Atuagagdliutit - 09.02.1978, Side 8

Situationen i Marmorilik
giver grund til bekymring
- siger to af de eksperter, der har deltaget i miljø-
undersøgelserne 1976-77 i UmanaK fjordsystemet
— Forureningssituationen ved
Marmorilik -kan ikke betegnes
som katastrofal. På den anden
side må det påpeges, at udlednin-
gen af affald fra bjergværket har
fået en negativ virkning på om-
givelserne, som er større end ven-
tet, da man startede minedriften.
Denne virkning vil sandsynligvis
fortsætte flere år efter, at -mine-
virksomheden er ophørt. Der er
således god grund til ud fra et
miljømæssigt synspunkt at be-
tragte den nuværende forure-
ningssituation — og især dens
udvikling — med bekymring.
Sådan sammenfatter biologen
Poul Johansen, Grønlands Fiske-
riundersøgelser, og civilingeniør
Gert Asmund, Grønlands geologi-
ske Undersøgelse, resultaterne af
„Recipientundersøgelse 1976-77“,
som de selv har været med til at
lave, og som er den direkte årsag
til grønlandsministeriets krav til
Greenex A/S om at komme med
konkrete forslag til formindskelse
af forureningen.
GREENEX KLAR MED FORSLAG
Direktør Erik Sprunk-Jansen,
Greenex A/S, oplyser, at firmaet
netop er ved at lægge sidste hånd
på et meget omfattende materiale,
der indeholder forskellige forslag
til at anbringe spildproduktet
mere betryggende end det sker i
dag. Det er spildproduktet, som
udledes i Agfardlikavså-fjorden,
der udgør den væsentligste for-
ureningskilde i fjordsystemet ved
UmanaK.
1,5 MILL. TONS SPILDPRODUKT
Da ovennævnte forureningsunder-
søgelse blev afsluttet, var der ud-
ledt ca. 1,5 miil. tons spildprodukt
på bunden af Agfardlivkavså.
Hver dag udsprænges ca. 1800
tons malm fra Den sorte Engel.
Der skal en kasse — 10 meter
lang, 10 meter bred, 6 meter høj
— til at rumme bare én dags
malmbrydning. Ud af de 1800
tons udvindes ca. 500 tons næsten
rent zink, 100 tons næsten rent
bly og 1200 tons spildprodukt.
Spildproduktet er fint som sand.
Det består fortrinsvis af kalksten
cg svovlkis, men også noget bly
og zink og små mængder cadmi-
um og andre metaller. Dette spild-
produkt er årsagen til den vok-
sende forurening.
METALLERNE OPLØSES
Spildproduktet spules ud i Agfar-
dlivkavså og lægger sig på fjord-
bunden, hvor det formentlig visse
steder danner en meterhøj bund-
belægning. Spildproduktet er uop-
løseligt i havvand, men da der
er luft i vandet, sker der en ilt-
ning af affaldet svarende til, at
jern ruster.
Poul Johansen og Gert Asmund
oplyser, at denne iltning bevirker,
at nogle af metallerne også oplø-
ses. Det har således ved miljø-
undersøgelserne vist sig, at hav-
vandet, som befinder sig lige over
det faste mineaffald, spildproduk-
tet fra bjergværket, hele tiden in-
deholder fra en titusindedel til en
tusindedel af et gram pr. liter af
metallerne bly og zink og om-
kring 5 milliontedele af et gram
cadmium pr. liter havvand. Det
lyder ikke af meget, men det er
dog mange hundrede gange høje-
re, end hvad der findes fra natu-
rens side af bly, zink og cadmium
i havvand.
AGFARDLIKAVSA STÆRKT
FORURENET
De nederste vandlag i fjordarmen
Agfardlikavså er konstant stærkt
forurenet af bly, zink og cadmi-
um. En undersøisk tærskel for-
hindrer, at disse stærkt forure-
nede vandlag flyder ud og foru-
rener K’aumarujukfjorden. Det er
kun de øverste — og ikke nær så
forurenede vandlag — der driver
ud i det øvrigt fjordsystem.
ISENS BETYDNING
Isen på fjorden i vintertiden har
stor betydning for, hvordan foru-
reningen udvikler sig. Når isen
lægger sig, forhindres vindens
virkning på vandudskiftningen,
og tidevandets virkning dæmpes,
så udskiftningen med frisk vand
fra K’aumarujuk til Agfardlikav-
så formindskes væsentligt. Der-
ved opnår også overfladevandet
i Agfardlivkavså at opløse større
mængder af zink, bly og cadmi-
um. I denne situation finder man
også i K’aumarujuk betydeligt
forhøjede mængder af de nævn-
te metaller i vandet højere jo
nærmere man kommer Agfardli-
kavså.
METALINDHOLDET STIGER
STADIGT
Miljøundersøgelserne omfatter
både dyr og planter. Tangplanter
og blåmuslinger på lavt vand nær
ved kysten udsættes om vinteren
for betydeligt forhøjede værdier
af zink, bly og cadmium opløst
i overfladevandet. Allerede i 1974
— et år efter bjergværkets start,
måltes øgede mængder af disse
metaller i tang og blåmuslinger.
Ved senere undersøgelser er fast-
slået, at metalindholdet i tang og
muslinger til stadighed stiger.
Billedet i dag er klart: Forurenin-
gen breder sig ud i fjordene som
ringe med centrum i Marmorilik.
FJORDBUNDEN „DØD“
Ved undersøgelsen af de dyr, der
lever i og på havbunden, har det
vist sig, at forekomsten af disse
dyr har ændret sig i visse områ-
Forskere på Aalborg Sygehus me-
ner at have fundet forklaringen
på, at grønlændere så sjældent
rammes af blodprop i hjertet. Det
skyldes sandsynligvis, at hvaler,
sæler og andre arktiske sødyr in-
deholder et stof, timnodonsyre,
der forhindrer blodet i at klumpe
sammen, som det sker, når der
dannes en blodprop.
Det er overlæge H. O. Bang,
Aalborg, der leder forskningen,
og han har flere gange været på
studieophold i Grønland i samme
forbindelse. Den videre forskning
skal foregå både i Grønland og i
Danmark. Endemålet er at frem-
stille timnodonsyren kunstigt for
at anvende den som forebyggende
medicin mod blodprop i hjertet,
der er en af de mest almindelige
dødsårsager i Danmark og det
meste af den vestlige verden.
Som et led i de fortsatte under-
søgelser er et forsøgshold på fire
mænd og en kvinde netop gået i
gang med en månedlang diæt på
direktør Erik Sprunk-Jansen,
Greenex, — Kalåtdlit-nunånut mi-
nistereKarfingmut mingugtitsinex
kigdlilerniardlugo sujunersOt ini-
ngajagpoK.
Direktør Erik Sprunk-Jansen,
Greenex, — snart færdig med for-
slag til grønlandsministeriet om be-
grænsning af forureningen ved
Marmorilik.
der ved Marmorilik, men ikke i
andre.
På bunden af Agfardlikavså,
hvor spildproduktet udledes, ud-
ryddes disse dyr fuldstændigt,
formentlig fordi de bliver begra-
vet i mineaffaldet. På steder i
Agfardlikavså, hvod der ikke er
synlige lag af mineaffald på hav-
bunden, er mængden af bunddyr
stærkt formindsket. -h.
sygehus Nord i Aalborg. De skal
hver dag i forsøgsperioden drikke
et så stort kvantum torskelever-
tran, at forsøgslederen, H. O.
Bang, betegner deres indsats som
„heroisk", skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten.
-h.
Gevinster for ca.
200.000 kr. i
Grønlandslotteriet
Grønlandslotteriet 1978 startede i
denne måned. Lotteriet løber ind-
til 1. april 1978. Det gennemføres
af foreningen Grønlandske Børn,
hvis protektor er dronning Ing-
rid, og overskuddet går ubeskå-
ret til foreningens humanitære
hjælpearbejde for handicappede
og vanskeligt stillede grønlandske
børn cg unge. Dette arbejde om-
fatter bl.a. driften af fem børne-
hjem i Grønland.
Gevinstlisten omfatter i år to
personbiler, en grønlandsrejse for
to, farve-TV, stereoanlæg, kasset-
tebåndoptagere, mange gavekort,
rejser, værdifulde grønlandske
frimærker, grønlandsk kunst-
håndværk og meget andet. Der er
gevinster for ca. 200.000 kr.
I de tre forudgående år har
Grønlandslotteriet kunnet melde
så godt som udsolgt. Lodsedlerne
koster i år 3 kr. pr. stk. Man kan
få tilsendt lodsedler ved henven-
delse til Grønlandslotteriet, St.
Kongensgade 46, 1264 København
K. Beløbet for lodsedlerne plus
porto kan sendes på girokonto nr.
1 00 03 22.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Skitsen viser forureningssituationen omkring Marmorilik. Det ses bl.a.,
hvordan den undersøiske tærskel tilbageholder en del af tungmetalfor-
urening fra spildprodukt-udledningen i Agfardlikavså-fjorden.
Lys Tuborg
-et godt
glas øl
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
(01) 13 50 61
GOTIIA TÆPPER A/s
N.
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
Grønlandsk mad
som middel mod
blodprop i hjertet
Arktiske sødyr indeholder stoffet timnodonsyre, der
forhindrer blodet i at klumpe sammen
8