Atuagagdliutit - 09.02.1978, Side 4

Kommentar til
kampagnen
imod sælfangt
Tekst, fotos og kurver: Ivars Silis
I min grønlandstid har jeg to
gange før set hvordan en følelses-
ladet, international kampagne,
som egentlig har været rettet
imod den systematiserede fangst
af babysæler (grønlandssælens
unger) ved Newfoundland, har
ramt den grønlandske fanger —
hårdt og uretfærdigt. Som følge
af den folkestemning som kam-
pagnerne havde fremkaldt, turde
pelshandlerne ikke føre nogen
sælskindspelse overhovedet, og
skindpriserne raslede ned. Vi op-
levede det i midten af 60’erne, i
begyndelsen af 70’erne og så nu.
Men denne gang føres kampag-
nen mere indædt og storstilet end
nogen sinde før. Og som noget
nyt er jagten i Grønland trukket
med ind i billedet. Det er rysten-
de, at man med den franske film-
stjerne, Brigitte Bardots medvir-
ken, har forsøgt at få Europarå-
det til at vedtage et forbud af
jagt ikke alene på grønlandssæ-
len, men så vidt jeg har erfaret,
også på ringsælen, også kaldet
netside eller fjordsæl. Ringsælen
er som bekendt uden sammenlig-
ning de grønlandske fangeres
vigtigste jagtbytte. Dvs. at man
har forsøgt at fratage dem eksi-
stensgrundlaget. Det er intet min-
dre end et forsøg på kulturmord,
et arrogant angreb på den grøn-
landske fanger, som i århundre-
der med enestående mod, sejhed
og tålmodighed har fravristet den
arktiske natur et beskedent ud-
komme. — Og da er det en ringe
trøst, at BB og mange flere med
hende, sikkert handler i uviden-
hed, ja formodentlig ikke engang
kan skelne mellem de enkelte
sælarter.
På den baggrund må bl.a. Lars
Emil Johansens og grønlandsmi-
nisterens oplysende initiativer
hilses velkomne. De vil kunne
bringe nogle kendsgerninger frem,
bl.a. den, at den grønlandske fan-
ger ikke truer hverken grønlands-
sælen eller ringsælen med udryd-
delse. Det har Grønlands Fiskeri-
undersøgelsers mangeårige forsk-
ning bevist.
Men vil det være nok til at
bringe sælskindspriserne på fode
igen? Det er jo trods alt salget
fangerne skal leve af. Jeg tror det
næppe, idet den internationale
presse i den sammenhæng spiller
en helt afgørende, meningsdan-
nende og modeskabende, rolle. Og
her må vi erkende, at en Brigitte
Bardot har nogle gange mere ap-
peal til pressen end vore grøn-
landspolitikere. Derfor tror jeg, at
man skal gå utraditionelt til
værks. Forsøge at vende stemnin-
gen. Forsøge at få BB til ikke kun
at interessere sig for babysæler,
men også menneskebørn. Så hvor-
for ikke lade landsrådet invitere
BB med følge til en længere sæl-
jagt med hundeslæde med lands-
rådsformanden som fører og op-
lyser. Det kan ikke medføre min-
dre, end at de besøgende får re-
spekt for fangernes krævende
livsform, og hvem ved, måske kan
BB ligefrem blive de grønlandske
fangere en varm fortaler?
Men denne sag har også en an-
den mere principiel side. Den vi-
ser hvor utilfredsstillende det må
være for den grønlandske fanger
(fisker) at være økonomisk af-
hængig af forhold, han tilsynela-
dende ikke kan have nogen ind-
flydelse på. Men også kun tilsy-
neladende. Tiden må være inde
til, at den grønlandske erhverver
begynder at opfatte sig som en
del af en verdenshelhed som han
til en vis grad kan påvirke. Deres
indsats skal ikke stoppe ved ind-
handlingsdisken eller -vægten.
Han og hans organisationer må
til at medvirke aktivt for at deres
produkter bliver markedsført i
udlandet med forudseenhed, den
rette ildhu og overbevisning.
titarnerup takutlpå piumaneKåssusia akitdlo ingiaKatigigsut. ukiut amitikiv-
fiunerussat akit pitsaunerpauvfigåt. akit pingasoriardlutik akikitdlerujug-
ssuarnere — 1967, 1971 månåkutdlo (kingugdlermik amernik akitsorteru-
ssisitsineK ilåungilaK — naluneKångitsumik akikitdleriarujugssuarnexar-
p0K) — puissit aminut akerdliuniarnerit naligissarpåt. åma titarnerup taku-
tipå puissit amisa aké akitdlo nalinginaussumik Kagfariartornerat ingia-
Katigigsut.
Kurven viser tydeligt et sammenfald mellem efterspørgsel og priser. De
år, der er få skind er priserne bedst. De tre dybe dyk i skindpriserne —
1967, 1971 og nu (priserne ved sidste skindauktion er ikke medtaget —
som bekendt var der tale om drastiske fald i priserne) — falder sammen
med kampagner imod sælskind. Kurven viser ligeledes et sammenfald
mellem sælskindspriserne og den almindelig prisudvikling.
Thulep erxåne piniarniarnermit.
Fra en fangstrejse ved Thule.
puissingniarnermiit
akerdliuniarnermut
OKausexautit
oxauseitai, åssit titartagkatdlo: Ivars Silis
Kalåtdlit-nunånititdlunga mar-
dloriardlunga matuma sujornagut
takussarsimavara misigissutsinut
tungassumik, silarssuarme aker-
dliuniartOKartarsimassoK, årKig-
ssuterigkamik puissérKanik (åtåt
piaråinik) New Foundlandip er-
Kåne piniarnermut tungassugalu-
artumik, tamåna KanoK såkortu-
tigissumik erKungitsigissumigdlo
kalåtdlit piniartuinik erKuissarsi-
massoK. akerdliuniarnerit inung-
nik suninerisa amermik atissaer-
niat amérniarnigssånut ersitiler-
sarsimavai, åmitdlo aké åpariar-
tupilordlutik. tamåna nåmagtor-
simavarput 60-ikut KiterKunerå-
ne, 70-ikut autdlartmeråne må-
nalo.
tamatumunalo akerdliuniarneK
tamaviårussauneruvoK Kanganit-
dlo angnertuneruvdlune. nutåtut-
dlo Kalåtdlit-nunåne piniarneK
ilånguneKarsimavoK. ånilårnar-
poK. franskit filmiliarititartuat
Brigitte Bardot penatautitdlugo
anguniarneKarsimangmat, Euro-
paråde aulajangisiniardlugo åtå-
ginåungitsut åmale påsissåka ma-
ligdlugit åma natsit piniarKussau-
jungnaersiniardlugit. natsit nalu-
neKångitsutut åsseKaratik kalåt-
dlit piniagåine pingårnerssåuput.
imåipoK anguniarneKarsimavoK i-
nuniarnermingne tungaviånik ar-
sårniarneKarsimåput. taimaisior-
neK pingitsorane kulturimik to-
KutsiniarneruvoK, perrortumik
kalåtdlit piniartuinik såssussineK
ukiune untretilingne KaKutigortu-
mik sapitdlutik, métutdlutik Ka-
susuitdlutigdlo issigtume pingor-
titame angnertugissagssåungitsu-
mik pigssarsissarsimassunik. —
tugpatdlersautigssautardlo tåssa,
BB amerdlasårpagssuitdlo tåussu-
matut, Kularnångitsumik nalu-
nermikut taimaisiorsimåput, ag-
dlåt ilimanardlune puissitdlunit
sussusé ingmikortisinaunagit.
tamåna tungavigalugo ilåtigut
Lars Emil Johansenip Kalåtdlit-
nunånutdlo ministerip påsissutig-
ssanik suliniuteKarniarnerat ti-
kitdluarKunarput. piviussunik på-
sissutigssisinåusåput, ilåtigut ima,
kalåtdlit piniartut åtåt imalunit
natsit nungunigssåt årdlerinartor-
siortingingmåssuk. tamåna Kalåt-
dlit-nunåne aulisagkanik misig-
ssuivfiup ukiorpagssuarne misig-
ssuinerata ugpernarsarpå.
kisiånile nåmagpa puissit amisa
akisa KagfarKingnigssåinåt? tåssa-
me TUNISSAT piniartut inussu-
tigssaringmatigik. tamåna ilima-
givatdlångilara, tåssa silarssuar-
me tusagagssiuivfit tamatumunga
atassumik pingåruteKardluinartu-
mik suniuteKarmata, isumanik
sangmivigssalissardlutik åmalo
nutåliortuvdlutik. tamatumanilo
navsuerutigissariaKarparput Bri-
gitte Bardot ardlaleriardlune tu-
sagagssiortune alutornarnerussoK
kalåtdlinit politikerinit. taimåitu-
mik isumaKarpunga, avdlatut pe-
riauseKardlune pissariaKartoK. i-
sumat avdlångortiniardlugit, BB
åtåt piaråinånik soKutigissaKa-
rungnaersiniardlugo, kisiånile å-
ma inuit Kitornåinik. taimåitumik
sorme landsrådip BB ilalerdlugo
ungasigsumut Kimugsimik puissi-
niarnermut aggersaråine landsrå-
dip sujuligtaissua Kimugsersuli-
utdlugulo. tikerårtut atarKingni-
lingitsornaviångitdlat piniartut i-
nuniarnerånik erdloKinartumik,
imåisinauvoK, imaica BB agdlåt
kalåtdlit piniartuisa tapersortigi-
lisagåt?
tamånale suliagssaK avdlamik
tungavingmut atanerussumik ig-
dluatungeKarpoK. takutitsivoK Ka-
noK kalåtdlinut piniartunut (auli-
sartunut) nåmaginångitsigisassoK
aningaussatigut najorKutaKåsav-
dlune pissutsinik nangminérdlune
aulajangivigineK ajornånguatsiar-
tunik. kisiåne’nguatsiéinartumik.
pivfigssångorsimåsaoK, kalåtdlip
inutigssarsiortup ingminut issigi-
lernigssånut silarssuarme atautsi-
mortume ilaussutut åmalo suniu-
teKarfigisinaussaminut. nang-
mingneK iliuseKarnerat pisiniar-
fiup patdlungavlnånut kigdleKå-
sångilaK imalunit oKimailutai-
vingmut. nangmineK peKatigigfit-
dlo ilaussortauvfigissai peKatau-
niarnerussariaKalerput tunissag-
ssiamik nunane avdlane sujumut
issigalune tuniniarneKarnigssånut,
eritortumik pimorutdlugo Kulari-
nagulo.
. ..
Enok Niels, IgdIorssuit, pissaKardluarsimavdlune tikitoK.
Enok Nielsen, Igdlorssuit, er netop vendt hjem med en god fangst.
4