Atuagagdliutit - 27.07.1978, Page 9

sårugdlft ukiok måna suvfmgitdlat
aooprsimanerat. tåssaussut sårug- inniessamut issiealueo Dineårute- vingnigsså, kisiånile påsivdluar-
sårugdlTt suait atausinavik ukioK måna Kanigtukut
nanineKarpoK
aulisagkanik ilisimatoK, dr. phil.
Erik Schmidt, Kalåtdlit-nunåne
aulisagkanik misigssuivingmér-
S0K, atausinavingmik sårugdlit
suvfiånik navssårsimavoK ang-
nertorujugssuarmik umassuarå-
nguanik tukerdlånik issåinarmik
takuneKarsinåungitsunik Kanigtu-
kut misigssuinermine. — ajorne-
rorKigfigssaKéngilaK, Kalåtdlit-
nunåta Radiuanit oKaloKatigine-
Kardlune onarpoK.
— imåingilaK suvfinerdliorsi-
massut, Erik Schmidt OKarpoK.
akerdlianigdle 1973-ime tuker-
tut sårugdlit suvfivdluarsimåput,
kisiånile suvfiait umasinausimå-
ngitdlat. nigdlerpatdlårsimavoK.
rniap kissåssusia
misiligtagkavtigut påsisimavar-
GRØIU LANDSPOSTEN
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
V°rt moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
les ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårxat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago . . .
sutdlivivtine modern iussume
Oalunaei-KutårKat issarussatit-
dlun it suliariumaKåvut.
urmager john grauting
Tarvel I - 7621) Lemvig
put junip Kåumataunerane imap
Kagfasingnerussup kissåssusia^
Fyllas Bankerne — Nup avatåne
— gradit mardluk sivnerdlugit-
dlunit kissåssuseKartariaicartoK
sårugdlit suvfivdluåsagpata. su-
jorna taimåipoK, kisiånile ukioK
måna ajuvigpoK. kissåssusia gra-
de atauseK angumarKardlugo a-
ngissuseKarpoK, taimåitumik pe-
riarfigssakitsuararssuvoK pitsau-
nigssånut ajornigssånutdlunit.
aulisagkanik ilisimatoK Jens
Møller Jensen Kåumatåluit matu-
ma sujornagut oKalugtuarpoK
AG-mut, ukiup autdlartinerane
aulisardluarnerme pissarineKartut
tåssaussut Islandimit sårugdlit
aggersimanerat. tåssaussut sårug-
dlit suvfiait 1973-imérsut, taimalo
kussanartigissumik angissuseKar-
nerånut perKutaussoK, sårugdlit
suvfiginångortut pissarineKarne-
rat.
AG-p aulisagkanik ilisimatoK
Per Kanneworff aperå sok imap
kissåssusia taima Kalåtdlit-nunå-
ta erKåne aulisarnermut suniute-
KartiginersoK sårugdlit Islandimit
aggertarsimagpata.
Per Kanneworff navsuiaivoK,
imap kissåssusia Kalåtdlit-nunåta
kitåne soruname Islandip erKåne
sårugdlit suvfissarnerånut suniu-
teKartartoK. — Islandivdle sårug-
dlé kisimik Kalåtdlit-nunåta er-
Kåne aulisarnerme isumavdlutig-
ssåungitdlat, Per Kanneworff o-
KarpoK. — Kalåtdlit-nunåta kitå-
ne suvfivdluarnere aulisarneK su-
junigssamut issigalugo pingårute-
Kartugssåuput, taimåitumigdlo
tamåne imap kissåssusia aperKU-
taussorujugssuvoK.
73-ime tukertut erdligissariaKarput
Erik Schmidt radio-avisimut o-
KarpoK pissariaKardluinartoK
1973-ime tukertut månåkut nåku-
tigivdluartariaKarnerat, tåssa su-
junigssame isumavdlutigssatuari-
gavtigit. månåkut ukiune avdlane
tukertunik isumavdlutigssaKångi-
lagut, taimåitumigdlo 1973-ime
tukertut sårugdleKartuåinarnig-
ssånik aulajangissugssåuput.
— aulisagkanik ilisimatut suju-
nersutigiumavåt sapingisamik pi-
ssagssat ikigtungutiniarnigssait,
Erik Schmidt OKarpoK. — soru-
rtame piumanerugaluarparput åi-
pågo sårugdlingnik piniartoKångi-
vingnigsså, kisiånile påsivdluar-
parput taimaisiortoKarsinåungi-
nera. påsissariaKarunarparput, pi-
ssagssat amerdléssusigssåt sujor-
nartut agtigisassoK — ilimanar-
poK 25.000—26.000 tons — kisiåne
soruname migssingiutåinauvoK.
radio-avise: — KanoK ilivdlutik
aulisartut påsisavåt sårugdlingni-
arKussåunginertik taima aulisar-
neK ingerdlavdluånguatsiartigi-
SSOK?
— tamatumunga Kalåtdlit-nu-
nåne aulisartut akornåne ajungit-
dluinartumik påsineKartarpugut,
Erik Schmidt OKarpoK. — åsser-
sutigalugo aulisartut piniartutdlo
peKatigigfé tåukuput isumaging-
nigsimassut pissagssat kigdliler-
sornigssånik — sårugdlit kingug-
paitdlo.
-den.
takornarianik
pitsaunerussumik
sulfssussineK
Kalåtdlit-nunånut takornariat u-
kioK måna Kangarnit atugarigsår-
oeruput. takornarianut agdlagfit
J^ardlungnik ilasimåput, taimai-
hvdlutik sisamångordlutik. tåssa
igdloKarfingne K’aKortume, Nar-
ssame, Nungme Ilulissanilo.
tamatuma saniatigut Kanger-
^lugssuarme tikitdluarKUSsissar-
Egssamik pilersitsiniarssarineKar-
Pok. sujunertauvoK „centret" ta-
kornarianut ikiutåsassoK Kalåt-
^ht-nunånut tikikångata.
landsrådip takornariartitsiner-
mut sujunersortå nalunaerpoK,
filme „Landes der swimmende
Berge" månåkut videobånditut
lnarsimassoK, åmalo atorniarne-
KarsinaussoK turistkonsulentimut
sågfigingnigdlune.
agdlagartaliat arKanigdlit Dan-
marks Turistrådip sanatisimassai-
flåt atauseK kalålerpalugtumik
assiliartaKarpoK. tåssa KajaK ilu-
harssup såvane. turistkonsulente
AG-mut agdlagdlune nalunaer-
P°k, takornariartitsinermut peKa-
Ugigfit soKutigingnigtut agdlagar-
lamik pisinaussut turistkonsulen-
Umut sågfigingnigkunik.
BOLIGNØD I NUUK
At få bolig i Godthåb by betyder
— VENTE
VENTE
Boligsituationen i Godthåb er idag sTledes,'at kommunens boligkontor mangler ca 550 boliger for at klare efterspørgslen. I perioden
frenftil 1983 bliver der bygget omkring 300 boliger. Men prognoserne viser, at vi i 1983 vil mangle ca 700 boliger.
Det bliver således værre og værre.......
Bolignøden vil forstærkes i de kommende år og bliver endnu værre ind 11980 erne.
Hvad har kommunen gjort for at imødegå denne situation?
— gentagne gange i årenes løb har kommunalbestyrelsen på-
peget situationen overfor landsrådets og grønlandsrådets med-
lemmer.
— endnu flere gange har kommunalbestyrelsen påpeget situati-
onen overfor ministeren for Grønland.
— stedse har vi påpeget situationen overfor landshøvdingen,
som er boligstøtteudvalgets formand.
— vi har flere gange rettet henvendelse til BIKUBEN og andre
private kredse for at gøre disse interesserede i boligbyggeri i
Godthåb by.
— i marts 1978 brugte kommunalbestyrelsens økonomiudvalg
en hel uge i københavn for at overbevise ministeren for Grøn-
land og ministeriets embedsmænd om den alvorlige situation.
MEN INTET HAR HJULPET.........
Kommunen har allerede og vil fortsat fremover indenfor sine
økonomiske rammer og med hensyntagen til andre presserende
anlægsopgaver i beskedent omfang bygge boliger.
DET HJÆLPER LIDT — MEN DET LØSER IKKE PROBLE-
MET.
Det sagde borgmesteren til statsministeren den 7.8.1977 i Godt-
håb Forsamlingshus:
»De står idag hr. statsminister i den by i hele det samlede dan-
ske rige, der har den STØRSTE BOLIGNØD.
De fleste afos kender baggrunden for denne situation. Politiske
følelsesladede beslutninger i landsråd og grønlandsråd om en
afdæmpning af Godthåbs vækst, har tvunget grønlandsministe-
ren til at bruge BOLIGNØD som et middel til at holde igen på
byens udvikling .— en udvikling der ikke alene er naturlig —
men for de fleste mennesker at se også fornuftig.
Skulle vi derfor idag fra Godthåb kommunalbestyrelses side øn-
ske en udvikling ændret — da måtte det være — at statsministe-
ren kunne igangsætte en udvikling, hvor staten og Godthåb
kommune kunne indgå i et aktivt samarbejde om løsningen at
boligproblemerne i Godthåb — OG FÅ BOLIGNØDEN A
SKAFFET.
HELLER IKKE DETTE HJALP..
Konsekvenserne idag og fremover:
at vi må fraråde tilflytning til Godthåb by, så længe forholdene er som idag.
at boligsituationen for byens borgere bliver ringere.
cte eksisterende institutioner og arbejdspladser vil komme „I at longere dari,gere.
at det nye skibsværft formentlig ikke kan fungere.
at lufthavnen formentlig ikke kan fungere.
at hjemmestyret formentlig ikke kan lungete.
Hvad kan De son, borger - eller son, institutionsleder - eller son, leder af en storre arbejdsplads gore sammen med os:
1. VISE FORSTÅELSE FOR SITUATIONEN.
3 S^BLpe os me°dMAtMrTbTe grønlandsministeren og de bevilgende myndigheder op her i
SOMMERVARMEN.
LAD OS SAMMEN PRØVE OM VI KAN LØFTE DENNE OPGAVE I ÅR VED SIDEN AF JUBILÆET.......
MED VENLIG HILSEN
NUUK KOMMUNE
boligudvalget økonomiudvalget
9