Atuagagdliutit - 09.03.1978, Síða 3

GRØN LANDSPOSTEN
få
årKigssuissoKarfik annoncelTssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncellnermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag Ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
igdluliat aké kåkaginartut
J- F. nunavtine igdluliornerup aké
ingassaleKaut, taima isumaxarpox
Ausiangne borgmester Knud Sø-
rensen. tamatumanilo kisimingilåX.
ukiut xavsit xångiututdle Manit-
sume borgmester Alibak Josefsen
uparuaivoK igdluliornerup akitso-
riartupilornerssuanik. Ilullssat borg-
mesteriat Holger Sivertsen ukiut
mardluk matuma sujornagut GTO-
mut tamaviårpoK Igdlumiune i n i g -
ssiat aké åpartiniarssaralugit, inig-
ssiarme atauseK 80 kvadratmeteri-
sut agtigissoK 600.000 kr-Karmat.
måna tutsiupox boligstøttimik ig-
dluliaK taima agtigissoK Thuleme
800.000 kr.-nik akexartox.
'nunavtine igdluliornerme akit
kagfas'lssutsimlkut silarssuarme a-
ngumaneKarunångitdlat. ukiut Kulit
ingerdlaneråne igdlut aké pingaso-
riautertik sivnerdlugo Kagfagput.
kvadratmeterimut akiussoK 6—7000
kr, akuerssorneKarsInåungitsumik
angivoK, agdlåt (ssigtune nunavtf-
nisut (tune. KujanarpoK nålagauv-
fiup kukunersiuissartuisa misig-
ssortugs’sångormatigik nunavtine
igdluliornerme akiussut.
nunavtine igdluliat akimingnut
nalerxiutdlutik pitsaugissagssåu-
ngexaut. påsinarneruslnaugaluar-
poK peratårtorssuarnik igdluliorto-
xartartugpat imalunit sanavdluag-
kanik sulissoKartartOgpat. igdluli-
atdle taimatut oxautigissagssaor-
Kajångitdlat. taimaingmat igdluliat
aké kåkaginaKaut.
borgmester Knud Sørensen ilu-
morpoK oKarame igdluliat inga-
ssagtajångitsumik akeKarnigssåt
soKutigineKartångitsoK, uvdlumikut
inigssiat tamardlulnarmik nåla-
gauvfingmit sanatlnexardlutigdlo
aningaussalerneKartarmata. inig-
ssiat nangminerissagssaulersinau-
ssugpata privatimigdlo igdlugssa-
nik sanassoKartalersQgpat inulnait
orniginerullsagaluarpåt igdluliat a-
kisa issornartorsiornigssåt, månå-
kume borgmesterit kisimik tamå-
kuninga nåmagigtaitdliQtexartar-
mata. kalålTnait igdluliornerme su-
lissorinexartalersugpata åma ani-
ngaussartutit åpariangåtsiåsaga-
luarput.
xaxugulunitdle taimailissoxarsl-
naunigsså ilimanarnerdlune?
De høje byggepriser
J. F. Byggepriserne i Grønland er
løbet grassat, mener borgmester
Knud Sørensen, Egedesminde. Og
han er ikke alene om det. Alle-
rede for nogle år siden påpegede
borgmester Alibak Josefsen, Ma-
nitsox, de galoperende byggepri-
ser. Borgmester Holger Sivertsen,
Ilullssat, kæmpede for to år siden
bravt mod GTO for at få nedsat
priserne ved Igdlumiut byggeriet,
som androg 600.000 kr. for en lej-
lighed på 80 kvadratmeter. Nu hø-
rer man, at et tilsvarende bolig-
støttehus i Thule koster 800.000 kr.
at opføre.
Grønland har sikkert verdens-
rekorden, hvad høje byggepriser
angår. På 10 år er byggepriserne
mere end tredoblet. Kvadratmeter-
prisen på 6-7000 kr. er uacceptabel
høj selv i et arktisk land som
Grønland. Det er godt, at stats-
revisorerne skal kigge på bygge-
priserne.
Byggekvaliteten i Grønland står
ikke i rimeligt forhold til de nu-
værende priser. Man kunne bedre
forstå, hvis det drejede sig om
luksusbyggeri eller i det mindste
om kvalitetsbyggeri. Men det er
der slet ikke tale om. Derfor er
byggepriserne så meget desto
mere grelle.
Borgmester Knud Sørensen har
ret i, at der ingen steder i bygge-
riet findes nogen personlig inter-
esse i begrænsning af byggeom-
kostningerne, fordi hele boligbyg-
geriet i dag opføres og finansieres
i statslig regi. Adgang for ejerlej-
ligheder og private huse vil uden
tvivl medføre, at folk — og ikke
borgmestrene alene — bliver mere
kritiske overfor byggepriserne. An-
vendelse af ren lokal arbejdskraft
i byggeriet vil også betyde bety-
delig nedbringelse af omkostnin-
gerne.
Men kommer den dag nogen
sinde?
kommunit sisamat kingusing-
nerussukut hjemmestyreKarumassut
Kalåtdlit-nunåne kommunit 14-it
nangminerssornerulernigssap Ka-
Kugo atulernigsså pivdlugo nang-
minerssornerulernigssamut ataut-
simititaliamut nalunaeruteisarsi-
måput. kommuninit tåukunånga
Kulit tfkuarsimavåt uvdloK tåuna
nangminerssornerulernigssamut
atautsimititaliat nangminérdlutik
tikuarsimassåt, 1. maj 1979. kom-
muninit sisamat inåssutigåt,
nangminerssornerulerneK kingu-
singnerussukut atulisassoK — ki-
siånile kingusingnerpåmik 1981-
ime.
atautsimititaliat Københavnime
atautsiminermingne kommunit i-
laisa taima nangåssuteicarnerat
nautsorssutigalugo aulajangerput.
tamåna pivoK aulajangertoKar-
mat, nangminerssornerulernerup
1. maj 1979-imit autdlarxautiga-
lugit tigusagai suliagssat, nang-
minerssornerulernerme ingerdlat-
sinerme pingårnernut tungassut,
sordlo landsstyrip ilusilersornig-
sså, kulturimut tungassut il. il. .
suliagssat, kommunit ingerdla-
titsinerånut tungavdluinartut, ilå-
tigut atuarfeKarneK, sulivfigssar-
siuissarneK inungnigdlo isuma-
gingningneK hjemmestyremut tu-
niuneKåsåput piårnerpåmik 1981-
ime. atautsimititaliat taima au-
lajangernermikut ilångutdlugo
nautsorssutigåt, kommunit suliag-
ssanik nutånik piarérsaisinau-
nigssåt, nangmagagssat suliag-
ssatdlo oKimaeKatigigsarneKar-
nigssånik atautsimititaliat kom-
muninut ukiut ardlaKångitsut
matuma sujornagut suliagssissu-
tåt.
-h.
K’axortume åmerivik nungungajagdlufnarsimavoK ikuatdlagtoK KammeKarmat. tåssa fabrikip inerssuata amiå-
kue. ungatdliuvdlune K’aKortup igdloKarfiata ilå. — (åss.: Hans Wickmann).
Der var ikke meget tilbage af Grønlandsgarveriet i K’aKcrto«, da branden var slukket. Her ses resterne af
fabrikshallen med K’axortoK i baggrunden. — (Foto: Hans Wickmann).
pfngussat
ulorianartut
Narssame nukagpiarxat mardluk
xanigtukut ajoxuserujugssuarput
xaertiterutigssat serKortautåinik
pinguarnermikut. tåuko navssåri-
simavait igdluarKame pisorKame
sanassut atortagåne.
K'aKortume åmerivik
Kujåssut
75-inik ukioxalemingne pivdluar-
Kussissorpagssuarnut tamanut nu-
liaralo xujangårpugut.
PétånguaK Brønlund.
xavterissartut nal. ak. pingasut Narssame xavteriput. — (åss.: Narssax
Foto).
Det tog brandfolkene tre timer at bekæmpe branden i Narssax. (Foto:
Narssax Fotoo).
ikuatdlagdlune nungutOK
sapåtip akunerata kingugdliup
nånerane K’aKortume åmerivik
nunguvigdlune ikuatdlagpoK. å-
naissat tamåkerdlutik — tåssa ig-
dlutå, maskinat åmitdlo — nale-
KarsorineKarput 4,5 mili. kr.-nik.
tamåko tamarmik sitdlimasigåu-
put, sitdlimasiussatdle amigarput
nutåmik fabrikiliutigineKåsavdlu-
tik.
ikuatdlangneK påsineKarpoK ar-
finingornerme uvdlågssåkut sisa-
mat Kernanut, tamatuma nalåne
ingneK åmeriviup Kaliagut naora-
lålerérsimavoK Kavterissartutdlo
kinagpagdlit ikuatdlagtumut iser-
neK sapilerérsimavdlutik. arfini-
ngornerme uvdlup ilågut ingneK
siaruåukiartorungnaerpoK, tama-
tumale migssåne åmerivik nungu-
vigdlune ikuatdlarérsimavoK.
ikuatdlangnerup migssåne K’a-
Kortume anordlingåtsiaKaoK, sa-
påmilo uvdlåkut ikuatdlagtOKar-
KilerpoK. Kavterissartut nålagåt
Mogens Andersen isumaKarpoK
Kissuisa ilait aumårsimassut ta-
matumunga perKutaussut, tamå-
nile ikuatdlajassunik akorutigssa-
Karmat siarualertorpoK.
sapåme uvdlup ilågut åmit ar-
dlagdlit ikuatdlagfingmitut tigu-
neKarsimåput, taimaingmatdlo
politit ardlaleriardlutik ikuat-
dlagtup ungaluisa matue par-
naerssortariaKarsimavait.
åmeriviup direktøria Hans
Lassen igpagssåne K’aKortumut
tikipoK pissortatdlo OKaloKatigi-
lerdlugit åmeriviup igdloKarfing-
me sumut nugsinaunigssånik. avi-
sip naKiterneKalernerane sule
tutsiutoKångilaK atautsiminerit
KanoK kinguneKarsimanerånik.
Narssame ikuatdlagtoK
Narssame åma tatdlimångormat
unukut ikuatdlagtoKarpoK. unu-
kut nal. 21 migss. siggartaut -aut-
dlartipoK, Kavterissartut erninar-
dluinax igdlumut nangmineK pi-
gineKartumut ikuatdlagtumut or-
niguput. ikuatdlangneK såkorto-
rujugssuvoK, tamatuma nalåne
angnertungitsumik KaertaKarmat.
såkortusautigå, pigingnigtua, Carl
Cortzen, patroniliuteKarsimang-
mat. arfiningorneK sapåtdlo au-
variartugssausimagaluarame.
ikuatdlangneK nal. ak. pingasut
ingerdlaneråne KammeKarmat ta-
maviårdlune Kavtererérnikut,
ilua nungusimavoK. iluanitut ta-
marmik ikumasimåput.
ikuatdlangnermut perKutau-
ssok sule påsineKavingilaK, poli-
titdle ilimagåt, ikuatdlangneK ki-
ssarssutitorKamit autdlartisimå-
sassoK.
igdlo sitdlimasigauvoK.
3