Atuagagdliutit - 06.04.1978, Blaðsíða 9

AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s hjemmestyrediskussion . AG’s
AGs hjemmestyrediskussion
Der kom dobbelt så mange men-
nesker til AGs dansksprogede
hjemmestyremøde i Nuuk for ny-
hg, som der gjorde til et tilsva-
rende grønlandsk møde-arrange-
ment ugen før. Alligevel var kun
70 mennesker mødt op.
Det kan selvfølgelig være fordi
mandag, der jo er TV-fri dag i
Nuuk — efterhånden bruges til
alle byens mødearrangementer.
Og det kan være fordi man hel-
lere denne ene aften, hvor „vin-
duet ud til den store, vide ver-
den" er lukket, vil være lidt sam-
men med familien — på de gode
gammeldags betingelser. Men det
kan også være fordi hjemmesty-
ret rent ud sagt ikke kommer folk
ved.
Det mente i alt fald både chef-
redaktør Jørgen Fleischer og
landsrådsformand Lars Chemnitz
hen mod mødets slutning, da de
begge gav udtryk for, at dansker-
ne ikke er nok med i diskussionen
om hjemmestyret — eller om
grønlandspolitikken i det hele ta-
get.
Mødet manglede ikke for-re-
klame. Det blev omtalt i en stort
opsat artikel på side 3 fem dage
før mødet. Samme dag bragte vi
et plakatlignende opslag på avi-
sens forside. Fredag satte vi pla-
katen i SermitsiaK som annonce,
og lørdag eftermiddag blev mødet
omtalt i radioprogrammet „Vi
præsenterer ..." — en udsendel-
se, der fortæller om næste uges
radioprogram (mødet blev trans-
mitteret i Grønlands Radio). Man-
dag morgen hængte vi nogle me-
get synlige og let overskuelige
plakater op på alle iøjnefaldende
steder i byen — på lærerværelser
og overalt, hvor mange danskere
samles. Mødet blev atter omtalt
i radioens programoversigt og
flere gange i Mikrofonvagten
mandag eftermiddag.
Og så kom der 70 mennesker —
når vi tæller radioens teknikere
med. Måske er det godt. Måske
er det dårligt. Det er ikke til at
vurdere.
Men gik den mundtlige debat
måske lidt trægt, så var der til
Formanden — Lars Chemnitz.
Er hjemmestyret
begær efter magt?
En gruppe danskere i NarssaK mener, at hjemme-
styret bør vente, til grønlænderne selv kan admi-
nistrere det.
Det vfir uddannelsesproblemerne, der
i første række prægede AGs hjemme-
styrediskussion. I den forbindelse
spurgte flere mødedeltagere, om grøn-
lænderne overhovdet har evner til at
administrere hjemmestyret. Dansker-
nes vilje til at overflødiggøre sig selv
blev draget i tvivl. Og der fremkom
flere konstruktive indlæg med forslag
til politikerne.
—Er det ikke magtbegær, når man
forcerer hjemmestyrets indførelse, før
man er i stand til at adminsterer det?
spurgte en gruppe danskere i NarssaK
Det mente, hverken Lars Emil Jo-
hansen eller Lars Chemnitz at det
var. Og begge enedes om, at man fra
grønlandsk side godt kan adminstrere
hjemmestyret.
—Men vi kan ikke adminstrere det
bestående system, sagde Lars Emil
Johansen. — Det er nemlig noget,
andre har lavet, og vi kan ikke styre
det, så det kommer til at passe til os.
Det bliver helt anderledes med et
hjemmestyre, som vi selv står for.
Det kan vi adminstrere.
Uden politisk myndighed er der
imidlertid ikke noget at administrere,
og så kan det være ligemeget med
hjemmestyret, sagde han.
Lars Chemnitz mente ikke, det ske-
te nogen større politisk omvæltning
efter hjemmestyrets indførelse. —
Det er i første omgang den politiske
beslutningskompetence, vi overtager,
siger Lars Chemnitz. — Og det er
under alle omstændigheder det rig-
tigste, at vi bestemmer her til lands,
for det er os, der ved, hvor skoen
trykker.
Føl-ordning
Flere tilhørere og telefonspørgere
mente, at en øget uddannelse var en
forudsætning eller i hvert fald en
meget vigtig ingrediens i det kom-
mende hjemmestyre.
Flemming Hougaard, Nuuk, spurg-
te, hvor meget man vil satse på en
såkaldt føl-ordning — d.v.s. at en
udsendt medarbejder oplærer sin
grønlandske efterfølger.
Landsrådsformanden svarede, at
det er vanskeligt at styre føl-ordnin-
gen på alle samfundsområder. — Det
må først og fremmest være admini-
strationen, der gennemfører føl-ord-
ningen, sagde Lars Chemnitz. — Vi
må håndplukke egnede grønlandske
medarbejdere til oplæring af de ud-
sendte i administrationen.
Lars Emil Johansen mente, at det
vigtigste område måske er produk-
tionsområdet — især fiskeriet. Men
vi kan ikke rigtigt sige noget om,
hvilke områder vi skal proiritere
højst til føl-ordninger. — Der skal
først en behovsanalyse til, ellers er
det bare gæt-værk, siger Lars Emil
Johansen. — Men jeg har en fornem-
melse af, at uddannelsen af fiskeriof-
ficerer og virksomhedsledere indenfor
produktionen — som vi jo skal over-
tage i 1984 — er væsentlig. Lad os
komme i gang med det nu, ellers
kommer vi jo for sent.
En grønlandsk uddannelse
behøver ikke være ringere
I. Frier Rasmussen, Nuuk, mente, at
den grønlandisering, som Siumut går
så kraftigt ind for uundgåeligt vil
medføre, at uddannelsesniveauet
sænkes. — Er det rigtigt, at man
accepterer en forringelse af de grøn-
landske uddannelser i forhold til de
danske, spurgte han.
Folketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansen svarede, at man ikke nødven-
digvis behøver at sænke normen ved
at gøre den mere grønlandsk. — Det
er tvært imod meningen, at vi! vil for-
bedre den, sagde han. — En grøn-
landsk uddannelse i Grønland må
være det rigtige, ligesom vi må accep-
tere, at en dansk uddannelse er det
rigtige i Danmark.
Frier Rasmussen spurgte også, om
de danske børn skal stilles dårligere,
fordi de skal undervises af mindre
uddannede grønlandske lærere.
Lars Emil Johansen svarede hertil,
at det er hans og Siumuts opfattelse,
at barnets krav må være at blive
undervist på et sprog, det forstår. Og
det gælder grønlandske børn såvel
som danske. Og når man vil uddanne
grønlandske lærere, så de kan under-
vise grønlandske børn, så betyder det
ikke. at danske børn også skal under-
vises på grønlandsk. — De dansk-
sprogede børn — og her taler jeg kun
om sproget, ikke på noget etnisk —
har ret til at blive undervist på
dansk.
Højere uddannelser
Peter Frederiksen, Nuuk, ville gerne
vide, om der bliver mulighed for
højere uddannelse i Grønland, og
Lars Chemnitz svarede, at det er
landsrådets indstilling, at så mange
uddannelser som muligt placeres i
Grønland.
—Nu er der netop startet HF-ud-
dannelse ved seminariet, og det er en
udvikling, der bliver fortsat, sagde
Lars Chemnitz. — Men man må nok
gøre sig klart, at et så lille samfund
som Grønland ikke har råd til at pla-
cere samtlige højere uddannelser hos
sig selv. Det bliver alt, alt for kost-
bart.
Frafald
— Hvorfor forlader så mangen grøn-
lændere deres fag efter endt uddan-
nelse spurgte før omtalte gruppe
danskere i NarssaK. — Og hvorfor
bliver de i Danmark?
Lars Emil Johansen vidste ikke, om
det var så slemt endda. Men hvis
forholdsvis mange bliver i Danmark
eller finder anden beskæftigelse end
det, de uddanner sig til, så må vi
kritisk analysere problemet og finde
frem til en måde at imødegå det på.
Lars Chemnitz mente, at frafaldet
kan skyldes, at uddannelsesmulighe-
derne for grønlændere har været ud-
nyttet mere end der har været behov
for — i alt fald inden for nogle
områder. Derfor må vi skaffe os over-
blik over uddannelsesbehovet i for-
hold til beskæftigelsesmulighederne.
Lars Chemnitz tilføjede, at mange
efter endt uddannelse bliver i Dan-
mark, fordi de bliver dansk gift.
■den.
gengæld travlhed ved telefonen
på AGs redaktion. Læsere og lyt-
tere, der ringede ind, var helt med
på ideen og stillede mange gode
spørgsmål. Desværre blev de ikke
alle besvaret ved mødet, og det
råder vi bod på her i avisen ved
at bringe svarene skriftligt.
Mødet formede sig som en spør-
geaften med to politikere — fol-
ketingsmedlem Lars Emil Johan-
sen fra Siumut og landsrådsmed-
lem Lars Chemnitz fra Atåssut —
i svarpanelet. Kontorchef Gunnar
Mårtens, landsrådssekretariatet,
indledte, og redaktionschef Ole
Oxholm, Radioavisen, var møde-
leder.
Redaktør Jørgen Fleischer, AG,
bød velkommen.
Løn-skellet
En del af spørgsmålene ved AG’s
hjemmestyremøde handlede om
forskelsbehandling af befolk-
ningsgrupperne. Hanne Holst fra
Nuuk kom med følgende spørgs-
mål:
— Hvordan kan man gøre sig
forhåbninger om samhørighed,
når der i så høj grad er skel mel-
lem de grønlandske samfundslag?
Hanne Holm sagde også, at det
nok desværre har lange udsigter
med den ligeløn, Siumut går ind
for. — Og jeg mener ellers, at
ligeløn er en forudsætning for
samhørighed. Og samhørs-grup-
pen Atåssut går ikke ind for lige-
løn, men for lønudjævning.
Lars Chemnitz sagde, at løn-
udjævningen er gået for hurtigt,
cg at det i virkeligheden er år-
sagen til den megen uro på ar-
bejdsmarkedet. — Men jeg er for
lønudjævning, sagde Lars Chem-
nitz. — Jeg mener bare, at den
var kommet alligevel, selvom vi
ikke havde forceret den.
Lars Emil Johansen sagde, at
når talen om samhør, samarbejde,
o.s.v., så havner man altid ved
den uomgåelige kendsgerning, at
der er enorme lønskel i Grøn-
land. Vi må finde frem til et løn-
system, som fjerner dette lønskel.
„VÆRNEPLIGT"
En af måderne er at rekruttere
fremmed arbejdskraft som man
gør det til U-landene, hvor de
udsendte opsparer en præmie el-
ler får afskrevet studiegæld eller
værnepligt.
En af mødedeltagerne, Anton
Dorf Petersen gav udtryk for at
problemet netop ligger i forskels-
behandlingen på stedet. Lars
Chemnitz erklærede sig enig heri
og sagde at det ville have en god
psykologisk virkning, hvis folk
fik det samme i lønningsposen.
— Og så må præmieringen finde
sted på en anden måde, sagde
Lars Chemnitz.
En lytter fra Ausiait ringede og
spurgte Lars Emil Johansen, om
han ikke var bange for, at folk,
der ikke havde aftjent værnepligt
eller betalt deres studiegæld ville
være lige lovligt „grønne" at sen-
de til Grønland?
— Jeg har ikke så meget imod
„grønne" mennesker. De inter-
esserer sig ofte for det pågæl-
dende steds behov end for deres
egne. Den indstilling er sjældnere
at spore hos mere modne menne-
sker.
— Men jeg vil da heller ikke
lægge skjul på, at min forkær-
lighed for den nævnte rekrutte-
ringsform også skal ses i sammen-
hæng med min specielle indstil-
ling til værnepligt.
DANSKERE UDVANDRER
En gruppe danskere i NarssaK
ville gerne vide, om man var klar
over, at udvandringen af dansk
arbejdskraft vil øges efter hjem-
mestyret.
Lars Chemnitz forklarede, at
udvandringen af dansk arbejds-
kraft i Grønland efter hans me-
ning ikke skal øges. — Men det
kommer jo an på, hvem der kom-
mer til at styre, sagde Lars Chem-
nitz, — for det er politikerne, der
kan imødegå den udvikling.
Lars Emil Johansen var stort
set enig med Lars Chemnitz og
tilføjede, at der naturligvis skal
tages hensyn til den udsendte ar-
bejdskraft i Grønland. — Man må
bare gøre sig klart, at der ikke
skal tages hovedhensyn til de
udsendte. Det er først og frem-
mest hjemmestyret, det gælder.
-den.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Information fra Bikuben:
RENTETILSKRIVNING
pr. 31. marts 1978
sker ved henvendelse på KGH’s kontorer i
byerne og bygderne. Deres Bikuben-bog be-
des medbragt.
I Godthåb sker rentetilskrivningen i Bikuben.
Med venlig hilsen
Bikuben
9