Atuagagdliutit - 09.02.1978, Qupperneq 9

Marmorilingme pfssutsit
isumakulungnartOKarput
taima oKarput ingrmkut påsisimassagdlit mardluk,
1976-1977-ime Umånap kangerdluane pingortitamik
misigssueKatausimassut
— Marmorilingmit mingugtitsi-
bex isumakulungnartutut oxauti-
ginexarsinåungilax. igdluatungå-
tigutdle tikuartariaxarpox, augti-
tagssarsiorfingmit pikut imånut
iginexartarnerat avatangissinut
ilimagissamit angnerussumik pit-
såungitsumik suniutexarsimane-
rat, autdlartinerata kingornagut.
taimatut suninex xularnångitsu-
niik augtitagssarsiornerup ine-
rérnerane ukiualungne ingerdlar-
KisaoK. taiméitumik pingortita-
mik igdlersuinigssamik isuma tu-
ngavigalugo månåkut mingug-
titsineK — pingårtumigdlo inger-
dlanera — årdlerxutigissariaxar-
POK.
laima nailisåiput biologe Poul
Johansen, Kalåtdlit-nunåne Au-
lisagkanik misigssuivfingmérsoK,
Smålo civilingeniør Gert Asmund,
Kalåtdlit-nunåne Ujaragsiutut
misigssuivingmérsoK, „Recipient-
undersøgelse 1976—77“-ime iner-
simassamingnik, nangminérdlutik
peKatauvfigisimassamingne, åma-
lo perKuterpiaussume Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfiup Gree-
nex A/S-imut piumassaxarnera-
nut mingugtitsinermik migdlisit-
sinigssamut piviussumik sujuner-
sutexarxussivdlune.
Greenex sujunersutigssa-
minik piarérsoK
direktør Erik Sprunk-Jansen,
Greenex A/S, OKarpox ingerdlat-
sexatigit månåkorpiaK iningajag-
dluinaleråt suliarujugssuaK taku-
ssutigssartaKartoK sujunersutinik
åssigingitsunik uvdlumikumi-
ngarnit isumangnåinerussumik i-
gitagssat igineKartarnigssånik i-
malik. tåssa igitagssat Agfardli-
kavsånut (kangerdlungmut) igi-
nexartartut, kangerdlup iluane
tJmånap kangiane mingugtitsi-
narmut pissunerussut.
igitagssat 1,5 mili. tonsit
mingugtitsinermut misigssuisima-
nex Kulåne tainexartox inerne-
xarmat Agfardlikavsåta xingua-
nut 1,5 mili. tons migss. igitag-
ssat kugutitinexarsimåput. uvdlut
tamaisa augtitagssax 1800 tons
migss. Ingile K’ernerlumit xaerti-
temexartarpox. iluaxutiginexar-
sinaussor.tålo karsimisinåusav-
dlune 10 meterisut takitigissume,
10 meterisut siligtigissume, 6 me-
terisut portutigissume uvdlup a-
tautsip ingerdlanerane piarnexar-
tuinax. tåukunénga 1800 tonsinit
500 tons migss. zinklnaviussarpox,
100 tons axerdluinaviuvdlune ki-
salo iluaxutiginexarsinåungitsut
igitagssat 1200 tons migssainitar-
dlutik. igitagssat siorxatut sexu-
marigtigissarput. amerdlanertigut
tåssaussardlutik kalksten amalo
svovlkis, kisiåne åma axerdlox
zinkilo angnertungitsumigdlo
cadmium saviminigssatdlo avdlat
akussardlutik. igiorarnexartut
tåukua mingugtitsinerup angner-
tusiartorneranut perxutåuput.
sagfiugagssat mångertorni-
ssartut
igitat Agfardlikavsånut imermik
atortoxardlune kugutitinexartar-
put, xularnångitsumik imap nar-
xata ilåne meteritut ardlaligtut
ivssussusexardlutik unerartartut.
igitat imåne avrorsinåungitdlat,
kisiånile imax åma iltexarmat
mångertorniartulersarput.
Poul Johansenikut Gert As-
mundivdlo oxautigåt, taimatut
iltimit sunernexartarnera perxu-
tauvdlune saviminigssat asiujar-
tulersartut. taimailivdlune pi-
ngortitamik misigssuinikut påsi-
nexarsimavox, imax augtitagssar-
siorfingmit igitat nalånitox
gramip 10.000-ingordlugo avgor-
nerinik imalunit 1.000-ngordlugo
avgornerinik literimut akoxartar-
tox axerdlumik zinkimik amalo
gramip 5 millioningordlugo av-
gornerinik cadmiumimik imax a-
koxartardlune. ingassagtutut isu-
maxarnångikaluarpox, kisiånile
imap pingortitaunermine axer-
dlumik, zinkimik cadmiumimigdlo
akulerinit hundrederiardlune a-
ngineruvdlune.
Agfardlikavså mingoKanissoK
Agfardlikavsåta imartåta narxata
tungå mingugtinexarsimassoru-
jugssujuarpox axerdlumik, zinki-
mik cadmiumimigdlo. kangerdlup
påvata tungåne imap narxagut
nungarutip akornuserxavå tåu-
ssuma mingugsimassup imap
angnertunerussumik K’aumaru-
jup kangerdluanut anitdlakåu-
nigssaugaluat. taimågdlåt imap
xårpasingnerussox — mingugti-
nexarpatdlånginersså — kanger-
dlup sivneranut aniavox.
sikup suniutå
ukiutitdlugo sikussarnera aper-
xutaussorujugssuvox mingugtitsi-
nerup xanox ingerdlaneranut. si-
kugångat imap malingisa anori-
mit pilersinexartut imap akule-
ringneranut suniutaerutarput, å-
malo uligtarnerup tinigtarneruv-
dlo suninerat mikinerulertardlu-
ne, taimailivdlune K’aumarujup
imåta Agfardlikavsåta imartånik
nutarterissarnera migdlisingåtsi-
arnexariardlune, taimailivdlune
åma Agfardlikavsåta imartåta
xårpasingnerussortåta zink, axer-
dlox cadroiumilo angnerussox
mångertusinångortitarpå. taimai-
sigångat påsissarsimavåt augti-
tagssat tåukua imånut akussut
angnertuserujugssuartarnerat
Agfardlikavsånut pulajartordlu-
ne.
sagfiugagssartå agdliartortoK
pingortitamik misigssuinerit i-
ngerdlånexartut umassut nau-
ssutdlo ilångupai. xerxussat å-
malo uitdlut (tungujortut) sig-
„Recipientundersøgelse 1976-77“, tåssauvoK ukioK atausex Marmoriliup
erxåne pingortitamik misigssuisimanermik imaliup sarxarå Ulrik Rossingip
titartarsimasså oKalugtuatorKanitoK Asiax. sQt tamarmik avdlångortitersi-
måput, pikavsatatut supissaussivdlutik. nånup amiteKarpox apumik ima-
lingmik avdlamigdlo pexardlune imermik kusertumik. igsugtorångagit, apf-
ngikune siagdlilisaoK. angåkup kisime såimarsarsinaussarpå upernåkut
sikuerterxuvdlugo angalavfiusinångordlugo. — taimailivdlune kialunit
nautsorssutigimissårsinaulisavå suna pivdlugo taima torxigsisimanångitsi-
gissumik pingortitamik misigssuinerup inerneranut nalunaerume sarxaliu-
neKarsimassok.
„Recipientundersøgelse 1976-77“, som rummer et års miljøundersøgelser
i Marmorilik-området, Har på forsiden sagnfiguren Asiax gengivet i Ulrik
Rossings streg. Alt på Hende er fordrejet, forpjusket og forblæst. Hun har
et isbjørneskind fyldt med sne og et andet, der drypper af vand. Når hun
ryster dem, sneer eller regner det. Kun åndemaneren kan formilde hende
til at få isen til at bryde op om foråret og føre den til søs. — Så kan en-
hver gisne om årsagen til, at hun pryder forsiden på en noget foruroligen-
de miljøundersøgelse.
titartagkap takutipå Marmoriliup erxåne mingugtitsinex. ilåtigut takune-
KarsInauvoK, imap narxatigortup Kingartarxap augtitagssap akuisa oximåi-
nerit mingugtitsinerata ilå Agfardlikavsånut ingerdlånexartartoK unerar-
tltarå.
ssap sinåmtut ukiutitdlugo zinki-
mik, axerdlumik cadmiumimigdlo
akoxarnerujugssuångcrtarput 1-
map xårpasingnerussortånut aku-
liutumik. 1974-imile — augtitag-
ssarsiornerup autdlartineranit u-
kiox atausex xångiutox, malugi-
nexarpox augtitagssanik tåuku-
nånga xerxussat uitdlutdlo akue
angnertusissut. kingusingneru-
ssukut misigssuinerit ugpemar-
sarsimavåt xerxussat uitdlutdlo
tåukunånga akugissåt angnertu-
siartuinartox. uvdlumikut taku-
ssutigssat erssarigput: mingugtit-
sinex Marmorilingmit autdlåve-
xardlune kangerdlungmut siarua-
riartorpox.
imap narxa „umassuerutoK11
umassut imåne imavdlo narxane
umassussut misigssornerisigut på-
sinexarsimavox, umassut tamå-
kua imap narxane Marmoriling-
mut xaningnerussume amerdlå-
ssutsimikut avdlångorsimassut,
kangerdlup sivnerane taimåinatik.
Agfardlikavsåta xinguane, igi-
tagssat kugfiåne, umassut tamåko
nungutauvdluinarput, perxutigi-
gunardlugo augtitagssarsiorfing-
mit igitanit matunexarnertik. Ag-
fardlikavsåta ilåne, augtitagssar-
siorfingmit igitanik erssitsoxå-
ngitsume imap narxane umassut
ikileriarlorujugssusimåput.
-h.
Barnemedhjælper
Røde Kors Børnehjem, Egedesminde, normeret til 36 elever
i alderen 2—14—18 år, søger til snarlig tiltrædelse en barne-
medhjælper.
En leder, en stedfortræder, en afdelingsleder, en assistent,
tre barnemedhjælpere og 10 medhjælpere.
Ansøgere der er interesseret, bedes give oplysning om uddan-
nelse og beskæftigelse, bilagt eksamensbevis og eventuelle
udtalelser.
Ansøgningen sendes til Røde Kors Børnehjem, box 12, 3950
Egedesminde.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller
"Tomr
9