Atuagagdliutit - 29.09.1977, Síða 29

Grønlands første
frilandsmuseum
ManitsoK kommunalbestyrelse får overdraget fire
genrejste kolonihuse, som bliver Grønlands første
frilandsmuseum
Manitsume Kanga igdlorssuatorKat månåkut Kirkegårdsdaleme sanarKingneKarsimassut. (åss.: LIL).
De gamle kolonihuse i ManitsoK, som nu er genopført i Kirkegårdsdalen. (Foto: LIL).
Kalåtdlit-nunåne silainarme
katerssugausivik sujugdleK
igdlorssuit xanganitsat sanarxitat sisamat, Kalåtdlit-
ManTtsume kommunalbestyrelsimut tuniunexåsåput
nunåne silainarme katerssugausivTt sujugdlerssag-
ssåt.
Grønlands første frilandsmuseum
bliver den 1. oktober overdraget
til ManitsoK kommunalbestyrelse
af GTO. Det drejer sig om tre —
og et påbegyndt fjerde — gamle
huse fra omkring 1850, som er
blevet flyttet fra byens centrum
til Kirkegårdsdalen i ManitsoK.
Men husene kommer ikke til at
stå som et monument. Der kom-
mer liv li husene, og i det røde hus,
som ses til højre på billedet, er
der allerede travl aktivitet. Det
er nu bibliotek, og det blev åb-
net allerede den 12. august.
Om projektet, som har været
på tegnebrættet siden 1968, for-
tæller byggeleder Peter Finck
Heidemann, GTO, til AG:
— I årene 1968—70 måtte de
sidste gamle huse i Sukkertop-
pen vige pladsen for den ny fi-
skeindustri. Den daværende kom-
munalbestyrelse var klar over, at
noget historisk værdifuldt herved
ville gå tabt. Der blev derfor be-
vilget penge, så folk fra National-
museet kunne komme og pille hu-
sene fra hinanden. Alle dele blev
nummereret og gemt væk til se-
nere brug. Kommunalbestyrelsen
havde også foranlediget, at der
blev udfærdiget et skitseprojekt
over genopførelsen. Det blev la-
vet af arkitekt Carsten Rønnow,
og det er det projekt, man har
fulgt.
TRÆET RÅDNEDE
I 1974 opdagede man, at træet
var ved at rådne. Man begyndte
så at rejse det første hus, det nu-
værende bibliotek, som blev brugt
til opbevaringsplads for materia-
lerne til de øvrige huse.
I 1975 arrangerede Service Civil
International en arbejdslejr i
ManitsoK med det formål at re-
staurere husene. Der kom 25
mand fra otte forskellige natio-
ner, der sammen med to tømrere
fra Nationalmuseet gik i gang
med at genoprejse „Pandekage-
huset" — det to etagers hus, der
ses bagest 'i billedet. I 1976 op-
nåede vicedirektør Hans Ølgård,
GTO, en statsbevilling fra loven
om beskæftigelsesfremmende for-
anstaltninger, og lokale hånd-
værksmestre gik i gang med at
lave skallen på det røde stenhus.
Bag det hele står „Komiteen
for genrejsning af de kolonihuse
i Sukkertoppen". Komiteens med-
lemmer består af handelschefen,
et medlem fra museumsforenin-
gen, en skoleinspektør, en grøn-
landsk tømrermester og byggele-
deren. Komiteen har gjort et stort
arbejde med bl.a. at samle penge
ind til projektet. Også SAS har
vist sig meget positiv ved bl.a. at
yde en del frirejser.
Det røde stenhus, som ses til
venstre i billedet, var før i tiden
bødkeri, værksted og tøndelager.
Det fungerer nu som varmecen-
tral, som er indrettet i den ene
halvdel af huset. I midten er der
offentlige toiletter og i den anden
ende er der en afdeling for grøn-
landsk husflid.
KONGEKOST
„Pandekagehuset" — det høje hus
i baggrunden, har været beboet
af tjenestemænd indenfor KGH.
I gamle dage var der også udde-
ling af „Kongekost" hvert år på
kongens fødselsdag. Alle beboere
i byen fik på denne dag uddelt
en portion skibskiks, kaffe og
sukker, men denne skik blev af-
skaffet i midten af 60’erne. Huset
skal fortsat bruges til beboelse af
en familie, som skal påtage sig
at være en slags inspektør for
området. Hvem der bliver er end-
nu ikke afgjort.
Det nuværende bibliotek har
som nævnt været KGH-forret-
ning, og det hvide stenhus, som
er under oprejsning, har i tidens
løb fungeret både som smedje og
tømrerværksted, og har også i en
periode været bageri. Her skal
nu være museum.
Det er et stykke historie, kom-
munalbestyrelsen her får over-
draget.
mh
Forårssamlingen
åbnes 4. april
Med 10 stemmer vedtog landsrå-
det, at forårssamlingen 1978 åb-
nes tirsdag den 4. april. Normalt
indledes forårssamlingerne i den
første halvdel af marts og sluttes
inden påske. Men i 1978 falder
påsken meget tidlig, og derfor
mente man, det var bedre at ven-
te med forårssamlingen til efter
påske. Landsrådet stemte om to
datoer den 31. marts og den 4.
april, som vedtoges.
Kalåtdlit-nunåne silainarme ka-
terssugausivit sujugdlersåt 1. ok-
tober GTO-mit Manitsume kam-
munalbestyrelsimut tuniuneKå-
saoK. tåssa igdlorssuatorKat pi-
ngasut — sisamåt autdlartipåt —
1850-ikut nalånérsut igdlcKarfiup
Kericanit Manitsume Kirkegårds-
dalenimut nungneKarsimassut. ig-
dlorssuitdle erKåissutigssiatut a-
sule napåsångitdlat. igdlorssuit
ulapårfiusåput, igdlorssuarme u-
jaraussume augpalårtume, åssime
talerpigdliussume, ulåputilerivig-
put. månåkut bibliotekiuvcK, au-
gustivdlo 12-iånile angmarpoK.
sanarKineK 1968-imile titartar-
neKalersimassoK pivdlugo bygge-
leder Peter Finck Heidemann
AG-mut OKalugtuarpcK:
— ukiune 1968—70-ime Manit-
sume igdlorssuatorKat pértaria-
Kalersimåput aulisagkanut suliv-
figssualiortoKåsangmat. taimane
kommunalbestyrelsiussut nalusi-
mångilåt OKalugtuagssartat ilait
taimailivdlutik tåmåsassut. tai-
måitumik aningaussanik akuerssi-
ssuteKartOKarpoK inuit National-
museumimit aggerdlutik igdlor-
ssuarnik inguvteriniåsangmata.
piagkat tamarmik normulersor-
r.eKarsimåput kingusingnerussu-
kutdlo sanarKisagssångcrdlugit
tcrKcrneKarsimavdlutik. kommu-
nalbestyrelsip sulissutigisimavå
åma sanarKingneKarnigssaisa pi-
lerssårusiorneKarnigssåt. pilersså-
rusiaK arkitekt Carsten Rønnow-
imit suliarineKarsimavGK tåunalo
maligdlugo suliarineKarput.
idssugtai aussut
1974-ime påsineKarpcK Kissugtai
aulersut. tauva igdlorssuaK sujug-
dleK nåparneKarpoK, månåkut.
bibliotekingortcK, tåssungalo
ilaisa atcrtue tcrKorneKardlutik.
1975-ime Service Civil Interna-
tional Manitsumut suliartortitsi-
vck igdlorssuit nutartertiniardlu-
git. nunanit åssigingitsunit arfi-
neK-pingasunit angutit 25-t tiki-
put sanassunik mardlungnik Na-
tionalmuseumimérsunik ilaKar-
dlutik igdlorssuatoKaK „pande-
kagehuset“-mik taigcrneKartoK
nåpardlugo — igdlorssuaK mar-
dlungnik Kulerilik åssime ungat-
dliuvdlune erssitcK. 1976-ime
GTO-me vicedirektør Hans 01-
gaard sulivfigssaKartitsiniarneK
pivdlugo aningaussanik atugag-
ssångortitanit pigssarsivoK, tau-
valo Manitsume sulissartut ig-
dlcrssuaK augpalårtcK ujaraussoK
autdlartipåt.
tamåkuninga tamanik årKigssu-
ssissuvcK „Manitsume igdlorssua-
tcreat nåparKingneKarnigssånut
kamite". komitémut ilaussortåu-
put niuvertoK, katerssugausive-
Karnermut peKatigigfingmérsoK
atauseK, skoleinspektøre, kalåleK
sanassut nålagåt byggelederilo.
komité angnertorujugssuarmik
suliaKarsimavcK ilåtigut aningau-
ssanik katerssuiniarsimavdlune
sananigssamut atugagssanik. ama
SAS ajungitsumik ilicrniarsima-
vok ilåtigut akeKångitsumik ilau-
titsissardlune.
igdlorssuaK augpalårtoK ujarau-
ssck åssime såmigdliusscK, Ka-
nga nåparsiviusimagaluarpcK, så-
naviuvdlune nåpartausiviuvdlu-
nilo. månåkut kiagsauteKarfigtut
atcipcK igdlcrssup agfå taimatut
atugagssångorneKarsimavdlune.
Keruane kikunitdlunit atorneKar-
sinaussunik perusuersartarfeKar-
poK isuatalc igdluatungåne sanå-
lugtarfeKardlune.
avgutisiat
„Pandekagehuset" — ungatdleK
portusoK, KGH-me atorfilingnit
inigineKartarsimavoK. Kanga åma
avguaissarfiusimavcK kunge inu-
vigsiorångat. tåssa nunaKarfing-
miut tamarmik avguarneKartar-
mata navgutérKanik, kavfinik su-
kunigdlo. ilerKcrdle tåuna 60-ikut
KiterKiineråne atorungnaerpoK.
igdlorssuaK sule ilaKutaringnit
inigineKåsaoK tamåne inspektøri-
tut (nåkutigdlissutut) sulissugssa-
nit. kinaunigsså sule aulajanger-
neKångilaK.
månåkut bibliotekiussoK OKau-
tigineKarérsutut KGH-p pisiniar-
figisimagaluarpå, igdlorssuardlo
ujarak KaKcrtoK, månåkut nåpar-
neKalerscK, sagfiorfigtut sånavig-
tutdlc atortarsimagaluarpoK, å-
malo igfiorfiusimagaluardlune.
månåkut katerssugausivingusaoK.
tåssa Kanganit OKalugtuagssat
kommunalbestyrelsip pisavai.
mh.
atuaxatigft timiat
Kalåtdlit-nunåne skoledirektione
Kanigtukut atautsimitdlune aula-
jangersimavoK landsråde kaju-
migsårumavdlugo atuarfeKamer-
mut inatsisip avdlångortineranut
atatitdlugo „atuaKatigit timiat"
atulerserKuvdlugo.
„atuaKatigit timiat" tåssa sapå-
tip akuneranut nalunaeKiitap a-
kunera atauseK ingmikortineKar-
tugssaK klasselærerip atugagsså
atuaKatigit atuartutdlo pissagssåi-
nut atuagkanut aulajangersima-
ssunut tungatineKarsinåungitsu-
nut. sordlo imåisinauvoK kingu-
ågssiutinut tungassumik påsisit-
siniaineK, perKingnigssamut tu-
ngassusinåuput, atuartup nang-
minérdlune atuarneranut tunga-
ssusinauvdlune, atuaKatigit atu-
arfingme atuartunut avdlanut pi-
ssusiat imalunit iliniartitsissunut
tiingassunut, atuarfiup angerdlar-
simavfiuvdlo akornåne pissutsi-
nut, iliniartut iliniarnermingne
KanoK ilivdlutik pitsaunerussu-
mik periarfigssaKarsinaunerat il.
il.
sulissartut
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva erKaimajuk AG
tamatigut
pisiarissåsagavko,
G.A.S. AG-me nangmineK
aviseKarpoK
KGH-p Kanga pisiniarfigisimasså månåkut bibliotekingortoK. iluane Kuag-
ssugtutorKat atatlnarneKarsimåput. (åss.: LIL).
Den gamle KGH-butik, som nu er indrettet til bibliotek. Indvendig er de
gamle spær bibeholdt. (Foto: LIL).
29