Atuagagdliutit - 11.05.1978, Blaðsíða 12

Det er kulturdrab
- og ikke sældrab
Europarådip generalsekretæria Georg Kahn-Ackermann kalåtdlit angalati-
tåinik ilagsingnigpoK Jørgen Peder Hansenip Europarådime oKalugiångi-
neråne. tåssa — tunungassoK — inatsiss^rtune ilaussortaK Lars Emil
Johansen, departementschef Erik Hesselbjerg inatsissartunilo ilaussortaK
Otto Steenholdt.
Europarådets generalsekretær Georg Kahn-Ackermann modtager den
grønlandske delegation inden Jørgen Peder Hansen holdt sin tale til
Europarådet. Det er — med ryggen til — folketingsmedlem Lars Emil
Johansen, departementschef Erik Hesselbjerg og folketingsmedlem Otto
Steenholdt.
sagde grønlandsminister
Europarådet forleden
Da Europarådet i januar måned
vedtog resolution 825 i Strasbourg
om stop af fangst af grønlands-
sælen i to år, skete det på bag-
grund af en total og katastrofal
mangel på viden om de faktiske
forhold.
Det fremgik i al sin rystende
enkelhed, da grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen, og folke-
tingsmedlemmerne Lars Emil Jo-
hansen og Otto Steenholdt i sidste
uge besøgte Europarådet, for der
at forklare de grønlandske syns-
punkter i sælsagen.
En række af de mennesker,
som havde ansvaret for, at reso-
lutionen blev vedtaget, refererede
for det første tal om fangsten,
som i følge magister I. Kapel,
Grønlands Fiskeriundersøgelser,
var op til 10 år gamle. Dernæst
blandede de samme mennesker
konsekvent Grønland og Canada
sammen rent geografisk og ende-
lig syntes det aldrig at være gået
Grønlandsministeren:
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt fremlagde under sæl-sagen
i Strasbourg den erklæring, som
Grønlands Landsråd under for-
årssamlingen vedtog om sælerne.
Det skete i et følelsesladet ind-
læg på den afsluttende presse-
konference, hvor Otto Steenholdt
sagde:
— Jeg personligt går ind for
fortsat tilknytning til Europa, og
jeg repræsenterer næsten halvde-
len af den grønlandske befolk-
ning. Vi har håbet på, som en
minoritetsgruppe, at blive mødt
med åbenhed og ærlighed, og det
er derfor kommet som et uopret-
teligt chok for os, at Europas for-
nemste forsamling på et helt
urigtigt grundlag og i strid med
alle eksperter, har vedtaget en
Jørgen Peder Hansen i
op for disse mennesker, at der
er en himmelvid forskel på tra-
ditionel sælfangst som den finder
sted i Grønland og drab på sæl-
unger som den praktiseres ved
New Foundland.
KULTURDRAB
Denne mangel på viden var på
forhånd kendt i grønlandsmini-
steriet, og den var årsagen til, at
man i samarbejde med udenrigs-
ministeriet besluttede at gøre no-
get ved sagen. Men det var alli-
gevel en chokeret grønlandsmini-
ster, som efter sin afsluttende
pressekonference i Strasbourg
sagde til AG:
— Den stemning der råder om-
kring hele denne sæl-sag vil gan-
ske enkelt fjerne eksistensgrund-
laget for en femtedel af den
grønlandske befolkning. Der er
nu ikke mere blot tale om van-
skeligheder af økonomisk og so-
cial karakter, som man påfører
den grønlandske befolkning. Der
resolution, som vil betyde under-
gang for den grønlandske kultur.
Landsrådets erklæring om sæl-
fangst blev under pressekonfe-
rencen uddelt til den samlede
presse, som bl.a. talte alle de in-
ternationale nyhedsbureauer samt
TV fra både Vesttyskland, Frank-
rig og Canada.
BRIGITTE BARDOT VILLE
IKKE ANGRIBE ESKIMOERNE
Til stede ved pressekonferencen
var også den franske skuespiller-
inde Brigitte Bardots agent i sæl-
sagen, Franz Weber. Til Otto
Steenholdts udtalelser sagde We-
ber, at det aldrig havde været
hans eller Brigitte Bardots me-
ning at angribe eskimoerne eller
den traditionelle sælfangst, men
er tale om drab på en hel kultur.
Vi vil fra dansk og grønlandsk
side gøre alt hvad der står i vor
magt for at få denne resolution
ændret. Jeg er chokeret over den
mangel for forståelse og viden om
de faktiske forhold som råder i
Europarådet. Vi vil ganske enkelt
ikke lade os terrorisere af uvi-
denhed.
NY BEHANDLING
Det er grønlandsministerens vur-
dering, at sagen i Europarådet al-
drig vil kunne føre til en vedta-
gelse i ministerrådet. Dertil in-
deholder resolutionen for mange
fejl — rent bortset fra, at en ved-
tagelse der er bindende, kræver
en national dansk lovgivning, og
den vil aldrig blive vedtaget.
På denne baggrund opfordrede
ministeren bl.a. den østrigske
talsmand for det udvalg, som hav-
de fået resolutionen vedtaget, fru
Marga Hubinek, til at gå ind i en
ny behandling af sagen, så reso-
lutionens urimeligheder kunne
blive fjernet. Dette kunne fru
Hubinek ikke umiddelbart gå ind
for, men meget tyder på, at hun
at det er den industrielle udnyt-
telse af babysæler man er imod.
Ikke desto mindre opfordrede han
til, at et neutralt eksperthold i
løbet af de næste to år fik mu-
lighed for at klarlægge proble-
merne omkring sælfangsten.
Dette indlæg fik Lars Emil Jo-
hansen til at svare, at hvis man
blot fra de kredses side, som nu
er i færd med at ramme næsten
ti tusind grønlændere på brødet,
gad gøre sig den ulejlighed at
sætte sig ind i problemerne, ville
meget være vundet. Lars Emil
Johansen gentog det ofte frem-
satte synspunkt, at den kampag-
ne som bl.a. Brigitte Bardot har
sat sig i spidsen for, slet ikke
rammer baby-sælskindene, men
til gengæld nu rammer Grønland.
J.P. HANSEN OM
BRIGITTE BARDOT
Under pressekonferencen opfor-
drede Jørgen Peder Hansen i øv-
rigt til, at der snarest blev ned-
sat en kommission, som kan kule-
grave hele sæl-sagen.
— Vi må nu én gang for alle
få rammet en pæl igennem alle
myterne om sælfangsten. Fortsæt-
ter man på denne måde under-
graver man en hel kutur, frata-
ger Grønland sin økonomiske
eksistens og gør grønlænderne til
et samfund af sociale tabere, sag-
de Jørgen Peder Hansen.
— Vi har ikke de samme mulig-
heder for at råbe verden op, når
vi føler vor eksistens truet, som
når en millionøse, der har optrådt
på film, finder på at skabe publi-
city omkring sin person, fortsatte
grønlandsministeren. Men Euro-
pas folk må forstå, at hvis man
fortsætter på denne måde, vil det
aldrig lykkes at få skabt det ind-
tryk i Grønland, at fællesskabet
i Europa også omfatter Grønland.
i nær fremtid vil besøge Grøn-
land på direkte invitation fra mi-
nisteren. Et sådant besøg vil kun-
ne overbevise den østrigske par-
lamentariker om de fleste af de
uhyrligheder og usandheder, den
vedtagne resolution indeholder.
KENDER INTET TIL GRØNLAND
Invitationen af Marga Hubinek
blev fremsat ved åbningen af en
stor grønlandsudstilling i Europa-
rådets bygning dagen før mini-
steren fremsatte sin generelle
grønlandsberetning for Europarå-
det.
Til denne udstilling var bl.a.
inviteret Europarådets general-
sekretær, vesttyskeren Kahn-
Ackermann samt rådets nyvalgte
præsident, hollænderen Hans de
Koster. For begge mænds ved-
kommende var udstillingen det
første de nogen sinde havde set
fra Grønland. Under en rundvis-
ning på udstillingen af Lars Emil
Johansen, sagde Kahn-Acker-
mann, at udstillingen havde over-
bevist ham om, at rådet vidste
alt for lidt om medlemslandene,
og at den havde givet ham et
Omkring 150 europæiske parla-
mentarikere hørte i Europarådet
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen forelægge planerne for
indførelse af hjemmestyre i Grøn-
land. Europarådet opfordrede al-
lerede i begyndelsen af 1978 mi-
nisteren til at forelægge hjemme-
styreplanerne, og talen i Europa-
rådet blev derfor benyttet som
anledning til også at slå et slag
for den grønlandske sælfangst.
Talen i Europarådet berørte slet
ikke sælsagen, men udelukkende
hjemmestyret. Først under de
spørgsmål til ministeren, som par-
lamentarikerne kunne stille efter
talen, drejede ind på sælproble-
merne.
Talen var dels en historisk gen-
nemgang af forholdet mellem
Danmark og Grønland, dels en
opregning af de ændringer, hjem-
mestyret vil betyde i Grønland.
Under talen, som også overvæ-
redes af et stort antal europæiske
pressefolk, sagde ministeren, at
langt mere nuanceret syn på
Grønland..
GRØNLANDSUDSTILLINGEN
— EN SUCCES
Selve udstillingen er udenrigsmi-
nisteriets officielle grønlandsud-
stilling, som normalt cirkulerer i
de fransktalende lande. Til lej-
ligheden er udstillingen blevet
ført ajour med nogle afsnit om
traditionel grønlandsk sælfangst,
som den finder sted til daglig i
Grønland. Udstillingen i Europa-
rådets bygning varer fra den 25.
april til den 22. maj, og vil bl.a.
være opstillet mens Europaparla-
mentet, som er EFs parlamenta-
riske forsamling, mødes i Stras-
bourg i midten af maj. Ved denne
lejlighed vil udenrigsminister K.
B. Andersen, som for tiden er
formand for EFs ministerråd, for-
følge den sælsag, som betyder så
meget for den grønlandske øko-
nomi.
Allerede de to første dage ud-
stillingen var sat op, blev den
besøgt af mange hundrede men-
nesker, som herigennem oriente-
res om den grønlandske hverdag.
han følte det vigtigt, at netop Eu-
roparådet, med sine 20 medlems-
lande, havde opfordret ham til at
forelægge hjemmestyreplanerne.
Han udtrykte samtidig håb om,
at man derigennem styrkede bån-
dene mellem Grønland og Euro-
pa, også efter indførelsen af
hjemmestyret.
Iagttagere ved Europarådet
sagde efter ministerens redegø-
relse, at den efter deres opfattelse
var blevet ualmindelig vel mod-
taget, og der blev lagt vægt på,
at så mange parlamentarikere
havde hørt den. Det var efter dis-
se iagttageres mening et helt
usædvanlig stort antal.
Talen i sig selv bragte ikke
mange nye ting frem, men i be-
tragtning af den mangel på viden,
som syntes at herske i Europa-
rådet om grønlandske forhold, var
den et vigtigt led i den oplys-
ningskampagne, som blev iværk-
sat i Europarådet.
- Vi har ikke samme
mulighed som Bardot
Brigitte Bardot og hendes fæller skulle have gjort
sig den ulejlighed at sætte sig ind i problemerne,
sagde Lars Emil Johansen i Strasbourg
Hjemmestyre-
planerne
12