Atuagagdliutit - 26.01.1978, Page 8
Optræk til nye lovindgreb
i lønforhandlinger med MfG
Konfliktsituationer truer omkring overenskomstfor-
nyelserne for HK og sygeplejerskerne. — Lovind-
greb er forkastelige, siger formanden for Maskin-
mestrenes Forening, A. C. Hansen, i denne sam-
tale med AG
To gange i 1977 måtte grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen
anmode folketinget om at gribe
ind i overenskomstforhandlinger
mellem MfG og danske lønmodta-
gerorganisationer, nemlig telegra-
fisternes og maskinmestrenes fag-
foreninger. I sin nytårsudtalelse
til AGs læsere erklærer grøn-
landsministeren, at han vil være
ked af, om lignende situationer
skulle opstå i 1978.
Der er alvorlig risiko for, at
Jørgen Peder Hansen bliver „ked
af det“ i 1978. Forhandlingerne
om ny overenskomst mellem MfG
og de næsten 400 HK medlemmer
i Grønland er den ene mulighed,
forhandlingerne mellem MfG og
sygeplejerskerne er den anden.
HARD KURS FORBEREDES
For begge faglige organisationer
gælder det, at deres medlemmer
i Grønland lønmæssigt ligger la-
vere end deres kolleger i Dan-
mark. For begge organisationer
gælder det, at de kræver en kon-
tant lønfremgang på op mod 20
procent plus en række andre for-
bedringer af overenskomsten. Og
for begge organisationer gælder
det, at de har opbakning fra de-
res medlemmer i Grønland til at
køre meget hårdt frem mod MfG.
Medlemmerne i Grønland er pa-
rate til kollektivt at opsige deres
stillinger ved henholdsvis admi-
nistrationen og sygehusene i
Grønland.
ALVORLIGE FØLGER
Hvis det sker, så vil grønlands-
ministeren i hvert fald for syge-
plejerskernes vedkommende føle
sig tvunget til at anmode folke-
tinget om at lovfæste et eventuelt
mæglingsforslag om en overens-
tuniniarneKarpoK
rejerniut 20 tonsilik tuniniarneKarpoK. — påsiniaivfigssaK:
Otto Steenholdt
Edith Rodesvej 58 . 4700 Næstved
Jeg er med på Monaco
uvangåtaoK Monaco-
tortunut ilaorusugpunga
Monaco er særlig let
Monaco kimikeKaoK
Monaco er cerutten med de
fine tobakker smukt afstemt så
smagen bliver særlig let.
Derfor er moderne cerutrygere
med på Monaco. Vær selv med.
Monaco sikåvarauvoK
tupartarigdluartoK ingmingnut
nalerKusagkanik taimaingmat
kimiklpoK.
taimaingmat uvdlumikut
sikåvarKeritut Monaco-tortunut
ilaorusugput.
GR/«o.
komst. For HKernes vedkommen-
de er det mere tvivlsomt, om der
kan ventes lovindgreb. Hvis der
udbryder konflikt her, vil den
formentlig få lov til at køre no-
gen tid, men følgerne kan blive
alvorlige nok — f.eks. stop for
lønudbetalinger fra kommunerne,
hvis de overordnede ikke selv kan
klare det.
MASKINMESTER-KONFLIKTEN
Men hvorfor er flere og flere
danske fagorganisationer i de se-
neste år gået så håndfast til
værks over for MfG for at gen-
nemtrumfe forbedringer for med-
lemmerne i Grønland? AG har
talt med en af hovedpersonerne
i den seneste alvorlige konfronta-
tion, nemlig formanden for Ma-
skinmestrenes Forening, A. C.
Hansen, Korsør.
Hvis ikke folketinget en uges
tid før jul — på grønlandsmini-
sterens opfordring — var skredet
ind med lovgivning om overens-
komsten, så ville maskinmester-
foreningens medlemmer have for-
ladt deres arbejde på de grøn-
landske elværker med helt uover-
skuelige konsekvenser midt i vin-
terkulden: Frosne og sprængte
vandrør, isnende kulde i alle bo-
liger med centralvarme, mørke-
lægning i alle byer.
ET TUNGT ANSVAR
— Er det ikke et meget tungt an-
svar at påtage sig som organisa-
tionsformand, A. C. Hansen?
— Det var et tungt ansvar, for-
eningen tog på sig. Og vi gjorde
det kun, fordi det var sidste og
det var eneste mulighed for at
påvirke grønlandsministeriet. Mi-
nisteriet var så hårdt bundet af
politiske hensyn, at det var gan-
ske umuligt at rokke ved normal
forhandling. Og vi var klar over,
at det resultat, vi havde opnået
ved forhandlingerne, før vi depo-
nerede medlemmernes opsigelser,
ikke ville blive godkendt af vore
medlemmer i Grønland.
ENESTE EFFEKTIVE MIDDEL
— Vil Maskinmestrenes Forening
bruge samme metode ved overens-
komstforhandlingerne næste gang,
når det formentlig er den grøn-
landske hjemmestyreadministra-
tion, der skal forhandles med?
— Jeg vil i hvert fald ikke sige,
at vi ikke vil bruge metoden. Re-
elt set er det vort eneste virkeligt
effektive middel i en konfliktsi-
tuation, når forhandlingsmulighe-
derne er udtømt. Et sådant mid-
del giver vi ikke på forhånd af-
kald på, siger A. C, Hansen.
SVÆRT AT SAMMENLIGNE
Om de mere generelle problemer
i forbindelse med en dansk fag-
organisations overenskomstfor-
handling med MfG vedrørende
medlemmer, der arbejder i Grøn-
land, siger A. C. Hansen bl.a.
— Kommunikationen er natur-
ligvis besværlig. Telegrammer,
telefonsamtaler og breve giver ik-
ke det samme som personlige
samtaler og møder med medlem-
merne.
Ydermere er det meget vanske-
ligt at skabe sig et klart indtryk
af de vilkår, medlemmerne i
Grønland har sammenlignet med
medlemmerne i Danmark. Sam-
menligninger mellem leveomkost-
ninger, løn, skat osv. er svære at
opstille. Men foreningens princi-
pielle udgangspunkt i overens-
komstforhandlingerne har været
og er, at vore medlemmer i Grøn-
land i hvert fald skal sikres sam-
me løn som deres kolleger i Dan-
mark. Og det har vi ikke opnået
endnu.
MFG SOM FORHANDLER
— Hvordan vurderer du grøn-
Umanaxs
nye grill-cafeteria
er til salg omgående eller senere af personlige årsager.
Henvendelse:
Martha og Poul Stouby
Telefon 180, mellem kl. 10—22.
Garantmøde
Der indkaldes herved til garantmøde
torsdag, den 16. februar 1978
kl. 18,00 på Hotel Grønland, Godthåb
Med venlig hilsen
Peter K. S. Heilmann Per Schiitze
Formand Direktør
BIKUBEN
I GRØNLAND
Kalåtdlit-nunånut ministere Jørgen
Peder Hansen — (maKa 1978-ime
ajQssårKisaoK...
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen — bliver måske ked af det
igen i 1978 ...
landsministeriet som forhand-
lingsmodpart?
— Ministeriet er at forhandle
med som alle andre offentlige in-
stanser. Det er embedsmænd, der
forhandler, og de er politisk bun-
det på hænder og fødder og har
meget begrænsede beføjelser. Det
kan embedsmændene jo ikke gøre
for. Det, som er mest generende
er, at politikerne, som afstikker
retningslinierne, samtidig har
magt til — som f.eks. grønlands-
ministeren — at „afslutte for-
handlingerne" med at få vedtaget
en lov i folketinget.
FORKASTELIGT
— Jeg mener, at denne løsning er
forkastelig, tilføjer A. C. Hansen.
Tilsyneladende klarer man så
problemerne. Men i virkeligheden
bliver de liggende uløste og vil
dukke op gang på gang på for-
skellig måde. Der har jo aldrig
været så megen faglig uro, så
mange overenskomststridige ar-
bejdsnedlæggelser i Danmark som
efter folketingets vedtagelse af
augustforliget og de andre ind-
greb i de frie forhandlinger. Ind-
greb i forhandlingsfriheden bety-
der, at politikerne sætter den al-
mindelige arbejdsmarkedsmeka-
nisme ud af funktion, og det er
og bliver noget roderi.
LØNFORSKELLE
— Et andet element i forhandlin-
gerne med MfG om overenskomst-
fornyelsen i Grønland er lønfor-
skellene mellem de hjemmehø-
rende og de udsendte maskinme-
stre. Jeg skal ikke blande mig ind
i det grønlandske lønsystem, men
— ærlig talt — det virker fuld-
stændig barokt på mig, at en ma-
skinmester, som er født i Grøn-
land, skal have ca. 20 pct. mindre
i løn end hans danske kollega —
for samme arbejde. Der kan da
ikke være saglige begrundelser
herfor. Vi har fire-fem medlem-
mer, der er hjemmehørende, og
vort forsøg på at få deres løn på
højde med de andre medlemmer
mislykkedes. Jeg forstår til fulde,
at de er opbragte.
ACCEPT?
— Hvordan har medlemmerne i
Grønland i øvrigt reageret på lov-
indgrebet i overenskomstforhand-
lingerne?
— Vi har ikke modtaget offi-
cielle klager, men det er jo ikke
ensbetydende med tilfredshed.
Jeg tror, at vore medlemmer har
accepteret, at der ikke var mere
at gøre, slutter A. C. Hansen.
-h.
8