Atuagagdliutit - 09.02.1978, Side 5

Nuuk rådhusitåsassoK millionerpagssuarnut
kommunalbestyrelsip ingmikut itumik atautsirmt-
dlune 1. februar tamåna aulajangerpå. arkitektit
unangmisineKarneråne ajugaussoK malingneKåsaoK,
kisiåne akikitdlilerdlugo
Nuk kommune måna rådhusitår-
tugssångorpoK, akikitsungilardlo.
nauk kommunalbestyrelse isuma-
KatigigkaluartOK „akikitdliligka-
mik“ sanåsassoK, taimåitoic sana-
nera 1977-ime akiussut maligdlu-
git 34 mili. kr. migss. akeitåsaoK
— Kanorpiardlo akeKalerumår-
nersoK, inerune, erKoriåinarne-
KarslnauvoK.
Nungme kommunalbestyrelse
Pingasungornerme 1. februar ing-
rnikut Itumik atautsimigiarKune-
KarsimavoK rådhusiliornigssamik
aperKut aulajangivigerKUvdlugo,
Kangale sivisuatsiåmik piarérsar-
neKarsimassoK.
sujugdlermigdle aulajangivigi-
ssagssauvoK ilumut rådhusiliorto-
KåsanersoK. tamåna sule aulaja-
ngivigineKarsimångingmat, tai-
måitordle ersserxigsumik akuer-
ssårneKarpoK, tåssa ilaussortat 11
isumaKataungmata, atauseK aker-
dliussoK, atauserdlo taisseKatau-
nane.
tauva aulajangerniagagssauler-
Pok ajugaussup pilerssårusiå ar-
kitektit sujorna unangmisineKar-
nerånérsoK avdlångordlugo sana-
neKåsanersoK. pilerssårusiaK Ta-
ge Nielsenip titartaissarfianit ti-
tartarneKarsimassoK. ama ilau-
ssortat aulajangivigisavåt, ataut-
sikut sananeKåsanersoK, imalunit
ilå sujugdliutdlugo.
tamatumane arfineK-pingasut
isumaKatåuput pilerssårutip ta-
måkissup sananeKarnigssånut —
tåssa sanågssaK tamåt atautsikut
sananeKåsassoK, tatdlimatdlo a-
kerdliuput.
pingajugssånik naggatåmigdlo
taississutigineKartoK tåssa kig-
sautigineKarnersoK „akikitdlilig-
kamik" sanassoKåsanersoK —
imaKa akikinerulårtugssamik. ta-
måna Kulingiluat isumaKatigåt,
mardluk taissingitdlat, akikitdli-
lineKåsassoK — mardlugdlo tai-
ssingitdlat.
tåssalo taimailivdlugo aulaja-
ngernettarpoK Nuk Kalåtdlit-nu-
nåne sujugdlersauvdlune rådhu-
sitåsassoK.
6.800 kr. m 2-imut
ingmikut itumik atautsimineK uv-
dloK nåvigdlugo ingerdlåneKar-
Pok, åmalo tamatumuna soKuti-
gissaKartut nangminérdlutik tu-
sarnåriartut, Kinigkat KanoK so-
Kutigissamingnik ingerdlåssine-
rånik, najuput.
arkitektit Ole Amstrup åma
Max Gudriksen pilerssårumik
narKiuteKarfigineKarsimassumik
navsuiauteKarput.
rådhuse angissuseKåsaoK 4.460
m2 migss. imåipordlo, sulissunut
160—180-inut sulivfigssaKåsaoK.
tåssa sulissut taima amerdlatigi-
Men EF-kommissionen
er ikke stemt for ideen
Fra italiensk side er der i EF-
kommissionen fremsat forslag om
at etablere et „forsøgs-vandkraft-
værk" i Grønland for EF-midler.
Bag forslaget står Luigi Noe, Ita-
lien.
Italieneren begrunder sit for-
slag i, at det vil være interessant
at få fastslået omkostningerne i
forbindelse med et sådant vand-
kraftværk, fordi dette ville kunne
ssut 1985-ime sulissorisangatine-
Karput.
sananera kvadratmeterimut
6.800 kr. migss. akexåsaoK, åsser-
sutitutdlo tainexarpoK, K’axortu-
me Sulissartut Højskoliat, 1977-
ime inertoK akeKarsimassoK 6.900
kr. m‘J-imut åma Nanortalingme
kommunip agdlagfigtåva akeKar-
simassoK 6.100 kr. m2-imut. Na-
nortalingme kommunip agdlag-
fiata akia rådhusigssavdlo akia
kvadratmeterimut 700 kr. migss.
nikingangmata navsuiautigine-
KarpoK, Nungme sanågssap tu-
ngavigssåne suliagssat akisusa-
ssut — kvadratmeterimut 200 kr.
migss.
unangmissutitut pilerssårusiau-
simassoK iluarsissax tungavigalu-
go arkitektit mardlungnik ilusi-
lerdlugo sanasimåput. sujunersu-
tip åipå tåssa, sujugdlermik 75
procent sananeKåsassoK 25 pro-
centilo kingugdliutdlugo. sujug-
dlex 25 mili. kr.-nut sananexå-
savdlune nangineralo 6 '/a mill.
kr.-nut.
ineriartuårnigssånik sujunersut
pilerssårusiap åipåne sujunersu-
tigineKarpoK, sujugdlermik 40
procent sananeKåsassoK — ake-
KartugssåusassoK 15 mill. kr.-nik,
nangineralo tauva 60 procentiu-
ssugssaic, akeKåsavdlune 16,5 mill.
kr.-nik. tamarmik 1977-ime akit
nautsorssutigalugit.
Danmarkime kommunit kåtuv-
fiånérsup Jens Møllerip rådhusi-
liornigssamik pilerssårut navsui-
auteKarfigå KanoK konsulentit
isumaKarfigineråt. Jens Møllerip
navsuiarpai åssigingitsut suniute-
Kartugssat rådhusip KanoK angi-
tiginigssånut. ilåtigut aperxutau-
ssugssauvoK KanoK inugtusiartor-
tiginigsså, sut kommuninut isu-
magissagssångortineKarumårtut
nangminerssornerulernerme. ta-
måname ilisimaneKångilaK.
20 mill. kr. taorsigagssarsiéusassut
kukunersiuissartuvdlo Sv. Erik
Danielsenip, Nuk, akigssaKåssut-
simik nautsorssutit, EDB atordlu-
go nautsorssortineKarsimassut té-
ssaussut ukiunut 1978-imit 1985-
imut. pingårtipå, tåssaunerarami-
git atorfigdlit angnerit tungavigi-
simassait tungavigalugit suliat,
åmalo sanågssatut ilånguneKarsi-
massut ilarparujugssue sule poli-
tikikut aulajangivigineKarsimå-
ngitsut.
dokumente tåuna maligdlugo
rådhusiliortoKarsinéusaoK, OKar-
poK. pissariaKartugssauvoK ani-
ngausserivingnit 20 mill. kr.-nik
atornigssaK, taorsigagssarsiatdlo
tåukua ukiune 15-ine taorsersu-
gagssåusåput.
give grundlag for beregninger af
mere omfattende udnyttelse af
vandkraftressourcerne i Grøn-
land.
Luigi Noe foreslår opført et
kraftværk, der kan udnytte den
store elektriske energi til pro-
duktion af flydende brint.
Medlem af EF-kommissionen,
Guido Brunner, har på kommis-
sionens vegne taget afstand fra
forslaget. — Kommissionen støt-
ter en undersøgelse, som den dan-
ske regering er i gang med. En
økonomisk rentabel løsning er
endnu ikke i sigte.
autdlarKausiutitut navsuiaute-
KartoKarérmat politikerit OKause-
xartarput.
ardlaleriardlune politikerinit
sarKumiuneKarpoK atortugssat
soKutiginartorujugssussut, sanati-
neKarsimassut, åmalo aitsåt su-
jugdlerpåmik taimåituliortoxar-
simassoK. kisiånile naluneKångi-
laK, ardlaligparujugssuarnik na-
lorninartortaKartut. atortugssat
maligdlugit takussutigssaxarpoK,
1985-ime akilerårutit procentiat
17-imIkumårtoK, ardlagdlitdle
isumaKarput taimåinaviångitsoK.
hjemmestyreKalerpat
kommunip sut akiligagssarai?
nalorninautaunerpaussordle tå-
ssaujuarpoK, nangminerssorneru-
lernerme kommune KanoK angi-
tigissunik tigumissaKåsanersoK,
åmalo nålagauvfingmit taplssutit
åssigingitsut KanoK angitigiumår-
nersut. isumaKatigissutigineKar-
Pok, kommune inigssailexingmat,
åmalo ajortoK igdlOKarfingme å-
ssigingitsunik tatdlimanik ag-
dlagfexardlune.
EDB-kut atortugssiarineKarsi-
massut pivdlugit Sv. Junge ilå-
tigut OKarpox:
— kisitsisit isumavdluarpalug-
torujugssussut, kisiåne åma ator-
figdlit angnerit, rådhusitårusug-
tut, maskina imersorsimagåt.
Nu får Nuuk Kommune et rådhus,
og det bliver ikke billigt. For selv
om kommunalbestyrelsen vedtog
at gå ind for et såkaldt „skrabet
projekt", kommer byggeriet til at
koste omkring 34 millioner kroner
i 1977-priser — og hvad det egent-
lig vil komme til at koste, når det
til sin tid står færdigt, kan man
kun gisne om.
Kommunalbestyrelsen i Nuuk
var onsdag den 1. februar indkaldt
til ekstraordinært møde for at
tage stilling til rådhusbyggeriet,
som har været under forberedelse
i længere tid.
Men først skulle man tage stil-
ling til, om der overhovedet skulle
bygges et rådhus. Det havde man
endnu ikke vedtaget, men det
blev et klart ja, da 11 af med-
lemmerne var for, en var imod
og en stemte blankt.
Så skulle der tages stilling til,
om man ville bygge det reviderede
vinderprojekt fra arkitektkonkur-
rencen sidste år. Projektet er teg-
net af Tage Nielsens Tegnestue.
Og medlemmerne skule ligeledes
tage stilling til, om det skulle
bygges på en gang, eller det skulle
bygges i etaper.
Her gik otte ind for, at det
skulle være totalprojektet — alt-
så, at det hele skulle bygges på
en gang, og fem stemte imod.
Tredje og sidste afstemning gik
ud på, om man ville have et så-
kaldt „skrabet projekt" — som
måske kunne blive lidt billigere.
Det stemte ni for, to mente ikke,
at der skulle skrabes noget af —
og to stemte blankt.
Og dermed vedtog man, at Nuuk
som den første by i Grønland
skule have et rådhus.
6.800 KR. PR. KV.NI.
Det ekstraordinære møre varede
hele dagen, og for en gangs skyld
UvdloriånguaK Kristiansenip
kigsautigå ersserKingnerussumik
navsuiarnexarKuvdlugo sanåg-
ssaK akikitdliligaK. tamatumunga
arkitektit tungånit akissoKarpox,
tauva atortugssatigut ilevKårne-
KartariaKartOK. sordlo 300.000 kr.
ilevKårnexarsinåuput natilersutai
avdlanik taorserpata — åmalo
inungnut elevatore 200.000 kr.
migss. pinginarneKarsinauvdlune.
kommunaldirektør Lindegaard
OKarpox, samarbejdsudvalgit pi-
ssortatdlo kigsautigigåt tamarme
atautsikut sananeKarnigsså, inig-
ssanik (agdlagfingnik) amigaute-
Karnex anigorumavdlugo.
Kunuk Lyngep tikipai igdlug-
ssaKarniarnermik ajornartorsiu-
terujugssuit. — inigssarpagssuar-
nik amigauteKarpugut — tåukua-
lo akigssaxartinagit sanåsavdluta.
kisiåne akigssaxardluta rådhusi-
liornigssamut!
borgmesterile isumaKångilaK,
ajornartorsiutit tåuko mardluk
ingmingnut sanigdliuneKarsinau-
ssut — inigssiat rådhusilo.
Niels Holm isumaKarpoK,
Hjemmestyrip suliagssarissaria-
Karå nutåmik agdlagfigssamik ig-
dlorssualiornigssaK landstingi-
mut. — tauva kommune landsrå-
dip agdlagfinik tigusiartuåsaga-
Iuarmat, OKarpox. OKautigålo, a-
var der en del tilhørere, der var
interesseret i selv at høre, hvor-
dan de folkevalgte varetog deres
interesser.
Arkitekterne Ole Amstrup og
; Max Gudriksen redegjorde for det
reviderede projekt.
Rådhusets størrelse bliver på ca.
4.460 kv.m, og det vil sige, at der
bliver plads til mellem 160 og 180
arbejdspladser. Det er det antal
ansatte, man regner med at have
i 1985.
Kvadratmeterprisen for bygge-
riet vil blive på omkring 6.800 kr.,
cg til sammenligning blev det op-
lyst, at Arbejderhøjskolen i K’a-
KortoK, der blev færdig i 1977,
kostede 6.900 kr. pr. kv.m og
kommunekontoret i Nanortalik
kostede 6.100 kr. pr. kv.m. Om
forskellen på omkring 700 kr. i
kvadratmeterprisen for rådhuset
og kommunekontoret i Nanorta-
lik blev det forklaret, at terræn-
arbejdet til byggeriet i Nuuk ville
blive kostbart — omkring 200 kr.
pr. kv.m.
På grundlag af det reviderede
konkurrenceprojekt havde arki-
tekterne lavet to modeller for eta-
pebyggeri. Det ene af disse forslag
gik ud på, at der blev bygget 75
pct. i første etape og 25 pct. i den
anden. Første etape ville kunne
bygges for 25 millioner kroner og
anden etape for 6,5 millioner kr.
FORSLAG TIL
ETAPEBYGGERI
I det andet projekt var det fore-
slået, at man byggede 40 pct. i
første etape — det ville koste 15
millioner kroner, og anden etape,
som så ville være 60 pct., ville
koste omkring 16,5 millioner kr.
Alt sammen i 1977-kroner.
Jens Møller fra kommunernes
Landsforening i Danmark gen-
nemgik en vurdering af rådhus-
ningaussartutigssatut nautsorssu-
siane nautsorssutigineKarérsima-
ssut nalugtarfigssaK, vuggestuit,
utorKait igdlugssåt il. il.
Kanorme månimiut sanåsavåt?
tamåtdle atautsikut sanåsagåine
sulissugssaKartariaKarpoK. tamå-
na Sv. Jungep ilåtigut tikipå:
— 1978-ime autdlartinexartug-
ssåuput mitarfigssap igdlutagsså,
agdlagkerissarfigssax, Dr. Ingri-
dip nåparsimavia, Nugssuarme
igdluliagssat, atuarfigssax av-
dlatdlo ardlaKartut. rådhusigssax
åma nukingutitisaguvtigo, måni-
miut sulissoralugit suliarineKarsi-
nåungilaK. Nungme sulisitsissut
peKatigigfiåne tamåna iluaringi-
larput. måne sulissut 40 mill. kr.
nåmagsiniarsinauvait ukiumut —
sanågssarssuardlo suliarisinauli-
savarput 80-ikut autdlartinerånit.
taimåingigpat sulissugssanik Dan-
markimit tikisitsissariaKåsaugut,
tamånalo sujunertaunaviångilaK.
Peter Th. Høegh:
— nunaKarfingme sulissugssar-
sisinåungikuvta, tauva sinerissa-
mit sulissugssarsisinåusaugut ..
uvdloK tåuna oKatdlineK iner-
poK sananigssax isumaKatigissu-
tigalugo. kisiåne OKatdlineK ta-
maunga kigdleKarnaviångilaK.
byggeriet, som Kommunernes
Landsforening har udarbejdet.
Jens Møller gjorde rede for de
ting, som har indflydelse på, hvor
stort rådhuset skal være. Det
kommer bl. a. an på befolknings-
væksten og på, hvilke opgaver
kommunerne vil blive pålagt un-
der det kommende hjemmestyre.
Det er man nemlig endnu ikke
klar over.
SKAL LÅNE
20 MILLIONER KRONER
Og revisor Sv. Erik Danielsen,
Nuuk, gjorde rede for det likvidi-
tetsbudget, som man har ladet
udarbejde på EDB og som går fra
1978 til 1985. Han lagde vægt på,
at det var embedsmændenes for-
udsætninger, det var bygget på,
og at der for mange af posterne i
anlægsarbejderne endnu ikke er
taget nogen politiske beslutninger.
Ifølge dette dokument skulle det
være muligt at bygge rådhuset,
sagde han. Det ville blive nødven-
digt at optage et lån i pengeinsti-
tutterne på 20 millioner kroner,
og dette lån skulle så afdrages
over 15 år.
Efter de indledende runder var
det politikernes tur til at give de-
res besyv.
Det blev flere gange fremhævet
af politikerne, at det var et meget
spændende materiale, som man
havde ladet udarbejde, og at det
var første gang, noget sådaht var
lavet. Men man var samtidig klar
over, at der var mange usikker-
hedsmomenter i det. Det fremgik
af materialet, at skatteprocenten
i 1985 ville være oppe på 17, men
flere mente, at det ikke kunne
holde stik.
HVAD SKAL KOMMUNEN
KLARE UNDER HJEMMESTYRET?
Og det store usikkerhedsmoment
var stadig, hvor meget kommu-
nerne skal overtage under det
kommende hjemmestyre, og hvor
store de forskellige tilskud fra
staten ville blive. Man var enige
om, at kommunen manglede plads,
(fortsættes side 25)
Italiensk forslag om
E F-van d kraftværk
Nu får Nuuk sit rådhus
til mange mill. kroner
Det vedtog kommunalbestyrelsen på et ekstraordi-
nært møde den 1. februar. Det blev vinderprojektet
fra arkitektkonkurrencen, men i en såkaldt skrabet
udgave
5