Atuagagdliutit - 13.10.1977, Blaðsíða 21

fabrikip pissortå
kalåleK sujugdleK
KalåleK fabrikime pissortaK su-
JugdleK mana atorfinigtitauvoK.
tåssa 39-nik ukiulik Simon Olsen,
Sisimiut. iliniarnine autdlarnerpå
1959-ime Danmarkime fabrikine
åssigingitsune sulivdlune 1967-
>vdlo kingorna sulisimavoK Ma-
nitsume Sisimiunilo fabrikine, u-
kiut kingugdlit Sisimiune for-
blanding Kutdliusimavdlune.
KGH-ip Sisimiune fabrikia, Si-
mon Olsenip måna pissortångor-
figisså nunavtine angnerit ilagåt.
fabrike ukiune kingugdlerne ang-
hertumik agdlilerneKarsimavoK
sule ingerdlåneKartumik. sordlo
aussaK måna Kaluliorfik agdline-
KarpoK.
nunavtine rejeKarfit angner-
ssait Sisimiut avatånltuf fabriki-
Hen første grønlandske fabriks-
leder er nu udnævnt. Det er den
39-årige Simon Olsen, Sisimiut.
Han startede sin uddannelse i
1959 på forskellige fabrikker i
Hanmark og har siden 1967 arbej-
det på fabrikkerne i ManitsoK og
mik pilersuissuput, 1977-ilo fa-
brikimut sujuariarfiuvdluarsima-
vok. fabrikip pissortartåva nalu-
naerpcK sepfemberip nåneranut
aningaussat fabrikikorsimassut 33
mili. kr-usimassut, sujorna ukioK
tamåt fabrikikorsimassut 2 miil.
kr-usimavdlutik. sujuariarneru-
jugssuaK angnermik pissuteKar-
poK ukioK issaisagdlune sikoKar-
piarsimångineranik. månamut re-
jet tunissat 3400 tonsiuput, tåssa
maskinamik Kalipaiardlugit atau-
siåkårdlugit Kerititat 650 tonsi-
ngorérdlutik. fabrike aussaunera-
ne uvdloK unuardlo niorKutigssi-
ortarpo Knikitåutunik 70-inik su-
lissoKardlune, sulissugssaKarniar-
dlo ajornartorsiutåungilaK.
Julut.
Sisimiut, hvor han var overlor-
mand.
KGH-fabrikken i Sisimiut, som
Simon Olsen nu har overtaget le-
delsen af, er en af de største i
landet. Fabrikken har i de se-
nere år gennemgået store udvi-
Simon Olsen.
delser, og ombygningen er endnu
ikke færdig. Vodbinderiet er så-
ledes udvidet i år.
Grønlands største rejefelter ud
for Sisimiut forsyner byens fabrik
med råvarer, og 1977 har været
et godt år for fabrikken. Den nye
fabriksleder oplyser, at omsæt-
ningen ved slutningen af septem-
ber var på 33 miil. kr. mod 22
mili. kr. for hele året forud. Den
store fremgang skyldes først og
fremmest den milde vinter uden
nævneværdig islæg. Indhandlin-
gen er nu på 3400 tons rå rejer,
hvilket svarer til en produktion
på 650 tons maskinpillede enkelt-
frosne rejer. Fabrikken kører i
sommersæsonen i døgndrift i to
skiftehold på 70, og der er ingen
problemer med arbejdskraft.
Julut.
Første grønlænder
som fabriksleder
Rink Kleist
Rink Kleist ilisarilersimavara
1930 ukiåkut Nungmut iliniariar-
tordlunga pigama. taimanikut i-
lernuvoK ilimartut angajugdliu-
nerussut (angnerit) nukardliune-
russunik „erneKartardlutik". tå-
ssa angnerit sinigfingne Kutdler-
nériardlutik atimingnitortatik er-
nértcrtardlugit; uvangalo Rinki-
mut erningorpunga iliniartut ig-
dluåne „KUtdlerne". taimaisitdlu-
nga Rinkimik ilisaringningnera
Tak
Tak til alle, der har vist opmærk-
somhed ved min 80 års fødsels-
dag — i form af gaver, telegram-
mer og telefonopringninger.
Magga Chemnitz
Nanortalik
tOKUSSOK
Socialforskningsinstitutime forsk-
ningsleder Anders From septem-
berip 21-ane pitsut ajornartorsiu-
tai) pivdlugit atautsimitunut ilau-
Rtdlune tcKuvoK. Anders From
nunavtine naluneKångilaK inoKa-
tigit ajornartcrsiutåifiik påsiniai-
nerme pissortaugame, tåunalo
pivdlugc avdlanik suleKateKar-
dlune atuagkamik „Sociale pro-
blemer i Grønland“-imik nalu-
naeruteKardlune 1975-ime sarKu-
mersumik. tåssane påsissai kisit-
sisingcrdlugit suliarineKarput, i-
noKatigingnilo pissutsit éssigl-
ngitsut ingmingnuf sunivigeKali-
gigtarnerat tamatumuna erssersi-
neKardlune. atuagaK tåuna atua-
ruminaitsoK avdlamik mikineru-
ssumik atuaruminarnerussumig-
dlo maligteKarpcK, tamatumalo
Anders Frcmip påsissame påsi-
niaivigissaminut iluauutaussaria-
Karnerånik pingårtitsinera nalu-
naerpå. Anders Fromip nunavti-
nik scKutigissaKarnera nutåjungi-
laK, angune, professor Frans
Frem avKutigalugo nunavtine i-
noKatigingnik påsiniaineic Kanga-
le alåssuleKarfigå. inuk suliagssa-
minut pikorigsoK ilåkuminardlui-
nartcrdlo, tåssa taimatut Anders
Frem eiKaissarpara.
Robert Petersen.
tOKUVOK
autdlarnerpoK. uvagut Kutdlerne
igdlcKatigiussugut pissarneK ma-
ligdlugc itoKarpugut, tåssa igdlo-
Katigit torersumik inunigssarput
pivdlugo KuldlersaKardluta (nå-
lagaKardluta) nåkutigingnigtumik
taisinaussavtinik, tåssalo Rink.
atausiardlungalunit Rink Kulangi-
simassutut sukangnersututdlc mi-
sigisimångisåinarpara. ilåkumi-
nartuvoK, Kimassumik nuånersu-
migdlo igdlcKatigingnigssarput o-
KauserpagssuaKarane ingerdlåpå,
kingorna oKautigisinångorsima-
ssara, perorsarneKautigisimagiga,
nangmineK igdlonardlunga inoKU-
teKalisaguma lungavigssatut.
ilerKOK aterdlugo Rinkimit er-
nerineKalersimanera måssa iler-
KuinaugaluartoK inunermut a-
sangningnikut ataKatigilernivti-
nut pissulausimavoK. Kanissuser-
me aserutåungikångame ungag-
kiussiningortarpcK pisavdlugc
iluatingnartcK, Rinkilo tungivnut
taiméipoK.
pivfigssaK nagdlermat Rinkilo
avigsårpugut. nujanartumigdle
kingorna takorKigtarsimavdluta.
naugdlo tamavta åipaicalerdluta
KitornaKalerdluta pigaluardluta
nuånarissarpara lakunivut tamai-
sa tordlortarmanga: „ernikasiga".
1957-ime Kutdligssane palasi-
uvdlune — imaKamiåsit pissag-
ssaKarame — upernalerson Omå-
namut Kimugsimik ituitdlune ti-
kerårpoK. taimane uvanga Umå-
nap Ikerasåne ajcKiuvunga..
Umånamérérdlune uterialerner-
mine Ikerasak avKusårpå, Omå-
nap taimane palasia Svend Erik
Rasmussen palasitut suliartorton
ilagalugo.
arfiningornerme tikiput, tåuko
palasit mardluk anagumut paniga
angajugdieK katitugssaussoK. pa-
Kujassut
80-inik ukionalerdlunga inuvig-
siornivne isumagssuisimassorpag-
ssuit Kutsavigingårpåka — tuni-
ssutitigut, telegramikut telefcni-
kutdlo pisimassåka pivdlugit.
Magga Chemnitz
Nanortalik.
lase S. E. Rasmussen OKalussi-
vok, Rinkivdlo angajugdleKuput
katitipå. igpagssaungmat palase-
Kånilo isumaKatigissutigerérdlugo,
CKsrame: „uvanga ernutara ka-
lilissvara".
pisimassut tamåko inunermut
atorfingnutdlo tungagaluartut,
tugpatdlernaKacK Kanga inusima-
nei< crKaivdlugo.
Rinkip sulisimanermine suju-
nertarisså inoKåme akornåne, må-
na pérunerane erKoriarsinångor-
para. inuvoK inuinavigtut inuneic
pingårtinerpauvdlugc, tåssa ino-
Kåme akeinåne portussuseK åssu-
tiginiångivigdlugo, Kulångilangalc
tamåna teuumigut naKissuserå.
inuk taimåiloK igtornarnanilo or-
nisavdlugo pilerinarpoK, taimåi-
poK ånåussissoK nuname suliner-
mine. tåssalo Rinkip pissutå iki-
nguterpagssuaKardlunilo tatigine-
Karnerminut.
piåralunga Atuagagdliutitigut
RINK tailårpara, åma taimane
Rinkimik iliniaKateKarsimassut
sule umassut erKaivdlugit.
Rink portur.iartungitsoK ikag-
tumik erKainialårpara tusågune
isumå ernorunardlugo. Rinkimut
Kujåssut åsit pingitsorsimassara
nulianut Asimul — åma tåussu-
ma nalungingmanga — Kanigi-
ssainutdlo avdlanut Kujavdlunga
inuvdliiarKussutigåra.
KulinguaK Kristensen,
Ausiait.
GRØNLAIMDSPOSTEW
• landsdækkende
Officielt
I henhold til aktieselskabslovens
§ 158. stk. 1 og anpartsselskabslo-
vens § 128, stk. 1, bekendtgøres det
herved, at nedennævnte selskaber
har indsendt årsregnskab til Aktie-
selskabs-registeret :
24.804 OLE FLENSTED A S (197(5).
38.905 BJØRN BOSERUP (GRØN-
LAND) A S (1974 og 1976).
51.215 Jørgensen & Nystrup A S
(1976).
55.126 AS BETONCENTRALEN
AF 15.7.1976 (1976).
ApS 17.006 NUUK TRAWL ApS
(1976).
ApS 17.957 BRANLACO ApS
(1975 76).
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 30. september 1977
Rink Kleist
Rink Kloist lærte jeg at kende, da
jeg i efteråret 1930 kom til Nuuk
for at gå på Seminariet. Dengang
var det skik, at de ældre elever
havde yngre elever som „sønner".
De ældre elever sov i overkøjen
og „sønnerne" i underkøjen. Jeg
blev altså søn hos Rink i elev-
huset „K’utdlit". Således lærte
jeg Rink at kende. Ligeledes var
det skik, at hvert elevhus havde
en husherre, som skulle holde til-
syn med, hvad der skete i huset,
og det var Rink. Aldrig har jeg
oplevet Rink være voldsom eller
på anden måde hård. Derimod
bestred han sit ansvar muntert
og uden mange formaninger, hvil-
ket jeg siden har kunnet sige at
have lært af ham, da jeg selv
blev husherre hos min egen fa-
milie.
Det, at jeg blev „søn" af Rink,
var kun en skik, men den har re-
sulteret i en kærlighed for livet
og holdt os sammen. Når man er
tæt sammen, kan det jo enten
resultere i, at man bliver træt
af hinanden eller kommer til at
holde af hinanden på sådan en
måde, at man nødigt vil ødelægge
det. Det sidste var tilfældet med
Rinks holdning til mig.
Da tiden kom skiltes jeg fra
Rink. Vi sås dog af og til siden
på hyggelig vis. Selvom vi begge
blev gift og fik børn, var det
altid hyggeligt, og når Rink mød-
te mig, plejede han at råbe til
mig „ernikasiga" — „min søn".
I 1957 var han præst i K’ut-
dligssat — og af en eller anden
grund kom han kørende på hun-
deslæde til UmånaK. Dengang var
jeg kateket i Ikerasak ved Umå-
naK. Da han skulle tilbage til
K’utdligssat, fulgtes han med da-
værende præst i tJmånaK, Sven
Erik Rasmussen, som var på di-
striktsrejse.
De kom en lørdag, de to præ-
ster, og min ældste datter skulle
giftes dagen efter. S. E. Rasmus-
sen holdt gudstjenesten, og Rink
viede min ældste datter. Han
havde dagen i forvejen aftalt med
sin kollega, at han ville vie sin
„søn“s datter.
Sådanne begivenheder er rø-
rende at tænke på, selvom det
har med arbejdet at gøre.
Rinks mission, da han var
iblandt os, kan jeg nu efter hans
død gætte. Han satte pris på at
leve på ganske almindelig vis, det
vil sige, at han ikke ville lade
sig betragte højere end andre, og
jeg er sikker på, at han beviste
det ved sin død. Sådan et men-
neske er man ikke genert over
at komme hen til, og man får lyst
til at komme til det, ligesom med
vor frelser, da han var på jorden
iblandt os. Det er årsagen til, at
Rink havde mange venner, som
stolede på ham.
Det er med vilje, jeg sender
dette mindeord til Grønlands-
posten, så nulevende elevkamme-
rater kan læse det og mindes
RINK.
Jeg mindes således Rink uden
at være højtidelig, for det ville
han nok foretrække, hvis han
kunne høre mig. Da jeg ikke nåe-
de at takke Rink, vil jeg sende
min tak til hans hustru Asit, som
kender mig, og til hans familie.
Hilsen
KålinguaK Kristensen,
Ausiait.
Dødsfald
Forskningsleder på Socialforsk-
ningsinstituttet Anders From dø-
de den 21. september under del-
tagelse i et møde om fattigdoms-
problemer. Anders From kendes i
Grønland i forbindelse med sin
ledelse af undersøgelsen af soci-
ale problemer i Grønland" i 1975
sammen med 4 andre medarbejde-
re. Rapporten hviler på et stort
antal oplysninger, statistisk bear-
bejdet, således at den viser en
ræKke sammenhænge mellem for-
skellige faktorer. Denne store og
tunge rapport blev efterfulgt af
en mindre publikation, der gør
rapporten tilgængelig for også an-
dre end dem, der har særlige for-
udsætninger enten gennem træ-
ning eller daglig beskæftigelse
med sådanne rapporter, og viser
dermed Anders Froms optaget-
hed, at hans resultater skulle væ-
re til gavn for de folk, rapporten
drejer sig om. Anders Froms in-
teresse for Grønland er ikke af
helt ny dato, da han igennem sin
far, professor Frans From har
haft en tidlig tilknytning til sam-
fundsforskningen i Grønland. En
faglig dygtighed forenet med en
ganske usædvanlig omgængelig-
hed er det, jeg forbinder med An-
ders From.
Robert Petersen
ANNONCER I AG
21