Atuagagdliutit - 09.02.1978, Qupperneq 10

Lønudjævningen
skal fortsættes
— erklærer Grønlandsrådet. Men der skal måske
bruges andre „udjævningsmidler“ end hidtil. Fuld-
stændig ligeløn mellem udsendte og hjemmehø-
rende anses for muligt inden for de nærmeste år
åssip Oma takuti'på, avativtine Qliamik Kivdlerivfit rejeKarfitdlo «a-
noK Ingmingnut Kanigtigissut. åsse suliarineKarsimavoK Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfingmit sarKumiuneKarsimavdlunilo „Kalåtdlit-
nunåne augtitagssanik iluaKuteKarniarnerme aKugtissugssatut ataut-
simititalianit", Københavnime KanigtOkut atautsimltunit. Kernertu-
mik nalunaerKutsigkat tåssa 1977-ime Qliamik ujardlerdlne Kivdle-
riviussut. åssiliaK malingnautineKartuarpoK avdlångorarnere nutåt-
dlo Kivdleriviulersut najorKutaralugit. „tortarnilersugkat" åssimltut
tåssa rejeKarfit (kingugpaKarfit).
Dette kort viser, hvor tæt rejefelterne udenskærs og oliekoncissi-
dnsområderne dækker hinanden. Kortet er udarbejdet af MfG og
blev forelagt for „Styringsudvalget for mineralske råstoffer i Grøn-
land" i København fornylig. De sorte felter viser, hvor der blev
boret efter olie i sommeren 1977. Kortlægningen korrigeres løben-
de, efterhånden som kendskabet til nye felter eller ændringer i de
eksisterende finder sted. De „prikkede" områder på kortet viser
rejefelterne.
Endnu er det for
dyrt at udvinde
grønlandsk uran
Alligevel fortsætter undersøgelserne på
atomstationen Risø
Grønlandsrådet ønsker, at lønud-
jævningen i Grønland skal fort-
sætte. Det gælder udjævningen af
lønforskelle mellem udsendte og
grønlændere. Det gælder også løn-
udjævningen mellem de forskel-
lige grønlandske lønmodtager-
grupper. Det grønlandske lavt-
lønsproblem er langt fra løst, selv
om Grønlandsrådets formand,
professor P. Nørregaard Rasmus-
sen siger, at man „har gnavet sig
godt ind på det“.
Grønlandsrådet drøftede på sit
januarmøde i København lønpo-
litikken i Grønland på grundlag
af en betænkning om indkomst-
politikken, udarbejdet af et un-
derudvalg, som var nedsat af
Grønlandsrådet. AG har tidligere
omtalt de væsentligste sider af
betænkningen.
OMKOSTNINGERNE BØR
SÆNKES
Selv om Grønlandsrådet i prin-
cippet anbefaler, at lønudjævnin-
gen fortsætter på alle fronter, så
indrømmes det dog klart, at der
er voksende problemer med at
gennemføre en lønudjævning.
Lønudjævning mellem de grøn-
landske lønmodtagergrupper vil
betyde et højere omkostningsni-
veau for det grønlandske sam-
fund. Derfor peger nogle af Grøn-
landsrådets grønlandske medlem-
mer på, at der også kan ske en
lønudjævning ved, at man sæn-
ker visse omkostninger for de la-
vestlønnede, f. eks. boligudgifter,
i stedet for udelukkende at for-
høje lønningerne.
DE UDSENDTES LØN
FORMINDSKET
Lønudjævningen mellem de dan-
ske udsendte i Grønland og de
tilsvarende grønlandske lønmod-
tagergrupper er skredet fremad,
efter at man slog ind på lønud-
jævningspolitikken i begyndelsen
af 1970’erne. Men størst har „ud-
jævningen" dog været mellem de
udsendte danskere og deres kolle-
ger i Danmark. Den ny politik
har medført, at visse udsendte
har fået formindsket deres real-
løn, så den er på højde med til-
svarende lønninger i Danmark el-
ler i nogle tilfælde ligger under
de danske lønninger. Det er bag-
grunden for de mange overens-
komsturoligheder i den senere
tid.
Udhulingen af de udsendtes løn
er sket efter indførelsen af skat
i Grønland, forhøjelse af bolig-
bidragene, meget små lønstignin-
ger i 1970’erne og endelig en be-
tydelig forhøjelse af de alminde-
lige leveomkostninger i Grønland,
som i dag formodes at ligge 25
pct. højere end i Danmark.
Om dette lønudjævningspro-
blem — altså lønforskellene mel-
lem udsendte og deres grønland-
ske kolleger — siger Grønlands-
rådet, at man ikke på kort sigt
kan se nogen mulighed for lige-
løn mellem udsendte og hjemme-
hørende. En „grønlandspræmie"
vil fortsat være nødvendig for at
få den ønskede danske arbejds-
kraft.
ARBEJDSLØSHEDENS
VIRKNING
Men der er andre muligheder for
en sådan „præmiering" end egent-
lige lønforhøjelser. Bonusordnin-
gen, som i 1977 blev gennemført
bl.a. for tjenestemænd, findes af
Grønlandsrådet mere egnet, fordi
bonus først udbetales efter ophol-
det i Grønland. Landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz pegede i
denne forbindelse også på betyd-
ningen af, at de udsendte får mu-
lighed for at vende tilbage til et
job i Danmark i stedet for til ar-
bejdsløshed. — Det har uden
tvivl meget stor psykologisk be-
tydning, sagde han.
KVALIFIKATIONER VIGTIGERE
END LØN
— I stedet for at snakke så me-
get om løn til de udsendte, burde
vi i stedet drøfte de udsendtes
kvalifikationer. Vil man have
kvalificeret arbejdskraft, så må
man betale for den — navnlig i
Grønland, erklærede folketings-
medlem Erhard Jakobsen i Grøn-
landsrådet.
Folketingsmand Lars Emil Jo-
hansen tilsluttede sig denne tan-
ke: — Vi har fra grønlandsk side
erkendt, at der endnu i en række
år vil være brug for arbejdskraft
fra Danmark. Jeg tror, det er rig-
tigt at se mere på kvalifikatio-
nerne i fremtiden. Måske kan vi
endda spare penge ved en sådan
fremgangsmåde.
VÆK MED „DISPENSATIONS-
NÆVNET"
Lønudjævningen mellem grøn-
landske lønmodtagergrupper blev
også drøftet. Landsrådsmedlem
Jonathan Motzfeldt efterlyste et
forslag fra Grønlandsrådets un-
derudvalg om at få afskaffet det
såkaldte „dispensationsnævn", der
kan dispensere fra fødestedskrite-
riet, så nogle grønlændere kan få
udsendt status. — Dette bør op-
høre. Jeg er tilhænger af, at vi
grønlændere er solidariske i løn-
politikken.
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt bemærkede, at man ikke
skal glemme de mange grønlæn-
dere, som efter endt uddannelse
bosætter sig i Danmark i stedet
for at tage arbejde i Grønland.
— Jeg tror ikke, det er nok at
sige til disse grønlændere, at de
skal være solidariske for at få
dem til Grønland. Jeg mener der-
for, vi bør opretholde en dispen-
sationsmulighed vedrørende føde-
stedskriteriet.
NED MED OMKOSTNINGERNE
Landsrådsformand Lars Chemnitz
erklærede, at man ikke alene skal
tænke på lønposer, når man vil
løse lønproblemerne blandt grøn-
lændere — specielt lavtlønspro-
blemer. — Hvis vi blot fortsætter
med at forhøje lønningerne, ska-
ber vi et højt omkostningsniveau,
som påvirker hele det grønland-
ske samfunds økonomi. I stedet
bør vi søge at bremse omkostnin-
gerne især for lavtlønnede. Det
er også lønudjævning.
-h.
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk. vær. fra kr. 60,-
dobb. vær. fra kr. 120,-
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 - 2770 Kastrup
Tlf. (01) 50 21 23
I
Undersøgelserne af Kvanefjeldet
ved NarssaK i fjor viser, at uran-
forekomsterne er ca. tre gange
større, end hidtil antaget. I dag
er der påvist uranreserver på ca.
27.000 tons. Alligevel kan det ikke
betale sig i dag at udvinde ura-
net. Produktionsprisen på kvane-
fjeldsuran vil være ca. 80 pct.
højere end den gældende verdens-
markedspris.
Det er et canadisk konsulent-
firma, David Robertson & Asso-
ciates, der har lavet denne bereg-
ning for grønlandsministeriet.
Firmaet anbefaler dog, at under-
søgelserne vedrørende den grøn-
landske uran fortsættes.
Undersøgelserne vil især dreje
sig om at udvikle en ny proces,
som gør det lettere og billigere at
udskille uranet fra malmen. Den
grønlandske uranmalm lider af to
hovedskavanker. Dels er lødighe-
den ret lav, dels er det vanskeli-
gere at udskille uranet fra den
grønlandske uranmalm end til-
fældet er for andre uranforekom-
ster i verden.
På atomforsøgsstationen Risø
arbejder man med at udvikle en
ny udskillelsesteknik. Risø har
netop søgt handelsministeriet om
36,3 mili. kr. — heraf 4,6 miil. kr.
i 1978 — til de videre undersø-
gelser af en ny udvindingsmetode,
som er tilpasset den grønlandske
uranmalm.
I løbet af 1978 skulle forsøgene
på Risø være så langt fremme, at
man kan tage stilling til eventuelt
at gennemføre en prøvebrydning
i Kvanefjeldet og opstille et ud-
vindingsanlæg. Hvis forsøgene på
Risø opmuntrer til at gå videre,
vil sådanne prøveanlæg kunne
realiseres i 1979-1982.
MUSI-CASSETTER
Forhandlere søges til Europas største udvalg af Musi-Casetter
i alle prisklasser. Levering omgående fra lager i København.
Skriv og forlang kataloger og prislister tilsendt.
FRODE HERLØV & CO
Industrihuset . Borgergade 14 . 1300 København K
• RVNDIMT 1*41
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussåunavérxutit — pugtaxutitdlo — angatdlémut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
-h.
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
10