Atuagagdliutit - 29.06.1978, Blaðsíða 4

Enestående samling
af historiske fund
til Grønlands skoler
Det enkelte kopisæt består af
fem skuffer, som opbevares og
transporteres i et solidt skab.
Skabet indeholder i alt 146 en-
keltkopier af de mest karakteri-
stiske og betydningsfulde arkæo-
logiske genstande fra ca. 2.000 år
før Kristi fødsel frem til nordbo-
ernes og hvalfangernes til i 1.500-
1.600-tallet. Eller sagt med andre
ord: håndgribelige beviser og ek-
sempler på det eskimoiske folks
enestående kultur gennem ca. 4000
år bliver nu tilgængelig for efter-
kommerne, de grønlandske skole-
børn.
FORTIDSMINDERNE TILBAGE
TIL GRØNLAND
Om baggrunden for dette usæd-
vanlige projekt fortæller under-
visningsinspektør Bent Gynther,
Ministeriet for Grønland, at han
for godt et par år siden under et
møde med museumsinspektør
Jørgen Meldgaard og konservator
Gerda Møller kom til at tale om,
hvad der kan ske, når de vigtigste
arkæologiske genstande fra Grøn-
land på et eller andet tidspunkt
skal tilbageleveres fra National-
museet til det grønlandske lands-
museum. Svaret var, at man er
indstillet på at sende meget væ-
sentlige dele af samlingerne til
Grønland, efterhånden som grøn-
landske museer kan skabe be-
tryggende opbevaringsforhold.
Hvad det danske publikum angår,
vil Nationalmuseet kunne vise de
samme genstande i form af kopi-
er, idet museet i dag råder over
en så forfinet teknik og så dygtige
konservatorer, at der kan frem-
stilles kopier af en sådan kvalitet,
skuffe Dorset-kulturen, fjerde
i skuffe Thule-kulturen og femte
skuffe slutter med genstande fra
den periode, der betegnes som
eskimoernes første møde med
nordboer og hvalfangere.
Inger Mortensen, grønlandsmini-
steriets konsulent vedrørende un-
dervisningsmidler, oplyser, at de
146 kopier er udvalgt af muse-
umsinspektør Jørgen Meldgaard.
Der er planer om at udarbejde
en undervisningsbog, som kan
bruges i forbindelse med kopi-
samlingerne, siger Inger Morten-
sen.
— Dette arbejde vil formentlig
komme i gang til efteråret. I den-
ne bog vil de karakteristiske red-
skabstyper blive nærmere beskre-
vet, og der vil især blive fortalt
om redskabernes funktion. Des-
uden vil Jens Rosing illustrere
bogen med tegninger, som viser,
hvordan man kan forestille sig, at
tingene er blevet brugt. Materiale-
sættet tænkes først og fremmest
anvendt i historieundervisningen,
men kan i øvrigt bruges i mange
andre fag og undervisningssam-
menhænge, siger Inger Mortensen.
UD I ALLE SKOLEDISTRIKTER
De 30 sæt kopier fordeles således,
at hvert skoledistrikt får et sæt.
Skolecentralerne i Ausiait (Ege-
desminde), Nuuk (Godthåb) og
K’aKortoK (Julianehåb) får hver
to sæt, de grønlandske kostskoler
i Danmark, Grønlands Seminari-
Nationalmuseets konservatorer har skabt et under-
visningsmateriale, der sandsynligvis er uden side-
stykke også på internationalt plan.
Fra Nationalmuseet modtager det
grønlandske skolevæsen i løbet af
sommeren et undervisningsmate-
riale, der sandsynligvis er ene-
stående også i international sam-
menhæng. Konservatorer fra Na-
tionalmuseet har i løbet af godt
et par år fremstillet 30 sæt kopier
af karakteristiske redskaber,
smykker og andre genstande fra
grønlændernes eskiomoiske fortid.
Hvert skoledistrikt i Grønland får
fremover mulighed for regelmæs-
sigt at benytte et sæt til under-
visningsbrug.
at de næsten ikke kan skelnes
fra originalen.
CA. 4380 ENKELT-KOPIER
— Samtalen gav anledning til, at
vi spurgte Nationalmuseet, om
der kunne laves et sæt kopier af
de mest karakteristiske arkæolo-
giske genstande fra Grønland til
alle skoledistrikter i Grønland. Og
det blev besvaret bekræftende, si-
ger Bent Gynther. Opgaven kunne
løses ved, at man fremstillede
„halve" kopier, dvs. kopier med
flad bagside med henblik på mon-
tering i en skuffe. Efter forhand-
linger med skoledirektøren og
dennes rådgivende udvalg vedrø-
rende undervisningsmidler stillede
skolevæsenet de nødvendige pen-
ge til rådighed, og på National-
museet gik man i gang med det
fantastisk store arbejde at frem-
stille ca. 4.380 enkeltkopier efter
de 146 originale arkæologiske gen-
stande. Hele projektet beløber sig
til ca. 280.000 kroner eller ca. 9.000
kroner pr. kopisæt. Arbejdet va-
rede ca. 28 måneder, og 28 perso-
ner har været beskæftiget med det
på en eller anden måde
Bent Gynther tilføjede, at det
væsentligste pædagogiske formål
med samlingen er at vise et læng-
desnit gennem dele af den grøn-
landske kulturhistorie. Hver af de
fem skuffer viser arkæologiske
genstande fra en bestemt kultur-
periode, men tingene er også ar-
rangeret således, at man ved at
sammenligne genstandene fra
skuffe til skuffe kan følge det en-
kelte redskabs udvikling op gen-
nem tiden, f. eks. harpunen, ulo’en
og lampen.
PLANER OM EN
UNDERVISNINGSBOG
Første skuffe viser fund fra Inde-
pendence I og II, anden skuffe
omfatter SarxaK-kulturen, tredje
karsit xajangnaitsorujugssuit 30-t ila.it 29 åssiliortugkanik imagdlit Kalåtdlit-nunåne atuarfingnukartut uvane
KaterssugausivigssOp silatåne ilisimassut umiarssuarmik Kalåtdlit-nunanukarteriåinauvdlutik. inuit pingasut
karsinik sulissut — suliarujugssuarmigdlo ingerdlatsisimassut — tåssåuput konservatorit Peter Henrichsen,
Gerda Møller åma Erling Benner Larsen.
29 af de ialt 30 meget solide kasser med kopisættene til de grønlandske skoler er her anbragt i National-
museets gård, klar til afskibning til Grønland. De tre personer bag kasserne — og det kæmpemæssige ar-
bejde — er konservatorerne Peter Henrichsen, Gerda Møller og Erling Benner Larsen.
åjuna agdlagtarflt ilåt ilisimassoK, åssilissanik ivertiterivfiginexåsavdlune.
Og her en en del af tavlerne lagt op, så monteringen af kopierne kan
finde sted.
Undervisningsinspektør
Bent Gynther, MfG.
um og Grønlands Landsmuseum
får hver et sæt, og grønlandsmi-
nisteriet har derefter kun et re-
servesæt tilbage, der bl. a. skal
benyttes i tilknytning til udarbej-
delsen af det supplerende mate-
riale.
STØRSTE OPGAVE AF SIN ART
PÅ NATIONALMUSEET
På Nationalmuseet har Gerda
Møller stået som koordinator for
opgaven i samarbejde med den
daglige leder, Erling Benner Lar-
sen, og Peter Henrichsen.
— Hele det store og meget kræ-
vende praktiske arbejde med at
fremstille de 4.380 kopier har helt
hvilet på Erling og Peter, og vi
har haft et ualmindeligt godt
samarbejde med tilrettelæggelse
af fremstillingsmetoden, som er
helt ny. Det er den største op-
gave af denne art, som National-
museet har udført, og vi har hø-
stet rutine og erfaringer, som kan
bruges i fremtiden, siger Gerda
Møller til AG.
Metoden går ud på, at der af
den originale genstand fremstilles
en støbeform i et elastisk materia-
le, siliconegummi. I formen hæl-
des eller pensles en støbemasse,
en tokomponent epoxyharpiks.
Støbemassen er forinden indfarvet
med modellens grundfarve. Når
støbemassen er hærdet, pilles ko-
pien ud af formen, hvor den efter
patineres, så kopien nøjagtig ser
ud som originalen. Og så er den
klar til at montere i en af skuf-
ferne.
— Det skal ikke være nogen
hemmelighed, at vi følte lettelse,
da dette store projekt var over-
stået og de 30 kasser klar til at
blive afskibet til Grønland, siger
Gerda Møller og Erling Benner
Larsen.
— Men samtidig har vi følt en
stor glæde ved at kunne være
med til at aflevere disse enestå-
ende samlinger til det grønland-
ske skolevæsen.
-h.
Officielt
Under 22. marts 1978 er der i Aktie-
selskabs-registeret optaget følgen-
de ændringer vedrørende „A/S
FAROEGREEN“ af Godthåb:
Den 9. december 1977 er selska-
bets vedtægter ændret. I medfør af
aktieselskabslovens § 179 er selska-
bet omdannet til anpartsselskab. -
Selskabets navn er „FAROEGREEN
ApS“, hvis hjemsted er Godthåb
kommune, Grønland. Postadresse
Box 261, Godthåb. Selskabets ved-
tægter er af 9. december 1977. -
Formålet er at drive handelsvirk-
somhed af enhver art. Indskudska-
pitalen er 30.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt i anparter på 500 kr. Hvert
anpartsbeløb på 500 kr. giver 1
stemme. Der gælder indskrænknin-
ger i anparternes omsættelighed,
jfr. vedtægternes § 7. Bekendtgø-
relse til anpartshaverne sker ved
anbefalet brev, telegram eller te-
lex. - Bestyrelse: Direktør Hejne
Sofus å Trødni, Gundalur, Tors-
havn, advokat Gunnar Munk-
Bryde, Box 238, direktør Max Cecil
Weihe, Box 261, begge af Godthåb,
Grønland. - Direktion: Nævnte
Max Cecil Weihe. Selskabet tegnes
af to medlemmer af bestyrelsen i
forening eller af en direktør alene
eller af den samlede bestyrelse. -
Selskabets revisor: Statsaut. revi-
sor Jogvan Sundstein, M. Heina-
sonsgoda 20, Torshavn. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 12. juni 1978.
Officielt
Under 10. 1978 april er der i Aktie-
selskabsregisteret optaget følgende
ændringer vedrørende „ApS ASX
411“ af Københavns kommune.
Gunnar Homann, John Korsø
Jensen, Arne Steen Hansen er ud-
udtrådt af, og advokat Anners Pre-
ben Dahl (formand), sekretær Ka-
ren Amalie Rasmine Lynge, begge
af Box 36, Godthåb, fiskeskipper
Karl Alfred Jonas Boye Steenholt,
Box 34, Jakobshavn, alle af Grøn-
land er indtrådt i bestyrelsen. Mo-
gens Hansen er udtrådt af, og
nævnte Karl Alfred Jonas Boye
Steenholdt er indtrådt i direktio-
nen. Bjarne Viggo Bruun Pedersen
er fratrådt som, og De Forenede
Revisionsfirmaer, Box 12, Godthåb,
Grønland er valgt til selskabets re-
visor. Under 31. oktober 1977 og 23.
marts 1978 er selskabets vedtægter
ændret. Selskabets navn er „AL-
FRED STEENHOLDT ApS“. Sel-
skabets hjemsted er Jakobshavn
kommune, Grønland, postadresse:
Box 34, Jakobshavn, Grønland.
Selskabets formål er at drive virk-
somhed ved fiskeri overalt i de
grønlandske farvande, at erhverve
fiskefartøjer, samt at drive eks-
portvirksomhed med fiskeproduk-
ter i og udenfor De Europæiske
Fællesskaber, og dermed i forbin-
delse stående virksomhed efter be-
styrelsens skøn. Indskudskapitalen
er udvidet med 520.000 kr. Den teg-
nede indskudskapital udgør heref-
ter 550.000 kr. fuldt indbetalt, for-
delt i anparter på 10.000 kr. og mul-
tipla heraf. Hvert anpartsbeløb på
10.000 kr. giver 1 stemme. Bestem-
melserne om indskrænkninger i
anparternes omsættelighed er æn-
dret, jfr. vedtægternes § 3. Selska-
bet tegnes af bestyrelsens formand
i forening med en direktør eller af
den samlede bestyrelse. Selskabets
regnskabsår er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 12. juni 1978.
4