Atuagagdliutit - 29.09.1977, Side 14

Bygderne skal være
grundlaget for
folkelig oprejsning
Men en radikal ændring af systemet kan først sikre
bygdernes eksistens, siger en fortaler for bevarelse
af bygderne.
— Lige meget hvor stærkt vi ta-
ler for bygdernes bevarelse, så
kan det ikke nytte noget, hvis
der ikke foretages en radikal
ændring af uddannelsessystemet,
så det kommer i overensstemmel-
se med formålet, siger den 23-
årige HF-studerende Themothæus
Poulsen.
Themothæus Poulsen er efter-
hånden kendt som en varm og
tilstræbende fortaler for beva-
relse af bygderne. Han betragter
bygderne som noget, hvorfra den
grønlandske genrejsen som et
sundt og selvstændigt folk bør
slå rødder, idet bygdebefolknin-
gen i modsætning til bybefolknin-
gen hidtil har bevaret en stor del
af den fri tilværelse, både kultu-
relt og erhvervsmæssigt.
G-60 POLITIK VÆK, MEN ...
Themothæus Poulsen understre-
ger, at man er kommet væk fra
60’ernes urbaniseringspolitik, som
gik ud på at affolke alle forret-
ningsmæssigt uøkonomiske byg-
der.
— Men til trods herfor, har jeg
grund til at være bange for, at
fraflytningen af sig selv vil fort-
sætte, siger han og fortsætter: —
Bevarelse af bygder kræver na-
turligt, at der befolkningsmæssigt
hele tiden sker fornyelse. Hermed
tænker jeg på det uhyre vigtige
i, at bygdernes ungdom får mu-
lighed til at blive i bygderne eller
til at tage tilbage efter endt ud-
dannelse. Hertil kommer, at byg-
delivet skal gøres attraktivt ved
at opstille uddannelses- og be-
Direktoratet for
Statens Skibstilsyn
Under forbehold af ledighed i forbindelse med besættelse
af anden stilling skal en stilling som skibsinspektør under
direktoratet for statens skibstilsyn besættes den 1. oktober
1977 eller senere.
Den pågældende stilling er klassificeret i lønramme 25
(begyndelsesløn ekskl. stedtillæg udgør for tiden 101.635 kr.
årligt).
Ansættelsesformen er varig ansættelse eventuelt efter for-
udgående ansættelse på prøve. Ansættelsesområdet omfatter
handelsministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil ved ansættelsen være i direktoratet i
København, men ansættelsesområdet under direktoratet om-
fatter samtlige skibstilsynets kontorer, herunder kontorerne
på Færøerne og i Grønland.
Ansøgere skal have sønæringsbrev som skibsmaskinchef og
have bestået udvidet maskinmestereksamen. Såfremt udvidet
maskinmestereksamen er bestået i henhold til den forud for
lov nr. 210 af 7. juni 1958 gældende lovgivning, kræves be-
stået elektroinstallatørprøve.
Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på praktisk er-
faring samt kundskaber i engelsk og/eller tysk.
Ansøgninger stilet til handelsministeriet sendes til direk-
toratet for statens skibstilsyn, Snorresgade 19, 2300 Køben-
havn S.
Opslået ledig den 7. september 1977.
Ansøgningsfristen udløber den 18. oktober 1977.
— nunaKarfit tåssa kalåtdlit inuiagtut perKigsutut nangminértututdlo makerKingnigssaisa s'ordlanigfigssait . . .
— Bygderne skal være grundlaget for den grønlandske genrejse som et sundt og selvstændigt folk . . .
skæftigelsesmuligheder. Men det-
te er slet ikke tilfældet i dag.
Den ofte forekommende store
ulighed i antallet mellem yngre
kvinder og mænd i bygderne af-
slører blandt andet problemet.
De unge mænd plejer at ville
blive boende i bygden og drive et
frit fisker- eller fangerliv. Men
manglende uddannelses- og be-
skæftigelsesmuligheder kan gøre
det nødvendigt for unge kvinder
at rejse helt væk for at lede efter
jobs i byerne eller for at tage ud-
dannelse i Nuuk, K’aKortoK, Au-
siait, Ikast og hvad ved jeg, siger
Themothæus Poulsen og tilføjer:
— Hvis disse forhold får lov til
at fortsætte, så har bygderne sta-
dig væk en dunkel fremtid.
PÅ ANDELSBASIS
Themothæus Poulsen stammer fra
bygden Atangmik — beliggende
mellem Nuuk og MånitsoK. En af
de bygder, som 60’ernes befolk-
ningskoncentrationspolitik var
ude på at affolke, men som over-
levede som følge af befolkningens
ihærdige modstand.
Themothæus Poulsen under-
streger, at bygderne erhvervs-
mæssigt bør drives på kooperativ
basis. Han har i længere tid væ-
ret optaget af at prøve at gøre
sin bygd opmærksom på den
mulighed. Han er tillige primus
motor ved oprettelse af bygdens
andelsforening, der om ret kort
tid vil overtage et tidligere pri-
vatejet fryseri. I øvrigt efterlyser
han kraftigt andelskonsulenternes
akigssarsiagssat
3000 kr.
Kalåtdlit-nunåne naKiterisitsi-
ssarfik peKatigalugo AG unang-
misitsivoK AG-p jQtdlimut 1977-
imut sarKagssånik Kalipautiling-
mik pitsaunerKisåutitsivdlune.
akigssarsiagssat katitdlutik 3000
kr.-uput, tåssa AG-mit 2000 kr.
Kalåtdlit-nunånilo naxiteritsi-
ssarfingmit 1000 kr. aningaussat
atausiåinardlune akiliutigssåu-
put, tåssa åssillssap AG-me
sarKatut sarKumernigssånut å-
malo ajugåussutip tåussuma
ingmlkut 2000-Ingordlune ing-
mikut naKitigkatut atuagaerniar-
fingmit niorKutigineKarnigsså-
nut.
unangminerme maligtarissag-
ssat:
åssiliaK Kalåtdlit-nunånit å-
ssilissåusaoK Kalipautexåsav-
dlunilo. titartagartå 30X25 cm
migss. angitigfsaoK. Kalipauti-
lingmik titartagaK Onga anbefa-
ligångordlugo nagsiunexåsaox:
AG, box 39, 3900 Nuk.
sujuners’Otit 10. oktober 1977
kingorxutdlugo tiguneKartut
nautsorssQtigineKåsångitdlat.
Grafisk Værkstedime pissor-
tax, Emil Rosing, erKumttsuli-
ortoK Hans Lynge, Poul Bay,
naKiterisitsissarfingmit, årxig-
ssuissordlo Jørgen Fleischer,
AG, pitsaunersiuissQjumårput.
AG naxiterisitsissarfigdlo ne-
riugput, unangmisitsinerup er-
mltsuliornermik soxutigissag-
dlit nagsitsinigssamut kajumig-
såsagai.
medvirken, som han anser for at
være utilstrækkelig.
BYGDEÅR
Tidligere på året sendte Themo-
thæus Poulsen en skrivelse til
samtlige kommunalbestyrelser i
Grønland, hvor han foreslog, at
der skulle holdes en bygdekonfe-
rence. Kommunerne K’eicertar-
ssuas og MånitsoK bakkede for-
slaget op. Men De grønlandske
Kommuners Landsforenings dele-
geretmøde mente, at udgifterne
dertil vil blive for store, så man
vedtog det kompromis, at bygder-
ne skal være kraftigt repræsen-
teret i delegeretmødet i 1978. Det
skal ske ved, at den delegerede
fra hver kommune tager en byg-
derepræsentant med til mødet i
stedet for som hidtil en supple-
ant.
Et „bygdeår" er en idé, som
Themothæus Poulsen også har i
hovedet.
— Der skal man kulegrave byg-
dernes situation — i et helt år.
Embedsmænd og andre højtstå-
ende vil have — selv om de hele
tiden har — mulighed til at for-
lade deres kontorer og rejse ud
til bygderne for at se på forhol-
dene. Og bygdebefolkningen vil
få en helt enestående mulighed
for at finde sammen til konstruk-
tiv rådslagning.
KRITIK AF KGH
Sluttelig kritiserer Themothæus
Poulsen KGHs styring af produk-
tionsanlæggene i bygder.
— KGH er meget sløv med hen-
syn til vedligeholdelse af anlæg-
gene, så man kan sætte et stort
spørgsmålstegn ved, om de rent
sundhedsmæssigt dur til noget.
KGH driver sine produktionsan-
læg i bygderne på en alt for
ufleksibel måde, derfor giver de
så stort et underskud. Hvis pri-
vat- og andelsvirksomheder i
bygderne kan give overskud, så
har man svært ved at forstå, at
det er lige modsat med KGH, si-
ger Themothæus Poulsen.
5.
Tukax åbner mulig-
hed for uddannelse
Det grønlandsk teatergruppe Tu-
kax-Teatret, hvis hjemsted er
Fjaltring i Nordvestjylland, reg-
ner med at starte en uddannelse
for en mindre antal nye elever
fra 9. januar 1978.
annonce
kalåtdlit frimærkinik frimær-
kilingnik nalerKutumik akiler-
dlugit pisiniaraluarpunga. au-
lajangersimassumik sutdliving-
nit inuinarnitdlo isumaKatigl-
ssutigisinauvarput. — sågf.:
M. CHRISTENSEN
Mosevej 6 . 3400 Hillerød
Annonce
Brevklip med grønlandske fri-
mærker søges af privat mod
■passende betaling. Gerne fast
aftale med firmaer og private
om levering. — Henv.:
M. CHRISTENSEN
Mosevej 6 . 3400 Hillerød
De to første måneder af uddan-
nelsen vil fungere som prøvetid,
hvor man underviser eleverne i
grundlæggende ting i et teaterar-
bejde, bl. a. fysisk træning, stem-
metræning, kostume- og maske-
lavning og improvisation.
— Ved siden af, vil man også
bevidst arbejde med andre former
for kunstnerisk udtryk, som teg-
ning, maling, grafik o.s.v., medde-
ler TukaK-Teatret. Disse vil fore-
gå i teatrets nyindrettede værk-
sted. Man vil også stifte et nær-
mere bekendtskab med den grøn-
landske myte- og sagnverden, som
vil danne udgangspunktet for at
arbejdet i teatersalen og på værk-
stedet.
De nye elever vil komme til at
arbejde i nær kontak med den
eksisterende gruppe.
— Arbejdet i grupper er en
central del i dette teater, medde-
ler TukaK-Teatret og tilføjer: —
Men hovedlinjen er dog alligevel
den personlige udvikling, idet vi
tror, at kun gennem at styrke
individet, skaber vi en stærk
gruppe.
Efter den gennemførte prøve-
tid vil den nye gruppe gå igang
med forberedelserne til den før-
ste teaterforestilling.
14