sulisitsissut isumaKati-
gingniaraluarnerisa unigtornerat
ajussårutigå OKardlunilo Gree-
nexip neKerorutigisimagaluarå
kalåtdlit Mårmorilingme sulissut
isumaKatigissuteKarnerup inger-
dlanerane ukiumut 11 procenti-
mik akigssarsiamikut Kagfauvfi-
gineKartarnigssåt. Sprunk-Jansen
Eftersøgning
ved NapassoK
Der har i sidste uge været en
større eftersøgning af en fisker
fra NapassoK. En helikopter, po-
litibåd og private fartøjer deltog
i eftersøgningen. Men sagen fik
en lykkelig afslutning, idet fiske-
ren blev fundet roende i sin jolle.
Han var sammen med en anden
fisker i en fiskekutter taget ud til
deres laksegarn. Da de kom til
stedet gik den eftersøgte fisker
ombord i en jolle, og den anden
sejlede videre alene med fiske-
kutteren. Men det viste sig, at jol-
lens motor var defekt. Det var
imidlertid på et tidspunkt, hvor
nordenvinden tog til. Det skete
onsdag i sidste uge.
Fredag blev politiet underret-
tet, da han ikke kom tilbage til
bygden og ikke kunne findes
i nærheden af det sted, hvor han
i onsdags blev efterladt. Politiet
igangsætte eftersøgningen, og den
fortsatte indtil lørdag formiddag,
hvor han blev fundet roende i sin
jolle.
OKarpoK Greenexip tamatuma a-
vatåtigut neKerorutigisimagalua-
rå kalåtdlit sulissartut sulissar-
tutut suleKatimigsut avdlatut su-
liaKartut tåukunasut akigssarsia-
Kalersinaussut Kåumatit 20-t Kå-
ngiunerisigut uvdlumikut atu-
tumut Kåumatit 36-t Kångiukå-
ngata aitsåt taima pineKarsinau-
lernermut taorsiutdlugo. Sprunk-
Jansen oKarportaoK kalåtdlit
Mårmorilingme sulissut 65-it ilait
15-it LO-lo isumaKatigissutit
maligdlugit akigssarsiaKartine-
Kartut. tåssa iméipoK tåuko Mår-
morilingme Kåumatit 36-t Kå-
ngerdlugit sulerérsimassut.
napassormioK ujå-
rineKaleraluartOK
sapåtip-akunerane uma sujuliane
aulisartoK napassormioK angner-
tungåtsiartumik ujårineKaleralu-
arpoK. helikoptere, politit angat-
dlatåt angatdlatitdlo inuinarnit
pigineKartut ujåsseKatåuput. ujå-
ssinerdle nuånersumik naggaser-
nexarpoK ujårineKartoK umiatsi-
amine ipugtoK navssårineKarmat.
aulisartoK avdla ilagalugo pu-
jortulåntamik kapisilingnut Kag-
ssuseriartorsimåput. ornigka-
mingnut pigamik umiatsiamut i-
kivoK, éipålo pujortulérKamik i-
ngerdlarKigpoK. påsinarsisima-
vordle umiatsiap motoria ajor-
toK. taimailineranilo avangnamik
anorssålersimavoK. pingasungor-
nerme tamåna pivoK.
tatdlimångornerme politit ka-
lerrineKarput, aulisartoK tåkuti-
ngeriarmat takusaraluardlugulo
peKångingmat — pingasungor-
nerme KimangneKarfingme encå-
ningingmat. politit ujåssisitsiler-
put, ujåssinerdlo tamåna inger-
dlavoK arfiningornerme uvdlåp
tungåne umiatsiamine ipugtitdlu-
go nanineKarnerata tungånut.
K'eKertarss uarme
erKåussissoK
angut 42-nik ukiulik sapåtip-aku-
nerata uma sujuliane K’eKertar-
ssuarme politinit tigussarineKar-
poK. angutip påne autdlainiardlu-
go sujorasårsimavå, tåunalo po-
litinut kalerriartorsimavdlune. a-
ngutdle téuna igdloKarfingmut
serKortålersimavoK — inungmig-
dle erKUgaKarane.
Skyderi i
KeKertarssuaK
En 42-årig mand blev i sidste uge
anholdt af politiet i K’eKertar-
ssuaK. Manden havde truet sin
datter med at skyde, hvorfor dat-
teren løb til politiet. Manden be-
gyndte imidlertid at sende skud-
salver ud i det bebyggede område
— men han ramte ingen personer.
akrtsutit
KGH-p niorKutigssat tusintit mig-
ssåinitut aké avdlångortisimavai.
akit avdlångornerat, niorKutigssa-
nik åssigingitsunik tamanik er-
KuissoK, patsiseKarpoK pisiarine-
rine akitscrnernik akikitdliner-
nigdlunit. avdlångutitdle amer-
dlanerssait akitscrneruput.
sordlo Kajussat 20 ørimik akit-
scrput kilumut, sukut 25 ørimik,
imuit panertut 8,60-imit 9,05-imut,
imugssuaK akitsorpoK 14,70-imit
15,20-imut imiårardlo nalinginaic
5 ørimik akitsordlune.
akikitdlissuput sordlo Kivdler-
tussat ananasit, månåkut 5,15-
nik akeKalersut sujornagut 5,75-
imik akeKaraluartut, Maizenat a-
kikitdliput 5 krunimit 4,50-imut
åmalo påpiarat kåkigsarfit 35 øri-
mik akikitdlivdlutik 3,65-imut.
Flothed eller
karrighed mod
kvinderne?
Eva Rude, der i 12 år har været
forkvinde for Dansk Kvindesam-
munds Grønlandsudvalg, skriver
i en artikel i dagbladet „Aktuelt"
om de to nye skoler i Sisimiut,
nemlig Kvindernes Højskole og
EFG-skolen. Hun drager helt na-
turligt sammenligninger mellem
de to skolers udformning og
etablering og skriver bl.a.
Forskellen mellem den lille
vanskeligt etablerede kvindeskole
og den elegante, velsmurte man-
deskole er overvældende, men
tegner et meget tydeligt billede
af uddannelsesmønsteret for
kvinder og mænd i Grønland.
Tilbuddene fra Erhvervsuddan-
nelsen i Grønland hælder så
stærkt til den mandlige del af
befolkningen, at det inden længe
må betyde alvorlige problemer
for den kvindelige del af befolk-
ningen.
Naturligvis kan de grønlandske
kvinder ligesåvel som mændene
søge ind på EFG-skolen og på
fagskolen i Nuuk, hvor der også
uddannes i de såkaldte mande-
fag, men skal det lykkes, må der
ske en opfordring til det også fra
skolernes og Erhvervsuddannel-
sens side.
I Sverige har man bl.a. taget
dette op i de nordlige egne af
landet, hvor arbejdssituationen
meget ligner den grønlandske.
Det er på tide, man tager kvin-
dernes efteruddannelse op i Grøn-
land.
De grønlandske kvinder, som
altid tidligere har stået ved si-
den af manden i et samarbejde
for det daglige udkomme, må ha-
ve samme mulighed for uddan-
nelse til den vanskelige fremtid
for det grønlandske samfund som
deres mænd og brødre, skriver
Eva Rude.
Direktoratet for
statens skibstilsyn
Under forbehold af ledighed i forbindelse med besættelse af
anden stilling skal en stilling som skibsinspektør under di-
rektcratet for statens skibstilsyn besættes den 1. oktober
1977 eller senere.
Ansøgere skal have gennemgået en anerkendt ingeniør-
uddannelse inden for skibsbygning suppleret med praktisk
erfaring fra arbejde på værft, i et rederi eller et klassifika-
tionsselskab.
Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på praktisk erfa-
ring samt kundskaber i engelsk og/eller tysk.
Tjenestestedet vil ved ansættelsen være direktoratet i Kø-
benhavn, men ansættelsesområdet under direktoratet om-
fatter samlige skibstilsynets kontorer, herunder kontorerne
på Færøerne og i Grønland.
Ansættelse og aflønning påregnes at ville finde sted i hen-
hold til overenskomst mellem finansministeriet og Ingeniør-
Sammenslutningen, men vil muligvis kunne ske på tjeneste-
mandsvilkår i lønramme 25.
Ansøgninger indsendt i henhold til det den 11. juli 1977
foretagne opslag af en stilling som skibsbygningskyndig
skibsinspektør vil blive taget i betragtning ved besættelsen
af nærværende stilling, medmindre ansøgningen udtrykkeligt
tilbagekaldes for så vidt angår denne.
Ansøgninger sendes til direktoratet for statens skibstilsyn,
Snorresgade 19, 2344 Kobenhavn S.
Opslået ledig den 8. august 1977.
Ansøgningsfristen udløber den 5. september 1977.
23