Atuagagdliutit - 09.02.1978, Síða 3

AXDAiMDtlinn ©
GftØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 6o. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. TJf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
rådhusip akilerårutå
J. B. aulajangertoKarpoK NQngme
akisGmik kommuneKarfik agdlagfi-
liuneKåsassoK. igdlorssualiagssaK
34 mili. kr. migss. akeKartugssau-
v°k, sutdie tamarmik akitsoriartor-
mata åmalo titartaissuata akikinår-
simasinaungmago ånilångatigissa-
daKarpoK inerune 50—60 mili. kr.-
nik akeKarnigsså. igdlorssualiag-
ssarme åma taimatut akexåsanga-
titdlugo ardlaleriardlune Kanigtu-
kut oKartoKartarsimavoK.
taimåikaluartordle borgmestere
OKarpoK sanågssaK akilerårutinut
KagfautåusångitsoK.
pingårtuvordle agdlagfexarfi-
liagssaK KanoK akexåsassox påsi-
simavdluåsavdlugo, pingårtumik Ki-
nersissartut ugpernarsaivfiginiaråi-
ne akilerårutit Kagfånglnigssåinik,
taimåingigpåme neriorssut ugper-
narnaviångingmat.
igdlorssualiagssamik politikerit
aulajangeramik nautsorssutigisima-
våt 20 mili. kr.-nik taorsigagssarsi-
nigssax. erniait erniaisalo erniait
ilångutdlugit ukiut 15 ingerdlane-
råne akiligagssat katitdlugit 48 mili.
kr.-usåput, tåukulo akilerårtartut
ukiut tamaisa 2 pct.-imik akilertå-
savait. akitdle agdliartuinarmata
ilimagissariaKåsaoK 2 pct. tåuna
uvdlumikornit malungnarnerujug-
ssuångorumårtoK.
taimatutdle akilerårtoKartåsaoK
igdluliagssax 34 miil. kr.-nik akexå-
sagpat. 50 mili. kr.-nik akexåsag-
pat akilerårutit 4 pct.-ingajangmik
agdlisåput, tåssa ukiune tugdliu-
ssune 15-ine ukiut tamaisa 3,9 pct.-
imik angnerussumik akilerårtoxar-
tåsavdlune.
kommunivdle agdlagfigsså 60
mili. kr.-nik akexåsagaluarpat aki-
lerårutit 5 pct.-imik xagfåsåput.
aningaussat taorsigagssarsiat u-
tertitdlugit akilernexartugssåuput,
tamånalo akilerårtartut malugingit-
sårnaviångilåt. 100 miil. kr.-t imai-
liatdlåinax pigssarsi arinexarsinåu-
ngitdlat, akilersorniarneratdlo mi-
si ngnångitsortugssåu ngi lax. tai-
maingmat aperxuterujugssuvoK
kommunip agdlagfexarfigsså tai-
måitoK ilumut Nup pissariaxarti-
nerå. igdlorssualiagssarme taima
agtigissoK taimalo akexartugssax
amerdlasut kigsautigerujugssuaru-
nångilåt.
Nungme agdlagfigssuatorxap
erxåne sule igdluliorfigssaKarpoK.
tamåne kommune igdluliortitsisl-
nauvoK månåkut agdlagfexarfiu-
ssut åssinginik. taimåitut mardluk
pingasutdlunit nåmåsåput hjemme-
styrexalernerme kommunimut ag-
dlagfexarfiusavd lutik. igdlorssuax
atausex taimåitox 6 mili. kr.-naxar-
pox, taimåituvdlo akia ersserxig-
sumik ilisimavarput.
Rådhus-skat
3. B. Det er besluttet, at der skal
bygges et meget kostbart rådhus i
Nuuk — til ca. 34 mili. kr. Men den
almindelige udviiding i byggepri-
serne — bl.a. — og en eventuel
unøjagtighed i arkitektfirmaets
overslag giver begrundet frygt for,
at prisen for rådhuset løber op i et
sted mellem 50 og 60 miil. kr. Det
er tal, som har været nævnt et par
gange i den senere tids debat om
dette Grønlands første rådhus.
Samtidig har borgmesteren be-
dyret, at byggeriet ikke får indfly-
delse på skatteprocenten.
Det er imidlertid meget vigtigt at
have et temmelig godt begreb om,
hvad rådhuset vil koste — især hvis
man vil overbevise vælgerne om, at
skattetrykket ikke øges. For ellers
virker løftet jo ikke troværdigt.
Politikerne har truffet beslutnin-
gen udfra bl.a. den forudsætning,
at kommunen skal låne 20 mili. kr.
til byggeriet. Det bliver med rente
og renters rente over 15 år i alt 48
mili. kr., som skal betales af skatte-
yderne med 2 pct. hvert år — dog
torudsat, at vi i alle 15 år hverken
kommer til at leve bedre eller rin-
ger end i 1977, da skatteindkom-
sterne var 22 mili. kr.
Men det var altså med en pris på
34 mili. kr. Hvis nu huset kommer
til at koste 50 mili., betyder det et
Øget skattetryk på 3,9 pct. — altså
næsten 4 pct. — hvert år i 15 år.
Hvis det skulle gå så galt, at råd-
huset koster 60 miil., øges skatte-
trykket med 5 pct.
Penge, man låner, skal betales
tilbage, og dem man låner i en
bank, skal betales tilbage så godt
og vel. Og det kommer vi uvæger-
ligt til at mærke — på den ene eller
anden måde. Man kan ikke trylle
100 miil. kr. frem af det bare ingen-
ting — selvom man har 15 år (og
tre 5-års budgetter) til det. 100 mili.
kr. er nu engang 100 mili. kr., og
deres værdi for Nuuk kan kun må-
les i forhold til de behov byen har
i det hele taget. Et rådhus af den
størrelse og til den pris står næppe
øverst på ret manges ønskeseddel.
Forresten er der rigelig bygge-
plads i administrationsområdet i
Nuuk. Her kan kommunen bygge
et par administrationsblokke af den
slags, vi allerede kender her til
lands. To — aller højst tre — kan
dække kommunens behov under
hjemmestyret. Og de koster kun 6
miil. kr. stykket. Dét ved vi med
sikkerhed.
Ausiaut vil have ud-
dannelsesstøtte til alle
Kommunalbestyrelsen i Ausiait
har over for landsrådet proteste-
ret mod beslutningen om, at ud-
dannelsesstøtte til hjemmeboende
elever skal være indtægtsbestemt.
Kommunalbestyrelsen mener
nemlig, at støtten må betragtes
som et samfundsgode, der bør
komme alle til gode.
Skoleudvalget i Ausiait har på
et møde i midten af januar be-
handlet de nye bestemmelser for
uddannelsesstøtte. Skoleudvalget
besluttede at støtte kommunalbe-
styrelsens henvendelse til lands-
rådet på det kraftigste.
Skoleudvalget foreslår desuden,
at det udbetalte beløb bliver ens
for alle elever fra 8. skoleår og
op efter.
K'a ko rto K-f isker n e
må være alsidige
Ole Motzfeldt, Sømandshjemmet, K’aKortoK, har
sendt os denne artikel af fisker Chr. Høy, Locarno II,
K’aKortoK. Artiklen handler bl.a. om viljen til at ar-
bejde for at få noget ud af det
Denne oplysning om fiskeriet her
i Sydgrønland er en opfordring til
de unge, som vil arbejde og lægge
penge til side for at opbygge sig
en fremtid.
Selvfølgelig kan der drives hel-
årsfiskeri her fra Julianehåb, men
der er strenge betingelser som må
overholdes for at kunne forrente
et fiskeskib på 200 tons. Brænd-
stof og redskaber er steget meget
i de senere år. Vedligeholdselses-
udgifter, reparationer og forsik-
ringer er også blevet til en stor
faktor i spørgsmålet for en fiske-
skippers økonomi. Den, som vil
holde sit fartøj i 100 pct. forsvar-
lig stand, have gode redskaber og
aflønne sin besætning ordentlig,
er derfor tvunget til at udnytte
hver eneste mulige fiskedag af de
365 dage, som året har. Første be-
tingelse for at kunne klare sige er
ikke mindst en stabil besætning.
En fuldtallig besætning, som kan
augustip uvdluisa 29-åne Nuk
Hans Egedemit niuvertoKarfi-
ngortitaur.erminit ukiunik 250-
ingortorsiusaoK. nagdliutorsiua-
lårnerit augustip 26-ånit septem-
berip uvdluisa éipåt ilångutdlugo
ingerdléneKåsåput. Nup kommu-
nalbestyrclsiata tamatumunga a-
tugagssfssutigisimavai 1,7 miil.
krunit åmalc sinerssortaut „Di-
sko" atcrniarsimavdlugc — Kaer-
Kussat hotelerisangmåssuk. atcr-
nera 400.000 kruninik naleKarni-
arpoK.
nagdliutorsiornigssamut agger-
Kussanut ilåuput dronning Mar-
grethe uvialo prins Henrik, åmå-
taoK nipilerssoKatigigssuit 70-inik
ileussortagdlit Nup igdlcKarfigtut
ikingutånit Lyngby-Taarbæk-
imérsut aggerniarput alikuser-
suisavdlutik.
nagdliutorsicrnigssarssuarmut
Ausiangmiut
tamat ikiorKugart
Ausiangne kommunalbestyrelsip
akerdleralugo landsråde nalu-
naerfigisimavå aulajangersimang-
mat Kitornat angerdlarsimavfing-
mingne najugaxardlutik atuartu-
ssut atuarnermik nalåne tapivfi-
gineKartarneråne Kancx akigssar-
siaKartigineK najorKutaralugo pi-
ssartagaKartineKarnigssånut. tå-
ssame kommunalbestyrelse isu-
maKarpoK taimatut tapivfigine-
Kar*arneK kikugaluartut inugtao-
Kataussui pissagssarissariaKaråt.
Ausiangne Skoleudvalge janua-
rip xerKane atautsimitdlune OKa-
luserissPKars'mavoK iliniarneK
pivdlugo nutåmik tapIssuteKarta-
lernigssamut tungassumik. Skole-
udvalge isumaKatigigsimavoK så-
kcrtunerpåm.ik tapersersorumav-
dlugo kommunalbestyrelsip
landsrådimut tamåna pivdlugo
sågfigingnissutå.
tamatuma saniatigut Skoleud-
valgip sujunersutigå, kikut ta-
marmik aningaussanik pissarta-
gaKåsassut ukiut atuarfiussut ar-
fineK-åipånit autdlarnerdlutik.
deres arbejde. Man kan ikke sam-
menligne fiskeriet her i Syd-
Grønland f. eks. med Diskobug-
ten. Vi kan ikke kun satse på
rejer. Vi må være alsidige. Trawl-
fiskeri, bundgarnsfiskeri, snelle-
fiskeri osv. En alsidig fisker og
sømand kan man ikke blive på en
gang. Det kræver tid at lære det
hele, og man må have energi og
vilje og være forberedt på afsavn
af det søde landliv og blive hær-
det til hårde vinterdage på havet.
Et skib med en ustabil, fordruk-
ken besætning er lige så dårligt
stillet som et par gummistøvler
med huller i på en regnvejrsdag.
ENERGI OG
SAMARBEJDSVILJE
En besætning med samarbejds-
vilje, stabil og energisk og hård,
kan i fællessskab dog i dag skabe
sig en god løn, og den matros,
som bærer sine penge i banken, i
tamatumunga atatitdlugc amå-
tacK Nuk pivdlugo atuagkiorto-
KarpoK. nunap katerssugausivia
sarKumersitsiniarpcK Hans Ege-
dep Kalåtdlit-nunånilerKårnera-
nut tungassumik kisalo Kavdlu-
nåK filmiliortartoK Jørgen Roos
filmiliorniarpoK Nungmut Kalåt-
dlit-nunånutdlo tamarmut tunga-
ssumik.
stedet for på restauration, har
mulighed for at blive selvstændig.
Julianehåbs fiskerflåde er ingen-
ting i dag, men det kan da ikke
være rigtigt med det befolknings-
tal på 3.000. Småbådsfiskeri, som
sælger deres fangst på brædtet,
kan i hvert fald ikke hjælpe de
unge, som gik uden arbejde dag
for dag og de kuttere her i Syd-
grønland, som venter på charter
for at sejle rundt med en spand
maling gør heller ikke gavn til
fiskerierhvervets fremme for at
skabe en konkurrencedygtig eks-
portvare, som det ellers er menin-
gen, når man modtager fiskeri-
erhvervsstøttelån.
Julianehåbs unge uden arbejde
er dog ikke skyld i noget endnu,
da det jo ikke er muligt at få
lært fiskerifaget alsidigt, når der
ikke findes fiskeskibe i byen.
En fiskeskipper er i dag tvungen
til at hente sin besætning på ud-
stederne, så som Tasiussax, Aug-
pilagtOK og ikke mindst Arsuk,
som kan byde på en ihærdig og
stabil arbejdskraft året rundt.
Men hvad med de unge i Juliane-
håb og den pæne fabrik med
fryseri og hele byens fremtids-
muligheder?
TO STØRRE KUTTERE I ÅR
I 1978 vil der være to 42 fods
kuttere her i byen, men disse kan
kun forrente sig her i byen, hvis
de har en kvalificeret arbejds-
kraft. Skibene kan ikke ligge ved
kajen og vente til det passer be-
sætningen. Skibene kan heller
ikke skabe nogen fremtid ved at
sælge på brædtet. Skibene har
krav på en service fra arbejds-
markedet, hvis man ønsker dem
hjemmehørende i Julianehåb.
Der findes en løsning på at gøre
et fremstød for fiskeriet uden om
brædtet, men med sigte på at
skabe beskæftigelse og tanke om
en produktion til eksport.
Lados
lave gode
forretninger
sammen
(§) Bikuben
ukiunik 250-ilmigssaK
pigssamårutao Kisso k
Nup nagdliutorsiornigssånut aningaussarpålukasit
3