Atuagagdliutit - 29.09.1977, Qupperneq 8

landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit .
landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Stridspunkterne
ryddes nu af vejen
Fælles oplæg fra landsrådet og Kommunernes
Landsforening om forholdet mellem landstinget og
kommunerne under hjemmestyret tiltrådt af lands-
rådet. Kommunerne skal drøfte oplægget i de kom-
mende dage på møde i København.
— Hele ånden i dette oplæg er,
at landstinget ikke skal sætte sig
på kommunerne og styre alting,
sagde landsrådsformand Lars
Chemnitz, da landsrådet drøftede
et oplæg om forholdet mellem
landstinget og kommunerne un-
der hjemmestyret.
Landsrådet kunne i det store
og hele tilslutte sig oplægget, som
er udarbejdet af landsrådet og
Kommunernes Landsforening i
fællesskab. I de kommende dage
skal Kommunernes Landsforening
på sit ekstraordinære delegeret-
møde i København behandle det
samme oplæg, og får det samme
behandling som i landsrådet ty-
der meget på, at de fleste af
stridspunkterne — eller kompe-
tancestridighederne — mellem
landsrådet og kommunerne om
kommunernes stilling under
hjemmestyret er ryddet af vejen.
>1 slutningen af denne måned
skal landsrådets forretningsud-
valg og bestyrelsen for Kommu-
nernes Landsforening mødes i
Nuuk til en endelig afpudsning
af oplægget på baggrund af be-
handlingen i henholdsvis lands-
rådet og landsforeningen. Oplæg-
get bliver derefter sendt til hjem-
mestyrekommissionen.
Baggrunden for tilblivelsen af
dette oplæg er, at de grønlandske
medlemmer af hjemmestyrekom-
missionen viste forbehold overfor
nogen af kommissionens doku-
menter om kommunernes stilling
under hjemmestyret. Der var i
kommissionen enighed om, at dis-
se forbehold måtte ryddes af
vejen ved forhandlinger mellem
landsrådet og kommunerne — og
det ser foreløbigt ud til at lykkes.
Der er i oplægget tre hoved-
principper for kommunernes stil-
ling under hjemmestyret:
1. Det kommunale selvstyre op-
retholdes.
2. Kommunernes økonomiske
handlefrihed bevares (selvstændig
prioritering af udgifterne, selv-
stændig kommunal beskatning,
tilskud, der giver kommunalt rå-
derum).
3. Omfanget af det kommunale
selvstyre fastlægges med ud-
gangspunkt i det eksisterende
kommunale selvstyre, idet det ved
overførsel af opgaver til hjem-
mestyret sikres, at opgaver som
alene eller hovedsagelig har lokal
betydning, overdrages til de kom-
munale myndigheder.
Med hensyn til finansieringen
af kommunernes opgaver under
hjemmestyret er der i oplægget
opstillet en løsning med 5 punk-
ter:
1. En kommunal indkomstskat,
hvor udskrivningsprocenten fast-
sættes af kommunalbestyrelsen.
2. En skatteudligningsordning,
der sikrer, at alle kommuner har
tilstrækkelige midler til oprethol-
delse af en offentlig service i
overensstemmelse med gældende
love, landstingsforordninger m. v.
3. Et tilskudssystem efter ob-
jektive kriterier eller budget, som
sikrer kommunerne en ensartet
service i overensstemmelse med
gældende love, landstingsforord-
ninger m. v.
4. Årlige forhandlinger mellem
De grønlandske kommuners
Landsforening og landsstyret.
5. En ensartet opstilling af
kommunernes regnskaber og
budget, der muliggør sammenlig-
ninger mellem kommunerne.
Lars Chemnitz påpegede, at
denne løsning betyder, at ind-
komstskatten kun er et led i et
samlet økonomisk system, hvor
der indgår flere reguleringsfak-
torer, som vil blive fastsat af
landstinget. Det sikrer landstinget
mulighed for en rimelig fordeling
af de økonomiske ressourcer mel-
lem de enkelte kommuner, sam-
tidig med at den kommunale be-
skatningsret bevares.
Severin Johansen sagde, at Siu-
mut-gruppen ikke var enig i, at
der kun skulle være kommunal-
bestyrelsesmedlemmer i de kom-
munale socialudvalg.
iSiumut-gruppen frarådede, at
kommunernes budgetter bliver
— Det er meget alarmerende, at
omkring 5000 grønlændere vil
være arbejdsløse om nogle år.
Ifølge arbejdsdirektoratets beret-
ning var der 24.000 henvendelser
til arbejdsmarkedskontorerne i
1976, hvoraf kun de 4000 fik an-
vist arbejde. De unge mødes med
de voksnes verdens er barsk. De
forsumper, fordi de ikke kan få
arbejde, og det bliver mere og
mere svært at starte nye arbejds-
pladser. Derfor vil jeg foreslå, at
pensionsalderen forrykkes f. eks.
til de 50 år for at skaffe arbejde
til 14—24-årige, som er mest ramt
af arbejdsløsheden, sagde Otto
Steenholdt i landsrådet.
Den mest stabile
Niels Carlo Heilmann, som netop
har rundet den „kritiske" alder
kunne slet ikke gå med til forsla-
get. De unges problem kræver en
løsning, men det kan ikke ske
for afhængige af udligningsord-
ningen, og gruppen tilsluttede sig,
at skatteudskrivningsprocenten
fastsættes af de enkelte kommu-
nalbestyrelser.
Bendt Frederiksen anmodede på
Siumut-gruppens vegne om stør-
re økonomisk kompentance til
bygderådene. — De har for lidt
indflydelse og myndighed med
hensyn til økonomien, sagde han,
og den indflydelse de har i dag,
er faktisk kun den at videreføre
de opgaver, der er igangsat. Han
sagde, at Siumut-gruppen mente,
at den manglende kompetance har
hæmmet bygderådenes arbejds-
lyst og foreslog Kommunernes
Landsforening at forhandle sig
frem til en økonomisk kompe-
tance for bygderådene.
Lars Chemnitz sagde, at spørgs-
målet om en større kompetance
til bygderådene nok kunne tages
med i udarbejdelsen af lovforslag
om landstinget og kommunerne.
Derimod tvivlede han på, at kom-
på bekostning af de 50-årige, som
er den meste stabile arbejdskraft
på fabrikkerne.
Herefeter modererede Otto
Steenholdt sit forslag og opford-
rede Arbejdsdirektoratet til at
fremskaffe talmateriale til belys-
ning af, hvor meget en gradvis
forrykning af pensionsalderen vil
betyde for de unges beskæftigel-
sesproblemer.
Lamik Møller støttede forslags-
stilleren med den begrundelse, at
der er folk i 50-års alderen, som
ikke egner sig til beskæftigelse
af helbredsmæssige grunde. —
Man kan ikke uden videre kom-
me uden om Otto Steenholdts for-
slag, sagde Lamik Møller.
Det gælder uddannelse
Formanden oplyste, at der i dag
er mulighed for tidlig pensione-
ring, men en pensionsalder ved de
50 vil næppe løse de unges pro-
Få nedskæringer i
Pensionsalder ved
Det foreslog folketings- og landsrådsmedlem Otto
Steenholdt til løsning af den alarmerende ungdoms-
arbejdsløshed.
munerne ville gå med til Severin
Johansens forslag om, at andre
end kommunalbestyrelsesmed-
lemmer skal kunne være medlem-
mer af de sociale udvalg.
Nikolaj Karlsen ønskede, at
kommunernes økonomi sikres un-
der hjemmestyret. Han fandt det
også vigtigt, at de mindre kom-
muner sikres økonomisk. — Vi
ved, at de rige kommuner en
overgang var meget imod at skul-
le betale udligning til de fattige
kommuner, sagde han.
Lars Chemnitz sagde, at de
spørgsmål, Nikolaj Karlsen rejste,
kunne sikres i landstingsloven,
men han mente ikke, der var no-
get at være bange for.
Landsrådet tiltrådte oplægget
og vedtog, at de bemærkninger,
der var fremkommet, skal med-
tages til drøftelsen mellem lands-
rådets forretningsudvalg og be-
styrelsen for Kommunernes
Landsforening sidst i denne må-
ned.
de 50
biem. Den bedste udvej må være
uddannelse. Det fremgrå af ar-
bejdsdirektoratets beretning, at
ca. 60 pct. af henvendelserne til
arbejdsmarkedskontorerne i 1976
drejede sig om uddannelsessøgen-
de. Der er netop nedsat et ud-
valg bestående bl. a. af erhvervs-
udviklingsrådet og erhvervsud-
dannelsesrådet til undersøgelse af
de unges arbejdsløshed. Udvalget
skal komme med et forslag om,
hvordan ungdommen bedre kan
beskæftiges.
Lars Godtfredsen afrundede
debatten og sagde:
— Der må virkelig gøres noget
for at imødegå den store ung-
domsledighed. Man må udnyttte
de eksisterende virksomheder
bedre og finde frem til nye mu-
ligheder. Etablering af nye ar-
bejdspladser er meget vanskelig
i dag på grund af den stramme
økonomi, men politikerne må nu
lægge hovederne i blød og gen-
nem en konference prøve på at
løse den alt overskyggende ung-
domsarbejdsløshed.
Julut.
1977-79
Til Jakobshavn
Til vor døgninstitution i Jakobshavn søges med tiltrædelse
snarest eller efter aftale 2 pædagoger — gerne en mandlig.
Erfaring i arbejde ved en døgninstitution og i arbejde med
handicappede børn en fordel.
Ansættelse sker i henhold til aftale mellem DSL og Mini-
steriet for Grønland af 12/9 1973 om løn- og ansættelses-
vilkår for pædagogisk personale ved døgninstitutioner for
børn og unge i Grønland.
Aflønning m.v. efter § 3 i 8. lønramme med bruttoløn i
13. skalatrin kr. 5.157,40 for udsendte og kr. 4393,65 pr. må-
ned for hjemmehørende medarbejdere.
Der ydes for udsendte fri op- og hjemrejse under forud-
sætning af mindst 2 års tjeneste. Der svares bolig- og kost-
bidrag efter gældende regler.
Institutionen er normeret til 36 børn for øjeblikket mellem
5 og 17 år i 3 grupper. Normeret personale 1 leder, 5 pæda-
goger, 2 barnemedhjælpere, 1 økonoma og 7 praktiske med-
hjælpere.
Institutionen er smukt beliggende, og der er gode mulig-
heder for udendørs aktiviteter hele året.
Kun skriftlig henvendelse med alle oplysninger til FOR-
ENINGEN GRØNLANDSKE BØRN, St. Kongensgade 46, 1.,
1264 København K. Ansøgningsfrist ult. oktober.
Alligevel betyder det, at 250 opgaver må tages ud af
anlægsplanerne.
Nedskæringerne i anlægsplaner-
ne i 1977 er på 37 mili. kr., 9 mili.
kr. i 1978 og 13 miil. kr. i 1979,
fremgår det af en beretning fra
GTOs tilsynsråd. De forholdsvis
små nedskæringer skyldes, at
man havde forud for disse afsat
tilstrækkelig stor reserve. Ned-
skæringer i perioden 1977—79 vil
alligevel betyde, at over 250 op-
gaver må tages ud af anlægspla-
nerne.
Skitse til anlægsplanerne for
1980 og -81 er udarbejdet på
grundlag af en forventning om,
at der bliver bevilget 417 mili. kr.
pr. år.
I skitsen til anlægsplanerne
har man forventet, at anlægsop-
gaverne bliver udført af hjemme-
hørende mestre og arbejdskraft,
selv om dette ønske måske ikke
kan realiseres når man når frem
til 1980—81.
I skitsen forventer man, at ca.
42 miil. kr. af de 417 miil. sættes
til side som reserve. Beløbet in-
deholder udgifter til dækning af
merudgifter til udsendt arbejds-
kraft. Herefter bliver det reelle
tal på ca. 375 miil. kr. hvert af
årene. På baggrund af anlægs-
I de kommende år skal der ud-
gives tre ordbøger i Grønland.
Det drejer sig om en stor grøn-
landsk ordbog med forklaringer
om ordenes anvendelsesformer i
skrift og tale samt en udtømmen-
de og systematisk behandling af
tilhæng. En sådan ordbog eksiste-
rer ikke i dag. Landsrådet ved-
tog med 9 stemmer mod 5, at en
sådan ordbog skal have første
prioritet i de planlagte udgivel-
ser, som også tæller en dansk-
grønlandsk og en grønlandsk-
dansk ordbog. I landsrådet var
der enighed om at yde økonomisk
støtte til udgivelserne, som søges
planerne for 1980—81 forventer
man, at der i følgende år bliver
bevilget fra statens side med føl-
gende beløb:
Ca. 449 mili. kr. i 1977, ca. 424
mili. kr. i 1978, ca. 413 mili. kr. i
1979 og endelig ca. 417 mili. kr.
i 1980 og 81.
financieret med tilskud fra grøn-
landsministeriet og de forskellige
fonds.
Den store grønlandske ordbog
skal udgives efter den nye ret-
skrivning og skal udarbejdes i
Grønland i samarbejde med semi-
nariet, højskolen, tolkeskolen og
det eskimologiske institut. På nu-
værende tidspunkt kan det ikke
anslås, hvormeget den kommer til
at koste. De to andre ordbøger
skal udarbejdes dels i Grønland
og dels i Danmark. Efter det nu-
værende prisniveau skal de koste
ca. 850.000 kr. pr. bog.
Julut.
Tre ordbogsudgivelser
Landsrådet vedtog, at en stor grønlandsk ordbog skal
have første prioritet. Den skal udgives efter den nye
retskrivning og skal udarbejdes i Grønland.
8