Atuagagdliutit - 09.02.1978, Side 25

FANG-ip Jens Fynbo tunuarKuvå
Kalåtdlit -nunåne niuvertut nang-
minerssortut peKatigigfiat (FANG)
tusagagssicrfigtigut nalunaerute-
Kardlutik såkortoKissumik piu-
massaKarsimåput, KGH-me di-
rektøre Jens Fynbo tunuancuv-
dlugo. tusagagssiorfigtigut nalu-
naerutip ilåtigut imarai isumat,
Jens Fynbop KGH-p kiserngåu-
ssivdlune Kalåtdlit-nunane uv-
dluinarne nicrKutigssanik ator-
tagkanik tunissaKartalernigssåta
kingunigssai pivdlugit OKauserisi-
niassai. isumat sarKumiuneKarsi-
naåput KGH-Orienteringime ag-
dlauserissai pingårnerssåne de-
cemberime 1977.
FANG-ip tusagagssiorfigtigut
nalunaerutiminuj ilångutdlugit
nalunaerutigisimavai Nungme pi-
siniarfigssuit tatdlimat sujunig-
ssait KancK isassut. ilåt atauseK
akigssaerutisaoK, kiserngåussineK
atortulersineKarpat, ilailo ilåtigut
angnikitsuararssuarmik pisiniar-
timingnut iliuseKarsinaulisåput.
Pisiniarfit tåukua tatdlimat ar-
dlåinåtalunit ilimagingilå, KGH
kiserngéussilisagaluarune aki-
ssugssauvfingmik ingerdlatsisi-
naunigsså.
agdlagtitat nåmik
tusagagssiorfigtigut nalunaerumi-
ne FANG-ip sujuligtaissuå, nani-
terisitsissarfiup direktøria Poul
Bay, cKarpoK, kiserngåussinerup
kingunerissugssaugå, Kalåtdlit-
nunane niuvertut nangminerssor-
tut nautsorssutigisagåt niorKutig-
ssautimik 90 procenté tikivigdlu-
git KGK-mit piniartalisavdlugit
(fortsat fra side 5)
og at det var for dårligt at have
kontorer fem forskellige steder
i byen.
Om EDB-materialet sagde Sv.
Junge bl. a.:
— Tallene er meget optimisti-
ske, men det er også embedsmæn-
dene, der ønsker rådhuset, der
har fodret maskinen med tallene.
UvdlorianguaK Kristiansen ef-
terlyste en nærmere redegørelse
for et såkaldt skrabet projekt.
Hertil blev der svaret af arkitek-
terne, at man så måtte spare på
materialerne. Man kunne f. eks.
spare omkring 300.000 ved en an-
den gulvbelægning — og en per-
sonelevator til 200.000 kr. kunne
også spares.
Kommunaldirektør Lindegaard
sagde, at samarbejdsudvalget og
cheferne ønskede en totalløsning,
så man kunne få løst lokalepro-
blemerne.
Kunuk Lynge kom ind på de
store boligproblemer.
— Vi mangler masser af boliger
— det har vi ikke råd til at bygge.
Men vi har råd til at bygge et
rådhus!
Men borgmesteren mente ikke,
at man skulle sidestille de to
problemer — boliger og rådhus.
Niels Holm mente, at det måtte
være hjemmestyrets opgave at
bygge en bygning til det kom-
mende landsting.
— Så kan kommunen lidt efter
lidt overtage landsrådets lokaler,
sagde han. Og han bemærkede, at
der i budgettet også var taget
højde for kommende anlægsopga-
ver så som svømmehal, vuggestue,
alderdomshjem m. m.
HVAD MED
LOKAL ARBEJDSKRAFT?
Men det kræver arbejdskraft at
bygge det hele på en gang. Det
kom Svend Junge bl. a. ind på.
— I 1978 startes både den nye
lufthavnsbygning, posthuset, Dr.
aulajangisinaunatik mærke su-
nåusassoK sume sanåjusassoK il.
il.
kiserngåussinerup åma kingu-
nerisavå, inuit atausiåkåt nang-
minérdlutik agdlagkatigut Dan-
markimit nunanitdlunit avdlanit
aiissanik avdlanigdlunit iluaKU-
tigssanik agdlagtitsisinaujung-
naernigssåt — tåssa niorKutigssa-
nik KGH-p kiserngåussåtut nalu-
naerssugkanik.
direktøre tunuartarianarpoK
— KGH-p direktøriata taimatut
KGH-p kiserngåussinigsså sungi-
nerarpå oKausenardlune, agdlag-
kame pingårnerssåne, „sujuner-
sut isumaKåinartOK, Kalåtdlit-
nunane niuvertut nangminerssor-
tut ilaisa åssigingitsut nangmi-
nerissamingnik piniartarféru-
nigssånik", taima tusagagssiorfig-
tigut nalunaerume agdlagsima-
vok. — taimatut akuliuneK såkor-
lunerpåjusacK månamut iliuseri-
niarssarisimassane. — tamatuma
KGH Kalåtdlit-nunane niuverni-
kut ima kiserngåussitigilersisavå,
neriunarane politikerit akissug-
ssauvfingmingnik misigisimassut
isumaKatigisinåusagåt.
niuvernermik ingerdlatsiviup
direktøria (KGH — åridgss.) tai-
ma OKauseitarsmaungmat ukiume
1977/78-ime, uvagut pissugssauv-
figissariaKarparput direktøre tu-
nuarKuvdlugo.
silaeruneK tamåna unigtitd! *
isumaliutigsslssut (Den kongelige
Grønlandske Handel pivdlugo i-
Ingrids Hospital, NugssuaK-pro-
jektet, ny skole og flere andre
ting. Hvis vi så også skal forcere
rådhusbyggeriet igennem, kan vi
ikke klare det med lokal arbejds-
kraft. I Godthåb Arbejdsgiverfor-
ening finder vi det meget uhel-
digt. Den lokale arbejdskraft kan
klare byggerier for omkring 40
millioner kroner om året — og vi
kan klare det store byggeri fra
begyndelsen af 80erne. Ellers må
vi have udsendt arbejdskraft fra
Danmark, og det kan vel ikke
være meningen.
Peter Th. Høegh:
— Hvis vi ikke kan få lokal
arbejdskraft, kan vi vel skaffe
arbejdskraften fra kysten ...
Debatten den dag sluttede med
en vedtagelse af byggeriet. Men
dermed er debatten sikkert ikke
slut.
sumaliutigssIssusiortunérsoK —
Kochip isumaliutigssissutå — år-
Kigss.) oKausertamisut piviussu-
ngortineKåsagpat kinguneicartug-
ssauvcK Kalåtdlit-nunane nang-
minerssortumik pisiniarfigparu-
jugssuit nalikitdlerujugssuarne-
rånik, tåssa pigingnigtue nang-
minerssortumik niuvertujung-
naerdlutik KGH-p kiserngåu-
ssainik avguåussissungusangmata
niorKutigssamausivianérsunik.
taima tusagagssiorfigtigortumik
nalunaerume oKautigineKarpoK. —
åma inungnut pisiniartunut aju-
ngitsorujugssuarmik sulissussi-
ssarneK, månåkut nangminerssor-
tut pisiniarfiutaisa ilisarnautåt a-
tatinarneKarnaviåniglaK.
tusagagssiorfigtigut nalunaeru-
tip kajumigsårpai politikerit, a-
torfigdlit angnerit åmalo avdlat
Kalåtdlit-nunåta sujunigssånut a-
kissugssaussut KancK iliuseKar-
Kuvdlugit. — udvalgiliortoKarni-
ardle påsisimassaKardluartunik
bankine sulissunik, inatsisileritu-
nik, nålagauvfiup akuerissainik
kukunersiuissartunik, niuvertu-
nik, il. il., uvdlume Kalåtdlit-nu-
nåne sulissunik imalunit Kalåt-
dlit-nunånik sulissussissunik, isu-
maliutigssissumik OKauseKarfi-
gingnigtugssanik, igdluinarsioKi-
natalc, sordlo månåkut taimaitoK.
tusagagssiorfigtigutdlo nalunae-
rut naggasivoK: — inutigssarsior-
nermik privatingorsaineK, måna-
mut kigsautigineKarsimaKissoK
maungåinardlune toKusångigpat
— isumaliutigssissumik tåssånga
sanasimassut perKigsimiuåsångig-
pata, tauva — akissugssaussu-
nguinå — silaeruneK tamåna u-
nigtitdle!
piunérutisåput
niorKutigssanik erKussuissoK å-
malo pisiniarfingnut nioiKutig-
ssanik pilersuissoK Nota Bene
NungmitOK FANG-imut agdlag-
dlune OKalugtuarpoK KGH-p ki-
serngåussinerata sulivfik piuné-
rutisagå.
Nungme Magasinet peKatigig-
fingmut agdlagkamine OKarpoK,
suniutigssai ajoKutåusaKissut. —
pisiniarfiup „Deres Højekspert“-
imut atanerata KinigagssaKartit-
dluarsimavai pisiniartut åmalo a-
tuissartunut akit iluarinartutit-
dlugit, taima agdlagpoK direktør
Benny Reiding. — tamåna ato-
rurignaerdluinåsaoK KGH-p pisi-
niarfingnik pilersuinermik kiser-
ngåussilerneragut,
— Kalåtdlit-nunane pisiniarfit
avdlat tatdlimat „Deres Tøjeks-
pert“-imut åtavenarput, Reiding
agdlagpoK, — KGH-vdlo kiser-
ngåussilernerata kingunerissug-
ssauvå pisiniarfingnut tåukunu-
nga agsut kinguariarnigssaK.
Reidingip aperKutautipå, ilu-
mut nangminerssordlune pisini-
arfiuteKartoKarsinaunigså suju-
nersutigineKartunik atuganardlu-
ne.
niuvernermik nangminer-
ssortumik toKutsineK
radionik åssilivingnigdlo niorKu-
tilik Ole Winstedt, Nuk, peKati-
gigfingmut agdlagpoK, ajornaku-
sulisassoK tunerérsimassat kingo-
rårtigssånik piniarnigssaK.
Winstedt isumaKarpoK, ajornar-
dluinalisassoK iluaKutaussumik u-
nangmigdlernigssaK, KGH-p aku-
erissai niorKutigssat kisisa tunga-
vigalugit. taimåitumik kiserngåu-
ssissumik årKigssussinigssaK issi-
gissariaKarpoK kigdleKångitsumik
niuversinaunerup toKdssutigsså-
tut. Winstedt agdlagpoK.
Knud Kleist, Kudå-sport Nung-
mitcK, isumaKarpoK, KGH-mut a-
jornardluinåsassoK uvdlumikut
sulianik påsisimassaKarnigssamik
piumassarineKartut inusugtut ti-
mersscrlartut piumassarissait nå-
magsisavdlugit. åssersutigalugo
siscrarneK ima ingmikortunut å-
ssigingitsunut avguatårsimati-
gaoK, pissariaKardluinardlune tor-
Kåinartumik piniarfigissartagka-
mik åtaveKarnigssaK, Knud Kleist
isumaKarpoK. — ersserKigsarpå,
kalåtdlit inusugtut timerssortar-
tut silarssuarme avdlamisutdle
piumassaKartigissut, åmame si-
larssuarmioKatinut unangmeKa-
taunigssame tamåna pissariaKar-
dluinarmat.
paitsorneK
„Orientering“-ip agdlauserissaisa
pingårnerssåne KGH-me direktø-
re agdlagpoK, tutsiutartut, pi-
ngårtumik nangminerssortumik
niuvertut tungånérsut, paitsuiner-
mik patsiseKarsimåsassut.
— kiserngåussinigssamik suju-
nersume pineKångilaK pisiniar-
fingnit niorKuteKarneK, kisiånile
nicrKUtigssagssanik niorKuteKar-
neK, FANG-ip ilaussortaisa sang-
missarigunångisåt, Jens Fynbo
agdlagpoK.
Jens Fynbop navsuiarpai Ka-
låtdlit-nunåne pingitsorane pi-
lersuissugssaunermik akitdlo å-
ssigingnigssånik aperKume peri-
ausiussut. taivå, pingårtumik ud-
valgime kalåtdlit ilaussortaussut
taima politikeKarnermik inger-
dlalsinarnigssaK tapersersoråt,
perKutigalugo tamatuma suniute-
Karnerujugssua inungnik kater-
sscrtitsinigssamik politikimut,
sujornagut atorneKarsimagaluar-
tumut.
Jens Fynbo agdlagpoK, Kalåt-
dlit-nunåne pisiniarfiuteKarnerup
nangminerssortunut tuniukiartu-
årneKarnera ukiune kingugdlerne
— sordlo brugsforeningit pilersi-
neKarnerisigut — amerdlasutigut
kinguneKartarsimassoK KGH-p
pisiniarfisa atorungnaernerånik,
nauk tåukua akilersueKataugalu-
artut KGH-p ingerdlåssineranik
tamåkissumik — åma avingaru-
simanerussune.
Danmarkime ukiut pitsaussut
Kångiungmata, tåssanilo akilerå-
rutinik akilissartut natimålerdlu-
tik, tauva aningaussatigut KGH-p
kinguariartuinarnera Kalåtdlit-
nunåne privatingorsainermik per-
KuteKartoK ingerdlåinarsinau-
jungnaerpoK. Kalåtdlit-nunåne a-
kit åssigiginarnigssånut aningau-
ssat atugagssat ardlånit pigssar-
siarissariaKarput, sorunalume ili-
niartitaunermut atugagssanit
malunit perKingnigssamut atu-
gagssanit pisinåungitdlat. — ape-
riputdlo: — tauvame? aningau-
ssat sumit pisavavut? Fynbo ag-
dlagpoK.
— udvalgip sujunersutå aper-
Kutinuj tåukununga akissutau-
vok, Jens Fynbo agdlagpoK. —
sujunersut isumaKéinarpoK, Ka-
låtdlit-nunåne niuvertarfiutigdlit
åssigingitsut nangmingneK nior-
Kutigssanik piniarfigissartagka-
mingnit piniarKigsinaujungnaer-
nigssåt.
udvalgip sujunersåtå KGH-p
kalåtdlit niorKutigssiånik kiser-
ngåussinigssånik åmalo niorKu-
tigssat ilånik pisiniarfiutilingnut
kisime. tunississåssarnigssånik a-
perKutinut tåukununga akissu-
tåuput, Jens Fynbo agdlagpoK.
niorKutigssat sut pineKarumår-
nersut landsrådip landstingivdlu-
nit aulajangivigissugssaujumår-
pait. -den.
60 år
Bebiane Petersen, Nuuk, fyldte 60
år den 26. januar. Bebiane er dat-
ter af en af Nuuks sidste stor-
fangere, som tog på kajakfangst,
afdøde Andreas Lund (Andaliar-
se). Bebiane er gift med Nuuk
borgernes „gamle kending", nem-
lig PétaraK, som går byen rundt
og aflæser alles elmålere i lejlig-
hederne.
GRØNLANDSPOSTEN
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
• to-sproget
Nu får Nuuk...
25